The Ocean. - Gabriel.

Han smilede "den gode gamle måde, griber fat i en" svarede han stille "jeg er ikke hvad han har været...nok ikke nær så køn mere...for andre mere" brummede han stille, mens han lod sin næse glide op og ned af hendes hals, han havde ikke lyst til at bide hende, men derfor kunne hunda stadig lugte godt.
han smilede "kan du lide det" hviskede han i hendes øre, mens han hørte hendes støn, som brummen. Han spandt dybt nede fra halsen, da hun trykkede sin ryg mod hans bryst, dette fik ham blot til at lægge armene tæt om hende, mens han lod sine fingre glide op og ned af hendes side, ned mod hendes ene ben "mhh så blød" han nappede hende i øreglippen og smilede skævt

//wow som det går med den krea

Rebecca lyttede roligt med til hvad han sagde. "Men så skriger de jo." Sagde hun med et svagt smil og så ned mod sandet. "Hm.. Du er dig selv, du skal ikke være andre." Sagde hun med et kært smil. Hendes vejrtrækning blev tungere, for pokker da. Det føltes helt normalt for hende at lade ham gøre dette mod hende, da hun var sirene. Hun var splittet. 
Hun bed sig i underlæben over hans spørgsmål. "Jaaa..." Hviskede hun langtrukkent fordi det var svært for hende at snakke helt normalt.  Hun vidste ikke hvor hun skulle gøre af sine arme, så et par af hendes fingre begravede sig i hans forlommer for at trække ham tættere på. Hun gispede svagt af nydelse over hans fingre. Hun fik åbnet svagt sine øjne og så mod havet med et halvt fjernt blik. En time.. Om en time skulle hun ned i vandet. "En time.." Hviskede hun svagt.

Han klukkede "ikke hvis man punktere deres luftrør først" pointerede han og slikkede hende op af halsen. Hendes svar fik ham til at klukke "uhh....sikke dog et svar...but i like it" hviskede han og strøg hende ned af benet. Han gispede overrasket da hun med et stak et par fingre i hans lomme, for at få ham tættere på. Med et skævt smil, lagde han selv sine hænder i hendes forlommer, trykkede hende mod sig "mhh" hviskede han mod hendes hals, før han kyssede hende ned af skulderen opså op af halsen. Han stoppede dog, da hun med et sagde noget "en time?" Spurte han og hævede øjenbrynet...hvorfor sagde hun nu en time, skulle han forlade hende om en time...eller? Han lagde hagen mod hendes skulder, armene om hende, mens han trykkede hende mod sig

Rebecca grinede over hans ord.  "Mhm.. Sandt, så bliver det svært for dem." Hun smilede kækt. Hun stønnede svagt over at han slikkede hendes hals, mhm... Dejligt.. Hun begravede sine fingre godt i hans forlommer, så hun bedre kunne trykke ham mod sig. Hun havde ikke lige regnet med at hun ville stå og flirte med en fyr idag... Men skæbnen overraskede hende endnu engang. Hun smilede svagt over hans ord.
Hun grinede svagt da hun bemærkede hans hænder i hendes forlommer og trykkede hende mod sig. Hun bed sig hårdt i underlæben over hans kys, så hårdt at det begyndte at bløde. Hun lagde desværre ikke mærke til det.
Hun åbnede øjnene. "Ja. En time til at jeg skal ned i vandet igen." Svarede hun og så mod havet. "Hvis jeg ikke kommer i vandet der eller før udtørrer jeg." Hun skar ansigt.

