Yeah, I bite.. And you can't change destiny..! ~Richard~

Fuldmånen var oppe, og efter at have brækket alle knogler i hendes spinkle krop. Stod den hvidgrå ulv nu mægtig, den store måne herskede over hendes vrede og den dyriske side som nu var sluppet løs. Hvis man kendte Isabella ville man vide hun aldrig ville skade nogle medmindre de selv kastede bolden afsted, men folk som stod i vegen nu ville ikke blive andet end døde. Medmindre der stadigvæk var lidt kontrol over den lidt ældre varulve kvinde. Isabella løb igennem skoven, og elver som stod i vejen for hende blev slagtet, lemmer lå spredt udover jorden. Ikke med Isabellas gode vilje, men ulven var løs. Og hun kunne ikke gør andet end at slappe af til natten blev til dag. Men desværre var natten kun lige begyndt.

Isabella fik øje på et menneske lidt længere henne i skoven, og satte i fart efter ham. DEt var ulvens vrede som satte hende i fart, hendes brune øjne skinnede så smukt, som kun hendes øjne kunne gøre. Isabella løb hen og satte tænderne kræftigt i armen på den intet anende mand. Hun ruskede lidt i ham, inden hun slap igen. Ulven ville dræbe, men Isabella holdt ulven lidt igen, da hun genkendte personen hun havde blidt.

Richard stod I denne skov, som altid. Mens han kigge sig omkring, han sukket og gik videre. Imens han kigge sig omkringherinde han lytte effter noget der ville angribe ham men han havde ikke regnet med hva det her der skete var. Han lytte til jorden lidt og hørte effter om der ville  kom nogen  frem i skoven og ville overfalde ham. Men som altid lagde han ikke mærke, før det var for sent. Han mærket en sætte tænder I ham og han gav et brøl fra sig men Varulven smed ham fra sig. Han tog sig til siden og kigge på hende, engang til inden det sortens for hans blik Hans tøj var der bidt hul I og giften trængte ind I ham. Han falde om mens hans t-shirt var helt smadret. Men om giften var I hans arm nu var ikke til og vide. Han begynde og vride sig da hans t-shirt var smadret og hans jeans var lidt slidt hans bue gik I stykke. Mens han bare lå der I hans tøj og kigge op på himlene inden han besvimet.
// P http://images2.fanpop.com/images/photos/7300000/Christian-Bale-on-the-Beach-1920x1200-christian-bale-7372958-1920-1200.jpg//

Da manden besvimmede klynkede hun lidt, imens hun puffde til ham med sin snude.. Men så tog ulven over og endnu engang bed den i manden, dog i hans anden arm.. Meget hårdere og kræftigere end før. Men så sloges hun med sig selv, hun fik overtalt sig til at springe lidt tilbage. Derved ramlede hun ind i et træ.. Træet knækkede og væltede hurtigt nedover hende. Så hun faldt sammen, med den store stamme over hendes ryg. Hun sad fast. Isabella klynkede vildt, men kunne ikke komme fri. Og når månen forsvandt vil hun muligvis blive kvast helt under stammen. Men Isabella ville ikke dø nu.. Hun hylede lidt efter hjælp men der kom ingen, hun klyngede i flere timer.. Og det føltes som om der gik flere år..

Det føltes som evighedere, inden han kunne rejse sig op. Han havde det virkelig skidt og kigge sig omkring, det var som om hans arme føltes som en smadret tænstik. Han sank en klumpe og rejste sig op og kigge, så på hende som nu lå der under træet. Han kende hende her jo, hvor fra kunne han dog ikke helt huske. Men det var nok fordi hun stadig, havde varulv skiklsen. Han kigge på hende igen, og nikke for sig selv. *Richard ikke gør det hun er en varulv* hvæste stemmen, I hans hoved. Efter han havde valget det med og prøve og løft den. Han kigge på stamen og tog sig sammen, nu skulle det være. Han tog fat I træet og begynde og løfte, selv om det var vildt hårdt. Men under det der skete, det at han fik den væk fra hende. Det var ikke så langet. Men han fik den løfte den væk, fra hende. Han nået lige og smide den, til siden inden han kolapset igen og det sorte for hans øjne. Hele hans trøje var smadret alt hans tøj var nærmst smadret og der lå han så og var besvimmet.

Han hjalp hende, det havde hun ikke troet. Men hun kunne gekende ham.. Det var uhyggeligt, men sandt nok. Da han besvimede lagde hun sig hen ved siden af ham, ulvens pels varmede dejligt imod hans hud så han ikke ville fryse resten af natten. Hun faldt stille selv i søvn, og vidste hun havde forvandlet ham til varulv.. Men hun måtte tage skideren når solen engang stod op igen. Isabella faldt i dyb søvn.

