Let me have a bite

Micah havde haft en af de nætter han virkelig havde savnet, i lang tid. En nat hvor han bare gav den los - og derfor også lige havde været et kort smut tilbage ved sit hus igen, før han atter drog ud i nattens mulm og mørke mod en af hans favorit kroer. Den tidligere del af natten var blevet brugt i en af gyderne nogle af de hjemløse brugte som deres ly for natten - og da han havde efterladt gyden, havde de fleste nokkunne snuble ved et enkelt skridt ind i gyden, sådan som blodet flød på brostenene, de steder hvor kroppene altså ikke lå og dækkede for dem. Det var så rart at ingen tog sig af mord i Rotten Root distriktet - det var en hverdags ting, og massemord var vel nok noget der skete på ugentlig basis, så igen, ikke noget der blev set efter eller håndhævet på nogen som helst måde. Et perfekt sted for en vampyr at jage når man virkelig havde brug for det.

Men efter at have skiftet til friskt tøj og hurtigt fået vasket sit ansigt, hår og sine arme, så var Micah nu igen ude i natten, og trådte ind på en af de lidt bedre af kroerne. Den skarpe, vampyriske hørelse han nu engang havde, opfangede hurtigt noget fra bagerst i kroen, langt væk fra hvor de fleste af stamkunderne sad. Hans øjne gled roligt derhen af, og selvom han ikke kunne se meget herfra, så gik der ikke længe før en bestemt lugt ramte ham - blod. Selvfølgelig opfangede hans næse det med det samme, andet ville jo være underligt når man som vampyr netop var optimeret til selv at skulle kunne skaffe det... Så gav det også mening at næsen hurtigt opfangede lige præcis dén himmelske duft.

Han så en der var i en bås forholdsvist tæt på, der rejste sig og så ud til at skulle være ved at flygte fra scenen - selvfølgelig, sådan nogle var der altid. Normalt ville Micah være ligeglad med at der var en der var ved at afsløre en anden vampyr, men lige idag var han i godt humør efter hans egen sjov i gyden, så han ville være venlig mod sin med-vampyr, og sørge for at de ikke blev opdaget så hurtigt. Derfor koncentrerede han sig blot et øjeblik som han så på den unge mand der var ved at forlade båsen... Og rakte ud med sin evne, koncentrerede sig om mandens hjerteslag og blod... Og kort efter faldt han tilbage på sit sæde i båsen, hans ben ude af stand til at løfte ham, som hans hjerteslag og blodtryk blev for langsomt til at det kunne lade sig gøre.

Stille og roligt gik Micah hen til manden, og lagde en arm under hans, for helt simpelt at løfte ham med sig ind i båsen ved siden af, til den anden vampyr - som han nu kunne se var en kvinde. Han gav hende et lille, venligt og høfligt smil, som han satte fyren ved siden af sig, og slet ikke lod sig mærke ved kvinden med den brækkede nakke, selvfølgelig. "It seems this guy was just about to play the tattle-tale. I thought I'd just fix that for you."

// [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] (dog minus jakken) + [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Duften af en anden vampyr kom hurtigt forbi hendes næse, og kort slap hun grebet i halsen på manden. Hun gad slet ikke fjerne blodet fra mundvigene, nej det kunne hendes tunge klare let som ingenting. Med hendes øjne hvilende på den nyankomne vampyr lagde hun hovedet en smule på skrå som hun betragtede ham. Et kort øjeblik glemte hun helt kvinden, hvis greb om munden hun havde glemt alt om. Så kvinden havde rejst sig, og skulle til at skubbe hende væk fra manden, og det gik mindre elegant. Hun sendte kvinden et bredt smil, og lod tungen glide hen over læberne for at slippe blodet væk som sad der. Kvinden så rimelig sur ud, og havde fået fat i et glas som hun skulle til at hamre ned i skallen på Cimberlie. Et smil bredte sig over hendes læber, og hun greb ud efter kvindens hals, og lod hendes øjne hvile sig på hendes ansigt. Med en langsom bevægelse lænede hun sig ind mod kvinden"That's a pretty bad idea"sagde hun og blinkede provokerende til kvinden, bare fordi hun kunne.

Dog nåede hun ikke sige eller gøre mere, før den anden vampyr som var ankommet havde flyttet manden i en bås. Det var nu fint nok, selvom hun havde lyst til at drikke ham tør så han kunne sidde livløst på stolen. Lidt blodlyst havde man vel, men det kunne da også godt være at det kunne lade sig gøre. Lidt kaos og ballade skadede vel ingen, så hvis det betød at der kunne blive lidt krig og kamp herinde på kroen så var det måske det værd. Desuden var her en anden vampyr så lidt blodrus sjov kunne der sagtens være meget af, og der var ikke kun den idé nej der var faktisk mange ideer. Spørgsmålet var blot om han var med på det, hun kendte ham ikke og havde aldrig set ham før. Hun fik gengældt det høflige og venlige smil til ham, og lod hendes øjne glide ned over ham - Bare for at tjekke ham ud og lige få deltajerne med på hvordan han så ud. Gad vide hvem han var, og hvad han mon lavede herinde dog havde han løftet manden væk, så de måske ikke blev opdaget. Det var en glimrende tanke, og så alligevel når blodlysten var der det svært ikke at blive lidt undrende over hvorfor han gjorde det. Hun holdte sig neutral lidt, og trådte tættere på vampyren"Guess I should thank you then"sagde hun og lod øjnene hvile sig på hans ansigt.