Han fjernede sine hænder og fjernede hænder, vendte hende om "mhh så må vi jo hellere gøre det til en sjov time" han bøjede sig ned mod hende, lagde sin hånd mod hendes hage, blot for at løfte op i hendes hoved "uhh...ikke godt at bide sig i læben" han rystede på hoved og med et drillende smil, slikkede han blodet væk. Han strøg hende over kinden "så hvad har du lyst til at lave" spurte han og lagde hoved nysgerrigt til siden, han vidste ikke lige just hvad hun anså som sjov, så derfor var det en god til at finde frem til hvad hun helt præcis kunne lide at lave

Vent vent. Var dette forkert af hende? Altså, hun var jo ikke i et forhold med Markulius, heller ikke forelsket i ham længere, men han var vidst forelsket i hende.. Hun var hans svaghed, havde han sagt. Var dette så forkert af hende? Hun vidste det ikke.. Men hun var ikke billig! Hun kendte knap nok denne mand, end ikke hans navn! Hvad pokker havde hun gang i!! Da han slikkede blodet væk, spærrede øjnene op. Hun lagde hænderne på hans brystkasse... Og skubbede ham blidt væk. Hun trådte et skridt væk fra ham.
"Jeg har ikke lyst til at lave noget med dig." Sagde hun og lagde armene over kors. "Dette er forkert. Du nærmer dig ikke mig, før jeg ved dit fulde navn og ved mere om dig." Sagde hun og kneb øjnene lidt sammen. "For jeg er ikke billig!"

Han hævede øjenbrynet da hun med et skubbede ham væk, men dog forholdte han sig i ro, lagde armene over kors og hoved på skrå "jamen mange tak...det er da altid dejligt at høre man er så velkommen" han slog ud med hænderne og trådte tilbage "men fint, mit navn er Matteo, men alle kalder mig Gabriel" sagde han og rynkede brynet, hvad end der havde kunne ligne en smule varme, forsvandt ligeså langsomt og han blev igen reserverede, den som ikke havde lyst til at vise følelser "okay du vil vide noget om mig...så spørg ud" han slog armene ud

Velkommen?! Velkommen til at rage på hende?! Nej det var han så sandelig ikke velkommen til! Hun rettede på sit tøj, som han jo havde rodet med ved at have haft fingrene under hendes trøje. Hun sukkede svagt over ham. "Du er ikke velkommen til at rage på mig når jeg knap nok kender dig." Sagde hun og skævede mod ham. 
Hmm.. Gabriel.. "Gabriel som i ærke englen?" Spurgte hun nysgerrigt. Hun lagde hovedet lidt på skrå. Åh du godeste nu blev han kold igen. Hun overvejede bare at hoppe i vandet. "Ja, hvorfor var du så tæt på mig?" Hun så spørgende på ham og kørte en hånd igennem sit hår.

Han hævede øjenbrynet "så vidt jeg husker, så trykkede du mig mod dig, da jeg spurte om du kunne lide det sagde du: Jaaa, du kunne altid havde bedt mig om at flytte mig" pointerede han og rettede sig op, dog kom en smule nysgerrighed op i hans øjne "ja som i ærkeenglen, mit oprindelige navn er Matteo Gabriel Medici" sagde han stille.
Hendes spørgsmål, fik trækningen i hans ene mundvige frem "jeg ved ikke, du lugter godt" sagde han stille og trak svagt på skulderne

Han havde ret. Det havde hun gjort og sagt. Hun rødmede svagt ved tanken. "Øh... Øhm, ja! Det gjorde jeg godt nok og øh, det sagde jeg også, m-men... Øhm... Ren instinkt! Ja, det var ren instinkt det med at presse dig mod mig, og jeg lyver ikke, jeg nød det, men jeg er ikke billig!" Fik hun sagt. Hun bed sig kort i underlæben, men kom i tanke om sidst hun havde gjort det og hendes tænder nåede nærmest ikke at røre hendes underlæbe. 
Hun smilede svagt. "Det er et pænt navn. Jeg hedder Rebecca silver," Hun regnede med at han nok gerne ville have hendes navn eller noget...
Aha? Så det havde været fordi hun lugtede godt? "Åh. Øh. Okay." Hun sukkede svagt. Hun trak kort efter sukket, sin læder jakke af mens hun fik taget sine sko af.

