Hallo my dear, once agian we meet <(Lauren)>

Tid: 22: 30
Sted: Doomsville Angerforge District :: Parken
Omgivelser: Træer, sø, buske og få mennesker
Vejr: solen er gået ned, for længst men vejret er dejligt og der er skyfrit så man kan se den smukke stjerne klarer natte himmel
Påklædning: Stram sort tynd trøje, et par hullede mørke jeans, slidte, gamle sorte convers og en sort stok også nogle virkelig mørke solbriller

I mørket stille ly, blandt den dejlig og rolige stilhed, lød en svag lyd af en stok der ramte jorden, gentagende gange, trak den stilheden væk og trak den svage opmærksomhed, som parken havde trykket til sig af folk. Deres øjne fulgte den unge vampyr Lucian, som han med sin stok vandrede igennem de mange stiger og hen mod hvad der lignede en bænk.
Hvad alle disse nysgerrig mennesker ikke vidste var at han var blind, dette kunne man kun vide hvis man rent faktisk stod lige foran ham eller for den sags skyld kendte ham. Da han bevægede sig, gik og gjorde mange ting, som kunne han han se, ville mange ikke ligefrem forveksle ham med en blind mand. Men stod man først foran ham og førte en samtale med ham, ville det første man lagde mærke til være at han ikke altid havde øjenkontakt med en, da han ikke vidste helt præcis hvor ens ansigt var, dette ville man dog først vide når han tog sine solbriller af, da de ligesom gav folk den tro han kiggede dem ind i øjnene, hvis han da kiggede på deres ansigt.
Han anså sit lille handikap for værre end man kunne sige, selvfølgelig var han vant til det og da han var født blind, var dette blot hverdag for ham, men alligevel kunne han ikke slippe tanken om at ingen ville kunne finde ham attraktiv nok til rent faktisk at kunne holde af ham, de ville have ondt af ham, men aldrig elske ham. Ikke engang hans forældre elskede ham, kunne ikke elske ham, så dette var han vel efterhånden vant til.
Han sukkede, satte sig stille ned på den hårde bænk, mens han lagde sin stok ved siden af sig, lagde hoved tilbage og lukkede øjnene, selvom dette ikke var til at se bag de mørke solbriller.

//håber dette er godt nok ^^

Påklædning.
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Lauren gik roligt igennem parken med sin guitar ved sin hånd, godt nok havde hun taget sig sammen til at gå en tur men hun efterlod ikke hendes guitar det kunne man godt glemme alt om, hun elskede sin guitar og derfor efterlod hun den ikke bare, hun ville gå i fuldstændig panik hvis hun havde glemt der hjemme eller et andet sted, feks. Et offentligt sted. Den tanke kunne hun slet ikke have.. Hun slog den med det samme ud af hovedet. klokken var ret mange til bare en tilfældig tur i parken ville folk nok mene men det var fint nok for Lauren som aldrig kom ud ellers. Hun sad hele dagen ind og ud, indenfor mens hun øvede og skrev nye sange af og til. Men hun havde beslutte sig for af tage en tur rundt i parken bare for at få noget frisk luft... Dog vidste hun godt det ikke var ufarligt at gå rundt alene i parken på denne tid om aften, men hun havde brug for det.
Hun gik roligt rundt mens hun nynnede en sød melodi, en melodi hun selv havde fundet på. Hun stoppede brat op da hun fik øje på en der lige satte sig på en bænk... En ung mand.. En bekendt ung fyr... Hun var ikke helt sikker. Hun gik lidt nærmere og da hun kom lidt tættere på var hun ikke et sekund i tvivl om at hun kendte denne unge mand... "Lucian?" røg det ud af hende. Hun stod lidt og betragtede ham, ja det var helt sikkert Lucian, hun kunne se det, udseende, og så var han selvfølgelig ogs blind, et blidt smil formede sig på hendes læber, ja det var da ham, det var der ingen tvivl om. Det var så lang tid siden.. Hvad mon der var sket.. De havde fuldstændig mistet kontakten... Smilet var stadig på hendes læber som hun stod og betragtede.

//Det er helt fint ^^//