Så lagde hun hovedet på skrå, og strøg en hårtot væk fra ansigtet. Hun kørte tungen hen over læberne bare for at fjerne de sidste blodrester som sad der. Der var sikkert masser af folk herinde som hun sagtens lige kunne snuppe en bid eller to af, og hun havde skam planer om det. For hende var det også det bedste at drikke næsten, blod var nærmest en drink nok for hende, dog til tider havde hun intet imod andet. Et bredt smil bredte sig over hendes læber, og hun lagde en hånd i siden. Øjnene var fortsat på den anden vampyr der var kommet"So what are you doing here at this interesting place"spurgte hun lidt undrende, for hun ville gerne vide hvad han havde af planer og tanker siden han var endt herinde. Ja hvorfor han enlig var kommet herind, gad vide om han også havde lyst til at være lidt moderisk. Det var aldrig til at vide, men hun skulle nok få det ud ad ham uanset hvad hvis han ikke ville fortælle det.

Smilet på Micah's læber forsvandt skam slet ikke af at se blodet på kvindens læber, nej, tværtimod. Da kun godt for hende at hun havde fundet sig et fint måltid mad, ikke? Og nu et der ikke ville blive videre forstyrret af at en eller anden idiot ville gøre alle andre i kroen opmærksom på det. Ikke at to vampyrer ikke sagtens kunne klare alle i den her kro hvis de skulle få lyst til at hoppe på dem - han kunne lugte der ikke var så meget som én af de andre der var andet end menneske, så det var jo absolut ingen fair kamp hvis det kom så langt. Men han gad heller ikke at en af hans yndlingskroer skulle blive helt trashed og gå nedenom og hjem fordi alle der havde med den at gøre, inklusive stamkunder, var blevet slået ihjel. Det ville jo være kedeligt og kræve at han skulle finde endnu en kro han gad hænge ud på fra tid til anden. Mere besvær end det var værd, i sidste ende.

Hvis han havde vidst hvad hun havde tænkt på var hans smil nok gået hen og blevet større og mere sadistisk - han havde allerede ladet sig selv styre af blodrusen én gang her til aften, men han ville så absolut ikke have noget imod at lade den få overtaget endnu en gang. Men desværrevar han ikke tankelæser, så hans ansigt forholdte sig bare i de rolige, let venlige folder det som regel var i når han var omkring andre mørke væsner, folk han vidste ikke havde noget imod hvad han var og hvad de fleste forventede at han lavede til hverdag... At han så tit overgik de forventninge rpå måder folk måske ikke helt forventede, var så en anden side af sagen.

"Maybe... I don't mind either way. I didn't do it to be thanked, I did it to be sure this inn is still standing tomorrow," sagde han så med et skævt, lettere sadistisk smil spillende på læberne. "You know how panicky the poor humans can get... And having to silence all of them in here? That would ruing this poor inn... I like it a bit too much to let it go to waste." forklarede han så roligt, som han nu også havde sat sin hånd i mandens nakke istedet, og gav slip på ham med sin evne så han atter kunne bevæge sig. Micah's frie hånd røg hurtigt hen til at dække for mandens mund, da han skulle til at råbe op, og han sukkede opgivende. "I don't think they'll ever learn that screaming doesn't help... So many decades and they're none the wiser... It's sad, don't you think?" sagd ehan så roligt til den anden vampyr, uden at værdige fyren så meget som et enkelt blik mens han, selvfølgelig, uden problemer holdte fast på ham. Manden prøvede endda også at slå ham, men detvar tydeligt at se at mens Micah ikke fortrak en mine som knytnæven ramte ham i siden, så ømmede manden sig derefter - en vampyr var en del hårdere at slå på end han lige havde forventet, åbenbart.

"I'm simply here to get myself something to drink to celebrate a night already filled with my most favorite liquid of all... I do think you know which I speak of," sagde han så med et skævt smil som svar på hendes spørgsmål, og blinkede til hende.

Da ordene omkring at han gerne ville have at stedet skulle holde, kunne hun enlig godt forstå ham. Det var ikke fordi hun hadede stedet, ak ja at hun gerne ville lave noget kaos og ballade, var hvad det var. Men hun ville heller ikke gøre det, hvis hun ville vide at det ville gå hen og blive frygteligt, og netop ødelægge stedet. På den anden side, hvis der skulle være kaos og ballade kunne det være menneskene der var herinde kunne komme en tur udenfor måske. Der var sikkert også mange andre muligheder, og var der ingen muligheder så skulle hun nok finde nogle. Et skævt smil bredte sig over hendes læber, og hun holdte blikket rettet på ham. Hans ord om hvad han lavede her, kunne hun godt forstå og ja hun kunne enlig også godt se det sjove i det.

