well, a fight it's a fight ( Luce )

sted: en ukendt kro.

omgivelser: pit kæmpere, fulde folk, generalt folk.

tidspunkt: en sen aften.

beklædning: kamp bind om han's næver, ørken camoflage bukser, kamp støvler, ørken camoflage tshirt.

Kuuma var kommet til denne ukendt kro sammen med 10 af sine våben brødre, for og slås, imens han meldte sig til sin første kamp, efter at have været oppe og slukke tørsten med sine brødre, over en kold øl, og da han's navn blev råbt op, trådte han op i arenaen, for at se sin modstander som var vant til og være den store, som nu var den lille i forhold til Kuuma's enorme krop, hvor han allerede inden klokken havde ringet, slået sin modstander midt i ansigtet, så han trådte chokeret tilbage, og da ringen lød, hamrede Kuuma en knytnæve ind i skridtet på ham så han allerede sank i knæ, for at slå ham direkte i struben, og lige så hurtigt sparke ham i han's ribben, for at sparke ham midt i ansigtet så han tumlede tilbage og han svang igen sin støvle ind i struben på ham så han blev stille, død på stedet, Kuuma gik ned imens folk bare var stille og nogle råbte så glade eller vrede op, alt efter om hvem da tabte og vandt penge, han gik roligt over for og få en øl med sine ti våben brødre som sagde tillykke til ham, da han bemærkede en velkendt skikkelsen, og duft, han så direkte over på Luce, og gik sammen med sine våben brødre, klædt i samme tøj som ham, han sagde venligt.
''hey Luce, hvad bringer dig her til?''
han lød venlig og han's folk hilste osse venligt på hende.

P: Et par sorte bukser og en sort top

Hun havde haft verdens værste dag. Alt gik bare galt for hende og alle som næsten snakkede til hende fik hende til og blive mere og mere sur end hun allerede havde været inden hun havde mødt dem. Hendes sorte lange hår flavrede roligt i vinden, men alligevel så det meget vildt ud som om hun havde været oppe og slås. Hun havde valgt ikke og tage sine våben med denne dag. Hvorfor vidste hun ikke lige, men hun tænkte det ville være en god ide og lade dem ligge derhjemme. Hvor i landet hun var vidste hun ikke helt, men var også ligeglad. Der var mange folk på gaden, men alle blev næsten skubbet flere meter væk fra hende da hun kom. Selv dem som lignede lidt Rafael i krops bygning føltes som var de et lille barn det blev puffet til for hende. Hun gik ind i en kro, hvor hun hørte nogle folk råbe. Det var mest manderåb hun hørte og blev temmelig nysgerrig for og høre hvad der skete. Hun gik der ind og så en mand ligge død i noget der lignede en arena. Hun trak ligegyldigt på skuldrene. Han havde sikkert fortjent det alligevel så det rørte hende ikke. Hun så Kuuma komme imod hende, men hun så stadig meget vred ud. Hun kiggede på dem som fulgtes med ham "Prøver stille og roligt og blive i bedre humør, men det fungere ikke rigtigt hvad med dig? Hvad laver du her?"

Han bemærkede hurtigt Luce's dårlige humør, som han ikke rigtig havde lagt mærke til før, han spurgte venligt.
''har dagen været noget værre lort eller noget?''
han lød blid og venlig, han sagde noget til en af sine våben brødre som gik over og kom tilbage med to store kolde glas sodavand, som han satte på bordet, de spredte sig rundt omkring Luce og Kuuma, imens de små snakkede sammen, og Kuuma så roligt på Luce da hun spurgte ham hvorfor han var her og han fandt en lille læder pose frem og åbnede den og viste en blå diamant, nogle røde rubiner og andre små ædelstene og svarede venligt.
''slås eller dræber for penge i pitfights''
han peget med tommelfingeren over imod arenaen, hvor han vidste at Luce havde kigget over, og han smilede venligt.

