er verden ikke større? (Ancalagon)

Tid: den er 10:53 om morgenen
Sted: Ved Shadow Peaks
Omgivelser: øde område med sten og klipper
Vejr: solen skinner klart og der er ikke en sky på himmelen
Månen: den er 6 døgn fra at være fuld
Tøj: en nederdel i blåt stof og en hvid skjorte, hvide sokker og sorte sko

Med klipper omkring sig så Kimmi rundt. Naturens vidunder, intet mindre. Hvis man nu så bort fra at her egentligt var et farligt sted hvor onde ting kunne ske…
Kimmi sad på kanten af Shadow Peaks. Hendes ben dinglede ud for klippen og små sten faldt ned. Det var lidt sjovt at tænke på, at man nemt kunne falde ned og dø. Men man ville da dø en død med adrenalin ikke?
Kimmi samlede en sten op og kastede den ud mod en af de lange pæle af sten. Kunne man hoppe på den? Hun kom i tanke om en af titanerne. Ham som lavede planterne og bjergene, alle de materialer der gemte sig i jorden. Hvad var det nu han hed? Den unge varulv tog en sten til og holdte den i hendes hånd. ”Hvad var det nu den Titan hed?” mumlede hun og så ned i kløften. Navnet slog ned i hende som et lyn og hun råbte det af hendes lungers fulde kraft: ”RUTH´GARD IRONFIST!” lyden gav ekko. Fra sten til sten, væg til væg, indtil det til sidst døde hen.
Hun så på skyggerne og på de sol pletter som var på væggene. Der var jo også nogle Titaner der. Elona’dal og Del’sharka. De var som Ying og Yang. De trak og skubbede hele tiden. Balance i verden… hvis man altså troede på den slags.
De gamle Titaner fascinerede Kimmi, som helt lille fik hun fortalt alle historierne om dem, om og om igen. De var så… utrolige.

Længere nede ved en grotte lød der pludselig nogle skrig som gav genlyd i hele dalen og ud kom en mand med et sværd i den ene hånd og skjold i den anden, han havde et vildt dog skræmt blik og lige i det at han vendte sig rundt med skjoldet op foran sig selv, fløj en kæmpe orange-rød stik flamme som lyste hele fronten af grottens indgang op og gav et sådan et stort tryk at manden blev nærmest skudt ud over kanten og landede på ryggen lidt længere nede foran grottens indgang.
Manden kiggede med rædselslagende op mod indgangen og kom op og stå og hævede skjoldet op med sværdet halvt hævet.
Et dybt djævelsk og ond latter lød så pludselig inde fra grotten og det første man så, var de her orange-rødlige øjne og en stemme der lød som torden.
"Mhahah where are you little dæmon?" Spurgte den bulrende og djævelske stemme og lige med et kravlede der en kæmpe mæssige drage ud og op over indgangen og kiggede ned med hele brystkasse som havde orange-rødlige farve i revnerne mellem hans hårde skæl mens syre spyt dryppede ned af hans underkæbe og lavede ætse lyde hver gang det ramte klipperne.
Dragens mund håbnede og hans brystkasse lyste endnu mere op og ud af hans mund fløj endnu en stikflamme mod dæmonen som nåede lige at beskytte sig selv for flammen ved at sætte sig ned og sætte skjoldet foran ham, så den dækkede ham fuld stændig.
"Du tror bare at du kan komme her og stjæle mine ting?! THINK AGAIN!" Brølede han som om der var et tordenbrag og spød endnu engang en kæmpe flamme men denne gang lettede han med sine kæmpe og gigantiske vinger og lettede for kun at vende rundt og dykke mere massiv fart mod den flygtende dæmon som så sin chance på at flygte men i stedet for blev hans hud, kød og alt blødt restet i løbet af få sekunder med dragen landet hvor der nu kun lå et halv opløst skellet og aske som dragen begyndte at spise af mens dens hale piskede roligt fra side til side som en kat.

(( hans stemme hvis du ik' har hørt den :b ))

Kimmi hørte støj og larm, samt varme nede fra en af klipperne. ”Hvad i alverden foregår der?” mumlede hun og rejste sig op. Hun prøvede at se ned, men intet kunne ses. Roligt gik hun lidt tilbage og så fast hen på en af de sten søjler og sukkede. ”En gang skal det prøves.” mumlede hun og satte i løb.
fødderne trampede hen over den hårde jord og støv hvirvlede op om hendes fødder. Da afsatsen kom satte hun fra.
Vinden kærtegnede hendes ansigt og fik hendes lange lyse lokker til at bevæge sig i vinden. ”YEEEEHA!” skreg Kimmi og landede på den lille søjle. Da så hun det. Et bæst stod sammen med en mand… eller han så noget skræmt ud. ”GO DRAGE!” råbte hun og klappede i hænderne.
Det kunne godt være hun ikke var ret gammel, og hun så ufarlig ud, men ikke alt ser ud til at være som det er.
Da hun hørte dragens stemme fik hun gåsehud. Kunne dette være en af dragerne som Titanerne skabte? Kimmi kunne ikke skjule sin begejstring.
Da dragen fjernede kødet fra mennesket gispede hun. ”SEJT!” skreg hun og gled ned af den store sten søjle. Hun nærmede sig forsigtigt, og kom i tanke om hvordan ulve nærmede sig. Hun gik ned på alle fire og krøb frem hen over jorden, og så ham ikke direkte ind i øjnene, det hele for at vise respekt og underdanighed.

