Another vampire .. Great.(Demetri)

Musikken pumpede igennem lokalet, og tonerne snoede sig igennem luften med bankende åndedræt der rev sig igennem de fleste væsners hud og tvang rytmen ind i deres krop. Halvmørket trak sig igennem lokalet idet halve skygger dominerede væggene, mens det svage lys der kæmpede med at forblive der, ligeledes oplyste stedet en smule. En masse af dansende, svedende kroppe klemte sig sammen i midten og bevægede sig op ad hinanden i takt til den musik der hamrede igennem diskoteket.
Delilahs bevægelser var smidige og forførende, da hun drejede en hånd og strejfede byttets overlæbe i en elegant bevægelse. Hendes fingre fulgte kurven af hans læbe, og hendes krop der lå tæt op af hans havde tydeligvis en indvirkning på hans lettere alkoholsfyldte blod. Hans hånd lagde sig om hende og pressede hende hårdt op af sig, idet hun lod en svag lyd undslippe sine læber - For fanden hvor var de nemme at lokke. Hendes hænder strejfede hans øre, og hendes ånde spredte sig som varme krystaller imod hans hud.
"Jeg vil have dig nu. Følg med .."
De hviskende ord der ikke var højere end et åndedræt, og påvirkede tydeligt hele hans krop. Hendes slanke og bløde fingre gled langsomt ned over hans hals, og trak sig ned til de greb fat i hans hånd og blidt førte ham ud af døren.

Månelyset drillede hendes huds kulør, imens vinden legede med de mørke krøller der slangede sig omkring hendes ansigt. Skygger dansede blidt over hendes krop, og tvang den løse kjole til at svaje omkring hendes krop i takt til hendes bevægelser. Den dybe udskæring der gav ham et godt udsyn til hendes fremhævede barm syntes at tiltrække ham, istedet for den halvtydelige gravide mave der syntes skjult under de glatte bevægelser og det flydende stof. Dernæst forsvandt hans blik ned til enden på kjolen, der skar sig omkring hendes lår.
"Herind .."
Hendes hviskende stemme trak mere i ham, end den blide berøring der førte ham imellem labyrinten af små gader der svandt ind og blev overtaget af gyder. Hendes fingres kærtegn og ordenes blide strøg hev ham ind i en smal gyde. Hendes fingre lagde sig imod hans brystkasse, idet hun skubbede ham op af en mur. Hans blik lyste af ophidselse, og der var både visuelt tydeligt og hørbart at hendes behandling tændte ham.
Hendes læber trykkedes imod hans intenst, og hans blik syntes at sive ind og kun fokusere på intet andet end hendes og den blottede krop der elegant bevægede sig under den afslørende kjole der faktisk skjulte hendes graviditet til dels. Derfor bemærkede han heller ikke hendes fingre der sneg sig ned af hendes krop, og trak kjolen et stykke op hvilket blottede tre ting;
Mere nøgen hud. Et par blondetrusser. Et våbenbælte der bugnede af drabelige og tydeligt effektive våben, såsom knive der kunne rive halsen over på alle tilstedeværende, pistoler hvortil der hørte et utal af ammunition til og et udvalg af ting der var tilpasset specielle situationer. Hendes anden hånd kærtegnede blidt hans hår, men holdt hans hoved presset ind mod væggen ved at trykke læberne derimod, og holde hans tanker beskæftiget.
Med ét rev hun sig tilbage og skubbede sig så langt væk at hun kunne flå kniven igennem englens hals der blev sprættet op. Blod vældede ud fra hans hals, og hans allerede døde krop sank ned på jorden efter at være gledet ned af væggen. Et smil sitrede om hendes læber, sekunder inden hun tørrede dem af med bagsiden af en lettere blodig hånd - blodet der var sprøjtet ud af hans krop, havde lagt sig som blodstænk over hendes eget tøj og havde farvet det i en fugtig rød farve.
"Hav dog noget anstændighed, fjerkræ. I er fandme så nemme at lokke."
Hendes fingre trak endnu engang kjolen et godt stykke op for at afsløre våbenbæltet, og stak kniven deri. Hun sank i knæ, og snoede fingrene om en kæde der hang om halsen på den døde engel - et hurtigt ryk i håndleddet, og halskædet var blevet revet af englens hals. Hendes opgave var fuldført, idet dette var det job hun blev betalt for at fuldføre.