Mest fordi de kunne have det endnu mere sjovt, og det betød ikke at de skulle ødelægge stedet. Hun accepterede hans mening og holdning til stedet, og trådte tættere på ham, puffede til de folk der sad og stod tæt ved hende. Hun lod tungen glide hen over hendes læber"Blood is amazing and has a unique and dependent taste"sagde hun og nærmest lyste en smule op, hun kunne aldrig få nok af blod. Jo mere jo bedre, sådan var det tit - Lige på nær når blodrusen kom, for så endte det tit alt for galt, og ja det var da også hyggeligt og spændende til tider. Men til tider endte det bare alt for galt, dog havde der aldrig været gange hvor hun ikke kunne se sig selv i spejlet. Hun var altid tilfreds over det hun gjorde, om det var mord, eller lidt tortur var lgiegyldigt. Med blikket hvilende på vampyren foran hende, rakte hun så en hånd frem mod ham"Cimberlie and what is your name"præsenterede hun sig kort foran ham.

Ordene om noget at drikke lød enlig meget godt i hendes ører, hun kunne sagtens bruge en drink. Om det var blod, eller ej var ligemeget...Og så alligevel ikke, blod var det hun helst ville foretrække men så igen det var jo heller ikke den helt store overraskelse fordi hun jo var, hvad hun var. Hun blinkede tilbage til ham, og lod endnu engang tungen glide hen over hendes læber. Tydeligt at se på hende at hun savnede smagen af blod, hun var nød til at få mere. Men ligenu i øjeblikket var hun spændt og nysgerrrig på hvem denne person her var, for ham havde hun aldrig set eller mødt før"I give you a promise not to smash the place here, I respect your opinion"sagde hun med et smil på læben.

Han kiggede stille og roligt på hende som hun rykkede sig tættere på, og et lille, skævt smil dukkede op på hans læber - præcis stort nok til at man lige kunne skimte hans egne hugtænder. "Indeed, it is... And it does." sagde han så stille og roligt til hendes kommentarer omkring blod helt generelt. Det havde virkelig en smag der nærmest ikke var til at beskrive, og den var så utroligt anderledes fra race til race. Nuvel, mennesker smagte udmærket, men det var altså også bare rart at få noget andet engang imellem, et lidt mere udsøgt måltid end ellers.

Han så kort på hånden hun rakte frem mod ham, før han selv rakte sin egen frem for at trykke hendes. "My name's Micah." sagde han så stille og roligt, behøvede jo ikke sige alt det andet til hende. Især ikke efternavnet, det var ikke noget hun havde behov for at vide. Det var mest forretnings bekendtskaber, og hans slaver der kendte hans efternavn.

"Good," svarede han på hendes løfte, og grinede svagt. "Now... Since we wouldn't want to trash this place... What do you say... We find another place where we can satisfy whatever cravings we might have? Go...Find ourselves a feast, so to speak..." sagde han så med det skæve grin stadig på læberne.

Var der noget fantastisk for vampyrer så var det blod, og der var næsten intet bedre. Var det heller ikke for hans kærlighed for stedet hvor de var, havde hun sikkert lavet et mord, og malet stedet rødt. Men hun accepterede hans mening og følelser for stedet, og tog så et kig rundt. Betragtede de personer som var herinde, før hun sendte personen et smil. Navnet fik hun fortalt, og det var ikke et navn hun før havde hørt, det lød interessant. Hun gav hans hånd et glem"Nice to meet you, my name is Cimberlie"fik hun så præsenteret sig. Nu behøvede hun da ikke kalde for personen, manden, vampyren nej for nu kendte hun hans navn, og kunne kalde ham det.

Det lød som en god idé at de ikke skulle ødelægge stedet her alt for meget, det ville være en skam - Dog havde hun haft lysten til det, men lod være pågrund af ham. De kunne vel finde et andet sted, og det var de næsten nød til at gøre. Så ville de også have mulighed for at gøre lige hvad de havde lyst til og følte for. Det var aldrig til at vide, især ikke når det var to vampyrer"It sounds like a good idea, let's do it"sagde hun og sendte ham et smil. Hun gik hen mod døren til kroen, og ventede udenfor på ham. Der vel andre steder i nærheden dog nåede hun ikke helt at kigge sig mere omkring, før der stod to mænd foran hende med både knive og bat.

De så ud til at de ville slås, og det undrede hende enlig ikke, de havde sikkert været inde på kroen. Nu stod de klar til at slås, selvom de enlig blot var mennesker, så de ville sikkert ikke have nogen chance overhovedet. Især ikke overfor to vampyrer, hun lagde en hånd i siden og betragtede de to mænd lidt"This is going to be fun"sagde hun efterfulgt af et bredt smil.

