et møde i kroens "stille" larm - Remié Phoenix

T: eftermiddag
S: kroen det vilde svin
V: himlen er grå udenfor og det regner
O: den sædvanlige mængde højtråbende og fulde menneskemængde
P: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

"sammy, øl til farmand!" en af mændene råbte til samantha. Han havde et langt, flettet skæg, mens hans hår på hovedet var barberet af. Hans tøj så ret medtaget ud "du er langt fra min far!" svarede samantha. Sam rystede på hovedet og knurrede let *Sam, slap af, jeg har styr på det* *det kan du sagtens sige! Det ender med at en lægger hånden på dig!* nu var det samantha's tur til at ryste på hovedet. Sam var altid så beskyttende, muligvis overbeskyttende. Men der var intet hun kunne sige imod det, da kroen var fyldt med fulde mennesker. Samantha skænkede op, og gav øllen til manden. Sam kiggede op på samantha. Det var synd at hun stadig troede på det bedste i alle folk, selvom de begge også havde været i kroen da de var små. *måske er det for det bedste* tænkte Sam. Sam sniffede til luften. Og kiggede rundt. Alt var som det plejede. Samantha tog imens et krus og begyndte at tørre det af. Ville der ske noget nyt idag?
//det er ikke det bedste, men det er et forsøg //

en typisk aften, knapt nok for den normale borger. men det er heller ikke hver dag man røver et museum i den højere del af byen. med mindre dit navn er Remié Phoenix, så er der måske tale om noget. som sædvanligt havde Remié kommet ind stjålet noget helt uden spor. eller det ville han have gjort hvis det ikke var så sjovt at vække natte vagterne. han havde taget en sten og kastet lige ind i en montre så den splintredes og en alarm gik af. nu gik han på sin yndlings gade, den der gik ned til det vilde svin i rotten root distriktet. han smilede da han nåede døren. han åbnede døren og lugten af alkohol og røg ramte hans næsebor. han elskede den lugt lige siden han var dreng. han smilede rundt til de folk der sad i baren "Remié min dreng godt at se dig lad mig byde dig en øl" han kaldte på servitricen. han så op og deres øjne låstes lidt tid, men han så hurtigt ned igen. tro det eller lad værd men han var ikke så god med piger som hans far var. han smilede lidt for sig selv og satte sig over til et lille bord og så lidt op på pigen bag baren. han vendte sig over til en af dem der sad der "hvem er den kønne pige bag baren" manden der så op mumlede bare noget om kro mutter "lige meget" han gik hen mod baren men han blev grebet om hovedet og fik rodet i håret "hvor har du været i aften min franske ven" Remié så op "når ingen steder men jeg fik dog en souvenir med" han hev en halskæde frem "27 karat guld og 5 ægte diamanter" han smilede til dem da de så imponerede ud. han gik nu helt hen til pigen bag baren "hejsa jeg tænkte. jeg tænkte. hvad hedder du" han smilede til hende og så ned bag baren og så en rottweiler der stod og knurrede "din hund ser ikke ud til at kunne lide mig" han smilede lidt nervøst til hende.

