Morgenmadenstid ~Bella-Kate~

Sted:Bella-Kates hus
TidKlokken er lidt i ni om morgenen
Vejr Udenfor regner det kraftigt, og blæser en del
OmgivelserEt normalt køkken i underworld


Jaques stod ved bålet i køkkenet. Selvom der fandtes komfure, havde Bella aldrig brudt sig om dem, og derfor gjorde Jaques det selvfølgelig heller ikke. En hver slave med respekt for sig selv, havde de samme holdninger som sin mester, eller i hans tilfælde, frue. Derfor stod han nu ved det bål, han lige havde fået gang i, og var igang med at forberede morgenmaden til Bella. Den skulle være færdig klokken ni, så han havde ikke så lang tid. Han fandt hurtigt den store jernplade frem, og lagde den over bålet, hvorefter han slo tre æg ud på pladen.
Mens æggene lå og stegte på pladen, fandt han to boller frem til hende, som han havde bagt dagen forinden. han pakkede dem omhyggeligt ind i et lag lær, hvorefter han smed dem ind i bålet.

Efter et par minutter, fandt han en noget mindre metalplade, som han brugte til, at vende æggene med. Da de også havde fået lidt på den anden side, brugte han det samme stykke metal, og tog dem fra den store plade, og over på en træblade, som han omhyggeligt havde skåret ud af et stort stykke træ, så hun kunne bruge den som tallerken. Han lagde forsigtigt æggene derover, hvorefter, han med en pind fik lærklumperne ud. Han lod dem køle af et øjeblik, og så slog han huld på leret, og tog bollerne ud. De var stadig meget varme, så han lagde dem hurtigt dem op på tallerkenen. Han fandt hurtigt en kniv frem, og noget der mest af alt mindede om en gaffel. Nu var der ikke andet for, end at vente til hun ville stå op. I mellemtiden kunne han begynde på, at lave nogle flere tallerkener, i fald af, at de en dag skulle få gæster...

Bella vågnede forvirret og svimmel op! Hun havde drømt igen! Man kunne vel ikke rigtigt kalde det mareridt, for efter hendes egen mening frygtede hun ikke noget! Hun rejste sig op og tog sit velvalgte tøj på, inden hun begyndte at går ud i køkkenet, hvor hendes slave Jaques gerne skulle have lavet mad til hende! Hun åbnede døren og blev ramt af duften af æg og brød! Hun smilede lidt, uden at afslører hendes følelser for meget! Hun satte sig ned ved bordet og kiggede op på Jaques! "Hvorfor er du stadigvæk her når jeg skal til at spise? UD!" Bella pegede over mod døren og stirrede stift på ham! Hun havde forsøgt at få ham til at forstå, At han ikke skulle være i nærheden når hun spiste, i mange år, men det var ligesom ikke rigtigt opfanget fra hans side! Bella tog gaflen og begyndte at spise ægget som lå på hendes tallerken! Hun tog brødet og brækkede en smule af og dyppede det i hendes kaffe! Derefter tog hun sin kop og hældte lidt af kaffen op i sin underkop! Dette var en tradition som hun gjorde hver morgen! En af de ting hun havde lært da hun var yngre!

Jaques kiggede glad op fra sit arbejde med tallerkenen da Bella kom gående ud i køkkenet. Hun var utrolig smuk som altid, og han mærkede den sædvanelige glæde ved synet af sin herskerinde. Hendes lange røde hår, og hendes utrolig smukke og unge krop. Havde han ikke vist, at hun i virkeligheden var 178, havde han ikke troet, at hun var meget ældre end ham. Havde han selv være vampyr, havde ham måske endda kunne forelske sig i hende, men han var hendes slave, og han ville aldrig kunne få sådanne følelser af hende. Det var hans samfundstanker imod. Han var slet ikke rigtigt placeret i hierarkiet, og han blev meget irriteret, når han så andre klage sig over deres slaveherer, eller bare ikke adlød, selvfølgelig skulle man det, og det var en gave at være slave! Selv en dårlig slaveejer, var bedre end ingen ejer. Han slap for alt arbejdet med at starte en rigtig tilværelse. Han kunne nøjes med, at gøre hvad Bella bad ham om.

