Hvorfor går du efter mig? //Frida=Privat//

Frida gik rundt på markedet og så sig lidt omkring. I dag ville hun gøre noget spontant, men hun vidste ikke helt hvad det skulle være.
Hun så rundt og med det samme faldt hendes blik på en ung mand længere nede ad gaden. Det ene glimt hun lige havde fået af ham, sagde med det samme, at hun burde følge efter, så det var det hun gjorde. Hun gemte sig diskret bag andre og bag boderne, og fulgte ellers bare efter ham.
*Wow. Stalker-queen hva'?* sagde den lyshårede pige, som stod lænet op ad en bod med et rødt æble i hånden, som lignede meget et af dem, som den unge mand lige havde købt, men Frida havde ikke tid til at kommentere på det. Hun satte bare pegefingeren foran læberne og hvislede: "schhh."
Den lyshårede pige trak bare på skuldrene og fulgte efter Frida. Frida, som nærmest kravlede over gaden og ind bag de forskellige ting, for at følge efter denne unge mand, og den lyshårede pige, som bare gik i normalt tempo, ved siden af Frida, samtidig med, at hun guffede sit æble i sig.
*Og... hvad opnår vi lige ved det her?* spurgte den lyshårede pige nysgerrigt.
"Kan du ikke se hvordan han stråler? Han virker som et rigtig flinkt væsen," svarede Frida, selvom hun godt selv kunne høre hvor dumt det lød.
Den lyshårede pige trak på skuldrene. *Nææh, det kan jeg faktisk ikke. Og hvd nu hvis han ikke er flink?*
Frida rystede bare afværgende på hovedet. "Jeg keder mig," hviskede hun så. Hvad skulle hun ellers sige? En eller anden grund skulle hun jo have for at følge efter ham, og var det ikke den ene, så var det den anden.

Kort tid efter han havde købt de tre æbler kunne han svagt mærke at nogen elelr noget var efter ham, han tog den sidste blid af sit æble og kastede det væk, han tog sin ende hånd ned omkring busksekandten hvor han havde sine knive, hånden tog stille og den ende kniv så den var klar til at blivet taget frem, han vente sig om og så en lille pige som sille gik om bag ting, Kani rystede let på hovedet og gik vider, han slap kniven og tog det andet æble op af lommen, imen han sagde med en rolig og varm stemme "Det nok bare en tyv" stille gik han vider, men viste ikke hvor hen hans fodder førte ham, noget tid efter stoppede han igen foran et bord og så på smukker, nogen var pæne andre var grimme, han så ned på de anden halskæder og armbonde, han overvejede at købe et til hvem viste han ikke, han tog stille som halv brune hånd frem og tog fast om en halskæde med en grøn sten i, ovenover den grønne sten var det en hele masse hvide sten og kæden var af guld, han smilede og synes den var så flot, han spurgte manden om hvor meget han skulle havde så sådan en flot klæde, manden rystede på hovedet og sagde med en venlig stemme "Det en gave, du kan give den til din veninden" Kani forståd ikke det det manden havde sagt, han så sig rundt og så igen den lille pige som gik meget stille så man næsten ikke kunne høre hende, men også men den hutig fadt, Kani smilede sødt og gik stille og rolig hen til pigen med guld halskæden som han lige havde fået, han stoppede foran hende og så ned på hende, Kani smilede venlig og tog sin hånd frem hvor han havde den smukke halskæde "Her den er til dig han smilede bare venlig til hende og ventede på hun skulle sige noget eller bare tge imod kæden.

Kani så på hende og sagde med en venlig stemme, "Hvem snakker du med" han smilede glad til hende, han synes det var lidt sjovt at hun talte til sig selv, men sådan havde han selv været så han havde ikke noget imod det, han så rundt for at finde noget mere at spise men tanken m mad fløj ud af hans hoved da pigen igen snakkede til han "Ja den er til dig, hvis du altså vil havde den, det er jo dit valg" han så bare på hende men et smil på læberne han vil gerne vide hvorfor hun har gået efter ham, men det synes han ikke var et passende emne lige nu, måske sender, det vil tiden vise, han gik hen hvo man kunne købe æbler og købte to en til ham selv om den til pigen, d ahan var nogen centimerter fra hende, kastede han det til hende og sagde med en venlig stemme, "Hej, og her det er til dig, du må være sulten" Da han var kommet helt hen til hende så han på hende for at ungersøge hendes krop, for at se hvordan hun så ud, imens han så på hendes sagde han med en venlig stemme. "Når ja mit navn er Kani og deres er" han så spørgernde på hende og ventede pænt på et svar.

Kani smilede da hun tog halskæden ud af hans hender, han vilel altid være sød imod folk som gik rundt og se ud som om de havde brug for noget mad eller noget nyt tøj, "Det var godt du ville det, for ellers ved jeg ikke hvad jeg skulle bruge den til" han grinede lidt til det han havde sagt han viste jo godt hvad han så skulle gøre med dem, men han synes at hun skulle havde den rundt om halsen, for den var virklig smuk og det var hende her også, eller det er hun i Kani's øjne, kun tog også imod æblet han smilede godt og kunne svagt hører hendes made råbe efetr mad, måste var hun mere sulten end han gik rundt og troede, han kiggede på hende og sage med en svag og rolig stemme, "Er De virkleig så sulten" Kani så væk og kiggede der næst på hende og sagde endnu en gang, Må man spørger om hvem det var De snakkede med før?" Han så meget spørgerne på hende og vilel gerne vide om hun have en ven med eller og det var et kæledyr hun havde gemt for han ikke skulle se det.