So what are you doing here? ~Bethany~

S: Nicolas' hus.

Caroline sad som de andre mange dage, i Nicolas' hus og ventede på at han skulle komme tilbage. Caroline indrømmede at det var hendes skyld, hun skulle fejle med alt. Hun var ynkelig, svag.. En lille ubetydelig ting for denne verden. Caroline havde fået knækket sin psyke, hun var ikke så psykisk stærk som hun havdecværet før Nicolas forsvandt og Eliza forlod hende..
Caroline havde bare et par shorts på og en top. Hun prøvede at slappe af, selvom det ikke var let. Det var aften måske skulle hun gå ud og jage? Det orkede hun ikke, og blev siddende. Til at hun hørte en gå udenfor, og åbne døren en kvinde.. Engel af race.. Underligt.. Hvad lavede hun her? Caroline gik ud i entreen og åbnede døren stille.

Bethany så træt ud, hun været ude at søge job, men heldet havde ikke været derhun havde boet her i et stykke tid, men hun havde aldrig set Caroline eller hørt ret meget om hende derfor var hun alene eller det troede og anede ikke at Caroline var her, men hun var ikke ude på at kæmpe. Hun havde ikke set Nicolas længe og de havde lavet en aftale om han skulle lære hende at forsvare sig. Hun var sulten og skulle have noget at spise, hun kunne dog ikke huske om der overhovedet var noget spise. Hun følte at der nogen som betragtede hende og med samme vidste hun ikke at hun.
Hun kiggede frem foran sig lyttede det var skræmmende at der var nogen, hun trak kort skulderen forsatte i den retning hun mente køkknet.

Caroline kneb øjnene en smule, og fuldte lydløst efter denne engel. Hun var nysgerrig over hvem det var, og hvad hun lavede her. Lige nu havde Caroline i sine tanker, og taget sig ansvar for huset til at han kom tilbage. Derfor ville hun også vide hvem denne kvinde var og hvad hun ville. Caroline skubbede døren i, og gik næsten svævende over gulvet. Og gik ud i køkkenet, hvor kvinden også gik. Hun lagde hovedet lidt på skrå.
"Jamen, jamen? Hvem har vi her?" Spurgte Caroline og kiggede på Bethany igennem mørket, inden hun tændte for lyset i loftet. Caroline stillede sig op af en mur, med armene overkors samt så hun yderst spørgende på Bethany. Caroline åndede let ud, og gik så over imod Bethany. Ikke direkte truende bevægelser, men heller ikke de mest venlige bevægelser. Hun kom op foran Bethany, og kiggede hende i øjnene.
"Hvad laver du her?"

Bethany stivende en smule da hun hørte hendes stemme, hun vidste godt at der var nogen, men troede at det var Nicolas eller hans slave. Stemmen var ikke en kendte hun vidste at det var en vampyr. Hun stod lidt inden hun vendte sig om imod Caroline, hun missede svagt med øjnene " hvem spørg?" spurgte hun forsigtigt. Hun anede ikke át det var Caroline eller at Nicolas var væk. Hun lod svagt sin hånd glide op til halsen. Caroline havde intet frygte Bethany ville ikke tage Nicolas fra. Bethany så Nicolas som en ven og ikke andet.
Hun sukkede forsigtigt fordi hun smule var bange for denne vampyr som hun ikke kendte hun vidste bare at vampyren måtte havde noget med Nicolas at gøre. Hun smilede så forsigtigt til vampyren for vise hende at hun ikke ville kæmpe og ikke nogen trussel var.

Caroline kunne se på englen at hun ikke ville noget ondt overhovedet, som om hun bare søgte Nicolas. Men Caroline ville vide hvorfor hun var i hans hus, og hvad hun havde med ham at gøre. Nicolas var væk, og selvom Carolines facade var oppe var hun dybt såret og knækket indeni.
"Navnet er Caroline." Svarede hun og kiggede stadigvæk betragtende på denne kvinde.. "Så hvorfor fortæller du mig ikke hvad du laver i Nicolas' hus?" Caroline så ud til at vente spændt på svar fra den unge engel. Hun ville jo bare vide hvem hun var og hvad hun lavede her, samt hvilket forhold hun havd til Nicolas. Caroline gik lidt rundt om hende, som var Bethany et lille såret byttedyr. Dog havde Caroline ikke i sinde at angribe, men hun vidste at skindet kunne bedrage. Hundehvalpen kunne bide..