Jaques hørte hendes vrede stemme, og blev hurtigt opmærksom på, at han havde glemt det igen. Den eneste ting han ikke huskede. Han huskede alt andet, men den ene ting, glemte han åbenbart hver gang. "Selvfølgelig Fru Smith. Det må De undskylde" sagde han ydmygt, og med de ord gik han ud af køkkenet. Dog ikke længere væk, end lige du på den anden side af døren. Bella var vampyr, så maden ville ikke mætte hende. Hun spiste det kun, fordi smagen behagede hende, og han viste, at hun lige om lidt skulle bruge noget rigtig mad. Blod. Han ventede spændt. Han kunne så godt lide de tider, hvor hun skulle have mad. Hendes ansigt så tæt på hans gav en meget rar følelse, og følelsen af vblodet der langsomt forlod hans krop var også på en eller anden mærkelig måde rar. Der var selvfølgelig også de negative ting, som arene der længe efter gjorde ondt, smærten ved stikket, og den følelse af at være svag der kom bagefter. Han havde dog aldrig protesteret ved det. Hans job var, at tilfredstille hende på alle tænkelige måder, og dette var en af tingene...

Bella spiste sin mad i ro! Maden var rar, og gav hende en varmere fornemmelse, men den mættede hende pingen måde! Der skulle mere til! Der skulle noget mere kraftigt til! Der skulle blod til! Det var en af grundede til at hun havde taget Jaques med sig da hun flyttede til Terrorville! Fordi hans blod var nærende og så havde hun altid ham, når hun ikke kunne finde andre at få blod fra! Bella havde tit tænkt på hvordan det ville være at have en engel som blodslave! En engel som oven i købet også var jomfru! Man kunne jo få den bedste kvalitet af blod fra dem! En fantastisk nærende blod, som intet andet kunne give!
Bella stillede sin tallerken midt på bordet og sad lidt med hovedet i hænderne! Hun var udmattet! Ikke træt, bare udmattet! Hun skulle have blod nu! "JAQ! KOM HER!" Råbte hun ud i gennem køkkenet! Hun kiggede ventende hen mod døren og ventede på at den skulle gå op og Jaques skulle komme ind!

Jaques stod længe uden egentlig at vide hvad han skulle give sig til. Som altid når han stod der og ventede mærkede han den nervøse spænding i hele kroppen. Han viste hvor intimt og rart det ville føles, men også hvor dårlig og udmattet han ville blive af det. Mest af alt var det nok Bellas tilfredshed og glæde der gjorde ham glad. Han ville intet andet i livet end at glæde hende. Han havde aldrig lært andet.
Ofte havde tankerne om, at han ikke var den største tilfredsstillelse for gende ramt ham når han stod og ventede. Han viste udmærket godt, at engleblod var bedre end menneskeblod, og den fordel, som lå i at han var jomfru var kun en lille hjælp op mod den fantastiske kvalitet af engleblod. Han var nok egentlig også kun jomfru, fordi Bella allerede da han havde en meget tidlig alder havde beordret ham til, at aldrig at miste sin jomfruelighed, med mindre hun bad ham om det.

Bellas stemme skar igennem døren. Han mærkede hvordan hans ben kun lige og lige kunne holde hans vægt, og vaklende kom han ind ad døren igen, og gik hen mod hende. Han satte sig på stolen ved siden af hende, mest fordi han viste, at han ikke ville værre i stand til at stå når hun var færdig med ham. Det havde de oplevet, og han var faldet oven på hende, så de begge var faldet. "Var maden acceptabel?"

Bella så på den unge, og på sin hvis svage slave! På trods af at de havde kendt hinanden meget længe, havde de ikke oprettet noget bånd, andet end at han var hendes slave, og absolut ikke måtte gå i mod hendes ordre, og så den lille ting at hun en gang i mellem drak blod af ham! Ikke nærende blod som en engels, men blod, som hun blev mæt af! Dog var hun meget sulten den dag! Jaques blod ville ikke være Nok, om hun så drak alt hans blod! "Jaques, dit blod er ikke nok i dag! Skaf mig en af de få hjemløse engle som findes i Rooten Root! Og det skal ske inden i aften, ellers står den på indelukkelse i 3 uger!" I følge Bella var hendes straf ingenting! Hun havde før straffet ham med 7 uger, hvis han ikke gjorde som hun sagde! Det skete dog sjældnere og sjældnere nu! Han måtte jo have lært et eller andet! han måtte jo have forstået at det ikke hjalp at sætte sig op mod en vampyr, som var så meget ældre end ham selv! Og en som havde så meget mere erfaring end ham!

Bella nikkede til ham med et skarpt blik, og viste at han skulle afsted! Hun skulle bruge det blod! I dag! Hurtigst muligt! Inden i aften! Og det skulle være engleblod, fra en jomfru! Ellers ville hun ikke klarer sig!