Hun var sådanset ligeglad med, hvor mange der rent faktisk så hende i dårligt humør. Hun vidste ihvertfald, at der ikke skulle mange kommentare eller folk der gik ind i hende før hun sikkert ville flå hovedet af dem. Bogstaveligtalt. Hun kiggede bare irriteret på Kuuma "Skal vi ikke bare sige, at jeg kunne flå hovedet af stort set alle der nærmede mig" hun havde godt lagt mærke til, at hun var stort set den eneste kvinde som var inde på denne kro. Det var hun så og sige også ligeglad med, men der var en ting som irriterede hende og det var, at de andre mænd ikke kunne holde øjnene for sig selv. Hun var nød til og beherske sig for ikke og ryge i totterne på dem. Hun kiggede på Kuuma med et undrende blik da han nævnte noget om pitfight. Hvad var det egentlig? Hun havde aldrig i sit liv hørt det ord før så det undrede hende en del "Hvad er det der pitfight? For noget?" hun havde regnet ud det var noget med og slås og penge, men hvad det helt præcist var kunne hun ikke helt klar over. Der gik kort tid, før en anden stor fyr der virkede til og være meget stærk klappede hende på røven. Det var som havde nogen sat ild til en bombe og vreden blussede op i hende. Hun sprang på fyren som var han en lille ispind der kunne knække af ingenting. Hun knurrede rasendt af fyren og var tæt på og brække hans nakke. Fyren kunne ikke gøre noget da Luce havde låst ham fast med sine ben. Hun hørte nogle enkelte gisp rundt omkring. De var åbenbart ikke van til, at en som hende der så så lille og spinkel ud og virkede som en sød pige kunne tænde så hurtigt af og være tæt på og slå denne fyr ihjel.

Han kunne fornemme hun var i virkelig dårligt humør, men det rørte ham ikke specielt, han så bare roligt på hende, imens han havde bemærket at hun stort set var den eneste kvinde og mændene havde svært ved og holde øjnene fra hende og Kuuma rejste sig op for at brøle højt.
''kan i så holde jeres uforskammede øjne for jer selv, VAR!?''
nogle kiggede hurtigt væk, andre stirrede bare vredt på ham, han havde dog bemærket hende's undrende blik og hørte hende da hun spurgte hvad pitfights var, og han svarede blidt efter og have sat sig ned.
''det er arena kampe, bare uden regler, alle kneb gælder, så dræber du din modstander, så det bare bad luck for ham eller hende, og så får man nogle penge af pit mesteren, afhængig af en's modstander, men da gode penge og tjene, hvis man altså overlever, hehe''
han grinte muntert ved tanken om kamp og død, han bemærkede dog den store fyr, ikke nær så stor som ham selv, men dog en kleppert og tænkte ''stakkels fyr'', da han så Luce flyve på den store fyr, og Kuuma rullede med øjnene da han så den store mand ligge ned, lagt i lås af Luce og han bukkede sig ned og sagde til manden.
''hvor dum føler du dig lige nu?''
han rettede sig op for og drikke en tår af sin sodavand, imens han så på Luce og nikkede venligt til hende imens han roligt så på sine våben brødre som heppede på Luce at hun skulle dræbe manden.

