Er du ny her //Privat=Lu Xin//

Sted: The Forest.
Årstid: Sommer.
Tid: 19:45 onsdag aften.
Vejr: Solen er på vej ned, luften er varm, og i aften er der stjerneklar himmel.
Omgivelser: En masse træer, og blomster på jorden overfladen, en lille sø med blår-grøn vand, nogen kaniner, sidder og spiser græs, og en ræv prøver at fande en kanin, Fulgene flyver rundt og får varme på deres vinger.

Vinden har lagt sig hen over landet, varmen for solen lå over jorden, der var en duft af frist græs, og af træer, Inde i denne skov, er der en ung smuk mand ved navn Kani han har mørk kort hår og næsten sorte øjne, hans øjne skifter farve i det humør han er i, lige nu er han ligeglad med alt, han har en hvis bluse på men lidt blod, for en kanin han prøvede at rend, for en ræv, han har sorte lange bukser på og sort-hvide sko,
rundt og hans hals har en en sølv kæde, som han tog fra sin lillebror, den gang han var en hvid engel, nu er han en falden engel, pga, hans fortid, (læs mere om det i min profil) bag på hans ryg, har en to store sorte vinger, som går til toppen af hans hovede og ned til hans ankel, hans krop er veltrændet.

Kani var ude at gå i denne skov for at slappe af efter en druk tur han havde dagen for, han havde en voldsom hovedepinde, han kigger bare ned i jorden, for ikke at se op i den nedgående sol, Kani kiggede rungt, med den ende hånd op foran sine øjne, *Hvad skal jeg mon lave i aften, skal jeg finde en eller anden pige og torturer hende* tænke han for sig selv, han så ned igen, og blikkede med øjne, lige med et blev farven lysegrøn, han så op på solen, og slog sine vinger ud, for at få varme, *Måske skulle jeg tage en flyve tur* efter nogen minutter hørte han en lyd bag sig, han ventee sig om for han trorede at det var en dæmon som tille dræbe ham, med det var bare en lille brund kanin.

Moka kom løbende. hun forsøgte at fange den lille kanin. hun fik fat i den og løftede den op i sine arme og nussede dens hoved. hun så den fremmede dreng, og bakkede væk. hun dækkede sit kors ved sin hals. hvem var den fremmede dreng hun lagde kort noget af sit hår bag øret

Knai så nogen komme løbene imod ham, han kunne så at det var en ung pige, med pink hår, foran hende løb der en kanin, Kani rystede på hovede, han viste hun var en vampyr, hans øjn farve skiftede igen bare til en blå farve, han lage hovedet på stør, og smilede, ''Ja men hvad laver sådan en ung pige som dig her ude'' Kani var sådan set ligeglad, nu havde han noget han kunne hygge sig med, Kani gik lidt tætter på hende, men heller ikke for tæt, han skulle jo ikke se farlig ud for til sidst.

Jeg jagede min kanin, han løb ud af sit bur, hvad laver du selv her" sagde hun og knuede kaninen ind til sig. hun kunne ikke fornemme hvad race den unge mand var. hun bakkede mere og mere jo tættere han kom på hende. han gjorde hende en del urtryg

"Sikke en sød kanin de så har frøken" Sagde han med en stille og rolig stemme, som næsten kunne få alle til at blive rolig, "Undskyld, mit navn er Kani, og jeg er en falden engen som de nok kan se på mine vinge" han smilede sødt og stoppede op da han opdagede at hun gik stille tilbage, og væk fra ham, "Øhm hvad jeg laver her ude? Ja jeg kan sige at jeg ikke jager kaniner" han grinede let, han grin er fantastisk dejlig, han blev bare ved med at smile til denne unge pige.

hvad betyder falden?" sagde hun og fandt sit kanin bur og lagde kaninen der i. hun lukkede det og satte sig på buret. så kaninen ikke skulle liste ud igen. hun ville ikke til at jage den endnu en gang. seks gange på en dag, var altså nok for hende

Kani smiler sødt da hun ligger sin kanin i bur, ''En falden engel er en som er forvist for at komme i himlen, en som har gjort noget Gud ikke kunne tilgive mig for'' Kani ser lidt væk, han stod lidt og tæne for sig selv *Hun er køn pige, men lige nu står den på tortur* han smilede sødt til hende igen, og sagde med sin varme og dejlige stemme ''Vil frøken med op på bakker og se på stjerner, med en falden engel'' Kani blev lidt rød i hovedet, men eller havde han en normal farve hud, hans øjne var blivet til en dejlig varm grøn, og tog sin hånd ud, for ar hun kunne tage den og gå med ham.

jeg går ikke med fremmede" sagde hun kort og så mod himlen. hun syntes aftner var smukke, men hun vidste at hun snart måtte komme hjem til der hun boede. "Jeg må altså løbe" sagde hun og tog kanin buret op og tjekkede at hendes kanin var der inde

hun så hans tårer og rakte ham sit lommetørklæde. "jeg er ikke tryg ved højder,men vi kunne da gå sammen hvis du vil, for resten, så hedder jeg Akashiya Moka, men alle kalder mig for moka" sagde hun blidt og låste sit kanin bur. "Selvom jeg nu ikke er en drink, som folk driller med" sagde hun

hun så på ham. der var et eller andet over ham. hun skulle give sin kanin væk, da hun var ved at bliver alergisk over for den, så hun kunne ikke beholde den, og hun kunne heller ikke få sig selv til at få den aflivet, det elskede hun den alt for højt til. "Øh ved du hvor jeg kan give pjuske væk, jeg kan ikke tåle ham mere, han får mig til at glø, og jeg vil gerne have at han får et godt hjem, hvor nogen vil passe på ham, ellers må jeg gøre en ting jeg helst ikke vil, og det er at få ham aflivet" sagde moka og så på ojuske i buret. hun havde altid haft den kanin hos sig, og den var jo en del af hendes liv, så at give slip på den ville være meget svært for hende. hun satte buret og begyndte at klø sig selv.

