Why can't you go away from me?//Oliver//

S: Kroen
O: Meget fulde væsner og sørgelige sjæle
T: En gang efter midnat
V: Stjerne klart og forholdsvis varmt, ikke at mange i kroen vil have nogen anelse
P: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] og en sort kappe med hætte og et stykke stof bundet over det ene øje

Hun havde lige mistet den fyr hun havde sit første barn med. Hun havde droppet ham efter han havde været væk fra hende i over et år uden og give nogen lyd fra sig. Hun havde været bange for om han havde gjort noget dumt. Hun havde brug for og komme lidt væk fra hendes hverdag. Hun var flyttet ind hos en dæmon som havde været der for hende siden Rafael havde tortureret hende og hun havde kommet i hans hjem flere gange for og komme ud med sine problemer og for og være ovre ved en som så hende som en person og ikke som en der skulle tortureres eller blive ladt alene. Hun kom ind af døren med et trist blik. Lugten af druk og fulde mænd hang i luften. Hun fik næsten kvalme over den lugt som hang det, men alligevel var hun sådanset ligeglad med, hvad folk mente om hendes udseende. Hun ønskede bare fred. Hendes nyeste søn var 3 måneder gammel og havde boet hos den dæmon som hun var flyttet ind hos siden samme dag han blev født. Hun gik hen til baren. Den sorte hætte der hang på kappen havde hun taget over hovedet for og skjule sit ansigt. Hun havde skjult sine hænder under kappen og havde sorte handsker på. Hun gik direkte op til bardisken. Hun kiggede på bartenderen og bestilte en sodavan. Hun havde brug for noget og styrke sig på og hun vidste, at der intet skulle til før hun sprang i luften.

Under den stjerne klare himmel gik en ung mand ved navn Oliver, han var en dæmon men ikke en helt normal dæmon, han var lige som en sjældæmon forskellen imellen de to er at en sjældæmon spiste sjæl uden at rørre ved personen, Oliver hvis han skulle havde en sjæl skullehan havde sex med denne person, den race Oliver var var næsten ved at være glemt og der var ikke mange tilbage af racen, Olver var ihørt et par bune bukser og en hvis bluse samt et par halv sorte sko, hans hår lå ned og er kul sort, hans øjne var lyseblå at det næsten var skrammende at se dem, han åbnede hurtig døren ind itl en bar, det første han så var at mange af de væsner som stod tættes på døren så med kolde bilkke på ham, han viste godt at du kunne dyfte hvad han var for en, men han var ligeglad han vr stolt over at være den han var, den race han var havde tæt evnerne til at lege med folks øjne så de ser hvad de tændre på, den anden evne som de tit har er at de kan lege med deres følelser, og den evne havde Oliver han synes selv at han var redt god til at bruge den, men han ville selvfølelig blive meget beder hvis det std til ham, han gik lidt længer ind og flere blikke blev vent imod ham, han smilede bare til gruppe af væsner og nikke, det så ud som om han sagde hej selv om han mund ikke bevædede sig, han gik stille og roligt op til baren og bestilte et øl som kan kunne drikke til at blive lidt fuld så han havde det måske lidt sjover her ind inde i byen.

Hun sad stille og roligt og drak af sin cola. Hun havde sørget for og have sin kappe hen over sig så hendes lillae hud med blåt skær blev skjult og hendes stof der var bundet hen over det ene øje for og skjule det øjehul som var tomt. Man kunne kun ane hendes lillae øjne som nærmest lyste i mørket, hvis man kiggede ordentligt efter. Hun hørte en dør åbne sig bag sig. Hun valgte dog ikke og kigge for det kunne være hvem som helst og hun ville helst være i fred. Hun kunne hurtigt lugte, at det var en dæmon som var kommet ind i kroen. Hun vendte sig dog op da hun hørte skridtene komme nærmere og nærmere på hende. Hun kiggede på ham med de lillae drageøjne som næsten lyste i mørket. Hun lagde mærke til, at folk var blevet mere stille i det end de havde været kort tid før denne dæmon var kommet ind. Hun kiggede kort på ham og vendte sig imod bartjeneren igen og bad om en cola til. Hun kiggede til siderne og opdagede, at dæmonen havde sat sig ved siden af hende. Hun kiggede skeptisk på ham. Hun kunne hurtigt lugte, at han var en incubus. Hun var ved og være van til, at den race gik rundt for hun kendte mange der var det og hun boede hos en som var det og det rørte hende ikke rigtigt.