Han rynkede brynet "hvorfor tror du at du er billig?" spurte han stille, hendes lille forklaring om at det var ren instinkt, fik ham til at rynke brynet, som om han ikke helt vidste om han kunne tro på den, dog valgte han at lade det ligge "en fyr der er sammen med en masse piger, vil blive kaldt sej, men en pige billig...hvordan kan det være fair? plus du er ikke billig, der er allerede mange faktorer der viser du ikke er" pointerede han med et lille smil.
Han nikkede "mange tak og i lige måde miss Silver" han lagde hænderne i lommerne, han så spørgende på hende, da hun med et begyndte at tage få dele af tøj af, ikke hvad han just havde forventet "øhm...hvad laver du nu?" spurte han stille

Han så længe på hende "det gør dig ikke billig, for så er enhver pige der danser med fremmede på et diskotek billig...så er alle der danser eller bare går tæt på nogen de ikke kender billige og det er de ikke, det er blot en del af naturen" pointerede han og trak på skulderne. Han lagde armene over kors "som f. eks har vi ikke haft sex...vi har ikke haft et rigtigt kys, du har ikke taget mig på mine intime dele" han smilede skævt og ventede hendes reaktion på dette.
Han klukkede "miss Silver dog, så ville det nok være mester Medici hvis det endelig skal være noget" brummede han og blinkede til hende. Som hun tog tøjet af, vendte han ryggen til hende, nok havde han været tæt på hende, men han skulle ikke diskriminere hendes krop, ved at overbeglo den, mange ting var han, en morder og meget mere, men han var ingen voldtægtsforbryder eller en der ville stirre på nøgne piger, han havde så meget respekt for kvinder til at lade hver. Så med en hånd over øjnene, havde han ryggen til hende

Han havde ret i det. Så var nærmest alle piger jo billige... Årh for guds skyld, nu blev hun helt forvirret. Hun sukkede svagt og kørte en hånd igennem håret, for at få det kørt over til den ene skulder. "Det er rigtigt nok." Hviskede hun svagt, og det skulle heller ikke ske! Eller... Måske... Fy, Rebecca! Hun rystede på hovedet. "Nej det har vi ikke." Hun sukkede svagt.
Miss silver, hun gad egentlig godt vide om han havde tænkt sig at kalde hende det hele tiden. "Mester Medici... Javel." Hun grinede svagt. 
Hun smilede over at han vendte ryggen til, kort efter trak hun det sidste af. "Du kan alligevel godt kigge, der er intet der dækker mine bryster når jeg er i vandet." Kort efter hun havde sagt det løb hun ned mod vandet og sprang i med hovedet. Langsomt forsvandt hendes ben og en glitrende smuk blå hale kom frem i stedet. Hun svømmede op mod overfladen, som sirene var hun langt mere tiltrækkende end på land. Hun vendte sig om mod ham og smilede kækt. "Vandet er dejligt, kommer du ikke herned?" Selv hendes stemme var blevet langt mere forførende.

Han grinede af hendes ansigts udtrykke "nej netop så ergo ikke billig" han vrikkede med sine øjenbryn og smilede drillende til hende, han vidste han havde ret, han havde studeret kvinder i lang tid, i mange år han vidste godt at de nogle gange følte sig billige eller grimme, men så fortalte man dem bare den store sandhed at de var smukke, ingen var smukkere, for måden man selv så kvinden man elskede eller holdte af, var jo forskelligt, men mange så jo sin drømme pige som den smukkeste.
Han nikkede "måske, men jeg har en respekt for kvinder, til ikke at overbeglo dem" pointerede han og vendte sig om da hun var sprunget i vandet. Han klukkede da hun ed et blev mere forførende "jeg advarer dig, prøver du at spise mig, så bider jeg" han vidste sine hugtænder frem, før de igen forsvandt og han begyndte selv at smide tøjet, dog beholdte han sit undertøj på

