Hallo my dear friend //Jasmin//

Det skar i øjnene hver gang solen ramte direkte igennem de nypudsede ruder i udstillingsvinduerne, og ind i øjnene. Heldigvis tog de mørke solbriller det meste af strålingen, men Laura måtte alligevel se væk, da det blev for meget for hendes øjne i længden. Alligevel nød hun det varme vejr 100%, mens hun stille og roligt slentrede ned af gågaden i den eneste by hun nogensinde havde været i. Hun elskede at være ude mere end noget andet, og kendte langt de fleste steder der var værd at kende her. Men hun havde aldrig været en pige af mange ord, og lagde mere i sine gerninger for at sprede kærlighed og glæde, end at sige en hel masse hele tiden. Så det var ikke blevet til mange venner.. Ikke endnu, ihvertfald. I forhold til hendes tvillingsøster der altid fik opmærksomheden på grund af sin flabethed, stod Laura lidt bagved.. Men det passede hende fint..

// Jeg beklager, jeg ikke har svaret lige nu. Men jeg lover dig, jeg svare imorgen! //

//Det er helt iorden søde //

Jasmin trak jakken op omkring hendes skuldre, og smækkede døren i bag sig. Hun havde ikke rigtigt fundet ud af, hvad hun ville fortage sig i dag, men hun ville kigge lidt rundt i en bestemt by. Nemlig Terrorville. Jasmin satte sin fod op på stigebøjlen, og gav sig selv et skub, imens hun hev sig op på ryggen af Star. Lige så fint stod hun som altid, gjort klar af Marlena, som altid vidste hvornår Fay og Jasmin skulle afsted. Langsomt tog Jasmin fat i tøjlerne, og strammede dem til, så hun kunne gå i galop med det samme. Et enkelt, men hårdt spark ramte Stars mave. Heste var ikke lavet af porcelæn. Det var det Jasmin altid havde fået at vide, når hun skulle ride. Selvom hestene, ikke var lavet af porcelæn, skulle de stadig behandles ordenligt.

Der gik ikke lang tid, før at Jasmin var nået hen til Terrorville. Langsomt hev hun bagud i tøjlerne, mens hun lænede sig bagud. Star stoppede fint op, og begyndte at skridte ind imod byen. En bestemt bygning ramte Jasmins øjne. Langsomt stoppede Star op, og Jasmin hoppede ned af hende. Roligt, og langsomt blev hun bundet fast til en pæl, så hun ikke kunne stikke af. Jasmin trådte ind i butikken, og fik øje på Laura. '' Laura! '' Jasmins stemme var glad, og klar.. Den var ikke nervøs og lav som den plejede at være. Jasmin stormede imod Laura, for at give hende et kram. Det var lang tid siden, de havde set noget til hinanden.

Tankerne om en bedre, lysere og mere retfærdig verden havde atter overtaget den unge piges hoved. Hun lignede sin mor mere end hun måske selv vidste. Ikke kun fordi hun havde arvet racen efter hende, men langt det meste af hendes personlighed kunne også afspejles i Mia. Lauras tvillingesøster, Faiga, lignede hende dog mest på udseendet. De to søstre var stort set identiske, men deres attitude og væremåde var dog langt fra ens..

"Laura!" Laura havde knap nok vendt sig om mod den velkendte stemme, da hendes barndomsveninde Jasmin slyngede armene om hende i et venskabeligt kram. Lauras ansigt lyste op i et bredt smil da hun gengældte venindens omfavnelse. "Åh Jazz! Hvor er det dejligt at se dig igen!" Hendes blide stemme klingede mens det lyse hår bølgede i den svage vind. Laura havde aldrig været en pige af mange ord, og hun havde ikke mange venner, men hun var kærlig og godtroende.

Jasmin smilede over hele ansigtet. Bare det at få at vide, det var dejligt at se hende igen, lyste hendes verden op, mere end noglesinde før. Jasmin fjernede blidt arme fra Laura af, og så hende bare ind i de smukke øjne. ’’ Hvor har du været? Hvad har du lavet? Hvordan går det? .. Bare svar på det du kan. ’’ Jasmin havde så meget at spørger hende om. Det var en evighed siden de havde set noget til hinanden, og nu var det på tide af de rent faktisk så hende. Selvom de var to modsætninger af hinanden; Engel og dæmon. Kunne de sagens være veninder sammen. Mere end nogle sinde. Jasmin elskede at tilbringe tiden sammen med Laura, i forhold til hendes søster, som efter Jasmin mening altid havde været irriterende og provokerende overfor dem. Jasmin havde altid følt, at Laura var blevet rakket ned af hende søster. Jasmin trak vejret dybt, og ventede bare på den spændene svar.

