Hvorfor hjalp du mig, jeg er et monster //John-Privat//

Sted: Doomsville City: Doomsville Rotten Root District: Gyderne.
Omgivelser: Få væsner og dem som er tilbage, jagter en ung kvinde.
Vejr: Det er mærkt og koldt, sender kommer det til at renge.
Tid: Send aftne lige ved at være midnat.

Natten var stadig ung, men denne nat var noget andet, for dørste gang i langt tid lå gyderne stille hen, folk havde holdt sig væk fordi du havde hørt at en eller anden kvinde ville komme og nogen dæmoner vil gå på hende, fordi de synes hun ikke skla leve for det hun har gjort imod dette land.

Den unge kvinde kom stille og roligt gående ned af gyderen, hun var på udkig efter nogen som kunne hjælpe hendes mester med at bekæmpe hans egen mester, kvinden havdee rødt hår men stadig lidt sort i, hun var i hørt et par mærkeblå bukser og en stor sort hættetrjøe, hætten var godt oppe om ørene på hende, hun så ned i jorden og kunne svagt hører nogen væsner foran hende som snakkede om denne unge kvinde som skylle komme, kvinden viste godt at det var hende de sankkede om, så hvorfor ikke lege med, hun tog hætten af og sagde med en is kold stemme, "Når hvad er det så i vil mig om jeg må spørger" Hun var lidt sur over at folk viste hun ville komme, det må betyde at nogen havde fortalt dem at hun skulle komme, men hvem, det måtte hun se på sender lige nu galte det om de her 4 unge mænd, "Du må være Kalinna, vi er her for at dræbe dig dit monster, hun fortjender ikke at leve!" Råbte den ende af de 4, sandt nok Kalinna var kvinden og ikke måtte leve i denne verden og hun forstår dem godt, men alligevel skal de ikke komme her og kalde hende for et monster, "Monster siger du, hmm lad os se hvem som er stærkest" Hun smilede ondt til dem og un viste godt at de ville sige ja, og hun viste også godt at hun ville vinde over sådan nogen svage mænd.

Mænd gjord sig klar og ham som havde talt løb lige imod hende, Kalinna hoppede til siden, så manden løb lige ind i en mur og faldt hen, Kalinna grinede og synes det var redt sjovt at se folk være så dumme, hun havde travlt med at grinne af manden at hun ikke opdagede at den af de andre havde hoppet op på hendes ryg, imens en anden kom med en kniv lige foran hendes bryst hvor hende hjerte sidder, hun så ondt imod manden med kvinden og sagde med en kold stemme, "Når hvad venter du på knægt, så dræb mig dov" Kalinna viste godt at manden foran hende var bange og var klar til at læbe hjem til sin far, "Ja jeg vil dræbe dig Kalinna, jeg vil" Mere fik han ikke sagt for en ny mand var kommet frem fra syggerne, og den nyvedkommende fik manden med kvinden til at vende hovedet væk fra Kalinna.

Manden der gik ud af skyggerne havde langt hvidt hår, røde øjne og øgleagtige vinger på ryggen. han gik i en hvid trenchcoat, et par sorte bukser og et par robuste sko. i hans bælte sad hans sværd som han havde fået af sin far eller han fandt det i hans fars gravsted. hans øjne glødede rødt "lad. hende. være" de måtte have genkendt hans udseende for de bakkede lidt "i slipper ikke så let" han løftede manden op uden at bevæge en finger inden han krøllede ham sammen og brækkede hans nakke. den anden mand satte sig ned på knæ "jeg er dommer, juri og bøddel" sværdet lavede et lavmælt klik da det gled ud af skeden og huggede hans hoved rent af.

Den ende som stadig var fri og ikke lave noget så hen imod den ny ankommende og svarede ham med en hård og kold stemme, "Hvad fanden kommer det dig væk, ved du slet ikke hvem denne pige er, det er Kalinna" Han så vredt hen imod Kalinna og tilbage på manden, men inden manden kunne gøre noget lå hans bedste jager på jorden, og lidt væk fra den liv løse krop lå hendes hovede hvor blodet vældter ud, han så hen på den manden mand som holdte Kalinna blive kastede væk, ham selv løb alt hvad han kunne den anden vej, han ville ikke op at slås med en idito som lige havde hjulpet Kalinna.

Kalinna så hvordan den ny ankommende dræbe de to personen som holdte hende, hun smilede ondt til den sidste mand som løb sin vej, hun kiggede ondt på manden som havde hjulpet hende, "Hvorfor hjalp du mig, jeg kunne godt klare mig selv, jeg er ikke så svag som folk går og tror, hvorfor tro du der var 4 personen imod mig, fordi en ikke kan klare mig, jeg er stærkere end nogen andre" Hun så vredt på ham kunne han ikke se hvem hun var, hun var den person som hjalp Zann til magten, det var hende som fik taget sin sjæl og havde fået en ny, fordi Zann viste at han kunne bruge hende til noget, hvis han ikke viste hvem hun var, var en intet dum eller meget glad for døden.