Jeg bliver nød til at tage afsted //Caroline-Privat//

sted: Doomsville City:: Doomsville Rotten Root Dustict:: Gyderne.
Omgivelser: Næsten ingen væsner, nogen rotter løber frem og tilbage for at finde mad.
Tid: Send aften.
Vejr: Det er halv koldt og himlen er over skydet.

Kani var taget ud for at lede efter den eneste person som havde det lige som ham for nogen år tilbage, han kan stadig huske hvordan hendes krop rystede fra side til side første gang de så hinanden, den gang var han stod med åbende arme for hende, denne pige hedder Caroline, han havde så meget at fortælle til hende, om hendes søster som nu bor hos ham, fordi hun ingen andre steder havde, og at han bliver nød til at reje væk og at hun kunne finde en mand ved navn Vaas.
Kani gik vider og kom til at gå ind i en kvinde som stod med ryggen til ham, han rystede på hovedet og så op og næsten skrig op "CAROLINE!" Hans arme blev ladt om hende i et venskablig kram.

Gyderne mange oplevelser var hent her, gode og dårlige. Mærkeligt nok havde hun ikke mødt Angela herinde i noget tid, det var mærkeligt ikke at hører hendes stødende kommentarer. Men lige sådan med Nicolas, hun havde bare vendt sig om og var gået efter han havde været hende utro. For hvad skulle hun sige? Caroline var ikke trist, tristheden var forlængest brændt helt af. Hun hørte en råb baghende, af hendes navn. Og et par venlige arme svingede omkring hende. Et smil bredte sig på det ellers kolde ansigt, hun så venlig ud igen.
"Kani!" Svarede hun igen, venligt men med hævet toneleje. Caroline smilede stadigvæk, det var noget tid siden hun havde set ham. Godt lidt over en månede, tiden var fløjet af sted. Men efter hun blev truet ud af sidste kro så var de blevet afskildt.. Desværre.
"Jeg har savnet dig, hvordan går det?"

Kani smilede og mærkede hendes hænder igen i mod sin krop, han smielde bare stort til hende og hørte at hun havde svaret ham, han viste han han også havde savnet hende, for hun var en person som han kunne snakke med uden der lå følelser bag det, "Caroline jeg kan ikke sige andet end jeg også har savnet dig, jeg har så meget at fortælle dig" Han slap hende hurtig for han tror stadig at hun er sammen med sin kæreste men det kunne godt være at de ikke var sammen mere, for han havde ikke set Caroline i meget langt tid, selv om han har ledt over det hele efter hende, fordi han havde brug for hende, "Caroline, Eliza er flyttede ind i mit huns sammen med Kukiu, jeg ved du kender ham, når men ikke nok med det Kukiu's søster til Callie er også flyttede ind" Han viste ikke hvor han skulle starte, men hvorfor ikke starte ved starten, han smilede vider til hende og havde bare så meget at fortælle, men han ville vente med at fortælle at han bliver nød til at tage væk i noget tid, måske kom han tilbage måske ikke, det må tiden viste.

Caroline smilede og lagde hovedet lidt på skrå, hun nikekde imens han snakkede.
"Det da altid noget hun har det godt, hvis hun altså har det godt. Jeg har ledt efter hende." Svarede hun med et skævt smil på læben, Kani fik hende til at smile som ingen anden. Men hun havde på fornemmelsen af at det ikke ville blive specelt godt igennem hele samtalen, derfor lagde hun hovedet lidt på skrå. Hun havde det irriterende slavemærke på hendes skulderblad, og det skulle bare væk! Hun havde ikke sagt deet til nogle, fordi hun ikke vidste hvordan de ville reagere. Eller jo det vidste hun, men hun anede ikke hvad hun skulle gøre ved det..
"Jeg har ledt efter dig også." Svarede hun stille men med et smil på læben igen. Hun kørte en hånd igennem det bølgede blondte hår. Hun ville ikke lade Kani gå hvis hun skulle, det ville hun ikke selvom hun så fik penge ud af det! Kani var hendes ven!