Da Oliver havde fået sin øl i hånden kune han svagt mærke at en så på ham, han kiggede til siden og opdagede kvinden kigge på ham med lillae øjne, han smilede svag og vente kroppe imod hende, "Godaften frøken mit navn er Oliver men bare kald mig Oli hvis De vil" han smilede til hende og sådan hun drak af sin sodavand, hvordan kunne hun holde ud at drikke det, Oliver har aldrig drukket sodavand, da han var lille startede han ud med rom og forsatte så der efter, nu havde han næsten drukket alt hvad der findes i denne verden, han kunne ikke sige noget han ikke har prøvet, ikke ud over sodavand og vand det holdte han sig for det næste sig fra, for han synes lidt at alkohol hjælp ham med at holde sig fra piger, men sådan ville han ikke havde iaften, for i aften skulle han lege lidt med piger, han kiggede væk for ikke at virke farlig allerede nu han ville vente lidt med at lege med henne her pigen, han dark endnu en tår af sin øl og stilede flasken på boret, han så rundt og lade mærke til at flere folk kiggede på ham han kunne nsten ikke holde sig tilbage, han ville så gerne side noget til dem men ville ikke virke farlig der for rystede han bare på hovedet og kiggede kort på kvinden igen.

Hun kiggede undrende på ham. Hvad lavede han egentlig her? Hun kiggede undersøgende på ham. Han så ret godt ud hvis hun skulle være ærlig. Hun smilede kort. Det var ikke et rigtigt smil, men det var da et smil. Hun nikkede stille som en slags hilsen "Rart, at møde dig Oliver hedder Luce" hun vidste ikke helt, hvor meget hun skulle stole på ham for hun vidste ikke om han havde nogle luskede planer eller noget andet i hovedet. Hun kiggede undrende på ham og drak af sin sodavand. Hun havde lagt mærke til, at alle de andre folk som var på kroen kiggede på ham her Oliver. Det var nu meget normalt, at folk kiggede på de forskellige som kom ind. Det var ihvertfald ikke noget nyt, at folk kiggede på hende. Hun havde sørget for, at man ikke kunne se hendes ansigt ordentligt for hun ville ikke vise ham stoffet som var bundet rundt om det ene øjehul for hun ville ikke have de sædvandlige spørgsmål om, hvad der var sket og det med, at de sagde hun skulle fjerne stoffet så de kunne se det ville hun heller ikke for der var mange som havde flygtet så snart de havde set det. Hun sukkede lidt og kiggede rundt i et kort øjeblik. Hun drak af sin Cola og kiggede på fyren igen "Hvor kommer du så fra Oliver?"

Oliver lade hurtig mærke til at hun kiggede mærkeligt på ham, men han gjord som han aldrig gør, siger ingen ting til det, for han var ved at blive vandt til at folk kiggede underligt på ham, ikke på grund af han ansigt eller krop nej mere over den race han nu er, nogen gange villehan ønske at han var blevet til en normal sjældæmon elller bare en blod dæmon, skyggedæmon synes han ikke var tigtig noget sjovt ved, for de spiste jo bare skygge, Oliver smielde tilbage til det underlige smil og næsten ikke lignede et smil, "Sikke et smuk navn til sådan en smuk ung frøken" han havde jo redt hun var både ung og smuk, og det var et dejligt syn for ham, han smilede bare til hende og vente blikket væk for hun ikke skulle blive bange, for han kunne nok gætte sig frem til hvilken race han var, da hun igen begynde at snakke var det noget med hvor han kom fra han smilede sødt til hende og åbnede munden, "Ja ser De, jeg er ikke en normal dæmon jeg er en Incubus, det er lige som en sjældæmon, jeg kommer fra en old gammel familie som næsten er ved at uddød, jeg tror der kun der er nogen få tilbage af min race" han sagde det som om det ikke gik ham på at han var en af de sidste tilbage, kort tid efter han havde sagt hvilken dæmon han var kiggede en høj mand godt og vel to meter og med en masse muskler, "Hold dig væk fra piger dit monster, du hører ikke til her!" Oliver var også ved at være vandt til at folk kalder ham for et monsker, men de havde jo sådan set redt, Oliver var et monsker som spiste sjæle ved at gå i seng med personen, hans evne var ikke normal, han kunne lege med følelser hos andre væsner som det passede ham, han kunne få dem tila t kunne lide ham imod deres vijle, han var et monsker han ville bare ikke selv ind se det, han kiggedepå manden med et koldt blik, "Hør min Hr. Hvis hun ikke ville havde jeg er her kan hun vel godt selv sige det, og du skal ikke kalde andre for et monsker når man selv er et" Oliver var ligeglad hvad manden ville gøre, hvis hende her Luce ikke ville havde at han sad hod hende, kunne hun vel nok selv sige det, Manden så surt på Oliver og sagde med en vred stemme, "Hun er jo bange for dig kan du slet ikke se det, og du skal aldrig kalde mig har et monsker ellers slår jeg dig ihjel" Oliver smilede bare og sagde tilbage med en kold og rolig stemme, "Det glæder jeg mig til Hr." Oliver så at manden kig, Oliver grinnede lavt og sagde med en hvisken, "Tænke jeg nok