Hans opmærksomhed var stadig fuldt og fast på hende, selv mens hun så sig omkring. Men han udnyttede det da også til at nærstudere hende lidt, virkleig lade øjnene køre over hende og se om han kunne gætte sig frem til noget alene fra hendes udseende og holdning. Og den følelse han fik fra hende, ja, det var en følelse han som regel kun fik fra folk han havde haft rigtig sjove og kaotiske nætter med - så hende her ville nok ikke blive undtagelsen til den regel.

Efter de havde trykket hinandens hænder, trak han sin egen tilbage og smilede skævt. "Well, Cimberlie... The pleasure is entirely on my side," sagde han så, og lavede et lidt dybere nik, som en form for lille respektfult buk. Manerer havde han skam, hvis ikke fordi han havde lært det igennem sine år som vampyr, så fordi hans mestre, dengang han havde været en lille menneske dreng og slave, havde lært ham ordentlige manerer så de ikke følte sig forlegne over at han gjorde noget dumt når de havde haft gæster på besøg.

Han gik stille og roligt ud efter hende, ud af baren, og kiggede på bare på de to mænd der åbenbart villehave en kamp de så absolut ikke kunne vinde. Hvordan kunne folk dog blive ved med at være såstupide? Ikke at det rørte ham, nu det bare betød at de da havde deres første måltid foran dem lige her. "Indeed, it is... You guys have no idea of the deep waters you're trying to thread right now, my dears..." sagde han så - det første til Cimberlie, og resten henvendt til fyrene foran dem, som han sendte et bredt smil, med en del sadistiske undertoner i det... Og hans hugtænder fuldt synlige som han gjorde det, selvfølgelig.

Det var i hendes øjne nærmest en elegance han havde med at lave et buk efter hans ord. Det gjorde ikke noget i hendes øjne, hun fjernede ikke blikket fra ham men lyttede til det han sagde. Havde de fleste vampyrer ikke også gode manere, og havde en form for elegance mange kendte til, og havde set. Måske der også var nogle vampyrer der ikke var sådan, og havde den elegance men det var altid interessant at møde nogle som havde det ligesom hun selv havde det til tider. Noglegange tænkte hun slet ikke over, hvordan hun førte sig frem for det var som om det bare skete helt naturligt, men andre gange kunne hun godt være lidt mere elegant end hvad hun var. Hun lagde en hånd i siden som hun stod og kiggede på ham"One vampire is not bad but two are much worse"sagde hun og kiggede så hen på de to mænd der virkelig ikke så ud til at ville gå lige med det samme.

Det betød jo at de som sagt havde et fint måltid lige foran dem, og det var slet ikke noget hun klagede over. Blod kunne man vel altid bruge, og selvom det ville være to mod to, så vidste hun godt at de mænd for længst havde tabt. Hvad skulle de kunne gøre imod de to, det her skulle nok blive interessant. Mændene så også ud til bare at grine og nærmest så den kommende situation som ingenting, hun betragtede begge mænd, og kiggede så hen på Micah"Shall wee"spurgte hun så som en hentydning til, at de skulle vise de to mænd, hvor dumt det var at stå overfor to vampyrer der var langt stærkere end de to. Selvom Cimberlie ikke så ud til at være stærk fysisk, så overraskede hun tit dem som undervurderede hende, og det ville mændene også få at se. Hun tog et fast greb rundt om den ene mands hals, bare for at holde fat før hun ventede på Micah s svar, hun gik da ud fra at han var klar. Manden holdte fast rundt om hendes hånd for at slippe fri, men hun holdte bare fast hårdere og sendte manden et smil"You seem eager to get rid of my grip, and I don't even use much strength"sagde hun til manden, der bare knurrede og spyttede hende i ansigt, men det gjorde blot at hun smillede større. Hun drejede hovedet hen mod Micah, for at se om han var klar.

//Sorry det langsomme svar XD//

Et skævt, sadistisk smil var still eog roligt tonet frem på Micah's læber som han kiggede på de to virkelig dumdristige mennesker der troede de havde den mindste chance imod de to vampyrer de nu stod over for. Virkelig, hvordan kunne man have så lidt fornemmelse af situationen, at man satte sig selv i en så overhængende livsfare? Selv da Micah selv havde været menneske, og et meget rebelsk et af slagsen, havde han stadig kunnet læse situationer godt nok til at vide præcis hvornår han skulle skride for at redde sit eget skind frem for stoltheden. Men det lod til at disse mennesker slet ikke havde samme fornemmelse og instinkt til at redde eget skind... Enten det, eller også var de fulde nok til at de reelt troede de godt kunne besejre to vampyrer.

Nuvel, uanset hvilken situation det var, så tegnede det jo bare godt for ham selv og Cimberlie, der nu begge fik serveret et måltid mad, nærmestpå et sølvfad, sådan som de selv kastede sig ud i det her. Glimrende, det ville være den perfekte start på en lang aften fyldt medblod og vold for dem. Nærmest en lille forret, før de gik videre til hovedretten og måske lidt dessert, hvis de var heldige med hvem de fandt senere på natten...

