Don't even try to control my emotions! ~Oliver~

Det var middag, solen strålede højt på himmlen. Angela var lige stået op, og efter at have klædt om gik hun nedenunder og spiste noget morgenmad. Hun sad i solen, hun kunne sagtens tåle den. Hun tog heldigvis ikke på af at spise al den mad, hun savnede Kani.. Hun elskede ham trods alt, men hun forstod at efter så mange år.. Så var det svært at lade tingene gå tilbage som de var før. Angela var alene ligenu, hendes bror var ikke i nærheden, og det var ikke ligefrem fordi at han var den som stod med åbne arme bare fordi at hans lillesøster ville være i selvskab. Han havde sin lille Caroline, Angela ville blot ønske at en eller anden ville elske hende nok til at blive ved hende. At nogle elskede hende på den måde Caroline og Nicolas elskede hinaden. Angela stak en gaffel i noget salat og spiste salten, hun tog en tår af den drikkelse hun havde fået. Blod, menneskeblod. Ikke det bedste men det smagte godt! Angela kiggede udenfor, hun elskede at mærke solen prikke til hendes hud. Det var ikke alle vampyrer som kunne det, men Angela var jo heller ikke en vampyr, hun var blanding af menneske og vampyr. Menneske og vampyr i en, det var ikke set så tid. Angela lænede sig tilbage i sædet, det blondte hår strålede i solens varme stråler.

En ung mand ved navn Oliver var taget ud i dette dejlige vejr for at få lidt sol på kroppen, selv om han best kan lide at være ude når solen var væk og det var koldt, for der føeler han sig bedst hjemme, Oliver var ihørt et par hvide lange bukser som er lagt for store et hans så dejlige krop, hans over krop havde en lyse brun bluse som man ikke kunne se igennem, blusen sidder tæt ind til hans veltrændet krop, han var stærk stærkere end nogen går og tror, han gik længere ned så gyden og stoppede foran en kro ved navnet Det Vilde Svin, han nikkede svagt til sig selv og gik ind.

han så sig rundt og opdagede at der ikke var nogen folk i dag, eller måske var det bare for tidligt til at drikke i, men det synes han ikke, han gik lige op til baren og bad og bedte om en cola med rom i.

Angela bemærkede at en dæmon kom indenfor i kroen, hun kastede et blik imod ham. Faktisk tjekkede hun ham for holdinger og kropssprog, om han var fjendelig eller venligt. Men hun kunne ikke rigtigt sætte sin finger på det, hun dømmede ikke nogle på race. Hun ville jo helst ikke selv dømmes blot fordi hun var blanding. Angela spiste op og gik op til disken, hvor hun afleverede hendes tallerken. Hun kiggede på dæmonen ved siden af hende ud af øjenkrogen, hun havde aldrig set ham før. Det var hun sikker på. Angela satte sig på en barstol, hun kedede sig. Havde ikke noget spændende at lave overhovedet, men hvad ville denne dag bringe? Angela fandt noget meget mystisk over denne unge mand som sad lige ved siden af hende. Men hvad det var vidste hun langtfra. Angela tænkte ikke mere over det, da hun fik noget menneskeblod serveret i et vinglas. Angela drak det med største velbehag, og satte glasset fra sig.

Oliver kunne hører nogen sætte sig ved siden af ham, han kiggede ikke på denne person, han ville vente lidt med det, for han ville først drikek op også vil han havde et nyt glas og der fra ville han vende blikket imod personen, da han vik et glas til så an på personen og opdagede til sin glæde at det var en tøs som havde sat sig ved siden af ham, han så længe på hende så hun måske ville ligge mærke til ham, og det først hun ville møde er hans smukke lyseblå øjne, hans evne var allerede i brg så hun skulle bare se ham ind i øjne, han tog hurtig en slurk af sin cola og rom men blev ved at kigge på hende.

/undskyld det blev kort

Angela mærkede øjnene som borrede sig imod hende, de blev ved med at kigge på hende. Faktisk var det en anelse ubehageligt, men hun prøvede at ignore det. Dog blev det for meget tilsidst, og hun vendede blikket imod ham. Og kiggede ham i øjnene, hun hævede på et bryn.
"Kan jeg hjælpe dig med noget?" Spurgte hun med en lidt kold stemme, hun havde ikke en af hendes gode dage. Derfor var hun ret kold i stemmen, hun ventede på at han ville svarer. Man vidste jo aldrig hvad folk ville når de blev ved med at stirre på en, Angela havde en ret stærk psykie, nogle dage bedre end andre. Men hvad ville han hende overhovedet?!

Oliver smilede og så hende i øjne, "ja du kan hjælpe mig med at slukke min sult" hu nville nok ikke forstå hvad han mente men det var også lige meget, han bruger sin evne imod hende, med fuld kræft han kunne mærke at hun var stærk men ikke stærk nok til at holde ham fra hendes følelser, han kiggede ondt på hende, og sagde endnu en gang med en kold stemme, "Angela jeg ved alt om dig, du har mistede din store kærlighed til Kani, din bror er der ikke for dig, og han elskede pige, hader du over alt på jorden, jeg kan få dig til at glemme det hele på en gang, hvis du lader mig" han viste en masse ting, han viste hvem hun var og hvad hun var.

Angela følte sig draget på en mærkelig måde, dæmon han var sikkert en incubus. Angela havde levet længe nok til at kende de forskellige racer, også racer som var uddøde. Hun kiggede på Oliver, da han nævnte hendes bror. Angela vidst han ikke var ligeglad med hende, eller var han.. Den måde Oliver talte til hende fik hende nærmest til at tro på hvad han sagde. Hadet til Caroline blev større, sorgen til Kani dybere.. Hun hadede de menneskelige følelser, men hun kunne ikke slå dem fra som vampyrer kunne.
"Og hvad vil du helt præcis gøre?" Spurgte hun og lagde hovedet lidt på skrå. Hun vidste intet om Oliver overhovedet, hvordan kendte han hendes navn!? Der var noget lumsk over dette! Hun vidste det..

Oliver smilede da hun så på ham, han kunne godt gætte sig frem til at hun vviste hvilken race han var, men det var jo også lige meget, han kunne hjælpe hende som han havde sagt, han kunne så hende til at glemme uden hun vile så smerterne tilbage, "Angela, ting dig om, du har ikke set Kani i flere år, jeg han få din kærlighed til han til at forvinde" han så lidt rungt for at være sikker på de nu var alene i dette øjeblik, "Jeg kender Caroline din bror's kæreste, jeg kan få det had du har til hende til at forsvinde, bare du giver mig lov" han blev ved med at se ind i hendes øjne og brugte svagt sin evne på hende, uden hun rigtig opdagede de, elle rhun vil nok opdagede det, men når det ville ske ville det være forsendt.

Angela lyttede igen og undlod at tale før han var færdig.. Og et fnøs kom fra hende.
"Jeg er for smart til at falde for dine små numre. Bare fordi Kani og jeg ikke kan være sammen, så betyder det ikke at jeg vil opgive den følelse som gør at jeg har elsket en så meget som jeg har gjort. Og jeg hader ikke Caroline, jeg kan bare ikke lide hende.. Men hvis jeg virkelig skulle stoppe med at føle de ting jeg gør, så kunne jeg lige så godt slå mig ihjel. For jeg ville ikke være den samme person uden mine følelser var sande." Svarede Angela og kiggede så væk fra hans øjne, hun kunne fornemme at han kunne nogle mind tricks som hun helst ikke ville falde for overhovedet.