Få sekundter havde natten givet ham det indtryk at dette var endnu en aften hvor levende væsner og de knap så levende væsner mødtes og lod deres såkaldte strider ligge. Demetri havde allerede denne aften fået hvad han ville have, en smuk rødhåret menneskepige med bleg hud og fregner havde haft fanget hans interessse og havde fået ham til at begive sig ud i en kamp om at få hendes person til at falde i så dyb fordarv og forelskelseat hun ville følge ham til et sted hvor han kunne suge livsenergiens ud af hendes spinkle kvindekrop, som tydeligt bar præg af at hun var fra den hårdt arbejdende arbejder klasse. Men selv i denne klasse fandtes der de smukkeste kvinder. Deres blod og deres kroppe var anderledes end de såkaldte adelsliges. Der var mere smag, som var blodet en hvin der havde fået lov til at arbejde og gære sig selv til ukendelighed, og havde derfor fået en så livsbekraftigende smag at det kunne beskrives som krydret og tilsidst en sød eftersmag. Hvor imod de fine og adelsliges var nærmest bare var gennemtrængende sød og sukker agtig. Liget af den rødhårede pige var lagt smukt udenfor byens mure, en blomst var lagt i hendes hænder som en form for respekt for at hun måtte ofre sig for at stille hans sult. Men her var han, Demetri. Fuldt dæmon hvis duft havde tiltrukket ham så voldsomt at det måtte følge sine dyriske instinkter ved at følge hende på afstand. Han havde set det hele oppe fra gyden ene bygning. Hvor han havde siddet som tilskuer til dette fænomen der lige var sket. Denne kvindes duft var fuldt med mere end kvindelighed, hendes endofiner var fuldt med noget som kvinder kun havde få gange i deres liv. Han kunne dufte moderlighed, eller ihvertfald duften af drægtighed. Han så på englen som lå død, hvor imens hans lette blod begyndte at fylde hele gyden. Demetris øjne var nok det eneste man kunne se derfra hvor Delilah var. De metalliske grå øjne der lyste som et rovdyrs øjne der fiklys imod sig.

Den tynde, kølige sølvkæde slangede sig om hendes fingre, og viklede dem sammen da hun snoede det glimtende stykke metal omkring den slanke fingre. En stikken bredte sig i hendes nakke som iskrystaller der sank ind i hendes hud, og gjorde hende opmærksom på en skikkelse der betragtede hende i mørket. Hendes fingre stivnede i deres glidende leg og trak sig opad, inden de spændte kæden omkring hendes hals så stenen forenden hvilede imod hendes barm. Hvad personen der hyrede hende til skulle bruge kæden til, eller hvorfor englen skulle dø for at besidde den vidste Delilah ikke; Og egentligt var hun fandens ligeglad.
Et sekund hvilede hendes blik imod den blodrøde sten imod hendes bryst, hvorefter det i endnu kortere tid lagde sig imod den flod af tyk væske, der var igang med at fedte de lange læderstøvler ind. Hendes hoved drejede med et ryk, og trak de grønbrune øjne rundt for at betragte gyden varsomt. I hjørnet stod en rusten container presset op af væggen, som den altid havde gjort.
Blikket løftede sig opad, idet månens blege skær lagde sig imod et par øjne der gav genskin. Et smil sitrede om hendes læber, for selvom hun følte en instinktiv trang til at trække kjolen op og flå adskillige våben ud for at nedlægge dette væsen, så måtte hun skifte outfit.
"Hør blodsuger, jeg ved du er deroppe. Spring ned - eller skal vi lege katten efter musen?"
Hendes smidige skridt førte hende hen til containeren, hvor én hånd blev skubbet derned. Fingrene snoede sig om en pose, der blev trukket op i en lang bevægelse. Posen ramte den blodsindsmurte jord med et blødt dump, og op derfra blev et par læderbukser revet op fra. Hendes fingre lynede med et hurtigt ryk begge støvler op, og rullede læderbukserne op over hendes lår til de satte sig omkring hendes talje med en stram smidighed. Derefter blev de høje læderstøvler strammet op omkring hendes ben endnu engang.
Delilah kendte ikke til blufærdighed - det var ikke noget for hende. Hun brugte det ikke til noget, og havde aldrig set det underlige i at vise sig nøgen eller halvnøgen overfor fremmede, hvilket var grunden til at hun heller ikke så noget problem i det næste hun gjorde:
Hendes fingre lagde sig inde under kjolen, hvorefter de hurtigt trak den op for at afsløre våbenbæltet der havde lagt sig om den nu læderbesatte talje, oceaner af nøgen hud og en sort blonde BH. Sekunder senere landede kjolen på jorden, og en cremefarvet trøje blev skubbet nedover hendes krop så hun igen var dækket. Først da trak hendes blik sig igen imod liget på jorden - der blussede op sekunder efter en tændstik var blevet presset til at antænde, og lagde sig imod liget og den blodige kjole med nogle rester af alkohol hun havde sneget med.
Ilden slikkede op af liget der begyndte at nedbryde i de orange flammer, hvis farve kærtegnede hendes hud.