"Indeed, we shall..." svarede han så Cimberlie, smilet nu større, så hans hugtænder atter blev blottet, før han let lod sin tunge glide over den ene. Som hun tog fat i den ene, var Micah på et splitsekund omme bag den anden mand, og tvang så nemt som ingenting begge hans arme om på ryggen, og holdt godt fast i hans håndled med sin ene hånd, før han lænede sig ind mod manden, og let lod sin tunge køre op af hans hals, smagte den salte sved, og vigtigst af alt - så var det så meget nemmere at lugte alt det dejlige blod der gemte sig lige under overfladen. "Ladies first," sagde han derpå, med en lav latter, som han så over på Cimberlie igen. Lidt gentleman var der vel stadig over ham, så længe blod også var involveret - så selvfølgelig lod han da hende starte.

En god start på en interessant aften uden tvivl, lidt blod eller meget blod kunne man vel altid bruge. Det skulle bestemt også nydes så meget det kunne, desuden skulle de to mænd ikke tro at de havde en chance, for det havde de ikke. Hun var ret sikker på, at de nok skulle finde deres dessert senere på natten, for dessert skulle de jo have. Det var slet ikke nok med en forret og hovedret, nej der skulle dessert til. Så havde de jo også en helt perfekt menu hvilket hun godt kunne lide.

Smilet voksede sig på hendes læber ved hans ord om at det var hende først, det var nærmest en gentleman gerning, selvom han sikkert var langt fra en gentleman. Hendes blik faldt på manden hun havde grebet om, og uden at advare ham satte hun tænderne ned i halsen på ham. Lod en hånd lægge sig over mandens mund, selvom manden prøvede at slippe fri kunne han ikke. Det var nu sjovt at se, hvordan han prøvede men hun var stærkere end ham, selvom hun ikke så fysisk stærk ud så var det jo et menneske imod en vampyr. Selv hun vidste hvad chancerne for manden ville være.

Hendes øjne var rettet på Micah, imens hun nød smagen af blod fra manden, grebet var fast omkring hans hals, og hun lagde ikke så meget mærke til alle de andre personer, end lagde hun ikke til de andre omgivelser. Ligenu handlede det enlig bare om manden, og blodet. Bare følelsen af blod der løb ned i hendes hals elskede hun, det var lækkert. Kunne hun få nok af den smag, nok aldrig"Mhmmm"lød det nydende fra hende da hun kort havde trukket tænderne op hun sendte Micah et smil med blod omkring mundvigene"Nothing better than a blood to start our delicious menu"sagde hun og holdte blikket på ham lidt mere, før hun vendte blikket hen på manden igen, og valgte at fortsætte med at drikke fra halsen.

Hans blik fulgte hende roligt som hun gik igang med sit måltid. Han kunne skam godt lide hvor direkte hun var med det hele - hun gik bare lige til den uden at bekymre sig om så meget andet end det hun selv bedømte var vigtigt. Et karaktertræk han godt kunne lide hos de folk der fik lov til at blive lidt længere tid omkring ham.

Og igen, hvor utroligt det dog var at mennesker ikke kunne find eud af at give op når de var i armene på en der var så åbenlyst meget stærkere end dem selv, som en vampyr eller en dæmon... Virkelig? De udmattede jo bare sig selv og fremskyndede deres død på den måde. Var de virkelig så desperate efter at få det hurtigt overstået? Måske... Men det var nu altid sjovere at trække det i langdrag, at virkelig give sig selv tid til at nyde hver evig eneste mundfuld, og ikke bare skynde sig så meget som muligt, medmindre man altså var i en blodrus. Så gjaldt andre regler, trods alt - så bestemte tørsten alt for dig.

Kort efter hun var begyndt, lænede han sig selv det sidste stykke ind for også at lade sine egne sylespidse hugtænder bore sig ind i halsen på den mand han selv holdt fast på, hvorpå han roligt begyndte at drikke. Ikke noget med at skynde sig, nej, han lod det gå stille og roligt - hvorfor arbejde for det mens hjertet stadig kunne pumpe alt det dejlige blod op til ham? Manden han havde fat i var endda bare typen der frøs helt op... Hah! Stor i munden, men lidt af en kujon når alt kom til alt, åbenbart? Lod til at han var nærmest paralyseret af sin frygt, havde helt mistet stemmen... Der kom i alt fald ingen lyd ud, selvom det var tydeligt fra mandens ansigt at han hellere end gerne ville skrige mens Micah fortsat drak af ham.

Det var altid rart at være direkte med nogle ting, og det var vel også bare en typisk hende ting. Hun tænkte tit bare at være direkte var lettere end alt muligt andet, og desuden virkede det også til hendes med vampyr var direkte også, hvilket hun godt kunne lide. Nogle af de mennesker herinde gav virkelig ikke op, de ville nærmest teste dem selv i hvor stærke de var, og om de kunne klare to vampyrer.