Hun kiggede stille og roligt på ham. Hun frygtede ham faktisk ikke. Hun var ved og være van til, at dæmoner var næsten alle de steder, hvor hun var og det var alle slags dæmoner der var dog en dæmon hun frygtede mere end noget andet og det var dæmonernes leder Rafael. Hun frygtede ham mere end noget andet i verdenen. Det var hans skyld, at hun havde mistet sit ene øje og han havde tortureret hende så meget, at hun næsten frygtede dæmoner dog boede hun hos en dæmon som var incubus og det rørte hende ikke spor for hun hade tillid til ham selvom deres bekendtskab startede med og var meget mistroisk og ikke nogen tillid imellem hinanden, men sådan var det ikke længere. Hun smilede stille til hans kompliment "Tak for komplimenten" hendes stemme var rolig og sød. Hun drak stille og roligt af hendes cola imens hun kiggede på ham. Hendes blik var blevet mildere og mere tillidfuldt. Hun lyttede stille og roligt til det hans fortalte og det kom dog bag på hende, at ham her også var en incubus "Det var sjovt bor nemlig sammen med en incubus" hun stollede dog på denne fyr, men fik dog et chok da en stor mand havde kommet over til dem. Hun havde overhovedet ikke opdaget ham. Hun kiggede skiftevis på dem med et undrende blik. Hun valgte dog ikke og blande sig, men da ham den høje fyr sagde, at hun var bange for Oliver var der noget hun var bange for var det Rafael og ikke Oliver. Hun blev dog en smile fornærmet over det ham den høje fyr sagde. Hun lagde sine arme over kors og kiggede fornærmet på fyren der gik.

Oliver smilede til hende og sagde med en venlig stemme, Det var da så lidt frøken" han kunne svagt se at at hendes smil viste glæde og ik det andet som viste ligegyldighed, da han havde fortalt hende hvad han var for en, var han bange for at hun ville gå sin vej, for hvis hun gjord det ville han ikek få noget at spise i aften for han havde et øje for hende her Luce, de andre piger som var i lokalet var ikke gode nok for Oliver, eller det synes han ikke de var, og Luce ser ud som om hun har været meget igennem også ville de måske være letter for Oliver at lege med hendes følelser, "Når så du kender til deres emner, eller er De lidt blank" han smilede til hende og se hende ind i øjen god brugte lidt at sin evne bare for at hvad der ville ske når han brugte sin evne imod en svag tøs som Luce.

Hun kiggede stille og roligt på ham. Han virkede nu sød nok, men alligevel var der en alarm klokke der ringede i baghovedet på hende. Hun forstod ikke helt, hvad det var som gjorde det, men det fandt hun nok ud af på et tidspunkt. Hun begyndte og tænke på, hvorfor de andre piger i lokalet havde kigget skræmt på ham. Hun forstod det ikke helt. Hun så tænksomt ud for sig og begyndte og tænke tilbage på den aften, hvor hun var besvimet direkte i Seans favn, men det var nu ikke det som havde fanget hendes opmærksomhed ved tanken det var nu mere det, hvordan pigen reagerede når Sean snakkede med andre og hvor hurtigt hendes smil havde ændret sig fra og smile til og blive forvirret. Hun kunne ikke helt regne ud, hvad det egentlig var som gjorde det og hun havde ikke ligefrem studeret incubusernes 'stil' for det havde ikke interesseret hende overhovedet. Hun kom stille og roligt til sig selv igen da hun hørte Olivers stemme. Hun kiggede stille og roligt på ham og lyttede til det han sagde. Hun trak let på skulderen "Ved ikke helt præcist hvad det er de kan for ham jeg bor hos er nu ikke lige den store snakke person når det gælder om sig selv eller om hans race, men har en lille ide om det fra forskellige observationer og episoder jeg har set" hun smilede stille og kiggede på hans næse i stedet for direkte i hans øje. Hun var ikke den person som ville kigge folk i øjnene og hun havde samtidig i nedsat synsstyrke, men det var ikke andet end det. Hun smilede stille til ham "Men hvorfor fortæller du mig lidt ikke om din race" hun havde en sød og lidt lokkende stemme. Hun brugte kun sin lokkende stemme når hun ville vide noget. Det var dog ikke alle som blev bløde i knæende når hun brugte den stemme og fortalte det hun ville vide, men det måtte hun leve med.

