Remié er manden der taler sjovt. // Remié Phoenix

Dominika sad på toppen af en skraldespand og talte sine sine fingre, en måske lidt underlige beskæftigelse, men hvis man havde kendt pigen med de små dådyr øjne i mere end bare fem minutter, ville man vide, at det langtfra var det mærkeligste hun kunne finde på.
hun hoppet elegant ned da en stor håndværker mand kom gående i et rask tempo mod hendes del af gyden, og sagde "Hej! tøsebarn, giv mig min pung tilbage!]" det var tydligt på hans tonefald at hvis hun ikke aflyd og var en artig pige, ville han give hende tæv eller andet slemt, så hun vendte sig dansende mod ham, og sagde "Du var en bølle" der efter begyndte hun at løbe på sine små pige ben gennem gyden, hun drejet og hoppede, fra den ene sidegade til den anden hele tiden, men en stor mand på vej efter sig.
Dominika havde en dukke klar til manden, som hun havde lavet efter at nuppet pungen, men hun var i alt for godt humør at bruge dukken, og hun havde svært ved at tage tanken om manden ville brække hendes ben hvis han fanget hende, seriøst, så hun løb gennem gyden, ikke som en person der stak af, men som en lille prinsesse der løb fra familiens uskyldige hund der ville lege tafat.
Men... Bump. Dominika stoppet med at løbe da hun stødte ind i en anden voksen mand, lige da hun havde drejet om et hjørne,og med et uskyldigt lille smil som en pige der havde nappet af mors småkage dåse,kravlet Dominika mellem den voksens ben,og sad på den anden side, og i det sekund kom manden rundt om hjørnet, med en vred mene på ansigtet. "Flyt -" mere sagde manden ikke før den lille pige kastet dukke direkte lodret op i luften og sagde "Wiii" og som dukke fløj en meter op, som der i skala på dukkens højde, ville svare til omkring 20 meter, føj manden så let som en fjer i det ydre rum, men virkelig hurtig op 20 meter i luften, og da pigen greb dukken igen, inden den ramte jorden, stoppet manden i at falde tværs ned, inden hans hoved bliv til smattet kornflaks. og svævet i et kort sekund en enkelt centimeter over jorden, inden han bare faldt den sidste centimeter, og landet uskadt. hvorefter han løb den modsatte retning og glemte alt om sin pung.

Remié var en normal dag på vej gennem gaderne i Doomsville. men for Remié var der ikke en normal dag. han hoppede over de lave tage på spring tur. de sløve betjente prøvede at følge med fra jorden men deres kondi kunne ikke hamle op med ham. hans maske skjulte hans store grin, hans røde jakke lavede et glimt af rødt hen over bygningerne. hans øjne glimtede da han forsvandt ned i en gyde og skiftede over til en anden påklædning. han vendte sin jakke rundt så den var sort, masken blev gemt væk i en lomme og erstattet af et par solbriller og en cigaret i mundvigen og tasken fik en forlænget hank så den hang lidt lavere.
Remié havde et stort smil på da han så betjentene løbe lige forbi ham i forvirring "amatører" han lagde sine hænder i hans lommer og gik ned af gaden. han nåede kun lidt ned af vejen før en lille pige kom stormende "hey petite fille. pas på hvor du løber" mere nåede han ikke at sige før et stort brød kom løbende efter den lille pige og brølede han skulle flytte sig. en spydig kommentar lagde på hans læber men han nåede ikke at sige noget før han fløj mindst tyve meter op i luften. da manden landede med ansigtet først kunne Remié kunne ikke lade være med at fløjte imponeret "var det dig der lavede det show moignon. meget imponerende, må jeg se den" han satte sig ned på hug foran hende og rakte hånden ud. han kunne godt se hun var lidt tøvende "jeg vil bare se den lidt. Une promesse" han fik den i hånden. jep det var en voodoo dukke helt klart "de her kan være farlige lille ven pas på med dem" han gav hende den til bage med et blink i øjet.

Dominika gav ham tøvende sin dukke, og da hun havde fået den igen krammet hun den bare ind i sit favn, og forstod ikke hvad den stærke udsende mand snakket om, den var jo blød og varm, hvordan kan den være farlig? ja. enlig forstod hun svaret, men på samme tid gjorde hun ikke, og det krævet et ekstremt godt indblik i hendes underlige tankesæt, for at kunne forstå hvordan hun både kendte og ikke kendte svaret.
Dominika så udskyldigt og nuttet op på manden inden hun så gav sin dukke til ham endnu en gang, som et barn der rakte en køkkenkniv til sin forældre efter vedkommende har sagt hun ikke må lege med den, og i et forsøg på ikke at være uartig eller komme tilskade, lagde hun dukken i hans hånd, og det var i det skæbnes vangre øjeblik hun så ud af krogen af sit øje, at han havde et eller andet sjovt udsende i sin lomme.. hans maske.. Dominika mente intet ondt mod andre, hun tænkte bare ikke helt som alle andre, og det var bare sådan hun var, så når hun så noget spænende i hans lomme, tog hun diskret op fra sit hårbind ved hendes øre som om hun bare rodet med en hårlok, tog en lille perle der lignet en nyårs knald perle, og da hun efterlod dukke i hans hånd, tabte hun fra den anden hånd knaldperlen ned på jorden, og da den ramte jorden sprang den i stykker, men ud af skalden kom ikke et bang eller brag, men bare en hurtig sprende røg.

Dominika var iført brunt læder bukser som var lavet en malet krokodille skind, og det samme var hendes bh og skuldre beskyttelse, for hendes mave var helt uskyldig ubeskyttet, og det samme med hendes kavalergang og arme, men hun havde en bh lavet af det samme som hendes bukser, og på hendes højre skuldre var der noget skarpt beskyttelse, lavet ud af det. Hun havde et hårbind om panden, og man kunne se hendes smukke lysbrune hår komme ned af bindets sider, fra toppen af hendes hoved, og der hvor bindet ikke dækket.

Da røgen begyndte og ingen normal person ville kunne se noget, tog hun hånden hurtigt ned i hans lomme, og tog hans maske op, og skulle til at løbe væk, men Remié modsat af andre bliv ikke snydt af at blive frarøvet en af sine sanser, og kunne nemt gribe om hende arm inden hun nået at løbe væk, eller han kunne lade hende nuppe masken og løbe væk med den.

Remié smilede til hende og så hende tage en lille knald perle. i et halvt sekund var han forvirret mens hun havde kastet røgbomben. men hans træning havde givet ham en fordel. han mærkede hendes lille hånd gribe om hans maske i lommen.
han smilede for sig selv og greb hende om hendes lille hånd og løftede hende op "det var ikke pænt at gøre sådan" hans stemme var rolig og humør fyldt "og så kunne du måske også trænge til at blive lidt bedre til at stjæle" han smilede til hende og løftede op i armen "kom jeg giver lidt at spise" han smilede til hende og løftede hende hen til den nærmeste café "tjener min lille ven her er meget sulten hun vil gerne have din bedste gang pandekager" han satte hende ned i stolen og satte sig ned over for hende "og jeg tager en mellem kop kaffe"
han smilede til den lille pige "har du et navn eller har katten taget din tunge" han ventede lidt på et svar "det kunne være du ikke hørte mig før men hvordan kunne du" han lagde hans hånd op til hendes øre og tryllede en sølv mønt frem "med en mønt i øret" han smilede til hende og gav hende mønten.