Det gjorder intet dårligt for Demetri at denne Dæmon ikke var blufærdig, han havde bestemt intet imod kvindeligt hud der blev blottet, om de så var dæmoner engle eller elver. Han gjorder intet for at skjule sin tilstedeværelse, men han ville heller ikke forstyrre denne akt som dæmonen og englen havde haft. Det var et princip som han havde, man blandende sig ikke i andres... bussiness eller deres jagt på føde. medmindre man selvfølgelig ønskede ballade. Folk der ihvertfald blandende sig eller distreherede Demetri i hans jagt på føde var tæt ikke så heldige angående at kunen gå igen uden at være skadet. Ildens flammer genspejlede sig i hans metalliske grå øjne, som var de et spejl der viste siluetter af deres omverden. Han sprang ned fra taget og landte ikke så langt fra Delilah og hendes flammehav. "Katten efter musen....?" han grinte svagt over hendes lille trussel eller kommentar til at han var oppe på taget. "Jeg ser ingen mus her?" Delilah skulle ikke tage ham som en fjende, ihvertfald ikke lige nu. Han ville hende sådan set intet ondt. Hun havde bare fanget hans opmørksomhed helt vildt fordi hun havde en form for aura over sig der tiltræk ham og hans person. Han så roligt men også afventende på hendes reagtion og træk på at han var kommet frem fra sit skygge skjul. Hans hud var marmor grå/hvid og hans hår sort og strittede nogle stedet. MAn hans metalliske grå øjne var dem folk mest af alt kendte ham på. Han var en Klusisska og folk hviste havd Klusisska familien var i stand til. De var vampyrer der drabte med stor præstige. Og elskede at lege med deres mad, de 3 søskende Demetri, Cortez og Ribanalon udgjorder Klusisska familien, som hærgede i denne verden.

Ildens flammende røde skær gav genskin i hendes øjne, idet hun lod blikket ligge derpå, uden at snurre i en sky af hår grundet det svage dump hun tydeligt bemærkede, da han landede på jorden bag hende. Selvom hendes fingre automatisk kravlede en smule bagud så de ikke var lige så langt fra de utallige våben, så syntes hun ikke at frygte blodsugeren. Ildens dyborange lys slikkede kælent henover hendes hud, og smøg sig henover det sorte læder der beklædte hendes ben. Den blege måne glitrede drillende i de lange lokker der snoede sig om hendes ansigt, og de bløde læber krummede sig opad i et svagt smil.
"Hvis du foretrækker den sindssyge dæmon efter blodsugeren -"
Hendes stemme havde ikke ændret sig fra denne neutrale tone, der alligevel syntes at emme af noget der havde små undertoner af munterhed. Hendes hoved drejede let, således at hendes ildsflammende brune blik strejfede blodsugeren bag hende. Langsomt snurrede resten af hendes krop, hvilket medførte at hele hendes krop rettedes imod denne blodsuger, endnu inden sætningen der forlod hendes læber havde fået sin ende. Først da hele hendes opmærksomhed syntes rettet imod blodsugeren, selvom strejf af koncentrationen endnu bevægede sig imod den hede ild, tillod hun sig selv at afslutte sætningen.
"- så kan det godt arrangeres."
Hendes blik bevægede sig drillende henover de mure der flakkede af ildskær, inden hun rettede det imod blodsugeren. Hendes øjenbryn hævedes svagt, idet hun betragtede de rovdyragtige øjne med den lette varsomhed der altid lå over hende, samt det forførende skær hendes succubusgener ikke tillod hende at slukke. Irritation lå for en gangs skyld ikke over hver af hendes bevægelser, men istedet en let tilfredshed over den kølige halskæde der blidt hvilede imod hendes barm.
"Hvorfor fulgte du efter mig?"
En let truende klang sneg sig ind i den ellers så neutrale stemme, idet hun ikke brød sig om forfølgelse. Dog trådte hun ikke nærmere ham, med snoede istedet armene omkring hinanden i et kors over brystet, og vippede hoften til siden. Hun ønskede ikke at slås imod ham. Eller gjorde hun? Egentligt syntes det ikke at betyde noget for hende på dette tidspunkt, hvilket måske var mere specielt end hvis hun var sprunget på ham for at flå ham i stykker.
Et råb gjaldede igennem gaderne, og skridt brød ind i Delilahs lille bobbel af morskab. Hendes blik blev flået til siden, og uden omtanke blev den endnu blodige kniv revet op fra våbenbæltet i nogle små ryk. Hun spejdede imod gydens åbning, og syntes at beregne hvor langt væk disse lyde kom fra. Et smil krummede overraskende nok om hendes læber, idet hun betragtede to tæt sammenslyngede skygger strække sig over vejen imod gyden.
"Flere fjerkræ .. Gad vide om der er nok ild i bålet til to mere."

