Er... er der andre end mig her i verden?? ~Callie=Privat~

Sted: Skoven (The Forest)
Omgivelser: En masse træer og nogen blomster.
Tid: 12:30
Vejr: Solen er ved at nå sit højeste punkt på himlen og det er varmt.

Solen var på vej op af den lyseblå himel, vingen var varm og der var ingen ting at se, men blanding af et rødt og et gult dyr kunne ses imellem de mange grønne tærer, dette dyr var en tiger en ung han tiger, som værken ved hvem ham er, eller hvad han tager sig til, han havde fundet frem til at han var en Shapeshifter, han havde også fundet ud af hvad det var, men hvorfor han var en viske han ikke, den store orange tiger gik stille ned igennem skoven på sine fire sorte poter, han troede at han var helt alene i denne store verden, men det kunne ikke passe for han måtte jo komme fra et sted, tigen så stille op i den lyseblå himel og så trist ned i jorden igen, han havde det dårlig over han ikke kan huske noget, men sådan var det jo, han gik stille vider, hen havde sine ører på plads så hvis der nu ville komme en lille bitte lyd kunne han hører det med det masse, selv om han næsten har opgivet at fine nogen af denne race som kaldes for mennesker eller som han nu var en Shapeshifter.

den unge smukke brune ulv, hun så rundt med sine smukke brune øjne, hun gik alene og så en orange farve det overraskede hende at se på hende, hun smilede og listede nermere for at se hvem dette dyr var og hvad det var hun kom tæt nok på og så en flot organge tiger, hun blev overraskede over det..

Oli hørte en mærkelig lyd bag sig han hoppede om så han nu stod men snuden i den vej luden kom frem, han havde aldrig hørt sådan en lyd, hans hoved var næsten helt nede ved jorden han kendte så godt efter hans lange gå turer alene, han så noget brunt han synes det bevædede sig men han havde nok bare st synder, han tog hovedet op så det lå på linge med kroppen, han gik et bare skrigt hen imod lyden men stoppede op igen han var bange men alligevel vill han gerne vide hvad denne lyd var for noget.

Den brune ulv kom frem fra sit skjul og så på den, hun kunne ikke se om tigeren var en dreng eller en pige, hun gik på en afstand, *hvem er du?* tænkte hun så tigeren kunne høre hende.. hun ville vide hvem den tiger var, hun slappede af og så på ham..

Oliver hørte noget bag sig, han hoppede rundt på sine sorte poter, og så noget brunt som han ikke vise hvad var, den havde fire poter lige som sig selv, men den lingede slet ikke ham, han tog et skrit tilbage og hørte en lyd inde i hovede som spørgte ham hvem han var han viste ikke hvordan han skulle svare så han sagde bare svart inde i hovedet *Jeg hedder Oliver, og hvem er du, eller hvad er du* han blev ved man at kigge på den brune ting foran ham.

den unge ulv kom frem *hej Oliver mit navn er Callie jeg er en varulv jeg vil dig intet ondt bare roligt* tænkte hun til den unge tiger, *hvad er du?* tænkte hun til ham for at få ham til at sige noget, hun så mod himlen og rødmer meget og smiler for sig selv... hun sætter sig ned for at vise hun ikke vil ham ondt..

Oliver så på denne brun ting som snakkede til ham han lade hovedet på skrå og sagde så med en stemme der ikke har været brugt i flere år ''Hvad er dette varulv som du siger er'' Han gik lidt tættere på denne varuv som han ikke viste hvad var, han så lidt på hende og svarede hende igen med den samme stemme ''Hvad jeg er, ja bare jeg viste det'' han så ned, han ønskede sådn at han viste hvad han var eller hvem han var.

Callie lod sig komme tætter på ham og blev til et menneske og så på ham ''en varulv kan forvandle sig til en stor ulv fra menneske og tilbage igen'' sagde hun blidt og roligt mod ham, hun ville ikke gøre ham forvirrede men han virkede ikke til at kunne huske særlig meget...

Oliver så på pigen foran ham, og opdagede at hun var kommer tættter, han gav et ryk fra sig, og kom til at falde ned på ryggen, han høre hvad hun sagde men forstod det ikke rigtig, han så bare på hende imens han lå på ryggen "Okay er du er en varulv, er der andre som jer, jeg mener er der flere varulve" han så meget spørgerne på hende, han var sur over han intete han huske overhovedet.

Callie fik ham om og ligge å maven ''sådan, og ja der er også noget der hedder vampyre, de kan drikk blod fra dig og nogle af dem kan være onde'' sagde hun blidt.. og så på ham, ''der er også engle det er mennesker med vingre på ryggen'' sade hun blidt og roligt..

Oliver kunne mærke jorden imod sin mave, han så med store øjne imod denne varulv og sagde med en bange stemme "Vam... Vampyr, de lyder ikke sjove" man kunne got se at han ikke kunne lide vampyr hvad det så end var, han fik en mærkelig følelse af at hans blod var på vej ud af kroppen, han gys ved tanken om at møde en vampyr, det var nok noget af det sidste han ville møde.

bare rolig'' sagde hun til ham ''der er ikke nogle her'' sagde hun blidt og roligt og slapper af og ser p hende og rødmer meget.. hun tænkte på en masse lige nu... hun vidste ikke hvorfor men det gjorder hun bare...