Hun havde lukket af for alt og alle. Meget kunne man sige om Luce efter alt det hun havde været igennem, men svag vidste hun ingen tegn på længere. Ihvertfald ikke når man så hende vred. Hun hørte kun på skriget af smerter fra fyren hun holdt nede resten havde hun lukket ude. Hvis man så hende i øjnene ville man nemt se, at hun ville dræbe ham selvom han sagde undskyld og det hele til hende. Hun knurrede vredt af ham "Er jeg bare en spinkel tøs du tror er svag?!" hun nærmest råbte det i hovedet på ham imens hun pressede hans hoved helt til den anden side. Der skulle ikke meget til før hans nakke ville brække. Hun kiggede vredt rundt på de andre mænd som stod og kiggede på hende med åbne og forbavsede mund. De havde alle troet, at Luce bare var svag og spinkel og ikke kunne gøre en flue fortræd, men de havde taget fejl. Hun vred fyrens hals om flere gange selvom nakken havde sagt knæk og var brækket kørte hun den rundt i noget tid. Hun vred hovedet af fyrens krop og smed hovedet til siden som landede midt på arenaen, hvor 2 mænd var igang med og kæmpe, men var stoppet da de opdagede hovedet og var sprunget til siden af ren forskrækkelse. Hun kiggede vredt rundt "Er der flere som skal samme vej som ham?!" Hun knurrede det ud til resten af mandemængden.

Han sad roligt og så på Luce kværke livet ud af manden, han vidste osse at Luce ville dræbe manden, dog havde han selv været uden om det, han drak bare af sin sodavand, imens han roligt så på Luce imens han nød at se manden dø, han så roligt på hende da hun havde vredet han's hoved af, han bemærkede osse hovedet ryge over i arenaen hvor da kom forskrækket udbrud, han så bare på Luce imens han roligt så på hende og sagde blidt.
''hvad med og tage en kamp i arenaen? komme af med noget vrede, og få tjent penge oven i hatten? du skal dog betale for og tilmelde dig så her, men husk, da ingen regler så længe du står i arenaen, altså de 7.5/7.5 meter i ringen''
han tog en ret lille pose frem og lagde på bordet, den raslede som tegn på da var diamanter inde i den, han så roligt på hende om hun ville kæmpe eller ej, imens han tog en tår af sin sodavand, og smilede til hende da hun udfordrede alle i rummet til og sige hun var svag, han kunne godt lide hende, ikke lide lide hende, men han syntes godt om hende.

Hun var ligeglad med om der var nogen som ville angribe hende pga hun havde slået en af deres venner ihjel, men det måtte de fandme acceptere. Han dummede sig ergo det var hans egen skyld, at han endte med og dø. Dog var hun ikke den som ville dræbe folk og hun vidste, at hun ville komme til og fortryde det hun havde gjort når hun var blevet rolig igen. Hun rejste sig fra manden og sparkede hans krop væk fra hende. Hun gik hen og satte sig overfor Kuuma. Hun tænkte lidt over det han fortalte og og tilbød hende, men hun vidste ikke helt om hun ville kunne holde tanken ud efter. Hun havde allerede en masse folks død på hendes sind, men der havde dog været grunde til de fleste dog var der også ulykker og sådanne nogle som nu, hvor hun havde dræbt nogen i vrede "Ved ikke helt. Desuden tror jeg squ ikke på, at nogen vil kæmpe mod en pige. Det ødelægger jo deres selvværd, hvis de taber og stadig lever" hun trak let på skuldrene, men desuden var hun også ligeglad med, hvordan de ville have det. Så skulle de have levet hendes liv så vidste folk også, hvorfor hun var blevet sådan som hun var. Det mindede hende om, hvad det var hun havde set i Rafaels varsler. Hans minder. Han var blevet ond pga det der var sket ham. Han havde også været en godhjertet sjæl som hun var og nu var han en meget ond og magtfuld mand. Hun var tæt på og følge hans fodspor.

Han sad bare roligt og drak af sin sodavand, kunne tydeligt fornemme hende's vrede imens han roligt drak videre, men han trak på skuldrende af den døde, han var selv uden om det, og hvis han's venner kom, jamen så havde Kuuma sku osse venner med, så han sad bare roligt og så på Luce da hun sparkede han's krop væk, han vidste ikke hvad da plaget Luce, om det var kamp eller muligheden for at slå nogen ihjel vidste han ikke, han var endelig ligeglad med hvem han dræbte, osse konsikvenserne, da det raget ham en papfjer, men han lyttede dog til hende og svarede venligt.
''tja jeg ved det heller ikke, men hvis du er usikker på hvordan du har det med deres selvværd, så dræber du dem, så simpelt er det?''
han lød lidt ligeglad ved at slå ihjel, men han sad bare roligt og så på hende trekke på skulderne og han smilede til hende og spurgte.
''skal du kæmpe eller?''
han lød venlig, ikke pressende, ubehalig, bare simpel venlig nysgerrighed, imens han roligt så hende i øjnene, han drak resten af sin sodavand, og rejste sig, gik over med kruset og satte dig på bar disken, gik tilbage igen og satte sig ned, for at se på Luce igen.