Synet af Micah gav hende et smil på læben, det var altid interessant og hyggeligt at se andre vampyrer more sig med deres bytte, og drikke blod fra dem. Hun nød det selv alt for meget, og havde slet ikke glemt hendes fangst. Så hun drejede hovedet, lod to negle prikke hul på halsen lidt længere nede, hvorefter hun borede tænderne ned i, for at drikke.

Da hun var færdig, og måske havde drukket alt for meget, så personen var blevet svimmel, og nærmest ikke havde flere kræfter tilbage lod Cimberlie ham hænge hen over en stol, før hun gik lidt rundt"I really love this blood mess we are doing, but I also like hunting with you"sagde hun og sendte ham et smil.

Han var da virkelig bare alt for patetisk, ham han havde fået fat i. Noget af en bangebuks der ikke engang kæmped eimod længere. Micah havde altid foretrukket dem der blev ved med at kæmpe imod selvom det var nyttesløst. Han elskede bare at mærke den desperate kamp, smage adrenalinen i blodet... Det gav ham noget af et kick når det var en sådan person han havde fat i. En som ham her var næsten ikke det værd, havde det ikke været fordi han stadig var lidt sulten, så havd ehan nok egentligt bare ladet ham gå.

Men sådan som tingene nu engang var, så drak han færdigt, og lod derefter fyren falde bevidstløs om, smed ham bare til siden som var han intet andet end en nyttesløs kludedukke for ham, hvilket vel egentligt også var sandheden på nuværende tidspunkt. Når man var så patetisk så fortjente man skam ikke at leve videre, han ville jo nok alligevel bare selv dø af sim dumhed på et eller andet tidspunkt, så Micah havde virkelig bare speedet processen op og sparet ham for et par år mere. "Is that so... Well, I must admit, you're pretty fun to hunt with, too." sagde han derpå, med et skævt smil til Cimberlie, med et par enkelte dråbe blod stille løbende fra hans ene mundvige ned langs hans hage.

Da han nævnte at hun også var sjov at jage med kunne hun slet ikke lade være med at sende ham et bredt smil. Hovedet lagde hun på skrå og betragtede ham lidt. Det var altid sjovt, hvordan de fleste ofre eller nærmere personer de fik fat i var så håbløse, eller nærmere dumme. Men igen de kunne nok heller ikke gøre for det, de havde mødt hende og Micah, to vampyrer, så hvad skulle de kunne gøre. I hendes øjne kunne hun godt lide at se det, det var nærmest morsomt og underholdende.

"Well thank you very much, I'm glad to hear that"svarede hun og sendte ham et bredt smil, før hendes opmærksomhed og fokus faldt på en kvinde der nærmest så ud til at ville liste væk fra dem, hun så bange ud. Men hun nåede ikke langt, før Cimberlie havde trukket hende ind til sig, hun lod nogle fingre glide ned over hendes hals, og lænede sig ind mod hendes ansigt"Don't think that you can run away"hviskede hun nærmest, og kunne mærke hvordan kvinden rystede, og dog bed hun hende ikke med det samme.

"Want to play with her together"spurgte hun så Micah imens hendes blik faldt på ham. Hun kunne ikke lade være med at lade tungen glide hen over hendes læber.

"You're very welcome - it's all you, after all." sagd ehan med et skævt smil og et blink til hende, og det var jo sandheden - var hun ikke som hun var, så ville hun jo ikke være så utroligt sjov at jage sammen med! Det var altid dejligt at finde ligesindede, især når man til hverdag var omgivet af folk der åbenbart troede på det bedste i andre og ikke kunne forstå hvordan folk kunne nyde at se andre i smerte, og nyde at tage andres liv... Som han da helt klart gjorde. Der var bare noget specielt ved at se en person i øjnene som panikken overtog dem, eller som de tog deres sidste åndedræt...

"Why, of course - thank you for asking! Should we just play regularly with her... Or... Should we see exactly how much pain she can take?" spurgte han så med et lumsk smil på læberne som hans tanker gled rundt i præcis hvor meget smerte han ville kunen skabe for kvinden ved brug af hans egen, rimelig unikke, evne.

Der var næsten heller ikke noget bedre end at jage sammen med samme arter som en selv, der var også noget mere hyggeligt og sjovt ved det. Hun kunne ikke andet end at nyde det, og hun havde det ganske underholdende i Micah s selskab. Hendes blik hvilede sig på kvinden, og lod det glide lidt ned over hende bare for at se, hvordan hun så ud. Der var sikkert rigtig mange muligheder til, hvad de kunne gøre ved hende. Hans spørgsmål tænkte hun ikke så meget over, og lagde hovedet på skrå imens hendes hånd greb rundt om kvindens hals. Ikke et hårdt greb, men et blidt greb"So many options"sagde hun nærmest tænkende som hun undersøgte kvinden med hendes øjne.