Bethany følte sig fanget I et hjørne og det Brød Hun sig bestemt ikke om, men det var ikke noget at gøre fed, Hendes hjerte hammered og vidste at vis denne vampyr ikke Brød sig om Hendes scar ville hun død. Hun følte sig fanget og havde slet ikke lyst til at svare hende, hun smilede svagt omens tænkte hun og Nicolas var bare venner og vis hun spurgte Nicolas så var hun Hans omvandrende madpakke. Hun stod tavs og uden en plan for hvad hun skulle gøre

Carolines lunte var kort for tiden, og derfor blev hun hurtigt vred. Hun blev ret så vred over kvinden her ikke ville fortælle hende noget somhelst. Caroline fnøs koldt, og greb fat omkring halsen på Bethany og klemte lidt halv hårdt til.
"Fortæl mig hvad du laver her! Ellers bliver det ikke kønt." Sagde Caroline alvorligt og koldt til Bethany. Og slap hende så, og hævede lidt på et bryn. Hun kiggede skarpt på Bethany.

Hun rystede svagt på hovdet hun ville ikke sige noget hun mente at Det var bedst at Nicolas fortalte hende Det nå Han kom Hjem, hun anode ikke hvordan Han var og vis Han ikke havde sagt noget var der sikkert også en grund til. Hun lukkede øjnene of rystede endnu mere på hovdet . Hun kunne bare ikke sige Det desuden ville Nicolas Nokia også benægte alt hvad hun sagt. Hun reuse sig og I et forsøg på at flygte løb hun hen imod døren " jeg kan ikke fortælle dig noget" sagde hun og greb ferbrilsk efter døren.
Hun vidste godt at flygte ikke Hjælpetræner sanderling meget og hvordan skulle hun kunne skulle sig, Der var ikke nogen mulighed for at gemme sig I huset, Caroline ville finde hende alligevel. Hun forsatte op imod sit værelse. Hun vidste dog at hun ikke ville kunne nå der op.

Caroline holdt blikket fast på Bethany, indtil hun løb i fuld panik, ligesom om hun var med i en voldsom gyserfilm. Caroline rystede på hovedet.
"Aldrig hørt at man ikke skal løbe fra en vampyr. Specielt ikke en vampyros." Caroline satte i overnaturlig fart efter Bethany, og susede igennem huset. Caroline stoppede op så snart hun var kommet op foran Bethany. Hun holdt stramt fast i hendes arm, og viste tænder med et hvæs.
"fortæl mig hvad du laver i hans hus! Eller jeg sværger at jeg VIL dræbe dig langsomt og pinefuldt." Caroline holdt Bethany op imod nærmeste mur."Så jo, du kan godt fortælle mig. Caroline så en anelse morderisk ud, men hun ville bare vide det... Nu!