Kani så hvordan hun lade hovedet på skå, men han smilede bare til hende og sagde med en glad stemme, "Når men hun har ellers været hos mig i alt den tid, hun sagde noget med i var blevet surer på hinanden fordi hun er sammen med Kukiu" ham smilede vider til hende, og prøvede at finde et sted det kunne sætte sig, Kani så rundt og fandt en bænk og slå sig ned, hvor efte han klabbede på den plads ved siden af ham selv, som er tegn på at Caro skulle sætte sig, 2Har du ledt efter mig, hvofor dov? har du virkelig savnet mig så meget?" han ville gerne gøre det sjovt inden han tog afsted i noget tid, hun var den eneste som han sådan rigtig ville sige farvel til, for Angela havde han ikke set længe selv om de så hinanden efter de havde troet at  de var døde, han smielde kærligt til Caroline som han altid havde gjort for at vikelig venlig.

Caroline tog en dyb indånding.
"Jeps det er sandheden, hun sagde bare nogle ting på nogle helt vildt dårlige tidspunkter." Svarede hun og satte sig ned da han gjorde tegn til det. Smilet var stadigvæk på hendes læber.
"Ja, jeg nyder dit selskab. Og desuden var du der for mig da jeg havde brug for det." Svarede hun venligt og lagde hovedet lidt på skrå.
Caroline foldede hænderne sammen og lod dem hvile på hendes lår. Hun kiggede ham i øjnene.
"Kani, jeg kan fornemme du ikke er helt glad.. Er alt okay?" Spurgte hun en smule bekymrende og hævede på et alvorligt bryn.

Kani så på hende og kunne godt se på hende at hun var trist over det så han ville ikke snakke vider om det emne, "Det jeg ked af at høre Caro" Han tog hendes hånd i sin egen, ikke fordi han havde følelser for hende, nej mere for at hun kunne mærke at han var hos hende, han så væk da hun godt kunne se at der va noget galt med ham, han blev nød til at sige det til hende, men hvordan skulle han få det sagt, "Ja Caro der er noget galt.." Han så ned i jorden og slap hurtig hendes hånd, han ville ikke sige det til hende men han blev nød til det, og han blev nød til at fortælle hende at hun kunne finde en ved navn Vaas som han stolede på, "Caroline jeg bliver nød til at rejse væk i noget tid, hvor langt tid jeg er væk ved jeg ikke, men lov mig hvis du få nogen poblemer med Eliza eller Nicolas så find en mand ved navn Vaas, han vil sikkert hjælpe dig" Han reste sig op ov va klar til at tage afsted, han ville ikke geren et stort nummer ud af hans farvel som om han godt viste at Caroline ikke sådan ville give slip på den person som var der fo hende, da hun havde brug for det.

Caroline blev opmærksom med det samme han sagde der var noget galt, hun så straks mere alvorlig ud. Hun lyttede og da han rejste sig op, gjorde hun det samme. Hun stillede sig ind foran ham, imens hun rystede på hovedet.
"Kani, du kan ikke bare rejse. Du en af mine bedste venner, du må ikke bare sådan gå. Og hvorfor skulle du rejse, hvad gør du ikke kan blive her?" Spurgte hun, og kunne ikke ligefrem tage det roligt.
"Vaas? Hvor vil jeg overhovedet kunne finde ham henne?" Spurgte hun tydeligt at hun ikke ville lade Kani gå, hun var hurtigere end ham. Så hvis han løb ville hun fange ham, hun kunne fremmane vinger og flyve efter ham. Der skulle noget godt til at overbevise hende om at hun ikke skulle følge efter ham.. Hun ønskede ikke at miste en ven..

