Drop, dead and drunk! ~Alle er velkommen, til fest :b~

Musikken pumpede af sted igennem de store højtalere, folk var vilde og dansede som var natten ung forevigt. Lugten af alkohol var ikke til at tage fejl af, og den måde folk svingede rundt fra side til side. Dansede i takt til musikkens høje toner, så man kanpt kunne hører hvad man selv tænkte. Folk dansede på bar diskene og de barens borde. De var helt vilde! Kroen var næsten helt proppet med folk i krogene som stod og larmede. Udenfor var vejret stille, mørk og trist.

Caroline dansede selv, hun var ensom og kedede sig derfor.. ret meget endda. Derfor festede hun med de andre, dog havde hun fyldt et par dyrebarer dråber engleblod i hendes drink så den smagte af lidt ekstra. Caroline dansede med nogle andre piger oppe på disken, bare nye natten imens den nu var her. Caroline havde en sort kjole på ikke lår kort men tæt på. Hendes hår hang smukt nedover hendes ansigt, med flotte krøller. Caroline kunne ikke lade hver med at danse, selvom hun havde sine knælange støvler på med en smule hæl. Hun drak af hendes drink, og verden blev bare sjovere og sjovere for hver slurk.

Det var en fejltagelse at tage råd fra en skummel type i en mørk gyde. Egentlig viste Kya også bedre, men hun havde bare troede at det ville blive farligt, ikke højt og overbefolket. Hun prøvede ikke at støde ind i nogen, mens hun bevægede sig over mod den mest åbne plet i kroen. Det gik langtfra fejlfrit. Hvorfor havde det ikke bare været farligt, hvorfor? Det var meget bedre en højt og overbefolket. Der var ikke meget der kunne ryste hende længere, men det her var så… ubehageligt.
En fyr prøvede at føre en samtale med hende. Det resulterede i at han spildte øl over hendes kort sorte kjole. Væsken trængte langsomt gennem kjolen og de stramt sættende bukser hun havde under. Manden undskyldte med en sløv stemme, og mumlede noget om en klud og mere øl, som han kæmpede sig op mod baren. Kya havde ingen planer om at blive stående til at han kom tilbage. Som hun gik, blev hun langsomt opmærksom på hvordan gulvet klæbede sig til hendes lange støvler. Hun fik forvildet sig ud på dansegulvet, hvor hun stod ud som en kat i en hundekennel. Omkring hende dansede folk lystigt og vildt til musikken, og Kya stod stiv og så både en smule fortabt og ligegyldig ud.
Ølfyren var tilbage og kom imod dansegulvet. Kya tog et skridt tilbage, var ved at støde ind i en danser, lavede et vildt sving til højre og stødte i stedet ind i en blondine. Hun mumlede en undskyldning, der ville være nær umulig at høre over musikken og kroens gæster.

Caroline rettede opmærksomheden imod en som stødte ind i hende, Caroline stoppede med at danse, og tog et sip af sin drink. Hun lagde hovedet lidt på skrå, og så på kvinden som var stødt ind i hende, og så på en ung mand som nærmest blev ved med at gå efter hende. Caroline gik ind foran kvinden, og så manden i øjnene.
"Gå." Sagde hun med sin evne, og han vendede om på hælene og ingen længe var han ude af kroen. Caroline vendede sig om imod kvinden.
"Er alt vel?" Spurgte hun for at være høfligt, Caroline kedede sig for meget til at være ond i sind. Desuden kunne hun ikke sætte finger på hvad det var kvinden var for et væsen.

//Andre er stadigvæk velkommende også

Kya kiggede forundret, som kvinden sendte manden væk. Der var et eller andet underligt over det… Hendes tanker blev dog hurtigt ledt over på noget andet, da kvinden snakkede til hende. Kya havde aldrig været skarp til at spotte racer, og efter sin død var den evne bestemt ikke blevet bedre. Hun fandt det ikke af stor betydning. Kvinden overfor hende var vist ikke af samme mening. Kya kunne mærke hvordan hun blev undersøgt. Ikke noget voldsomt og åbenlyst, men efter så mange år lyste tegnene op. Det hørte vel til at være en smule anderledes? Og det var ikke fordi det nogensinde havde gået Kya på.
Det var spørgsmålet hun kom fra, Kya svarede med et par sekunders forsinket reaktion. Det var også stedet her, som gik hende på.
”Jeg har det fint, ellers tak.” Hun kiggede fra kvinden, til stedet i vrimlen hun sidste havde set manden, til kvinden igen. Skyldte hun ikke en tak? ”Tak skal du have. … Kender du ham?” Hvorfor hun begyndte at snik snakke ville aldrig være klart for hende. Kya var ikke typen, der begyndte små ligegyldige samtaler på larmende kroer. Måske var det fordi kvinden lige havde hjulpet, og Kya skyldte en eller anden form for tak, mere end ord.