why save me? ( John Clancy )

Vejr: det er varme oven på varme og mere varme.
omgivelser: sand, sand og mere sand.

Hun havde lænker på som strammede ubehaligt, hun så sig omkring i ørkenen og gik stille ved siden af de andre slaver, ved tanken om at hun skulle sælges som slave, imens hun små snøftede for sig selv, og så op på de forskelige slave handlere, imens hun overvejede om de ikke bare kunne lade vær med og holde hende i live, men de tvang væske og mad i hende så hun ikke døde, men hun var åbenbart mere værd end de fleste af slaverne, hun vidste dog ikke hvorfor, men hun så noget, da bevægede sig ude i ørkenen, dog usikker på om hun var ved og blive gal eller om der faktisk var nogen.

kamuflage var normalt ikke Johns stil men i dag var en meget speciel mission. En hel eskorte af slaver blev ført gennem ørkenen. Ham og hans gruppe var blevet informeret af en anonym kilde. Det blæste lidt og de fem var spredt ud i en cirkel omkring eskorten. Han havde givet besked på at de skulle angribe når han gav signal. han rejste sig op fra bag sandbanken med hans hånd på sværdet bag hans kamuflage poncho. Han gik langsomt hen til den forreste mand som sad på en hest. Hans røde øjne glødede i forventning over hvad der skulle ske nu. Han holdt et godt greb i katanaen og stoppede helt op foran dem med et smil på læben. Wyoming sad bag en banke med en riffel pegende på en af de andre der førte dem gennem ørkenen. De tre andre, Texas, North og South Dakota ventede bare på hans signal.

Hun sukkede stille da hun så mente det var hende's fantasi, og hun gik stille i sin egen verden, imens hun dog så ned i jorden og ikke så hvad da skete, da hun endelig osse var fuld kommen ligeglad, hun ville bare have det til og gå over.

han trådte nu helt op foran manden på hans hest "du kommer ikke længere" hans øjne blev smalle da de grinede af ham. han tog klædet af hans ansigt og lagde hætten tilbage. smilende forsvandt da de så hans hvide hår der hang i en hestehale og de røde øjne. i en flydende bevægelse skar han manden midt over. og i samme øjeblik lød et brag fra Wyomings riffel. en pil fløj gennem en tredje eskorter og den fjerde løb som en lille pige. han fløjtede og de andre kom frem. en kvinde kom op til ham, Texas, "for dem eskorteret videre tilbage til sunfury brug vores forsyninger til at give dem mad og drikke" hun nikkede bare og gik hen til de andre for at hjælpe til. john satte sig tilbage i sandet og tog en flaske frem og tømte den "det stads er farligt for dig, hvis du ikke deler" Wyoming satte sig ved siden af ham "giv nu lidt" John gav flasken med wiskey med et smil "du er nok den bedste chef nogensinde" de grinede lidt med hindanden "så hvad sker der når de når til byen" John så op "jeg ved det ikke men de får et valg" han puffede lidt til Wyoming og de grinede igen.

Hun så stille på den fremmede mand da stoppede manden til hesten, hun så forvirrede ud over han's ansigt da hun ikke forstod hvad da skete, da det hele skete så hurtigt så Karisa kastede sig på jorden, og så intet, indtil det var over, hun så skræmt op da en fremmede kvinde begyndte og gejle slaverne væk, hun for op og begyndte og fulgte meget bange med, da hun ikke kendte disse folk, hun skævede over til de mystiske mænd, men hun så bare ned i jorden, imens hun fulgte med, usikker på hvad skæbnen ville bringe hende.