Cimberlie ville heller ikke have noget imod at give kvindne noget smerte, og endnu bedre at få hende til at skrige. Det ville være smuk musik i hendes ører, så måske det var en god mulighed og valg, at de skulle påføre kvinden her så meget smerte som muligt. Hun skævede kort hen til Micah, som hun lænede sig ind mod kvinden s ansigt"The sound of screams and pain will be sweet music in my ears, so let's have some fun with the woman here"sagde hun og blinkede til ham imens tungen gled hen over læberne.

Kvinden rystede og kiggede panikslagen imellem dem, for hvad skulle hun gøre. Der kom ingen ord ud ad hendes mund, hun stod blot stivnet. Det var ikke heldigt for hende, at være havnet i kløerne på to vampyrer.

"Hmm...How about giving her a little fright, first..." han kluklo en smule som han så på hendes ynkelige,paniske og bedende ansigtsudtryk... Som om to vampyrer nogensinde ville føle nogen som helst form for sympati overfor hende. Aldrig. Den følelse var en svaghed - noget andre kunne udnytte. Kun byttedyr skulle have en sådan følelse - ikke et rovdyr i toppen af fødekæden, som vampyrer i bund og grund var.

Så, han lukkede kort øjnene som han koncentrerede sig fuldt og fast om hendes paniske hjerteslag, da det altid gjorde det nemmere for ham at finde og manipulere med blodet... Hvilket han så gjorde. Tog blodet der var i hendes lunger... Og holdt det blot der. Forhindrede hende i at få iltet sin krop. Hans grin blev lidt højere som han så hvordan hun panisk gispede efter vejret, uden nogen som helst effekt, da han var fuldt igang med at kvæle hende på denne måde. "They look so cute when they can't breathe, don't they?" sagd ehan så med et skævt smil til Cimberlie... Før han gav slip på sin evne i sidste øjeblik, så kvinden ikke besvimede, da det da ville være alt for kedeligt hvis hun gjorde.

Lyden af det paniske hjerteslag var som smuk musik i hendes ører, og gjorde kun at hendes tunge gled endnu mere hen over læberne. Hendes øjne fulgte Micah, og synet af den hjælpeløse kvinde var jo ganske smukt, det var ikke fordi hun følte nogen sympati eller andet for kvinden, langt fra. Det eneste der nærmest kørte rundt i hendes hoved var blod, men var det ikke tit sådan. Hun lagde hovedet på skrå, og lagde en hånd i siden som hun lod blikket glide ned over kvinden.

"Yes it does and I enjoy the sight and sound of it"sagde hun og sendte Micah et bredt smil, hvorefter hun tog et skridt tættere på. Lagde en hånd ved kvindens hals, og lod den langsomt glide ned over hendes overkrop. Det var tydeligt at mærke på hende, og på Micah at denne kvinde ikke havde nogle mulighed for at flygte, og det var heller ikke fordi at de ville slippe hende - langt fra. Det var tid til at lege lidt, og slippe blod lysterne. Cimberlie lod øjnene falde på hånden der gled ned over kvindens krop. Det var ikke fordi hun var grim af udseende, og kroppen føltes ganske fin i hendes hånd"Your body will long for pain"hviskede hun nærmest imens hun lod hånden fortsætte med at glide ned over kvindens krop, før hun hørte hende tale"Please... Stop..."de ord var nok til at Cimberlie fik et bredt smil frem, og hun løftede blikket hen på Micah.

De ord var ikke nok til at få hende til at stoppe, hun kunne sagtens sætte neglene ind i brystet på hende, eller andre ting. Der var mange muligheder, hvilket ikke var godt for kvinden, men ganske godt for hende og Micah. Vampyrer kunne gøre mange ting, og specielt mange næsten uhyggelige ting når der var flere"Can you hear this sweet music"sagde hun og bed sig lidt i underlæben.

Micah observerede blot roligt som Cimberlie gik tættere på kvinden og lod sin hånd glide fra hendes hals, ned langs overkroppen. Sådan som hun så på hende... Præcis det blik der mindede så mange om et rovdyr, og tja... Det var jo ikke ligefrem fordi det var langt fra sandheden, bygget som de var til at jage mennesker og andre svage væsner.

"Oh, but are you so sure you want us to stop it? You know... Stopping it..." sagde han så, som han tog fat omkvindens hals, og nu skubbede hende op moden væg, "... Would be so boring, when we can see what lovely noises you can make, instead..." sagde han så, hvorefter han roligt løftede op i kvindens top. "Hmm... Cimberlie, why don't you start by showing this lovely lady her own intestines?" foreslog han så med et sadistisk smil på læberne, hvortil kvinden begyndte at tigge og bede for sit liv, for dem om at finde nåde og lade hende gå... Det var nu virkelig sødt, hvor utroligt naiv hun stadig var...

