Demons meet - Jean

Påklædning: Slidte jeans med store huller omkring knæende, stram sort t-shirt

Alle duftene blandede sig i rummet og med hans overmenneskelige lugte sans, kunne han let opsnappe dem alle, hans lugte sans var direkte bedre end en vampyrs, hvilket også kom til grunde af at dette var hans evne, alle havde jo en eller anden evne og han var født med den bedste næse. Han kunne lugte sig frem til alt og alle, han kendte alle lugte, men ikke navnene på dem.
Hans slanke, men alligevelet muskuløse skikkelse sad bag et skrivebord, mens han blandede nye dufte sammen, skabte nye olier...også kendt som den fantastiske parfume, den folk havde brugt i flere tusind år blot for at dække for deres indre stank eller deres egen form for parfume.
Dog stoppede han straks med hvad han var i gang med, da han hørte lyden af sko inde i hans butik, de brune øjne gik straks fra et alvorligt og koldt udtrykke til et mildere og mere....charmerende udtrykke. I en yndefuld bevægelse rejste han sig fra sin stol, som befandt sig nede i kælderen af hans butik og derefter begav han sig op ovenpå hvor selve forretningen var. Væggene var fyldt op af parfumer, indepakket i smukke flasker, derudover var der kassearparatet og et par stole...alt i alt var det et sted med klasse som alligevel var hyggeligt.
Hans smil blev større da han så kunden "Bonjour monsieur" hans stemme var charmerende, med hvad man kunne kalde en tydelig fransk accent, da hans familie oprindelig kom fra Frankrig, havde de viderholdt det franske sprog og derved var talen hjemme hos dem altid i det smukke franske.
Han havde hænderne omme bag ryggen og gik langsomt mod ham "hvad kan jeg hjælpe dem med" spurte han og behøvede ikke engang at gøre den store indsats for at vide dette var en dæmon...hans lugt afslørede ham hurtigt

Hann lugtede lidt til sig selv, han kunne ikke dufte Skylar på sig, men det ville han ellers ønske han kunne, han elskede virkelig Skylar, men om de var noget andet end venner vidste han ikke helt, for det havde de ikke talt om, endnu, men det var sikkert at Benji snart ville spørger ham hvis han ikke gjorde. Benji trak på skulderne da den unge mand beskyldte ham for at lyve, og det gjorde han jo egentlig også. Han sukkede da han slog ud med armene og gik. Han vidste intet om hvad han skulle sige til denne mand. Han stod bare lidt tavs tilbage inden han kiggede roligt videre. Kiggede videre på parfumerne, duftede til de forskellige dufte, prøvede at finde en, Skylar måske ville synes om. Han kom til sidst til en, en der duftede som roser på en varm sommer dag. I en flot pæreformet rød flaske. Den duftede dejligt, lige til Skylar. Mon han skulle købe den til Skylar, han smilede for sig selv og nikkede. Han tog flasken forsigtigt med op til disken til den unge mand og stillede den på disken og fumlede lidt med sin pung.

Han hævede et spørgende bryn da den unge mand gjorde sit udbrud over den parfume Benji havde valgt, han kiggede ned på den og kiggede så op på ham igen. Benji sukkede tungt, han var ikke lige den der var ekspert i parfumer, der var så meget andet, men ikke lige sådan noget. Men det havde ham her rigtig godt styr på, han kende Skylars duft som han næsten havde duftet til ham i hundred år... Han kiggede efter ham da han gik hen mod en hylde, han var målrettet, så tydeligt ud som om han allerede vidste hvad for en han skulle tage. Benji rystede på hovedet uden at svare manden, vidste ikke helt hvad han skulle sige, nej måske, men han ville ikke rigtig sige noget, det var mærkeligt at denne mand kende til Skylars duft, kende til allerede ved første møde at Benji var bøsse, for pokker, han var god. 
Den unge mand kom tilbage med en parfume, en flaske der var blå, flot, han lagde hovedet på skrå, kiggede på flasken, den blå flaske. Han kiggede så op på den unge mand og nikkede, "så er det vel den vi tager" han tog sin pung frem, klar til at betale.