Et nærmest barnligt smil kom hen over hans mund da hun sagde sin lille provokerende kommentar angående at hun kunne komme efter ham hvis det var.
Han slikkede sig i mundvigen imens han lavde hoved helt på skrå for at betragte hende imens hun stod der og lagde armende over kors. Da hun så sprugte hvad han egentligt havde igang med at følge efter hende skulle han til at svare men blev som Delilah selv forstyrret af væsner der råbte ikke så langt fra gydens nærhed. I det hendes blik vandrende fra Demetri og imod de lange skygger der blev kastet ud på gaden svarede han hende endelig. "Bare rolig" sagde han og betragtede hende nu med et elevator blik som kun mænd kunne gøre imod en kvinde. "Jeg fuldte dig ikke af agressive grunde" sagde han imens han øjenbryn sprang op da stemmerne begyndte at komme nærmere gyden med ilden. Han holdte sig stadg væk fra den ild som Delilah skabte omkring den godt forbrandte engel og hende selv. "Skal du have flere?" lød det pludselig fra ham da han selv mente at stemmerne var så tætte på nu at det var her man skulle vælge at smutte eller tage imod det.....mad som åbenbart selv kom herhen af. Hans blik var som Delilahs selv gået ud på gadens svage lys fra den dårligt oplyste gade som sagtens kunne skjule flere dystre væsner end hvad var godt.

Hendes blik var endnu klistret til de mørke skygger, der snoende skjulte hvad hun ønskede at se, for hendes blik, da han endelig sagde noget. Hendes blik faldt tilbage på ham, tidsnok til at se hvordan hans blik bevægede sig over hendes krop. Hun reagerede dog ikke synderligt på det. Som en succubus var hun mere end vant til at blive slugt med øjnene af tilfældige mænd, så hun bemærkede knapt nok hans elevatorblik.
Der gik dog forholdsvist længe før hun faktisk besvarede hans ord, da hans blik omgående gled tilbage til mørket, hvorfra lydene kom. Hendes opmærksomhed var rettet derimod i nogle sekunder, før lyset fra ilden skinnede i hendes øjne, da hendes blik lå der i endnu nogle sekunder. Så skælvede hendes læber, da et smil brød frem på de selvsamme læber, der havde en dybrød farve i skæret fra ilden.
"I så fald er der to mulige grunde. Mad eller sex."
Ilden gav endnu et genskær i hendes øjne, da hun løftede blikket og lagde det på vampyren, hvis navn hun endnu ikke kendte. Hendes ene øjenbryn havde skeptisk hævet sig, men hendes smil dansede stadig i munterskab og det drillende, legende skær hun næsten aldrig efterlod.
"Hvis du drikker af mit blod, bliver du liderlig. Hvis du vil have sex, vil du ende med at drikke mit blod. Det er en cirkel. Om den er ond eller god er op til dig."
Hendes blik forlod ham igen, men smilet sad fast. Sætningen havde en uvis klang, og om hun mente at de skulle nogle af delene var ikke tydeligt. Intet i hendes kropssprog tydede på at hun ønskede nogle af delene, men selve ordene kunne lyde som ville hun gerne. Hendes opmærksomhed var igen for længst forsvundet tilbage til lydene der nærmede sig, og endnun engang overvejede hun hvorvidt der var ild nok i 'bålet' til at hun kunne smide de der nærmede sig, på.
Da han satte ord på hendes tanker tog hun en beslutning på et sekund, og snurrede omkring for at se på ham.
"Nej."
Uden yderligere kommentarer greb hun fat i containeren, og svang sig op på den med én hurtig bevægelse, så hun kunne gribe fat i tagets kant ved blot et lille hop, og trække sig op på taget hvor hun for folk med normalt syn, ville forsvinde i mørket. Hun blev deroppe, fordi hun var nødt til at sikre sig at hvem end der kom ikke slukkede ilden før liget var brændt ordentligt. Forhåbentligt gik de lige forbi, uden at bemærke noget.

