Flirty fear. ~Josh~

Natten var faldet ordenligt på, og der var fest i Terrorvilles lille gade. Folk trak, røg.. Festede til musikken og den gode stemning. Månen stod klart over alle, som om den var hersker der kiggede ned på sine små slaver. Luciana var klædt i en lårkort nederdel og en sort top. Hun havde en ganske særlig evne, frygt.. En enkelt berøring og hun kunne se ens frygt. Og ligemeget hvor personen var ville hun altid vide dens frygt. Illusioner af frygten som angriber sine ofre men kun i deres nærhver. Hun havde heldigvis lært at styre den, i starten var det svært. For der kunne hun ikke stoppe frygten i at angribe dem hun elskede og holdte af.. Den første som hun dræbte af frygt var hendes eks kæreste.. Hun fik ham til at se sin værste frygt så langtid at hun fik ham til at begå selvmord for at slippe for pinslerne. Man kan ikke dræbe frygt..
Luciana gik ind i en eller anden englefyr, men smilte bare stort.. Han var ret lækker, måske kunne denne aften blive sjov alligevel?

Som altid når han kedet sig, gik han med en smøg i munden, alt imens hans blik flakkede rundt og hans bevægelser var listige og lette. Lige siden han havde mistet sine vinger, havde han haft en form for mørk aura over sig. Ikke sådan en aura der ville få alle til at løbe skrigende væk, men en aura der afslørede at han ikke længere ville kunne tage op til de andre engle. Josh var ret så sikker på, at han hvis hans mor havde levet, ville hun havde været skuffet over ham. Trods alt havde han intet job, mistet sine vinger og han kunne heller ikke tilbyde hende nogen form for rigedom. Sådan var livet. Da han gik om hjørnet, havde han ikke forventet at se en gade fyldt med fest og farver. Folk dansede rundt, skreg højt og kvinderne hvinede, mens deres kjoler svingede rundt om deres tynde ben. Josh smilte for sig selv, inden han smed smøgen fra sig og kiggede rundt. Måske kunne det gå hen og blive en sjov aften, han trængte trods alt bare til at slappe af. Med afslappede bevægelser gik han igennem gaderne, da der pludselig var en som gik ind i ham, men heldigvis var der ingen af dem som væltede om på jorden.
"Det beklager jeg," sagde han og sendte et venligt og charmerende smil til den nyankommende. Det måtte han indrømme, hun var meget smuk. "Jeg så mig ikke for," Han rykkede sig til siden, da en gruppe væsner kom dansende forbi dem i en lang række, med armene i vejret og humøret højt, hvilket fik Josh til at ryste på hovedet og undslippe en latter. "ved du hvad de fejer?" Han kiggede spørgende på den unge dame.