why me? [Josh]

Tid Klokken er vel omkring 20:30
Sted Kroen Det Brændende Træ
Omgivelser Kroen er vel godt fyldt op, med undtagelse af et par border
Vejr Da solen er godt ved at gå ned, så er vejret jo ikke helt varmt mere...så ja køligt og uden en eneste sky på himlen
Påklædning [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.], kjolen går hende til omkring knæene + [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] + [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Meget modsat hvad hun helt præcis plejede at lade sine aftner gå med, så var den unge Nora på vej ned mod en kro. Hun vidste ikke engang selv hvorfor, men dog havde hun en ide om at hun blot ikke kunne tage sin bror mere. Hun lod hånden glide op mod sin halskædes vedhæng der var et smukt sølv hjerte. Bare følelsen af den mellem sine fingre, blev hun automatisk mere rolig. Der gik vel heller ikke så lang tid før hun kunne flytte væk fra ham, væk fra hans vold og hans alkohol misbrug det altid endte ud i det samme. Om morgnen ville han kalde hende ting, brokke sig over at hun endnu var en ren engel, hvorimod han var en falden. Som regel var dette tømmermændene der snakkede, fordi han havde "ondt" i hovedet. Om aften var det derimod ikke munden der snakkede nær så meget, men mere hans hænder og sagde han endelig noget var det mest bare råben.
Hun sukkede og så op mod himlen, hun huskede fra da hun var lille, hvordan hun plejede at kigge op på stjernerne, og ønsket om at være en kom op. Det gjorde næsten helt ondt, bare at skulle tage hjem hver dag, men om ikke andet var det en nødvendighed. Hvem vidste hvad han kunne finde på hvis hun ikke kom hjem, og han var tvunget til at skulle gøre tingene selv? Hun rystede på hovedet, hvorpå hun drejede om og gik direkte mod indgangen til kroen.

Hendes højhæle sko gav en genlyd fra sig, mod det hårde trægulv, dog så det ikke just ud som om aftens gæster bemærkede hende, da alle enten var for optaget af sin snak eller også var det deres drink der tog opmærksomheden fra omverden. Hun havde aldrig forstået hvorfor folk drak så meget alkohol, det var jo direkte latterligt. Selv kunne hun holde af et glas rødvin engang imellem, men aldrig sådan noget som øl. Hun rystede tankerne væk, da hun satte sig ned på den bløde stol "noget te tak" hun smilede blidt til manden bag bagen, dog virkede han ikke just som om dette var hans yndlingsaften, da han sendte hende et dræberblik, men om ikke andet kogede han noget vand og stillede nogle ting frem til hende, således hun kunne vælge fra de mange forskellige slags der var.
Hun havde netop valgt, da han udtalte prisen, og da pengene blev lagt frem, opdagede hun at hun manglede nogle for at nå det fulde beløb. Hun så mod manden med bedende øjne, men han rokkede sig ikke "jeg mangler vidst lidt" sagde hun stille og med de ord sagt, tog han tekoppen og gjorde an for at fjerne den

//jeg håber dette er okay

Hun så overrasket mod den unge mand der med et smed pengene hen over disken. det var i hvert fald ikke noget hun havde forventet at se, det at sige hans gerning overraskede hende var ganske enkelt en underdrivelse. Det var ikke ofte der var nogen som direkte gad hjælpe hende, selv hvis det blot var fordi hun var væltet eller hvis det var så drastisk som hendes bror. Dog var denne mand modsat alle andre klar til at hjælpe. Hun så hen mod ham med nysgerrige brune øjne, som om hun ikke helt forstod hvad pokker der mon fik ham til det, hvad pokker det var der fik ham til at hjælpe hende nu hvor ingen andre gad.
Dog kunne hun ikke holde smilet tilbage fra læberne "mange tak, det havde de virkelig ikke behøvet...men mange tak" hun forventede halvt om halvt han ville sige noget han af det ikke var for hendes skyld, men mere morskaben i at irritere bartenderen der helt klart ikke brød sig om hende, på trods af de aldrig havde set hinanden før. Hun kørte hånden igennem håret og tog te koppen op i sin hånd "må jeg gøre dem med selvskab?" spurgte hun efter lidt tid. Hun kunne se på ham han hverken var dæmonisk eller for den sags skyld en vampyr, så på det punkt var hun da ganske sikker. Det var ikke ofte hun direkte påbegyndte en samtale med en komplet fremmede, men nu havde han da hjulpet hende så hvorfor ikke?