Rebecca bed sig hårdt i underlæben, men heldigvis, begyndte det ikke at bløde denne gang. "Okay okay, du har overbevist mig." Sukkede hun med et svagt smil om læberne. Kærlighed var som sagt forvirrende for Rebecca. Hun følte sig anderledes efter at hun var kommet i denne sirene krop... Hun kunne ikke sige at hun elskede denne krop uden det var en løgn. Hun syntes faktisk hun var pænere end før. Det hang jo til sirener at være vildt forførende og smukke.
Respekt for kvinder? *Sagde vampyren der forførte kvinder for at drikke deres blod.* Tænkte hun flabet. Hun sagde det dog ikke. Hun ville ikke skændes med ham nu. "Javel ja." Sagde hun med et skævt smil.
Hun lagde hovedet lidt på skrå og hævede et øjnebryn. "Spise dig? Åh søde da, det har jeg da ikke tænkt mig." Sagde hun uskyldigt. Det havde hun faktisk ikke tænkt sig. "Desuden hvis du bider mig, stønner jeg bare." Sagde hun drillende. Hun betragtede kort hans overkrop og smilede tilfreds.

Han klukkede "det ved jeg, jeg har det er rent psykologi, kvinder har det med at føle sig grimme, man skal bare sige sandheden som den er...hver enkel kvinde har hver deres skønhed, de har alle noget der gør dem speciel...unik og smuk" sagde han stille, han rullede med øjnene af hende "at jeg myrder folk, har intet at gøre med jeg ikke respektere dem, det er blot min sult der skal stilles, men jeg voldtager f. eks ikke folk, jeg tager ikke kvinder på deres intime steder" pointerede han og smilede bredt
Han klukkede "du vil stønne ... aha, tvivler jeg på, hvis det er et bid for angreb er det ikke nær så behagelig som det kunne være" sagde han efter han havde fået sin trøje og bukser, sko, samt sokker af. Han gik hen til vandet og ud til hende, hurtigt dykkede han under og svømmede hen til hende "vandet er vel fint, jeg kan ikke rigtig mærke temperaturen, en ting ved at være død" han sukkede og så op mod den mørke himmel

Rebecca sukkede svagt. "Sådan er mange kvinder, men ikke mig!" Hun smilede stolt. "Jeg synes tværtimod at jeg er ret så smuk!" Hun grinede svagt og vrikkede lidt med hofterne. Hun smilede drillende.
Hun hævede et øjnebryn. "Sig mig, kan du læse tanker?" For hun havde jo ikke sagt noget? Havde hun? Eller... Nej, hun havde kun tænkt det. "Men okay." Hun trak på den ene skulder, hun havde ikke lige at sige noget.
Hun grinede svagt. "Ja, okay, det ville jeg nok ikke lige nyde, men du ved hvad jeg mener. Desuden, har en vampyr bidt mig før." Sagde hun med et skævt smil. Hun smilede til ham da han dykkede under og svømmede hen til hende. "Hm.. Det er nu meget rart." Sagde hun roligt. Hun så op mod himlen.

Han nikkede "selvfølgelig er du smuk, men nu skal du huske der er en fin linje mellem selvtillid og direkte arrogance" han blinkede han og svømmede rundt med hende "nope, jeg kan andet...men ikke læse tanker, jeg gættede det var det du tænkte...plus du havde det udtryk i ansigtet" han pegede mod hendes ansigt og trak på skulderne
Han lagde hoved på skrå "ja gør jeg, aha så det har der, så var det nok mere meningen vedkommende skulle have en smule at drikke, men ikke give smerte" sagde han svagt eftertænksomt

Arrogance og selvtillid, ja begge dele havde Rebecca. "Uhm... Jeg har både arrogance og selvtillid." Hun smilede kækt til ham. Hun trak på den ene skulder over hans ord. "Javel ja, men i så fald, du er meget god til at gætte hvad andre tænker." Hun dykkede ned under overfladen, rørte kort ved bunden, men svømmede så op til overfladen. Hun kiggede på ham.
"Uhm.. Han havde en evne der gjorde at det var... Nydende." Hun trak på den ene skulder. "Og jeg bad ham gøre det. Han var svag." Hun smilede svagt. 
Og det var så markulius hun snakkede om.. Det var før hun havde fået en ny krop, at han havde bidt hende.