det er okay, jeg må bare få ham afleveret et sted eller aflivet" sagde hun og kløede sig mere. hun hadet virkelig sin alergi. for hun elskede jo kaniner, og nu kunne hun ikke tåle dem mere. hun så på pjuske og sukkede. hun så der efter på kani. "Tror du måske du kender nogen som vil have en sod og kærlig kanin, pjuske bider ikke folk" sagde moka blidt

Kani så op i himlen, ''Nej jeg kender ikke sådan rigtig nogen her'' han så hvordan hun havde det med kaniner, Kani kunne ikke klare at se på hendes hud, han tog sin arm hen til hendes mund ''Her drik, det vil hjælpe dig'' sagde ham med en rolig og varm stemme, han så væk og sukkede, han har aldrig blevet bidt før.

hun så på ham. "Jeg bider altså ikke folk, det eneste jeg har drukket er det fra dåse" sagde hun og skubbede hans arm væk. godt nok var hun vampyr, men så alligevel ikke. hun var blevet forvandlet inde i sin mors mave. så hun var en vampyr med en menneske krop, bogstaveligtat

Kani rystede på hovedet ''Du skal drikke noget blod, ingen vampyr kan overleve uden menneske blod, og mit blod kan hjælpe dig med dit lille kanin problem'' han tog sin arm hen til hendes mund igen og sagde med en hård stemme ''Drik nu'' han gik om bag hendes ryg og holdte hende fast, og pressede sin arm imod munden.

mok skubbede hans arm væk og gik hen til et træ og kastede op. hun kastede blod op. hun sank på knæ, og så kort mod himlen. hendes hud var bleg og hun faldt der efter om, og lagde i græsset. Hun var besvimet. hun havde et arm bånd om håndledet, fra hospitalet. moka lagde helt stille i græsset. hendes smukke rødlige hår, var faldet ned i ansigtet på hende, og hendes øjne var helt lukket

Kani stillede kaninburet ned og løb hen til moka som lå på jorden helt stille, sa han var henne ved hende, tog han sine hænder om hende, og bar hende op så hun som et lille barm i fars arme, han gik igen hen til buret og tog det op, så det lå under hende, han gik af sted hen imod en kro så hun kunne komme ned at ligge i en seng, så han kunne se hvad der var sket med hende.

hun lagde stadig med lukkede øjne. og sved begyndte at løbe ned af hendes krop. blod var i hendes mundvig, hendes eget blod. hun åbnede sine øjne en time senere. hun lagde hånden mod sin pande og missede med sine øjne, da lyset fra en lampe blændede hende. "Hvad skete der" sagde hun og så rundt

Kani så på Moka, efter noget tid så han at hun åbnede sine øjne, han nikkede og gik lidt væk fra hendes, og sagde med en meget kold stemme ''Du faldt om, jeg ber dig her til, så du kunne få hjælp'' han vente ryggen til hende, og rystede på hovedet *Hvorfor hjalp jeg hende, hun har jo ikke noget med mig at gøre* sagde han til sig selv, han så igen på hende, og sagde med en kold og rolig stemme ''Hvis du har brug for noget kalder du bare'' han så lidt på hende, og gik hen til døren, men han gik ikke ud, han vil vente og se om hun svarede ham.

Lu xin tog sig til hoved. det viste sig at hun havde glemt at spise og drikke. hvilket havde været en af grundene til at hun var besvimet. hun så rundt og satte sig op og så på ham. "Hvor er jeg henne?" sagde hun forvirret. hendes røde hår var helt uglet nu

Kani opdagede at pigen vågnede stille og rolig han gik hen til sengen og lade en hånd på hendes pande for at se om hun måske var blivet syg, da hun snakkede sad Kani lidt og tænkte igemmen på hvordan han skulle for klare hende at hun var hjemme hos ham, men til sidst sagde men med en venlig stemme "Du er hos mig, jeg tog dig fordi de begynde at kaste blod op og du faldt om, jeg kunne ikke bare lade dig ligge på jorden" han så på hendes og smilede venlig, han viste hun havde brug for ham, men hvordan han kunne hjælpe hende viste han ikke.

undskyld at jeg skræmte dig, jeg havde glemt at spise og drikke" sagde hun flovt. det skete nemlig mere og merepå det sidste. hun ville rejse sig,men følte sig svimmel. "En musiker burde ikke glemme at spise og drikke, hvis jeg bliver ved med det, vil jeg en dag ligge død på scenen" sagde hun

Kani så på hend og rystede på hovedet "Det er helt iorden" han så væk og kiggede ud for at sikker sig at der ikk evar nogen som havde fuld efter han hørte hende snakke igen men han så ikke på hende "Vil du så ikke havde noget mad før du tager afsted igen?" han så spørgene på hende, han vil gerne hjælpe om det så skal betyde at hun skal være hos ham i noget tid, for hun kan klare sig selv igen.