Bethany kiggede på Caroline og rystede på hovedet hun kunne ikke og ville ikke, hun gispede svagt da grebet om hendes arm var stramt, men det Caroline kunne udsætte hende for var ikke værre end Nicolas hun måtte spørge ham når han nu en gang kom hjem. Hun spærrede øjnene op da sagde det med at dræbe hende langsomt. Lige nu tiltalte døden mere end Nicolas vrede. Hun sukkede svagt og prøvede at rive armen til sig, inden hang slaskende hang op af den nærmeste mur. Hun havde oplevet det der var værre, men hun betragtede svagt hendes ansigt. Hun vidste godt at der var noget imellem Caroline og Nicolas og Bethany var jo bare en ven. Caroline havde intet at frygte fra hende ” jeg kan ik” vedblev hun. Hun vidste bare at ingen straf var værre end den gang Sean havde totur et hende. Hun lukkede svagt øjnene ” fint dræb mig bare” sagde hun lød en smule opgivende hun vidste at hun ikke kunne vinde imod denne vampyr og hun havde ikke lyst til at prøve, vis Caroline så bare ville gøre det hurtigt var hun glad.
Hun kom til at tænke på egentlig var lang tid siden hun snakket med Nicolas, det eneste der var imellem dem var at han havde reddet hende fra en anden vampyr og at han havde lovet hende, at lærer hvordan man forsvarede sig selv. Hun var bare ikke nået så langt som hun gerne ville og nu var Nicolas forsvundet og erstattet med Caroline som var meget mere hidsig end hun huskede at Nicolas nogen sinde havde været. Bethany kunne få Nicolas til tilgive hende hurtigere end hun ville Caroline.
Imens hun hang dinglede havde bestemt at tænke på noget positivt, hun tænkte på Nicolas som den gang hun nær var blevet dræbt og satte hende hos sin familie, som egentlig bare var ældre dame som gerne ville passe på hende, i starten anede hun intet om Nicolas. Hun troede at hun var blevet fundet af den ældre dame, men efter en aften havde mødt ham, hun havde også fundet ud af at hun var vampyr magnet. Hun åbnede øjnene smilede ” du vil da ikke slå mig ihjel” sagde hun og hendes lød mere overbevisende end før, hun ville ikke fortælle hele sandheden, men noget af den ” Nicolas brugte mig som sin madpakke og du kan gøre det samme” sagde hun og vidste at det ikke helt var sandheden, men Nicolas havde fortalt mange vampyrer kunne lide hendes blod fordi det sødt næsten slik. Nu var der ikke andet end vente og se om hun købte den ” jeg kan være din madpakke end til Nicolas kommer tilbage” sagde hun smilede svagt og udskyldigt som hun intet havde gjort forkert.

Caroline lyttede til hvert et ord, men endnu engang kom de ord Jeg kan ikke. De var ved at få hende til at flippe ud, som om de gentog sig indeni hendes hovede. Caroline overvejede at rive hjertet ud på hende eller sådan noget, lidt af Nicolas's vrede var jo rent faktisk placeret i hende. En sjælden bieffekt ved sin evne tvang. Men hun kunne leve med det. Caroline kneb øjnene en smule, og så meget advarende på Bethany.
"Jeg er ikke intreseeret, måske men ikke helt. Jeg vil bare vide hvad du laver i min kærestes hus." Sagde Caroline med en stadigvæk lidt vred stemme, hun fik lyst til at bruge sin evne på Bethany. En af dem, eller måske dem begge to. Caroline slap grebet om Bethany, og kiggede hende i øjnene.
"Du løber ingen steder." De ord blev sagt med Carolines tvangs evne, som gjorde at Bethany ikke ville kunne løbe, hun var tvunget til at blive stående. Caroline kiggede nøje på hende. Caroline faldt ikke for det uskyldige engle ansigt, for hun vidste at skindet kunne bedrage. Hun havde oplevet det nok gange nu, til at have lært af det. Caroline lagde hovedet lidt på skrå.
"Skal vi gøre det på min måde eller siger du noget?"

Da hun blev sat på jorden ville hun gerne løbe væk, men hendes muskler reagerede ikke som de skulle og hun rystede endnu gang på hovedet hun kunne ikke gøre det, vis hun ville dræbe hende så fik hun ikke noget ud af hende alligevel. Hun kiggede trodsigt på hende ” nej” sagde hun bestemt og nægtede stadig. Hun var bange mere, for vis Caroline dræbte hende fik hun jo ikke det hun ville. Hun prøvede endnu en at flygte, men hendes krop ville ikke som hovedet da gik det op for hende at det var vampyren som havde gjort det. Bethany havde mindst lige så meget ret til være hun havde selv fået lov af Carolines såkaldte kærste ” vis han er din kærste så forstå bedre at han stak af” sagde hun i vrede, det slet ikke meningen at det skulle komme ud. Hun var så vred over at hans kærste troede at hun kunne bestemme det hele. Hun anede ikke hvad der ville ske, men hun skulle ikke få sin vijle, vis hun skulle stoppe sig fra at sige og det endte med at hun skulle gøre sig stum var det hun gjorde.

