A dark night! //Claudia//

Sted: The forest Of Mother Nature:: The Forest.
Omgivelser: Ingen væsner ud over Vaas.
Tid: Eftermiddag ved at blive aften.
Vejr: Det er et okay godt vejr.


Vaas var tagte ud i denne skov for anden gang i det sidste tre år, sidste gang han var her var da han mødtes med en ung kvinde som ikke kunne finde ud af noget, hun var som et dyr i en kæmpe stor skoven, og hun havde en ting i tankerne og det var at dræbe, han havde forvandlede denne kvinde til en vampyr i håb om at bare at lave lidt om på hende, han var hos hende i et år, han løb væk fra hende fordi han var ved at få følelser for hende som han ikek kunne ind så.
Nu var han taget tilbage i håb at finde sin pige hvis man kan klare det, han ville se om hun kan klare sig selv, om hun var klar til at tage ud i byen og møde andre væsner uden at drikke fra dem.
han gik igennem skoven og så ned i jorden, han havde så mange tanker i hovedet, mange af den hanldede om sin storebror til Markulius, både hvor han var og hvad han gik og tog sig til, og nogen af dem var om denne kvinde han engang havde givet navnet Claudia, ikke lige det bedste navn men noget skulle hun jo hedde, så nu hedder hun Claudia, han smilede for sig selv ved tanken o de gode tider de to havde sammen.

Påklædning: http://data.whicdn.com/images/46607902/tumblr_mens7y0H291rkrjxao1_500_large.jpg

Fortiden, det var sådan en sjov ting og alligevel var den så vigtig. Siden hun var fem og frem til hun blev tyve, levede hun i skoven, hun var i et med naturen og en morder og dræber, hun dræbte for at overleve. Men et speciel møde ændrede hendes liv fuldkommen, den unge kvinde blev forvandlet til en vampyr og derefter fik hun både navn og ynde. Hun forandrede sig fra et dyr, til en kvinde med klasse, hun lærte at snakke og være omkring folk, uden at de så på hende som var hun skør.
Nu var der gået to år siden hun sidst have set ham, han var med et forsvundet og hvorfor vidste hun ikke. Han havde startet ud som hendes skaber, derefter blev han hendes beskytter, endnu flere måneder gik og han blev hendes bror, men ganske kort før han forsvandt blev han til en hun ganske lidt følte for.
Hun følte sig bange for disse følelser, men undertrykkede dem, vidste ikke hvad hun skulle gøre ved ham, men en dag var han bare væk og nu var hun igen ude i skoven, huskede de gamle tider.
Dog fangede hendes næse hans lugt og hun fulgte den, hurtigere end øjet opfangede var hun henne ved et træ ved ham og derefter sprang hun ned, så hun havde armene låst om hans hals og derefter sine ben om hans liv "jamen goddag min kære skaber" klukkede hun og sprang ned fra hans ryg

Vaas kunne i første om gang kun dyfte lidt af Claudia's dyft, den dyft han havde savnet lige siden han tog afsted unden at sige noget til hende, kort tid efter blev duften stærkere og stærkere og før han viste af det havde en hende på rygge med arme og hans hals og hendes ben om han liv, han smilede sødt og vente sig om da hun hoppede ned igen, "Jamen goddag min pige, hvordan har du det" Han tog hendes hånd og kyssede ryggen på hendes hånd, og smielde sødt og kunne ikke lade være med at grine, han krammede hende i et kæmpe store bjørne kram, "kom her tøs" Han slpa hende hurtig igen og gi ket skrit tilbage og så op og ned af hende, hun var stadig som han huskede hende, smuk og dejlige som hun altid havde været, han kunne huske at han var den eneste som kunne forstå hende, forstå hvordan hun havde det, det var derfor de havde fået sådan et godt venskab, han så stadig op og ned af hende og tog den hånd om bag nakken og sagde med et smil på læberne, "Hmm du er stadig lige så smuk som første gang jeg så dig"

Hun smilede da han kyssede hendes håndryg "en gentleman som altid, men jo jeg har haft det meget godt" sagde hun blidt, dog gispede han med et trak hende ind i et stort kram, men et hun med glæde gengældte, hun lagde armene om hans hals, sukkede og smilede blidt til ham.
Da han gav slip på hende rettede hun på sin bluse, hans ord fik hende blot til at smile bredere "mange tak, jeg er ikke dækket af nær så meget muder som første gang de så mig" klukkede hun og fangede hans hånd. Hun lagde den mod sin kind og sukkede "hvorfor forlod du mig.....gjorde jeg noget forkert" spurte hun stille og så op på ham

Vaas kunne se at hun smilede da han havde kysset hendes hånd, "Haha selvfølelig som jeg være det, ellers jeg kan ikke omgås med smukke kvinder som dig" Han smilede bare til hende og karmmede hende godt og gyndigt, da han var gået lidt væk fra hende, kunne han mærke hendes finger imod sin hånd og kort tid efter imod hendes kind, og nu kom det spøgsmål han sådan havde håbede på at hun ikke ville stille, han rykkede sit hoved til siden og tog sin hånd ned langs hans krop, og sagde med en stemme hun nok ikke havde hørt før. "Claudia det var ikke din skyld at jeg gik mig vej, det var min egen, jeg ville ikke se de følelser jeg fik i øjnende, for første gang i mit liv som vampyr var jeg bange" Han så på hende igen og smilede sødt, som om at der intet var sketm han tog sin hånd op til hendes kind igen og sagde med en lige gladere stemme, "Tilgiv mig Claudia, jeg ville aldrig forlade dig, hvid det ikke var for min frygt om at miste dig" 

