I will go on, untill the end - Bella-kate

t: omkring halv to om natten
s: angerforge distriktet, gaderne.
p: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
v: koldt, frost. vindstille.
o: tomme gader..

Det var ikke en nyhed, at folk ikke turde passere gaderne om natten længere. Desperate vampyrer, dæmoner og blodafhængige shapeshifters var overalt om natten, og ledte efter lette byttedyr. Noget man bestemt ikke kunne betegne Ammon som.

Han var ikke den typiske unge mand, der passerede gaderne midt om natten, for at få et lille kick ved at udsætte sig selv for fare. Han elskede den nærdøds-fornemmelse han følte hver gang en angreb ham. Blod, en perfekte tilfredsstillelse for ham. En stimulans han ikke kunne leve foruden.
Han lyttede kort rundt omkring, men der lod til at være udsædvanligt stille for tiden. Denne nat var for stille.
Specielt uden Blair...

Bella følte sig helt utilpas i Angerforge District. Hun var ikke vant til at jage, i rigere bydele som dette. Hun plejede altid at jage i Rooten Root, men menneskene der rendte rundt dernede, var ikke lige så næringsrige som væsenerne, her. Dette var også grunden til at hun for en gangs skyld havde rykket sig op på et højere niveau.
Lugtene her var også bedre, men nu var der noget andet der pirrede hendes næse. Lugtene af andre væsner, var forfærdelig i følge Bella. Især varulve. De stank! Hvis hun helt selv skulle vælge et væsen som hun ville gå til angreb på ville det være en varulv. Intet mindre. Men hun vidste også godt selv, at alle, eller i hvert fald de fleste, varulve var stærkere end hende. Hun var jo heller ikke dum, selvom hun flere gange havde forsøgt sig med at få fat i noget at de næringsrige varulves blod.
Hun trak op i sin lange sorte kjole, og fremviste et par mørkerøde stiletter, med en 15 cm hæl. Hun så utroligt høj, og smuk ud i din påklædning, mens hun gik ned af de lange gader.

Han nød den rolige idyl kort, indtil han hørte stiletter ikke langt fra ham.
En kvinde, uden tvivl.
Men hvordan ville det ikke gå sådan en skønhed i natten?
Han stoppede op og så mod hende, mens han ventede. Han havde en underlig fornemmelse, at noget ville ske hende meget snart, men hvad vidste han ikke. Han trak vejret tungt, roligt.

Bella kiggede forsigtigt ned ad gaden. Hun fik øje på en mand. Han kiggede på hende. Bella stirrede let tilbage. Fristet af at tage hans blod, men hun kunne mærke på ham at han ikke var helt svag. I hvert fald ikke menneske. Bella gik videre. Hun gik ret tæt på manden, og tog en dyb indånding da hun gik forbi. Nej, helt klart ikke svag. Han var uden tvivl meget stærkere, både fysisk og psykisk, end hende. Hun kunne ikke sætte hans race helt på plads. Måske en blanding?
Bella gik videre, og fandt en kvinde. Hun var ung, ungere end Bella selv. Bella kunne ikke lugte hvilken race hun var, og uden rigtigt at tænke over det, bestemte hun sig for at kvinden skulle være offer denne aften. Bella gik igen tæt hen til kvinden. Hun gik lige forbi, og vendte sig så hurtigt om. Hun tog fat om kvindens hals. Hun forsøgte at vælte kvinden ned på jorden. Men hun var stærk. De gik straks op for Bella at kvinden ville vinde denne kamp, og med mindre et mirakel skete, ville Bella være død om ikke ret lang tid. På trods af dette slappede hun ikke kvindens hals. Hun var ude af stand til det. Kvinden tog fat om Bellas arme, svingede hende henover ryggen på sig selv, og hamrede Bella ned i jorden. En gennemtrængene smerte skød gennem Bellas hoved, ned gennem ryggen og satte sig fast der. Hun lukkede øjnene. Hun ønskede ikke at se kvinden, når hun dræbte Bella.