Hun sad og tænkte lidt over det om hun skulle bruge sin vrede på og kæmpe imod disse fyre og så dræbe dem derefter for så slap hun for og tænke på deres selvværd derefter. Hun ville nok få det skidt med det bagefter, men det var sådanset ligemeget. Hun trak så let på skuldrene "Fint giver det squ en chance, men lover ikke for om jeg bliver for voldsom og går i form for det er stadig ukontrollabel når jeg er meget vred" man kunne stadig høre på hendes stemme, at hun var vred. Hun tog den lille læder pose som han havde smidt på bordet til hende og gik op for og tilmelde sig. I starten troede han ikke helt på, at hun ville klare den og grinte lidt af hende, men det fik bare hendes vrede til og stige endnu mere end det allerede var og da manden så, at hun mente det alvorligt lod han hende så få lov til og kæmpe imod disse fyre. Hun kom tilbage efter lidt tid og satte sig foran Kuuma og tog en tår af den sodavand Kuuma havde købt til hende.

Han sad roligt og så Luce overveje det, han nikkede venligt til hende og gik op for og hente et krus kold øl, for at gå over og sætte sig igen, han ville ikke presse på, så han sad bare og drak sin øl, da han bemærkede at Luce trak let på skulderne, og sagde det var fint nok hun ville give det en chance, han nikkede dog bare og svarede venligt.
''det er op til dig selv, da ingen regler, så længe du er i arenaen''
han lød rolig og venlig, imens han kunne høre hun stadig var vred, han så hende tage den lille læderpose og gå op for og tilmelde sig, han så dog fyren grine af hende, og han rystede på hovedet, havde mere ondt af manden, end af Luce, så vel som de andre kæmpere i rummet, han slappede dog af da hun fik lov til at kæmpe og kom tilbage efter lidt tid, og satte sig foran ham, for at drikke en tår af hende's sodavand, han smilte bare roligt og sagde venligt.
''vær nu søde ved dem, ikke Luce?''
han lød bare munter og venlig, ikke hånlig, bare en da var i godt humør.

Hun kunne haft dræbt fyren der ikke ville lade hende kæmpe i starten. Dette var bare ikke dagen man skulle gøre grin med hende eller træde forkert. Hun kiggede hen imod liget fra fyren hun havde dræbt det manglede hovedet. Han havde trådt forkert ved bare og røre hende og det var nok til, at hun ønskede ham død. Hun mærkede hvordan vreden der kom fra Rafael strømmede rundt i hendes krop som om alt den vrede blev teleporteret fra ham til hende, men det var ikke sådan det var hendes vrede over hvad han havde gjort hende der styrede det hele. Hun kiggede blot på Kuuma da han sagde hun skulle være søde imod dem. Troede han selv på den? "Det kan jeg ikke love" Hun kiggede rundt i lokalet og så på de forskellige fyre der ventede på at det var deres tur oppe i arenaen. Hvem af disse fyre skulle hun måske kæmpe imod? Hvor mange ville egentlig kæmpe imod hende da hun var en kvinde og ikke en mand lige som dem?