Som Micah havde skubbet kvinden op mod væggen bredte der sig et lusket og ganske tilfreds smil på hendes ansigt, og hun fulgte kvindens bevægelser. Hun kunne dog ikke gøre noget, hun var fanget af hende og Micah. To vampyrer imod et menneske ville sikkert ikke ende særlig godt. Men lige nu var Cimberlie også ligeglad med om det de to vampyrer havde gang i ville ende godt. Hun gik tættere på kvinden som hun lagde mærke til, hvor meget kvinden ønskede at komme fri. Det var ganske underholdende,  og hun lagde en hånd ovenpå Micah's skulder som hun lod hendes ansigt nærme sig hans hals, hvor hun smillede lidt mere lusket"How can I say no when you suggest it so beautifully"sagde hun i en drillende tone.

Så lod hun hendes tunge glide ned over hans hals, bare for at drille Micah en smule, for hun havde skam også tænkt sig at drille ham lidt. Desuden kunne hun ikke lade være, men efter ganske få minutter stoppede hun og trak sig tilbage. Hun lænede sig ind imod kvinden, og greb hårdt fat rundt om hendes kæbe, som hendes frie hånd gled ned over kvindens overkrop. Cimberlie lagde hovedet en smule på skrå, og betragtede frygten i kvindens øjne, og det hjalp overhovedet ikke på situationen fordi Cimberlie og Micah ville næppe stoppe, det var jo først lige blevet meget mere interessant"We can probably make her scream, which will be sweet music in my ears"sagde hun som hun bed sig en smule i underlæben.

"Well, I have been known to make rather irresistible suggestions before," Micah grinede let, som han så på Cimberlie mens hun bevægede sig tættere på dem. Et skævt smil dukkede skam også op på hans læber som han mærkede hendes tunge og læber mod sin hals, førend at han lænede sig lidt væk fra kinden, så hun virklig kunne komme godt til og gøre hvadend hun nu engang skulle have lyst til.

"Well... If that's what you really want... And I agree... Then let's hear just what lovely sounds she'll make, shall we?" og uden den mindste tøven... Læned ehan sig fremad mod kvinden som han tog sin frie hånd og tvang den direkte ind i hendes mave med ren råstyrke - hvilket fik hende til at skrige i et utroligt skingert og højlydt tonefald, der blot fik Micah til at grine - så utroligt skøn en lyd det var! Hun skuffede i alt fald absolut ikke, og nu betød det også at hans arm var dækket af blod... Hvilket jo aldrig var en dårlig ting.

Hendes blik hvilede sig på kvinden ved deres side, og det brede smil voksede på hendes ansigt. Det var nærmest morsomt som kvinden fortsat prøvede at komme fri, som hun vred sig og nærmest lignede et skræmt lam. Frygten i kvindens ansigt samt øjne, kunne Cimberlie godt lide, og kunne heller ikke lade være med at lægge en finger ovenpå kvindens underlæbe. Hovedet lagde hun på skrå, som hun kort lod hendes blik glide ned over kvinden"I'm sure she makes some satisfying sounds"sagde hun i samme øjeblik, som hun lod hendes tunge glide hen over sine kolde læber.

Hvad skulle denne kvinde enlig kunne gøre, der var ikke ret meget som hun kunne gøre. Hun var fanget imellem to vampyrer, som ikke så hende som andet end et lækkert måltid. Synet af Micah som fik kvinden til at skrige, var sød musik i Cimberlie's ører, og hun lod det luskede smil brede sig lidt mere, før hun lænede sig ind imod kvinden, lod hendes læber røre ved kvindens øreflip"We need to hear a little more of that wonderful voice"hviskede hun som hun lod blikket glide hen på Micah. Der gik ikke lang tid, før Cimberlie borede to negle hårdt ind i kvindens bryst, heldig for hende at det ikke var der, hor hjertet sad.

Kvinden skreg endnu mere, og det fik kun et tilfreds smil til at dukke frem på Cimberlie's ansigt, og hun trak ikke neglene ud ad brystet, men drejede fingrene en smule bare for at skabe lidt mere ubehag"You're lucky that we start out softly"lød det kækt og næsten i en underholdende og forførende tone.

Micah kluklo en smule som han så hvordan kvinden nu stadig vred sig og skreg, selv me dhans hånd dybt begravet i hendes mave som hans fingre maste og smadrede hendes lever, som var den intet. Han var egentligt imponeret over hvor længe hun var ved bevidsthed - men det var så også kort efter at Cimberlie gik igang, at kvinden endelig besvimede af sin massive blodmangel.

Han sukkede let, som han trak hånden til sig, og med nydelse malet i ansigtet slikkede det friske, varme blod af den. "Synd at de altid besvimer så hurtigt, lige når man er nået til det rigtig sjove..." sukkede han, som han slikkede lidt mere blod af sin arm, før han med et skævt smil holdt sin hånd op foran Cimberlie, de bloddryppende fingre kun få centimeter væk fra hendes ansigt. "Vil du have en smagsprøve? Hun er virkelig udsøgt, omend rimelig ynkelig."