Just a drop in the ocean - Mordin

Han så på hende med gule øjne, og et smil som de fleste ville blive skræmt af. Hans jakkesæt og sko fortalte, at han stammede fra en fin klasse. Og derfor følte hun sig da også udenfor, da hun sad i sine revnede bukser og gammeldags skovmands skjorte. Ikke for at tale om militærstøvlerne! Hun nippede til sin kop kaffe, og lænede sig tilbage. Hun havde endda prøvet at se lidt sej ud i dag på grund af ham. Hun havde sat håret op i en hestehale, men det fik hende til at ligne en ’bad girl’, da hun i forvejen var helt sort i tøjet, udover skjorten. Hun vidste ikke hvorfor Jason gad at hænge ud med hende. Og altid betal for hende. Han var ikke engang en rigtig ven. Sådan føltes det sgu.
”Også tog han fat i hende og der, vidste hun, at alt håb var ude!” grinede han, og drak sin kaffe. Jason var i gang med at fortælle hende, at hans far endnu havde vundet en sag. Hans far var nemlig en advokat, og ikke bare en advokat, han havde succes i alle hans sager.
Skylar sad og nikkede, mens hun prøvede at virke interesseret. I virkeligheden, så hadede hun, at høre om hans far hele tiden. Det var som om, at han sad og pralede. Min far kan dit og dat. Hun fik jo hovedpine af det!

”Han er jo mester til det jo” sagde hun og lænede sig frem imod bordet. Hun så på hans blonde hår og blev enig i sig selv om, at håret havde en meget tiltrækkende farve. Blondt ja, men ikke bare blondt. Der lå mere i det. En hver kvinde vil falde for hans udseende, det kunne hun også, men hendes hjerte var bare så lille, at Jason bare ikke var den hendes hjerte vil banke for. Hun smilede skævt, da han spurgte hvorfor hun stirrede sådan på ham. ”Ik’ for noget” sagde hun med en sjov stemme. Han grinede lidt, og begyndte igen at snakke om sin far. Skylar zoomede ud, og gav sig til at stirre på ruden bag ham. Hun kunne se hvordan regnen slog imod ruden, som om det vil ind. Hun lag hovedet let på skrå, så hestehalen dalede til den ene side, af hendes skulder. Hun var nu fløjet til sit lille land, hvor der ikke levede andre end hende. Sådan var det for ulven.

”Og så var der den dag…” blev Jason ved. Jep. Han blev ved og ved…

Mordin kom ind af døren og kiggede rundt i kro stuen og spottede hurtigt tre andre spioner der sad forskellige steder. Hans kappe blafrede let efter ham da han havde åbnet døren, hans store sorte hest med den ildrøde manke stod uden for han havde det lidt skidt med det men han kunne ikke gøre noget *lad os se* han tog et billede frem og så rundt efter en mand ved navn Jason og en pige der hed Skylar. Efter et par minutter fandt han dem og satte sig ved et bord tæt på dem med kappen oppe om hovedet og sugede nærmest skyggen af tjeneren uden han lagde mærke til det. Han sad med sin lykke mønt i hænderne og vendte den i hænderne fra den næsten sorte side som dog stadig skinnede til den skadede side der var skadet så meget at man kun lige kunne se billedet af et kranium på den. Mønten havde gået i arv gennem alle generationerne i hans familie *og så er det bare at opservere hvad der sker* han lænede sig tilbage så man kunne se hans machete og hans musket der hang i hans bælte og reflekterede lyset fra lanternerne.

Han lænede sig så langt tilbage at han kunne mærke hvordan at mandens vrede byggede op inde i ham ”hvad er der galt habit dreng er jeg lidt for nærgående”

Døren var gået op flere gange i kroen, men først nu reagerede hun. Hun vendte sig om, og fik hurtig et glimt af en mand med kappe, inden Jason prak hende på skulderen.
”Men er du med?” spurgte han, og smilede som et uskyldigt barn. Skylar blev forskrækket, og det fik ham til at grine. Hun prøvede at grine med, men det lød sgu ikke så overbevisende. Hun lænede sig tilbage og lag mærke til, at Jason var gået i gang med at pakke samme. ”Hvad så? Hvor skal du hen?” spurgte hun og gned sine øjne, da hun seriøst var faldet i søvn med åbne øjne. Han rystede på hovedet, og rejste sig op. ”Du er sgu en underlig en, Sky” sagde han, og prak hende på kinden idet han rejste op. Hun var forvirret, men smilede trods alt skævt. Han vinkede til hende og lod penge stå på bordet.

”See ya” var de sidste ord han sagde, inden han smuttede ud af døren. Skylar lag mærke til, at Jason hurtigt havde kastet et blik på den kappeklædte mand. Hun vente tilbage til sit bord, og blev enig i sig selv om, at det var noget hun bildte sig ind. Hun begyndte at lege med pengene. Arbejdet kaldte, men det var sgu først om en time. Og det kunne ikke betale sig, at tage hjem, så hun blev sgu siddende.

Hun gav sig til at glo på folk. Hun lag derfor først nu rigtig mærke til, at folk virkede så hemmelighedsfuld. Der var i hvert fald ikke nogen, som snakkede højt. Og dem, som snakkede sammen var rykket så tæt på hinanden, at det var svært at mundaflæse dem. Det var underligt efter hendes mening, ikke for at tale om den kappeklædte mand, som hun vidste stirrede på hende. Måske var hun paranoid, men Skylar kendte alt slags form for spionage, og det var præcis det manden gjord.

En mand prikkede Mordin på skulderen ”Mordin Laténik dig har jeg ikke set i årevis” Mordin vendte sig rundt og så på manden ”Sergei Reznoph gamle dreng dig har jeg ikke set siden vi forhørte ham englen på blod øerne” Mordin gav manden ved navn Sergei hånden ”lad mig da endelig give dig en forfriskning” Mordin viftede servitricen hen til bordet ”den største drink i har” sagde Sergei bare glad Mordin sad bare og grinte bag den blod røde maske ”hvad bringer dig til Firewood” Mordin så på det tørstige udtryk i Sergeis øjne ”nå det er det den her lille flække heder jeg blev slæbt hertil af nogen skumle typer og da jeg fik dem slået af pinden gik jeg hen til det nærmeste værtshus”

Sergei bundede hans drink i et drag og så hen mod døren ”nå jeg må videre min ven” Sergei rejste sig for at gå og gik ud af døren *nu skal jeg fokusere på min mission* han rejste sig for at sætte sig ved pigen foran ”goddag mit navn er Mordin og jeg kunne ikke lade være med at tænke en smuk pige som dig ikke skal sidde alene” han tog masken af og smilede ”hvad er dit navn”