"Jeg har haft så travlt med min nye uddannelse.." Lo Laura blidt, og trak sig ud af venindens favn, så hun kunne se de mange forandringer i hendes udseende og væremåde. Men selvom de begge havde forandret sig en del, var der intet der kunne ødelægge deres venskab.
"Min mor har hjulpet mig med at få en praktikplads på hospitalet! Er det ikke fantastisk?" Braste det glædestrålende ud af den unge engel, hvis smil nåede fra det ene øre til det andet. Hun klemte blidt med hænderne om venindens overarme, og lo igen. Jo, Laura var et lykkeligt og smilende væsen.
"Hvad med dig? Hvor har du gemt dig henne?"

Jasmin smilede bare, hendes glæde ud. Hun var glad for, at hendes veninde havde haft det godt, og havde nået en masse ting. Nu var hun igang med en uddannelsen, hvilket jo var fantastisk for hende. Jasmin gav slip på Laura, og smilede bare. Det var jo fantastisk at hun havde fået en praktik plads på hospitalet her, hun var jo trods alt engel, hvilket jo gjorde det hele meget bedre. Menneskerne, eller folkende her ville vide, at der også vare gode ting i verden, andet end ondskab og kaos. Jasmin smilede den del over det, at hendes veninde også havde savnet hende. Og nu spurgte hun ind til hvor Jasmin havde været, og hvad hun havde lavet. Hun havde jo også nået en del ting igennem hendes liv.
'' Jeg, er flyttet sammen med min søster Fay. Og så har jeg endelig, fundet den rette. '' Jasmin smilede over hele hendes ansigt. Hun var så glad for de ting, der var sket for hende, og hendes veninde. Jasmin så en anelse på Laura, og spurgte egentlig bare lige ud. '' Har du fundet en du elsker? Og.. Skal vi ikke gå en tur? ''

Laura bed sig smilende i læben, og nikkede forstående til venindens svar på hendes spørgsmål. Det gjorde hendes lille englehjerte lykkeligt at vide, at dem hun holdte af, havde det godt. Hun havde aldrig mødt Jasmins søster, men hun kunne ikke forestille sig andet end, at hun ville være lige så sød som Jasmin. Alle folk havde noget godt i sig. Det var Laura ihvertfald overbevist om. Hvor hun havde den overbevisning fra, var stadig et mysterium. Med en dæmon til far, en menneskesky, falden engel til mor og en rebelsk søster, virkede det mærkeligt at hun var så glad og optimistisk. På en måde var hun familiens sorte får..
"Nej, ikke endnu.." Lo hun mildt til veninden. "Men han dukker vel op på et tidspunkt, når han er færdig med at gemme sig?" Blinkede hun sigende, og nikkede til, at de sagtens kunne gå en tur sammen i det gode vejr. Laura strøg en hånd gennem det lyse hår, og satte solbrillerne over næseryggen.

Jasmin smilede en anelse for sig selv. Det var kært, at hun havde det så godt, dog var det en del trist, at hun endnu ikke havde fundet den rette.
Jasmin var heller ikke helt hundrede procent på at hun havde fundet den rette, men han var i hvert til fald en fyr for hende. En hun ville være sammen med, hvis de endelig kom sammen.
De var ikke i et officielt forhold Xander og Jasmin, det var mere en flirt de havde kørende. En stor flirt.
Jasmin trak en anelse på skuldrene, og smilede bare.
'' Gemme sig.. Sjovt du siger det. Jeg gemmer mig for en del folk. '' Smilet på Jasmin forsvandt.
Hun gemte sig for en del folk, fordi de ikke rigtigt brød sig om hende, men for hendes skyld af, kunne de være ligeglad med hende.
'' Har du ikke lyst til at gå en tur? '' Jasmin smilede stærkt til hende. Selvom der var mange mennesker på gaden, der stod og belurede dem, ignorerede hun dem.
Jazz skulle nok komme frem, hvis der endelig var problemer.
Jasmin. Spørg hende nu bare.
Jamie. Hold bøtte. Bare fordi du er en omvandrende liderlige unge, betyder det ikke jeg har lyst til at være sammen med Laura?
Åh, du er så kedelige Jasmin. ( Jazz sukker inde i hendes hoved.)
Jazz. Styr dig.
Jasmin sukkede dybt, og rystede på hovedet. Igennem hovedet, var den eneste måde de forskellige personligheder kunne kommunikere med hinanden.

Laura nød solens varme stråler på sin hud, selv gennem de mørke solbriller. Den øverste knap i hendes lyseblå skjorte stod åben, og afslørede at huden på hendes hals og bryst, var lige så lyst som hendes ansigt.
"Gemmer du dig?" Spurgte Laura og rynkede bekymret på panden, da dette da umuligt kunne være en god ting. Hun så ingen grund til at hendes veninde skulle gemme sig for nogen, overhoved. Selvom Jasmin var dæmon, så Laura hende som sød, kærlig og loyal. Ikke sådan en type, folk ville hade. Men hun vidste også godt, at alle væsen havde mere end én personlighed. Mere end én side af sig selv. Hos Laura selv, kom der en del af dæmonblodet fra hendes far frem i hende, når nogle sårede dem hun holdte af, især Faiga. Laura var nemlig Skytsengel for sin søster, selvom der ikke var mange der vidste det.
"Jo, lad os gå" Smilede hun og begyndte at gå ned af gaden.