Richard lå bare og mærket, vinde på sig mens han lå her på jorden. Han begynde og bevæge sig lidt, og kunne ikke gøre noget mens han lå på jorden og var besvimet. Han mærket noget blødt ved siden af ham, da han var ved og komme til sig selv. Det var en dejlig varme, han skælvede lidt da han jo ellers var i bar overkrop. Han sank længe hen for og sove videre, mens han lå der han holde om hende ved taljen. Han lå godt og sove videre, mens han holde om hende hvilket der varmet ham selv mere. Han smile tilfreds, af den bløde del han havde det var meget godt. Han smile og sov igen mens han holde om hende og bliv varmet, mens han sov det var som en stor og god dyne. Natten var lige så stille ved, og være over mens han sov, men hans krop gav dog tegn på at han var smitte og ville blive varulv senere eller næste gang der var en fuldmåne. Han fandt det beroligende og holde om hende men vær person der så ham nu ville kunne se et M der var skåret i hans høje skulder.

Hun kunne mærke han bevægede sig lidt , det beviste at han ikke var død. Giften var der, men hvor meget den ville påvirke ham vidste hun ikke. Isabella var lidt opmærksom på ham, og bemærkede det M som var på hans skuldre. Hun kiggede lidt på det, men faldt ligeså stille i søvn igen. Hun havde helt kontrol over ulven nu, og kæmpede for at skifte til menneskeform noget før. Og det lykkedes, hun lagde ved siden af ham og kiggede på ham. Hun havde set ham før, havde hun ikke? Isabella lagde en hånd på hans kind, og satte sig op. Hun var nøgen, som en hver anden varulv ville være efter transformationen. Isabella rejste sig op og fandt nogle elvere hun havde dræbt før. Hun tog deres tøj og klædte sig lidt på, selvom elvere ikke var dem med den længeste påklædning. Hun trak Richard hen op af et træ, og så på de bid hun havde givet ham. Ar for livet, Isabella kiggede på ham og håbede at han snart ville vågne op.

Richard bevæge sig lidt og mumle noget, som ingen mening gav. Han sov videre og bevæge sig lidt da han mærket, en blid berøring af en hånd. Han skælvede lidt da varmen, ikke var der længe mens han prøve og finde en varm sted for at sove men det var næsten ikke til og gøre. Han fald dog i en dyb søvne, Efter det. Han mærket en trække ham op, og rykke ham op af et træ. Han begynde og bevæge på sig, og blinket med øjne mens han kigge sig omkring. Han havde en helvedes hovedpine, og han var også sulten meget sulten det var 2 dage siden han havde spist. Han begynde og få styr på sig selv, og kigge så på en kvinde ved siden af ham. Han gik i panik inde i hans, hoved "dig" mumle han. Han kunne godt huske hende, han begynde og kravle væk fra hende. Han var pisse bange for hende han kigge ned på sig selv og så bidet "hvad har du gjorde eller er det en anden der gjorde det". Hans hjerte begynde og slog meget hurtigere.

Isabella vidste med det samme at hendes ankomst ikke var ret god for ham, hun kiggede lidt ned i jorden..
"Det var mig, men det var ikke medvilje, dog må jeg advare dig.. Du bliver varulv nu.." Sagde hun med en svag mumlen, hun kløede sig let i nakken hun ville helst ikke se ham i øjnene. Isabella sukkede og rejste sig op, hun kunne fornemme at hun nok burde gå,.

Han kigge på hende og kunne ikke være sur. på hende, det kunne han ikke det var hans skyld ikke hendes. Han sank en klump og rejste sig op, han gik rolig hen mod hende og løfte hendes øjne så de fik øjne kontakt. Han fik selv et smil på munden, det var lang tiden siden han havde smil rigtig. Mens han kigge på hende, tog han og lagede sin hånd på hendes kind han burde og ha vist han ville blive varulv. Han smile let til hende. "Jeg er glad for det er dig der gjorde mig, til det i stedet for en helt fremmed." Han sukke lidt og kigge på hende, mens han kysse hende på panden. Han kigge på hende igen, og viste ikke hvad han mere skulle sige han havde savnet hende her helt og fuldstændig han havde lukke af for sig selv og var blive fredløs men han havde fundet hende efter så lang tid han havde vente men det var det vær. Han smile og kigge på hende "hvad har du så lavet, siden du forsvandt Isabella." Han gav hende et lille kram og så så stadig på hende, med et stort smil.

//er emnet på standby eller en out//

Altså tænker vi bare kan aftale hvad der er sket, og hvis jeg får lyst til at lave hende igen eller noget så kender jeg jo hendes relationer ^^//

yup fint XD//

Super XD))

//så out XD//

//Out//

//ok out out out out XD //

//Seriøst? OUT//