Keep up your game//Dimitri

Et stille knirk kom fra barstolen da hun satte sig ned. Så befandt hun sig her igen, hvorfor anede hun ikke. Hun havde en eller anden tendens til at tage herhen når tingene ikke gik helt som hun ville have dem. Roligt og med elegante bevægelser strøg hun noget af det hvide hår ud af hendes ansigt. Hendes hår var for en gangs skyld løst, det var det sjældent men denne aften havde hun ikke følt for at sætte det op. På overkroppen bar hun en lettere nedringet sort top som man bandt i nakken. Den efterlod en stribe hud bar lige ved kanten af hendes skørt, man kunne svagt skimte en tatovering der prydede den ellers bleglige hud. Hendes skørt var et sort lettere flagrende som gik hende til lidt over midten af låret. Hun havde lange slanke ben så det klædte hende. Fødderne var som sædvanlige bare men for en gangs skyld var de rene. De dyriske grønne og dybe øjne gled rundt i lokalet, søgte måske efter en hun kendte eller en ensom sjæl som hende selv. En drink blev stillet på bordet foran hende og hun sendte et kort smil til bartenderen. Hun løftede glasset og lod det hvile mod sine læber som hun sippede den klare væske. Hendes øjne strøg stadig rundt over de mange folk som stod pakket på dansegulvet.

Dette var ikke lige den kønneste aften...eller snarer nat, men heldigvis var der ikke mange af disse, så denne nat var vel bare en ener, da der intet var at lave. Dog havde han i sandhed intet at beskæftige sig med, så hvorfor ikke tilbringe noget tid udenfor...hvem vidste måske mødte han en som faktisk kunne holde sin opmærksomhed i mere end 5 minutter. Som han plejede at sige kvinder var skam dejlige, men nogle af dem var bare værre end andre, de var så dumme at man seriøst kunne tro de aldrig havde hørt om en bog før.
Han havde hænderne i lommerne, armene fri...får ja han var englelig pisse ligeglad om hvad folk nu gik og tænkte om ham...om hans mange tatoveringer, folk gik jo alligevel og tænkte så mange ting, så at de lige skulle se skævt til hans tatoveringer...kunne han med korte ord englelig være ligeglad.
En larm fra et nærtliggende diskutek, ramte han som han stod der i det han vandrede rundt i denne mørke nat og da der intet var at lave, besluttede han sig for til sidst at bevæge sig mod det larmende diskutek, som sikkert var spækket af den ene eller anden form for mennesker