Oliver kunne godt se på hende at hun ikke var bange for ham, og detvar også helt iorden, han elskede når han bare nogen gange kunne være sig selv og ikke tænke på at alle væsner var bange for ham, han tænkte tilbage på den store krig han havde været igennem for mange år tilbage, han var bare glad for at han havde ovetlevet det, man tanken om at han måske var alene i verden gør han bange, han ville ikke være den eneste i verden, men tanken om at han måske var alene i verden havde virkede så langt væk for hun havde jo sagt at hun kente en lige som en, en dæmon ligesom ham, et lille smile kom fram på han læber, "Øhm vi spiser sjæle ligesom en sjældæmon, jeg hååber du kender lidt til dem og hvordan de spiser sjæle, ellers skal jeg nok også forklar det, når men en incubus spiser sjæle ved at gå i seng med offet, hvis vi nu siger at vi går i seng sammen kan jeg spise din sjæl imens" Han smilede til hende og synes det var lidt dejligt at snakke normalt med en pige som gerne ville vide mere og denne form for dæmon, og hun var jo altid velkommen til at stille spørgsmål omkring det, han lade mærke til at hun ikke kiggede ham i øjne og det var han også lidt glad for, da hun spurgte om han ville fortælle hende om som race kiggede han væk og åbnede munden, "Øhm får flere år tilbage, var der mange incubus og det kvindlige køn der er to navne, øhn men får mange år tilbage fandt de andre væsner ud af at vi var farlige for der art, og jeg kan godt forstå dem, når men en dag gik de så imod os så vidt jeg ved så er der ikke mange tilbage, jeg har aldrig mødt en siden en gang, jeg troede at jeg var den sidste tilbage, når men den gang havde mange en evne med at levet til en personen følelser, eller lege med personens øjne, sagt på den møde at de kan vise dig et billede af hvd du føler dig tiltrukket af, min evne er at lege med følelers, jeg kigger folk ind i øjne og bruger min evne men jeg vælger selv om jeg vil bruge den eller ej" han så op igen og håbede på at han ikke fik fandet hendes blik.

Hun kiggede roligt på ham og ventede på, at han ville fortælle hende om det hun havde spurgt ham om. Hun ville ihvertfald gerne lære mere om incubuser så hun vidste noget mere om, hvad Sean egentlig var for en for han snakkede ikke rigtigt om sig selv eller sin race. Det havde ihvertfald gjort hende meget nysgerrig for og vide mere om denne race. Hun kiggede på ham og lyttede stille og roligt til det han fortalte hende om, hvordan Incubuser fik fat i deres sjæle. Hun blev ihvertfald meget overrasket over og høre om det for det havde hun ikke ligefrem regnet med, men hendes blik var dog stadig roligt selvom hun allerede med sig selv har valgt ikke og ville i seng med en incubus overhovedet. Hun kiggede lidt på ham "Det vidste jeg så ikke, men nu blev jeg da klogere på det" hun trak let på skuldrene og smilte. Hun havde en virkelig sød stemme når hun snakkede og det var ret underligt for hende for hun plejede ikke og have en sød stemme når hun snakkede. Hvad gik der af hende? Hun kiggede væk, men da hun hørte hans stemme igen kiggede hun på ham og lyttede til det han sagde. Hun kiggede ham ikke i øjnene mere på hans næse for hun havde lært for længst, at man ikke kiggede dæmoner i øjnene. Hun fandt det meget spændende og høre om en andens race. Hun var nok ikke den der studerede andres racer, men det lød alligevel meget spændende "De andre holder sig sikkert i skjul for ikke og få problemer af andre" det var ihvertfald en mulighed hun så og tænkte tilbage på manden der var kommet og sagde, at hun var bange for Oliver og det var hun overhovedet ikke.