Samantha tørrede kruset langsommere af, da en ung mand nærmede sig. Pæn var han da *jeg kan ikke lide ham* Sam begyndte at knurre, da manden stod foran samantha. Samantha svarede hans spørgsmål med et sødt smil og sagde "jeg hedder samantha. Tag dig ikke af Sam, han er altid sådan ved mænd der kommer for tæt på" *SAMANTHA!* Sam råbte nærmest til samantha og kiggede irriteret op på hende. "skal du..." samantha nåede ikke at færdiggøre sin sætning før en stor kone kom ind bagfra, med armene i vejret. Hun havde tilsyneladende genkendt stemmen. Hun smilte stort og sagde med en kraftfuld stemme "remié, hvor er jeg glad for at se dig." kvinden lagde sine hænder på samantha's skuldre og sagde "det ser ud til at du har mødt min datter." ved de ord kunne man tydeligt se hvor meget de lignede hinanden. Hendes mor var bare større og ældre og lidt anderledes tøj, samt samantha havde grønne øjne, mens hendes mor havde blå. "hun er desuden gifteklar." samantha begyndte at rødme og sagde sagte "mor, kan jeg godt få lov til at ordne det her selv?" samantha's mor smilede stadig "giv ham lidt på husets regning" hvorefter hun gik ind bagved igen for at fortsætte med koge og stege. Sam stod bare og kiggede surt efter deres mor, mens samantha kiggede forlegen ned. "vil du, eh, have noget at drikke?" *nej, han vil ej, og nu må mor snart holde op. Hun kan måske lide ham, DU kan måske, men JEG kan IKKE!* Sam kiggede nu vredt på skiftevis samantha og den unge mand

Remié smilede til kro mutter da hun kom ud fra bag ved og snakkede til ham om gifte mål. det chokerede ham enlig ikke når hun snakkede sådan, han havde altid været en engel over for hende og smilede "jeg skal se hvad jeg kan gøre ved det " han smilede til hende da hendes mor var gået " det ville jeg elske at få, men jeg ved ikke om din bror syntes om det" han smilede til hende og så ned på den store rottweiler "min far var lidt lige som dig, i det med at hans bror var en falk" han smilede til hende og tog i mod øllen "vi plejede at komme her tit. inden han stillede træskoene" han tog en slurk og så til begge sine sider. der var to meget berusede mænd der sad og råbte efter hende "de herre kunne i ikke prøve at skrue lidt ned for stemmerne ellers bliver jeg nød til at slå tænderne ind på jer" han så på dem og den ene af dem "ah luk ædespalten" han svang en næve men Remié dukkede sig og landede et slag på hans kæbe "det var ikke særlig pænt at gøre mod en ung mand" han satte sig tilbage i sin stol "det må du undskylde men jeg hader når folk råber af piger" han smilede til hende og drak lidt af sin øl i mens.

Samantha smilte let og rødmede en ekstra omgang, mens hun svarede "jeg skal bare leve med at han siger, at du ikke er en god person og... Jeg mener... " *SAMANTHA, NEJ!!!* først da indså samantha, at hemmeligheden var gennemskuet. Hendes kinder blussede mens hendes blik blev bange i kort tid. Hun kunne end ikke slappe helt af, da remié begyndte at snakke om sin far. *jeg sagde han var en dårlig person, og nu ender alle med at kende til os!* Sam knurrede ekstra højt. Samantha kunne høre to mænd råbe efter sig, men gjorde ingenting ved det. Hun blev dog overrasket da remié gjorde. Sam holdt op med at knurre. *måske er han ikke helt slem, men han er stadig ikke en god person! Der skal dog mere til, før han bliver accepteret af mig* *som et kødben?* *jeg hader dig, sammy...* samantha smilte blidt. "tak... Remié. Jeg kan stadig ikke helt vænne mig til alt den råben." hendes smil blev lidt bredere. Sam forstod med det samme hvorfor. *sammy, nej!* "du har faktisk fået en lille bitte smule accept fra Sam" Sam kiggede surt på samantha. *du overdriver. Det er alt, alt for meget* samantha holdte et lille grin tilbage. Det var typisk Sam.

han smilede til hende "nå siger han det, så kan vi bliver gode venner nu" han smilede ned til hunden der sad på gulvet bag disken "jeg er sikker på din mor kan fortælle mange historier om min far der drev dusør jægere ud af det her sted" han smilede til hende. han smilede til hende og lænede sig lidt ind over disken "så hvornår har du fri" han smilede til hende og håbede hun fangede hvor han var på vej hen "måske kunne vi tage ud og få noget at spise" han smilede til hende og så ned på hunden "og vi skal nok tage noget med hjem til dig" han smilede til hende mens han bundede resten af sin øl " hvor længe har du enlig arbejdet her" han smilede til hende med et glimt i øjet.