Dragon hørte med det samme Kimmis stemme og kiggede hen hvor hendes stemme kom fra og så denne lille tøs langsomt kravlede på alle fire mod ham.
Med det samme begyndte han at hvæse af hende, hans hudflapper rejste sig som en kopra klar til at hugge sit byttedyr, syresavl løb ned af hans underkæbe og ætsede jorden under hans underkæbe.
Han havde stillede sig halvt over sit bytte da han på intet skulle få lov til at nuppe hans mad.
Han åbnede sin mund og hele hans brystkasse lyste op i revnerne mellem skælene og hans mund fik en meget lys orange-rødlig farve men flammerne kom aldrig til syne, for han havde lukket munden igen og kiggede pludselig rundt og snusede rundt i luften som om der var noget som fangede hans opmærksomhed i luften.
Før de vidste af det, var der en mand som havde grebet Kimmi og begyndte at bære hende væk fra dragen mens han roligt sagde "bare rolig vi har dig!" mens andre mænd gik fordi dem og mod dragen som igen begyndte at hvæse af de nyankommende mænd som gik med store rundt træskjolde som var blevet metaliserede af metal til at kunne holde bedre mod våben.
Nogle bar på spyd andre bare skjold og sværd mens de bevægede sig mod dragen klar til kamp.
"Spred jer, vi vil nødig blive fanget i dens ild som en gruppe!" sagde en af mændene og meget hurtigt fik de spredt sig ud om dragen.

Da han hvæsede ad hende knurrede hun svagt tilbage, ikke noget truende, mere et: stop så med at hvæse ad mig – knurren.
Det ætsende savl skulle hun ikke nyde noget af, det at være i live fortrak Kimmi. Ikke at hun altid havde gjort det, nok da hun blev overfaldet, havde hun ønsket at dø… men ikke nu.
Det bytte dragen bevogtede smilede hun af og satte sig på jorden med fronten mod ham. Den lille pige sad bare og betragtede den enorme drage, men et sug gik gennem hende da han åbnede munden. Dog var hun som tryllebundet ad den klare orange farve i hans bryst. ”Så flot.” hviskede hun. Men med et var showet forbi. Kimmi så rundt og fik svagt færden ad væsner, der ikke var hende eller det brændte offer. ”Hvem… ARRRRHHH!” Skreg Kimmi og slog om sig.
Da manden sagde at han havde hende, begyndte hun først at slå og sparke. ”SLIP MIG DIT BÆST!” hylede hun og kradsede ham på kinden, så en rød stribe kom til syne. En fod ramte rigtigt, og manden bukkede sammen i smerte. Hun gjorde sig fri og satte i løb hen mod dragen igen.
Hvis dette var en af de drager som Titanerne havde skabt, ville hun beskytte den, men hvis ikke det var… ville hun nok beskytte den alligevel. ”Hold op!” Råbte Kimmi og løb mod en af mændene. ”I rør ikke dragen!” Hun satte af og var nu på den ene mands ryg. Hun slog og kradsede.
Det dyriske i hende steg op og gjorde hende på en måde stærkere, ikke fysisk men mentalt. ”I RØRE HAM IKKE!” knurrede hun.

"Arh! what the fuck tøs?!" sagde manden som bukkede under da hendes fod ramte ham. "Stop hende!" Råbte manden til de andre, men før de kunne nå at reagere, var hun oven på en af den.
Han udbrød et "Hvad helvede laver du tøs?!" Og prøvede at ryste hende af ham. Han fik dog ikke noget hjælp af de andre fordi at de var for langt væk og hvis de fjernede blikket fra dragen, lod de deres parede ned og gav dragen en åbning til at angribe.
Før manden som havde Kimmi på ryggen, kunne nå at gøre noget, så han den skarpe orange-rødlige farve lyse op på dragens bryst og i ganen og han blev nød til at sætte sig ned med Kimmi og holdt skjoldet foran dem, da skjoldet var stort nok til at kunne gemme dem begge bag det.
Ilden fløj mod dem i vanvigtig fart og han var lige ved at miste taget på skjoldet så det vil flyve væk med ildens kraft.
"Bliv nede tøs!" Råbte han som om det ikke var åbentlyst at gemme sig bag skjoldet. Dog var manden som Kimmi havde givet foden, ikke nær så heldig, han nåede ikke engang at råbe i smerte før han var opløst i ilden.
Ilden var så ekstrem var at man næsten skulle tro at man var i en ørken på flere hundrede grader, heldigvis fortsatte ilden ikke uendeligt for de andre var gået til angreb mod dragens sider og to fik kastet et net over dragens vinger så den ikke kunne flyve mens dragen gik amok, spyd ild mod dem eller brugte sin lange hale til at ramme dem og en enkel blev også ramt og knust under dens hale.
Manden som Kimmi havde hoppet op på havde smidt hende af sig og kastet samme net over hende som blev brug til at holde dragen nede med og nettende var lavet af noget specielt matriale som ikke engang dragen kunne bide over med sine syle skarpe barberblade tænder.
Manden gik hen mod dragen og blokket dragens ild hver gang den prøvede at dræbe ham og til sidst blev skjoldet smadret af den kraft som den skulle klare sig mod, men manden var nu nået helt hen til den og gav den en indsprøjtning som fik den til at besvimme med det samme.
Pludselig kunne man høre flere folk nærme sig og en hel flok med kæmpe vogne som kunne holde magiske væsner, som drager, trolde kæmper og diverse andre kæmpe store væsner.
Dragen blev lastet på og inden at de begyndte at gå igen, vendte nogle af dem sig mod Kimmi og før hun vidste af dem, havde hun fået samme indsprøjtning og endt i sin egen lille top sikret træmmebur som var specielt lavet for væsner som måske havde fået en lyst til at bryde ud.
Det tog dem ikke lang tid at finde ud og var nu godt på vej væk fra Shadow Peak og passerede skove efter skove og nogle gange byer som lå svagt ude i horizonten.