Nærmest samtidig som Delilah sprang op imod taget, forsvandt Demetri også derop og ind i skyggerne for ikke at blive set af de folk der allerede nu stod og så imod gyden. Han sad på hug lige ved bygningen kant for at se hvad de personer der var dukket op ville gøre ved det som var tilbage af gydens episode fra før hvor engle manden måtte lade livet. Han hørte dem snakke hvor den ene af personer sagde til de 3 andre som stod bag ham. "Få fat i nogle vagter!" Ham rejste sig op fra sin stilling på hug så han nu stod lige så lang, som han var høj. De ville alligevel ikke kunne se ham. Gyden som ham og Delilah havde stået på før var nu det der skilte dem fra hinanden. Hun stod på den ene bygning imens Demetri stod på den anden og spejdtede imod hende. Han var tavs og så nu afventende på hende om hun ville gå eller om der var mere hun ville sige. En sitrende følelse ramte ham da luften bragte lugten fra de 4 fyre nede fra gyden op til Demetri. Den ene var selv en engel og de andre var mennesker. Det gik op for ham at følelsen fremkaldte en følelse af sult. Ham havde ikke spist i faktisk ret mange dage, på grund af af han havde været på blodørene i dvale om man ville, måske var det derfor Delilah havde tiltrukket hans interresse sådan da han så hende gå afsted med den pløre fulde han engel.

Som et rovdyr der betragtede sit bytte, sad dæmonens muskler stivnede på taget, med et blik der tæt fulgte den gruppe af mænd der nærmede sig. Hendes fingre strammede imod tagstenen, og hendes krop stod spændt, som hun lænede sig fremover, opslugt af skyggerne blide kys. Hendes sanser fangede uden problemer mændenes svage samtale, og derfor bevægede hun også, som det eneste, øjenbrynet opad ved deres jagt efter vagterne.
Så er der sgu nødt til at være plads nok i ilden.
Hendes fingre sank ned og snoede sig endnu engang om pistolen, men fiskede samtidig en lyddæmper op. Et dæmpet klik snoede igennem natten da den blev sat fast til pistolen, og med en hjemmevant bevægelse trak hun pistolen frem. Fire små stød brød igennem nattens stilhed, ikke højere end en sten der ramte jorden. Blod fossede frem fra skuddene der havde boret sig ind i hovedet på hver eneste af dem, der alle havde stået tæt nok på til at hun ingen problemer havde med sigtet.
Lyddæmperen blev skilt fra pistolen og gled tilbage i sine beholdere, hvorefter hun svang sig ned af taget, og landede på containeren med et dump. Hun var på vej fremad, og havde allerede trukket en lille beholder af alkohol frem fra hendes jakke. Hun havde ikke meget, men en nødbeholder af diverse ting var altid i nærheden af hende, så selvom det ikke var nok til at få alle fire lig til at blusse som englen på bålet, burde det være nok for nu.
De havde været tæt nok på, til at hun bare skulle have smidt dem på det endnu lystigt blussende bål, ved kun at trække dem nogle meter. Derefter kunne alkoholen hældes ud over dem, for at sørge for at ilden tog fat i dem. Mere kunne hun ikke gøre nu. Hendes blik søgte rundt efter vampyren fra før, for hun tvivlede ikke på at iglen ikke var forsvundet. Han virkede ikke som den blodsuger der ville være bange for konfrontation af et fjerkræ og nogle menneskedrenge. Hun ønskede ikke menneskedrengenes død, men hun kunne ikke risikere noget.
"Kom ud af skyggerne, blodsuger."
Den hvislende stemme dryppede i irritation, som hun henvendte sig til vampyren, samtidig med at hendes fingre snoede sig om fjerkræet, for at påbegynde slæberiet over i bålet.

//OOC: Emnet er ikke-gældende, grundet ønsker fra Demetri. Alt der er sket i emnet, ses som "never happened".