Samantha grinte let. "ja, gode venner" *nej, fjender* Sam kiggede op på samantha *du gør det ikke.* *hold op Sam* samantha smilede let "mor fortalte os om en, som hjalp hende med at smide nogen ud. Hun er stadig meget taknemmelig. Det ødelægger det hele for os, hvis dusørjægere tager vores kunder. Nu har vi så Sam, så vi er ikke helt fortabte" samantha smilede bredt, mens Sam pustede sig op, og så stolt ud. *du skal bare vise dig* *næ, jeg tager bare ros til mig* samantha smilte tilbage til remié og lænede sig også over disken. "jeg har faktisk snart fri. Skal først hjælpe lidt til med opvasken, og så er jeg din" samantha vendte blikket midlertidigt over mod nogle fulde mænd, som var på vej ud, i sang. "jeg har arbejdet her i nogle dage. Siden jeg blev 16.." samantha bed sigselv i læben, og kiggede dybt ind i remié's øjne. "hør... Du behøver det ikke. Min mor har så travlt med at få mig giftet væk, så min fremtid vil være sikret, men... Hun har været uden min far siden hun blev gravid... Bare... Overvej det." smilte nervøst og rettede sig op igen. *sammy, er du okay?* *jeg har det fint. Jeg vil bare ikke have at nogen skal bindes til mig fordi mor siger det.* *eller er det fordi jeg ikke kan lide ham?* *jeg... Begge dele... Sam, hvad skal jeg gøre?* *gå ud med ham. Jeg skal nok passe på mor* samantha kunne ikke holde et lille smil tilbage, og kiggede ned på Sam. *tak* Sam begyndte at logre med halen *min lillesøster skal da prøve at lave fejl, så hun kan blive vis som gammel* samantha rullede med øjnene *tak, Sam. Du kan få lov til at være den dumme.*

han smilede "lad os nu bare tage den middag først" han så på hende "meen jeg kan nok lokkes" han blinkede til hende og satte sig tilbage i barstolen og ventede lidt tid og lænede sig lidt tilbage i stolen. en halv gammel mand sad i stolen ved siden af ham "hør er du ikke Johans søn" han vendte sig i stolen. Remié vendte sig mod ham også "det er mig ja. Remié er navnet lad være med at slide på det jeg har kun et" de grinede lidt sammen indtil hun var færdig "er du klar til at gå Samantha" han smilede til hende da hun kom ud igen "jeg kender et godt sted" han lagde armen rundt om hendes hofte kun for at irritere hendes tvilling bag disken "så det er svært at holde kroen flydende i disse tider" han smilede skævt til hende på vej ned til restauranten "jeg ville gerne hjælpe men jeg tror i er lidt for hurtige her" han smilede til hende "jeg har ikke en gang fundet en ring endnu" han trak hende ind til sig "så er vi der næsten" da de ankom til restauranten trak Remié galant stolen ud for hende "hver så artig at sætte dig smukke" han smilede til hende og satte sig over for hende "din bror er meget beskyttende hva'" han smilede til hende "men jeg var nok ikke helt ærlig om mit arbejde" han lænede sig ind over bordet "jeg er liste tyv" han smilede til hende kækt "jeg er sikker på din bror ville flå mig i stykker hvis han havde hørt det ved baren" han smilede til hende "men min far lærte mig om kodekset om ikke at stjæle fra dem der ikke har noget at stjæle. kort sagt det er ikke sjovt at bryde ind i et faldefærdigt hjem så man kan stjæle deres eneste lampe" han smilede til hende kækt "nu hader du mig ikke vel" han smilede til hende mens en tjener kom hen og gav dem menu kortet "hvad vil du have jeg giver lige hvad du vil" han smilede til hende med et glimt i øjet.