Han sad roligt og så på Luce, han vidste hun ikke ville gå let på dem, han vidste osse det ikke var dagen man ikke skulle træde forkert ved, men han nikkede bare venligt til hende, mest for og formilde hende, han hørte hende dog sige han ikke skulle regne med hun ville være sød ved dem, og det havde han heller ikke rigtig regnet med, mest fordi hun havde den der monster sure aura over sig, men han svarede venligt og ærligt.
''havde heller ikke regnet med du ville gå let på dem''
han lød venlig, imens han drak af sin øl, han så hende dog kigge rundt, nok for og vurdere tingene, men han skævede over imod manden da kaldte Luce op til kamp, imod en lav senet fyr, som sprang ned i arenaen, og stod allerede klar, han så roligt på Luce og sagde venligt.
''værsgo, din første kamp, held og lykke ik?''
han lød høflig og venlig imens han roligt smilede til hende, og drak en tår mere af sin øl.

Hun ignorede sådanset det som Kuuma sagde. For det rørte hende ikke rigtigt og det formildede hende overhovedet ikke. Hun var ikke en gang spændt på hvad der ville ske under kampen. Hun ventede blot på og finde ud af, hvem modstanderen var som hun ville komme op imod. Hun hørte sit navn blive råbt op. *Stakkels fyr han kommer til og bære sine arme og ben i et klæde hvis han så meget som rør mig eller håner mig* tænkte hun. Hun skævede til Kuuma og trak let på skuldrene. Hun rejste sig op og sprang op på arenaen og kiggede på den lille fyr hun skulle kæmpe imod. Hun stod med armene hængende i siden og kiggede bare dumt på fyren. Hun ville lade ham tage det første skridt. Hun kiggede undersøgende på fyren. Han så temmelig stærk ud og alligevel meget lille. Enten lidt mindre end hende eller på samme størrelse som hende. Hun lagde sit hoved let på skrå "Du starter bare, hvis du tør" man kunne godt se på hende hun stadig var sur og man kunne nemt fornemme det i hendes stemme.

Han bemærkede hun ignorede det han sagde, og han klukkede bare muntert, han sad bare og drak af sin øl, imens han roligt så hun tog den med ro, hun var trænet godt, kamp mæssigt, imens han roligt drak sin øl, han hørte Luce's navn blive råbt op, han så hende kigge undersøgende på sin modstander, og han grinte muntert, imens han ville se til imens Luce nakkede den uheldige fyr, han så hende gå der op og hoppe ned i arenaen, imens han hørte folk juble, mest på fyren, men Kuuma's våben brødre heppede på Luce, imens de hørte Luce sige at han starter, og det gjorde han ved og løbe imod hende for og sparke imod hende's knæ ( rammer han? ), for efter at slå imod hende's ribben med en knytnæve ( rammer han? ).

Hun stod bare roligt og ventede. Hun var blevet trænet af Sakref og Rafael igennem tiden. Rafael til og dræbe og Sakref til og styre sin vrede til et våben så det blev kombineret af det Rafael havde lært hende. Det er nærmest det rene våben der var blevet lavet ud af hende. Hun blev mere og mere irriteret over, at folk råbte af ham hun var imod. *De skal nok få en lille del af ham hver!* tænkte hun. Hun kiggede lidt på fyren hun var imod komme løbende imod hende. Hun dukkede sig og gik væk fra ham. Han ramte hende overhovedet ikke for hun var væk lige pludselig fra synet af ham. Hun tog fat i hans arme og pressede dem om på hans ryg. "Sig bebe" hendes stemme var kold og kynisk samtidig med, at hendes vrede voksede op i hende.

Han så at luce åbenbart brugte sin vrede sin våben, det er en god kamp metode, men en dårlig taktik fordi man mister overblikket, som kan koste en livet, han så dog roligt til imens han smilede muntert, da han kunne se at folk heppede på manden, irriterede hende, men han tog den med ro imens han så på, og så han's våben brødre heppe på Luce, han så fyren løbe imod Luce, for at hun dukker sig, han bemærkede osse Luce bevæge sig, han så hende osse tage fat i ham, han hørte dog ikke hvad hun sagde, men han vidste det var en dum taktik, og han fik ret da fyren sparkede bagud og ramte Luce i æggestokken ved og løfte benet frem og bøje knæet for at sparke bagud, og han så roligt på Luce for og se hvordan hun reagerede på det.