Kani så hvordan hun stillede sig op han så ind i hendes øjne, uden at være bange for hendes evner, han viste godt hun ikke kunne finde på at bruge dem imod ham, "Caro du ved jeg rigtig gerne ville blive, men jeg bliver nød til det, ellers bliver jeg slået ihjel" han ville ikke gå fra hende hun var ved at blive som en søster for ham, men han blev nød til det, for at leve for at vende tilbage til de dejlige væsner han har mødt ikke kun Angela men også Caroline, Nille og Luce, tre af de person han ikke når at sige forvel til, tre personen som han elsker som veninder, og Angela som han lige gik af se, han vil aldeig glemme hende, "Du kender Markulius, det er hans lillebror, men Lov mig at du ikke vil fortælle Mark det!" Kani viste godt at Vaas ik ville havde at hans storebror viste at han var kommet til byen, kani smilede til Caro og slå sine vinger ud og var klar til at flyve sin vej, "Hils Anelga og Nille fra mig, og hvis du kender Luce så hils hende også" Ham vente rygge til hende og gik nogen skrit væk fra hende.

Caroline rystede på hovedet hun forstod ikke helt, hun ville ikke lade ham gå. Hvis nogle ville slå ham ihjel, ville hun hellere end gerne slå dem ihjel så Kani kunne blive uden at blive slået ihjel.
"Jeg snakker ikke med Mark, jeg ikke så gode venner med ham så." Svarede hun og så Kani i øjnene. hun sukkede da han foldede vingerne ud..
"Kani du må ikke.. Hvad skal jeg sige til dem, har du nogle bestemte former for beskeder?" Spurgte hun og så ham i øjnene, hun lod sig lege med for at vise ham han ikke nåede langt hvis han bare ville flyve uden videre. hun fremmanede sine flagermuse vinger som folk sjælndent så.
"Hvem vil dræbe dig?" Spurgte hun så..

Kani så hvodan hun rystede på hovedet, han tog hende om overarmende og smilede sødt til hende, "Caro du må være størk, jeg ved du ville møde ham igen, bare lov mig det Caro" Han slap hendes hænder og smilede sødt til hende, "Sig til Angela at jeg altid ville elske hende, og til Nille at hun er bare en dejlige veninde, og Luce sig undskyld til hende fordi jeg ikke kan give hendes synet tilbage i en time mere" Ham så ned tænk at han måtte rejse fordi at Kukiu ville slå ham igen på grund af at han gik at knalde hende, men hun bad jo selv om det, "Caro det er mig egen skyld jeg gik i seng med kukiu's søster, også selv om han sagde han ville slå mig ihjel hvis jeg gjord det" Han ville ikke sige mere, han vil bare sige favel ingen nogen viste at han var her i gyden.

Caaroline var stærkere end nogensinde før, hun ville bare ikke miste dem hun holdt af.
"Jeg lover det." Svarede hun og så lidt ned, hun smilede igen da han sagde de ting hun skulle sige til de forskellige. Det var lidt sjovt at vide Angela havde en som elskede hende, men også trist.. Han kendte Nille, og Luce.. Det var bare trist at han skulle rejse..
"Skal jeg nok." Svarede hun med et nik, hun tog en dyb indånding..
"Hvis jeg skal vride halsen om på ham for at du skulle gå frit, så ville jeg helere end gerne gøre det." Svarede hun, for hun ville gør alt for at beskytte dine venner. Men hun ville sårer Eliza, dumme træ på vejen!

Kani viste godt hun var stækt og at hun ike kunne blive størkere end hun er nu, "Tak Caro du er en sand ven, vil aldtig nogen sinde glemme dig" han kyssede hende lidt på pangen som det sidste han ville gøe, han ville ikke rørrer hende mere for så ville det bare blive sværder for ham at sige farvel, "Tak" Han sagde ikke mere han vil gerne afsted ingen hun begynde på noget eller at han ikkk vil/kan tage afsted, "Caro vi skal nok ses igen det lover jeg, men jeg må afsted, vi ses Caroline og tak for alt" han vente ryggen til hende igen og slå et par slag med sine kæme store vinger og fløj ud i den mærke nat.

//Out//

Caroline nåede ikke at sige noget før han var fløjet, hun ønskede ikke at se på ham flyve væk. Men hvis det var det bedste.. Så var det nok det.. Hun lod sine vinger blive til arme og kiggede efter ham ud i natten.
"Jeg kommer til at savne dig Kani." Svarede hun og sukkede så.. hun vendte ryggen til og begyndte at gå.


//Out//

/Vigtigt emne, haps.