Hun klukkede "altid så fuld af smirg ser jeg" hun rystede på hoved af ham, sikke fine ord han kunne komme med og til forskel fra alle andre stolede hun på hans ord, som han kaldte hende smuk.
Hun lod ham tage sin hånd til sig, hendes blik søgte mod jorden "gjorde jeg ikke mit bedste....var jeg ikke i mit bedste" spurte hun svagt før han igen snakkede og hans ord forvirrede hende "følelser....hvilket følelser" spurte hun stille. Hvilke følelser snakkede ham om og hvorledes kunne det havde gjort at han i sidste ende var taget af sted.
hun lagde sin hånd ovenpå hans, nussede sin kind mod hans "det er okay, du skabte mig....det betyder ikke at jeg kan bestemme over hvad du skal gøre" hviskede hun stille og lukkede sine øjne

Vaas smilede got og sagde så igen, "Måske, måske ikke, der er så mange ting som du ikke har set endnu min pige" han tog sin anden hpnd imod hendes hoved så det blev luftede op så han kunne se ind hendes øjne med sine egen mørkeblå øjne, "Claudia du er den bedste og det ville du altid være" Han smilede til hende og han viste at hun stolede på han ellers havde hun nok ikke givet ham lov til at forvandle hende for nogen år tilbage, han kunne stadig huske den dag som gik langt ud på natte, før han fik lov til det, "Claudia jeg begynde at se dig mere som en ven, og se dig som noget andet end en søster" ham måbede sådan at hun ville forstå ham fordi han havde aldrig sådan rigtig sagt til hende at han elskede hende som en kæreste, men han ville ikke se de følelser i øjne fordi han er bange for at miste hende hvis det nu alligevel ikke var hende han skulle leve sit liv med, "Caludia jeg bestemmer heller ikke over dig, hvis du har lyst til at tage i byen kan jeg ikke stoppe dig" han så at hun lukkede øjne, han tog chanen og kyssede hende på panden og sagde med en kærlig stemme, "Man jeg har savnet mig pige"

Hun smilede "er jeg virkelig" spurte hun og hendes udtryk blev mere blødet op af hans ord, de betød mere end så mange andres ord. Da hans forklaring endelig kom, nikkede hun stille....nu forstod hun endelig, men et sted, var det det samme som hun selv, hun havde bare troet de var forkerte og derfor havde hun intet sagt om dem.
Hun lukkede øjnene da han kyssede hendes pande og uden at sige noget, lagde hun armene om ham "jeg har også savnet dig" hviskede hun mod hans bryst, som hun puttede sig mod ham, det var underligt efter to år også var han tilbage....det var virkelig ham

Vaas kunne ikke lade være med at smilede, "Selvfølelig er du en bedste" Vaas kunne godt se på hende at hun godt forstod hvad han mente lige før, nu var fygten om at miste hende meget stor, hvad ville hun mund sige til det, havde hun kun set ham som en bror en storebror som hun kunne komme til hvis hun havde te problem, det var også en af de grunde til at gik sin vej for to år siden, han ville ikke være den som folk kom til hvis de havde nogen problemer med venner/familie elelr hvis de havde en kæreste, han ville bare leve sit eget liv med en eller to personer som han kunneholde af, han viste at claudia det den ende som han kunne stole på han viste at hun kunne forsåt ham ind og ud, det var som om nogen gange at de var den samme person, bare i to kroppe.

Ham mærkede hvordan hendes hænder blev ladt om ham, han karmmede hende bare igen og lyftede hende op og snurrede rungt et par gange og sillede hende ned, han kunen godt mærke at han var blivet lidt rungtosset så han gik lidt til den ende side og lidt tilage, før han kunne stå normalt igen, han smilede til hende og sagde med en kærelig stemme, "Når hvad har den smuke Claudia lyst til at være med sin skaber" ham smilede bare venligt og stog med siden til hende.

Hun grinede, da han med et løftede hende op og snorerede hende rundt. Hun grinede og lukkede øjnene, da en glæde samlede sig i hendes mave.
Ligeså snart han gav slip på hende, kørte hun hånden igennem det lange krøllede brune hår, hendes smil lyste næsten hendes ansigt op. Hans spørgsmål, fik hende til at ligge hoved på skrå....for hvad skulle de lave? og hvad havde hun lyst til? Hun havde virkelig ingen ide.
Hun trådte mod ham, lagde sine hænder mod hans bryst og takket være sine højehæle, var hun på nogenlunde samme højde som ham, hurtigt gav hun ham et kys på kinden før hun trådte tilbage "fang mig hvis du kan" kluikkede hun og med et vendte hun sig om og begyndte at løbe hurtigt

Vaas kunne ikke lade være med at grine med hende, han elskede hendes grin det gjord ham så varmt inden i selv om hans hud er is kold, da han havde sat hende ned så han hvordan hun rørte ved sit eget hår, han kunne huske den gang hun stadig var menneske at han nussede hende ned af hovedet og inde under hendes hår, et smil kom på hans læber og glæden kom tilbage til ham, efter sådan en hård fortid han havde fadt uden sin storbror som han ikke kunne finde, han åbnede øjne og så hun stod helt foran ham og hun havde kysset ham på kind, han rystede svagt på hovedet og viste ikke noget som helt, ikke før hun begynde at løbe med sin vampyr fardt, han smilede for sig selv og viste godt hvad det var hun ville havde ham til, han tog fra jorden og løb efter hende, men gjord sig lidt langsom for at lave legen lidt sjovt for hende før han fandede hende.