Caroline blev ret irriteret, men pludselig var der noget som slukkede ilden. Som en bølge der kom indover strandens sand, skyllede vreden væk.. Caroline stod helt stift, endnu et tegn på at det var hendes skyld det helle. En lille tårer kom ud af det højre øje, og dalede langsomt ned af hendes kind.. Caroline stod bare stille og hendes øjne var helt tomme.. Hun så helt død ud. Caroline ville ikke bestemme alt, hun var bare bekymret. Hendes følelser var lette at puffe til i øjeblikket, så det var ikke meningen for hende at være uhøflig eller noget. Hun vidste ikke noget med at Bethany havde fået lov til at bo der eller noget. Caroline sank en klump, det skar i hendes hjerte. Det gjorde helt ondt indeni at tænke den tanke.. Han stak af på grund af mig.. Den gjorde ondt, så ondt den gav Caroline lyst til at dræbe sig selv bare for at slippe af med den.
"Du fri fra tvangen." Sagde hun med sin evne, og slap Bethany fra sin evne. Og blinkede for at holde sine egne tårer tilbage.

Bethany lukkede sine øjnene, men da hun hørte Caroline græde åbnede hun øjnene og betragtede hende, hun tog at skridt imod da hun hørte at fri fra tvangen. Hun ville gerne a spole tiden tilbage og sluge sine ord. Hun forsigtigt hen imod Caroline " [b]jeg mente det ikke, men det jeg kan sige er at jeg er ven med Nicolas og jeg vil gerne være din også[b]" sagde hun vidste at Nicolas nok ville benægte, men det var det Betahany så ham som og hun ligeglad med at Caroline nok gjorde det samme. Hun var ved at vænne sig til at han benægtede og en vampyr til eller fra som benægtede hendes venskab, kunne vel ikke ændre noget derefter gjorde hun noget som folk nok ville se som en stor tillidserklæring. Hun flyttede håret fra halsen og tilbyd Caroline noget af hendes blod. Nicolas havde jo sagt at hendes blod smagte som slik for vampyre og hun ville gøre skaden god igen " her" sagde hun smilede forsigtigt.

Caroline så på Bethany, som undskylde. Var det en engle ting, for hun havde hørt engle kunne se det gode i alle. Måske var det sandt? Caroline var glad for hvad hendes liv havde udviklet sig til, ligenu måske ikke så meget som det kunne være. Men Caroline blinkede lidt. Det gik op for hende, at hun faktisk var en ret stærk person. Hun havde bare haft en svag dag, hun tænkte lidt mere over det. Måske skulle hun forsøge at lade hver med at se sig så svag, når hun var trist. Men hun ville ikke slukke sine følelser. Hun var nået så langt, og hadede den mur man byggede op og lod tingene passere som om de ikke betød noget. Men det gjorde de, dybt indeni. Caroline havde prøvet det. Bethany nævnede ordet ven med Nicolas, hvilket fik Caroline til at tænke på om Bethany måske var en han bekymrede sig om. Uden at ville indrømme, det kunne ligne ham ikke at indrømme det. Måske lod ham som om hun intet betød, fordi at han ikke kunne lide at have svagheder. Ved at kunne lide folk? Caroline tænkte nærmere over det, men tankerne blev sat til side, da Bethany tilbød hendes blod. Caroline ville ikke tømme hende, men en god tår ville være rart. Caroline lod sine vampyros tænder glide frem, længere end normale vampyr tænder. Og satte dem i Bethanys hals, det søde blod sugede hun til sig. Det smagte vidunderligt, jomfrue-engle blod. Noget af det bedste af det bedste! Caroline drak et bar store tårer, og trak så tænderne til sig imens hun slikkede sig om munden. Hun fjernede lidt rester i sin mundvige, og kiggede så på Bethany.
"Tak." Sagde hun mere venligt.