'' Ja... Jeg gemmer mig for folk.. Jazz er ikke just den sødeste ved andre folk.. '' Jasmin havde endnu ikke fået fortalt Laura at hun havde flere personligheder, der styrrede hende.. Langsomt løftede hun hånden op til munden, og sukkede en anelse.
'' .. Jeg har flere personligheder.. Flere personer inde i mig.. Lad mig sige det på den her måde, at jeg er besat af 2 andre .. De kommer frem engang imellem.. Vi styre ikke selv hvem der vil frem, det er kroppen der bestemmer det.. '' Jasmin sukkede en hel del. Hun hadet, at hun var besat af 2 andre, hun aldrig ville kunne slippe af med.. Hun kunne berolige det en smule, i et stykke tid, men hun ville aldrig kunne slippe af med dem.. Og så var hun dæmon, hvilket aldrig havde en god ting for hende. Hun havde altid gjort alt for ikke at være en dæmon. Hun ville til en hver til, ofre sig til gud, for at blive en engel, min mon han ville tage imod en dæmon? Næppe.. Vi er en af Lucifers mange børn. Lucifer var blandt andet hendes onkel..
'' Jo tak.. '' Jasmin gik længere ned af gaden med Laura.. Langsomt lod hun hendes hånd sno sig ind i Lauras.. Selvom smerterne kom, ville hun til en hver tid, tage smerter for Laura..
'' Så.. Har du fundet dig, en hemmelig elsker? '' Jasmin fniste en anelse.

Laura blev først en anelse chokeret, da Jasmin fortalte at hun var besat af to andre personer. Inde i Mias hoved så hun to ånder snige sig ind på veninden mens hun sov, og hoppe ind i hendes hoved. Laura gøs ved tanken, men sagde ikke noget om det til Jasmin.
"To andre personer? Det lyder mærkeligt.. hvordan kan det være?" Spurgte hun blidt med oprigtig nysgerrighed, og tog venindens hånd i sin. Hun havde svært ved at forestille sig at have flere forskellige personligheder på én gang. Gad vide om det mon gjorde ondt? Det håbede hun ikke. Hun havde kendt Jasmin meget længe, og hun var en af hendes bedste veninder. Faktisk en af de eneste venner hun havde overhovedet.
"Det har du allerede spurgt om én gang?" Lo hun blidt mens hun vendte øjne af veninden. Alt handlede åbenbart om drenge, men det afholdte hende ikke fra at holde meget af Jasmin.
Hun rystede blot på hovedet til svar. Hun havde aldrig været god til det der med drenge.. det havde hun overladt til Faiga.

Jazmin så blot på hende, med en anderledes mine. Egentlig havde hun ikke helt lyst til at fortælle nogle om, Jazz og Jamie... For hun var sikkert blevet sindsyg. Det var hun sikker på selv. Men det var anderledes med de to.
Hun så en anelse på hende, og begyndte at tænke..
'' Jaa.. Jeg ehm.. Har 2 afdøde personer inde i mig.. Jeg er en form for besat, af dem? De kan komme frem så snart de har lyst, og jeg styre dem ikke rigtigt selv. Det er som et spil for dem. De ødelægger mit liv. De ting de gør, skal jeg bøde for. Jeg kan ikke bare bortforklare noget som helst.
Jeg, ved slet ikke hvad jeg skal gøre længere.. ''
Jazmin så ned i jorden. Hvad skulle hun egentlig gøre? Hun ville gøre hvad som helst, for at få de to væk. Hvad som helst.
Ofre hvem som helst. Dog ikke Laura. Hun var noget specielt for Jazmin. Den eneste hun kunne være hundrede procent sig selv med. Hun var anderledes, og cool med at Jazmin langt fra, var som hende. Hun var ikke den perfekt engel, som alle håbet på hun ville have blevet, istedet for en dæmon.
Hun er heller ej den perfekte dæmon, som de også håbet på, når hun nu var blevet dæmon.
Jazmin, var sin helt egen person.

Hun rystede en anelse på hovedet, og drejede ind, i den første kaffebar hun kunne finde. Der kunne de side og have en samtale sammen. Snakke om tingene, de skulle snakke om.
Hun åbnede døren, og stillede sig, så hun blot holde den åben for Laura.
'' Værsgo, my lady. '' Et smil bredte sig på Jazmins kind.