One of a kind // bethany //

S: Gyderne
T: 19:57
V: køligt, men skyfrit.
O: mange mennesker på gaden, men få i gyderne
P: se profil nr. 1

Det var tidligt på aftenen. Der var mange mennesker på gaderne som gik rundt og så på de kedelige butikker som var her. En tyv så sit snit til at stjæle en ældre dames taske, og skyndte sig væk da han havde fået den. Damen var faldet på numsen, og råbte op. ”Stands ham, stands tyven.” Et par friske drenge var sat efter tyven, men mistede ham da han drejede ind i en gyde. Der var samtidig nogle som havde fået hjulpet damen på bene igen. Drengene kom stakåndet tilbage, men havde desværre ikke hendes taske med, så damen begyndte at skælde ud. Taeyang, en ung fyr, var træt af altid at skulle høre på den slags hver gang han var i byen, og gik derfor væk fra alt mylderet, og ind i en gyde. Han havde færdes i dem i lang tid, og kendte dem temmelig godt. Han gik et godt stykke ind i gyden, og kunne ikke høre alt larmen ligeså godt, men den var stadig tydelig, men det vil den være lige meget hvor langt ind i gyderne han gik mindede han sig selv om.

Bethany skar grimasse af alle de mennesker som kom, hendes evnen gjorde svært bare holde øjnene åben, hun havde evnen som vidste i hendes øjne, der var også derfor altid gik med kappe, når hun var i nærheden af alt mange gik en amok. Evnen kaldte hun for genspejling, det betød at faktisk kunne læse folk tanker, men når gjorde det blev det billeder og små flim som vidste sig i hendes øjne, man kunne godt kalde i hendes øjne for filmlærred. Hun sukkede svagt da fik øje på kendt ansigt hendes bedste, eller det hun kaldte den ældre dame for var væltet af en tyv som havde taget hendes taske skyndte sig der over, men hun ombestemte sig fulgte efter hvad hun troede var tyven ind i gyde. Hun bed svagt læben da hun fór frem imod Taeyang, hun glemte svagt den lille bule hun havde på maven ” fortæl mig hvorfor du synes det sjovt vælte ældre damer” sagde rasende, hun ville ikke havde været så vred som var vis ikke det var fordi kendte den ældre dame. Damen havde taget hende da hun lagt for døden, starten troede faktisk at hun død, men senere fandt hun ud af at født som engel, hun prøvede faktisk finde familie uden held. Hun afventede svar, hvad havde han som undskyldning den havde bare af at være god. Hun tog fat i hans skulder klemte en smule hårdt. Hun ville ikke have han skulle gå nogle steder ikke afleverede den.

Taeyang hørte at der var en person som var fuldt efter ham her ind, og blev ikke just overrasket da en tog fat i hans arm. Det var en ung kvinde som var fuldt efter ham, og vil vide hvorfor han havde væltet den gamle dame. Han vendte sig om mod hende så de havde øjnekontakt. ”hve…” begyndte han, men kom så i tanke om damen som en tyv havde væltet. ”undskyld jeg bare gik der fra, men det var ikke mig som væltede hende, og jeg skulle nok ha blevet og hjulpet hende op, men der var allerede så mange der hjalp hende, så jeg troede ikke at det var nødvendigt at jeg også blev der, og det var ikke mig som væltede hende eller stjal hendes taske.” sagde han. Han talte helt sandt, men det var ikke sikkert at pigen her ville tro på ham.

Hun var ikke sikker på hvad hun skulle tro, men den naive side fik overtaget og slap ham. Hun kunne lige så godt se det gode i alting, hun smilede forsigtigt. Hun sørgede hele tiden for at hendes øjne ikke blev synlige, hun trak hætte længere ned i hovdet. Hun betragtede inden vendte sig for gå tilbage til ældre dame, hun ville sikker sig at hun var okay, faktisk havde hun været på vej hjem, men hun måtte heller vente og se. Hun hun sagde ikke mere til ham, men velkommen følge hende. Faktisk kunne bruge noget selsskab end hendes engen. Hun vendte sig inden gik helt ud gyden " tror " mere nåede hun ikke sige ramlede ind fyr som hun ikke havde set. Hun betragtede ham ganske kort inden hun fandt ud af at hætten var faldet idet var væltet. Hun lukkede hurtigt øjnene da den fremmede mands tanker trak sig på. Ikke nok med det lidt efter kom der kvinde og to børn. De nok familie. Hun ville gerne sige undskyld, men der kom ikke en lyd over hende, det var som katten havde taget hendes tunge.

Taeyang fulgte efter hende, på vej ud af gyden. Det virkede som om hun gerne vil have selskab, og han kunne også godt selv bruge noget selskab. De var næsten nået ud af gyden da en mand stødte ind i Bethany så hun faldt. Taeyang gik over til manden, og tog fat i hans arm. ”Hey se dig for hvor du går en anden gang.” sagde han, og skubbede mande væk fra sig. Han gik over til Bethany og hjalp hende op at stå. ”Er du okay?” spurgte han, og så afventende på hende. Hvis hun ikke var okay skulle han nok gøre gengæld på den mand som lige havde gået id i hende.

Bethany smilede svagt inden hun svagt betragtede udgangen af gyden, alt faldet til ro, hun var glad for at havde forsvaret hende, hun var ikke den bedste til at stå op for sig hun hadede det og gjorde derfor ikke noget hun " tak" sagde hun mente det hun følte sig lettere glad for dette møde, hun stod svagt betragtede folk inden hun forsatte ud på gaden " mit  navn er Bethany" sagde hun.

Taeyang smilede til hende. ”Det var så lidt.” han fulgte med hende ud af gyden, og nikkede kort da hun fortalte ham hvad hun hed. ”Rart at møde dig Bethany. Mit navn er for resten Taeyang.” sagde han. ”må jeg spørge om noget?” Taeyang standsede op, og så på Bethany. ”Kendte du hende den gamle dame der blev vældet omkuld, og i så fald hvem var hun?” han håbede at det var okay at han spurgte, men han var en smule nysgerrig, for hun havde virkelig virket som om hun kendte den gamle dame, og ikke bare lidt, men meget.