Bethany vænnede sig aædrig til det med at tænder det gled igemmen hende hud, da Carolines tænder gled ind på plads gispede hun, men nu var det hele jo gjort godt igen. Da Caroline var færdig vendte sig om imod Caroline ” jeg tror ikke det vare længe før han kommer til, jeg skal nok pakke mine ting og smutte” sagde hun gjorde kun fordi hun ville give hende modet tilbage, man skulle aldrig miste håbet, det var for trist. Hun betragtede Caroline ” venner?” spurgte hun lagde hovedet anelse på skrå hun ville gerne hjælpe vis hun kunne det var nemlig hvad Bethany var bedst til

// logger nok nu har den grummeste kreasvigt//

Caroline lagde hovedet lidt på skr¨.
"Så du bor her?" Spurgte hun hurtigt og kiggede stille på Bethany, vreden var helt væk fra Caroline af. Hun så stille på Bethany, og ventede på svar.
"Du må gerne kalde det det, hvis det gør dig gladere." Det var ikke sagt ondt eller noget, mere med et lille venligt grin til. Carolien så på Bethany, hun ville bare vide om Bethany boede her, eller hvad der forgik.

//Smutter selv i seng nu ^^

Bethany kiggede en sule betænksomt på Caroline, men hun vidste ikkehelt hvad skulle sige, men som sagt havde Nicolas ikke nævnt at det var en hemmelighed, men på den anden side vidste hun ikke helt hvad det rigtige svar var, Nicolas hade så tit sagt at hun bare var hans madpakke, men hver gang der var sket noget så hun nået andet i hans øjne. Ikke kærlighed som kærester, men en slags familie agttig ting. Ikke de var familie, men mere som så hun det. Bethany var heller ikke en der havde lyst ødelægge noget og da slet ikke imellem Caroline og Nicolas. Hun endte med nikke der var ingen grund til holde det hemmeligt for hende " han gav mig lov" svarede hun stille og undrede sig hvorfor han var væk.

Hvis nogle fik lov til at bo i Nic's hus, så måtte vedkommende betyde et eller andet for ham. Og hun havde forstået det, han havde det ikke godt med at holde af folk. Ikke for mange i hvertfald, Caroline var så en af de heldige. Hun nikkede lidt.
"Jamen så velkommen da, jeg har været er i lidt over en uge. Men har ikke set dig før nu?" svarede Caroline, og så lidt spørgede på Bethany. Caroline måtte hellere komme godt ud af det med hende.. Eller i hvertfald prøve, Bethany kunne umuligt være værre end Angela.

Bethany havde været vidt omkring i sin søgen efter job, men det havde ikke lykkedes hende derefter var hun taget hen til den ældre dame som passet hende efter at hun var blevet angrebet af vampyr. Hun huskede ikke ret meget fra den aften, men da mødte Nicolas var det som om der faldet noget på plads. Han havde fortalt hende at han havde reddet hende fra den vampyr som havde angrebet hende, derefter havde han anbragt hende hos den ældre dame. Bethany vågnet i den tro at hun var blevet fundet af den ældre damen. Der gik lang tid til at faktisk fandt ud af at hun var en født engel, hun havde ikke synderlig lyst til at fortælle hende dette, fordi det hele var sløret. Hun huskede ikke rigtigt noget fra sin fortid. Hendes familie var revet væk i hendes hukommelses, det eneste hun vidste var hendes fuldenavn Bethany Henson. Hun lod svagt en glide over den anden i form for trøst, men det hjalp ikke ret meget. Hun anede ikke rigtigt hvordan hun skulle tackle Caroline , men en end til videre virkede hun som flink vampyr. Dog stolede hun fuldstændigt på Caroline, men hvem kunne betænke hende for det.
Caroline var flink nu, men det betød ikke at ville blive ved med det, nej hun vidste at skulle træde varsomt, vampyrer og deres humør kunne ændrede sig fra flink til rasende på ingen tid, men så længe de kom godt ud af det sammen, kunne hun ikke se andet end at hun med tiden ville kunne stole på hende. Hun sukkede lettet da Caroline brød hende velkommen, det´måtte betyde at hun havde accepteret at hun var her og at hun var en ven ikke en fjende til Caroline. Bethany smilede ” mange tak” sagde hun og prøvede at undgå det sidste sprøgsmål.