Hun var meget vred og hun vidste godt, at dette kunne ende helt galt. Hun var sådanset også ligeglad der var blot en ting som irriterede hende og det var fyren hun kæmpede imod. Han troede, at han var stærkere end han egentlig var og det skulle hun bare pille af ham. Hun mistede fokuset et kort sekund da hun mærkede, at han sparkede hende tæt ved æggestokkene. Hun tyrrede ham væk og stirrede vredt ned i jorden et øjeblik. Hun begyndte og ryste voldsomt. Vreden voksede i hende som var det en flamme der kun blev større og større. Hun skreg op da hun mærkede hendes krop vokse. Man kunne høre hvordan hendes knogler brækkede og vred sig under forvandlingen. Hendes hals blev længere og en stor dragehale voksede frem. Hendes skrig blev til et brøl og hendes hoved var blevet meget større og havde fået en drageform. Hun fyldede det meste af lokalet og nogle enkelte mænd blev skubbet væk af hendes hale. Der voksede nogle store vinger frem fra hendes ryg og hendes skæld var samme farve som hendes hudfarve var når hun var i menneskeform. Hun kiggede på fyren med et vredt blik. Hun bed sig fast i hans arm og rystede ham rundt.

Han kunne se hun var meget vred, og han's våben brødre var blevet stille selv om de fleste stadig heppede på manden da kæmpede imod Luce, og Kuuma rystede på hovedet og gjorde tegn med fingrende at de skulle trække sig tilbage, og de fulgte lydigt med ham, imens han bemærkede manden sparke luce i æggestokken, og Kuuma sagde stille til sine våben brødre at de skulle få fart på, han kunne høre de forvirrede udbrud, og snakken om at Luce rystede, han stak i løb da han kunne fornemme det ville blive hedt nu, bogstavligtalt og han hørte hysteriet af folk da råbte, og han hørte fyren brøle op af smerte, enten fordi hun havde slået ham med halen, bidt ham, han vidste det ikke, han var ude af baren, imens han skævede om på den, ventende med sine våben brødre.

Hun rystede voldsomt fyren rundt og endte med og stå tilbage med hans arm i munden og fyren var fløjet hen imod en af væggene. Alt det som stod inde i lokalet var væltet og gået i stykker. Folk der havde stået tæt på hende var blevet skadet ved og blive ramt af hendes vinger, hale eller hoved. Hun gik bed vredt i fyrens arm der var flået af ham. Man kunne høre hvordan hans knogler i armen blev brækket og knust til mel. Hun vendte sig besværligt rundt imod fyren igen og bad imod hans hals og ramte. Hun svingede sit hoved rundt som var det en lase der blev svunget rundt. Hun mærkede noget blod flyde ned af hendes hoved og hals og noget andet blod der fløj imod hende. Det var mandens krop der var blevet flået af fyrens hoved. Hun spyttede hovedet ud og trampede på det til det var helt fladt og knust. Hun lagde sine vinger tæt ind til kroppen og fik mast sig ud af døren. Der kom nogle enkelte revner i muren, men det lykkedes hende og komme ud. Hun kiggede rundt efter Kuuma og gik hen til ham da hun fik øje på ham. Hele hendes krop var indsmurt i mandens blod.

Kuuma havde intet set af det da var sket der inde, men havde hørt råben, skrigeri, hyleri, trampen, brølen af smerte, og ved guder hvad han ikke havde hørt og da han så Luce komme ud, da bukkede han blidt for hende med et smil, og sagde venligt.
''hey Luce, jeg kan se du vandt, skal vi hente din belønning?''
Kuuma nikkede til sine våben brødre som gik der ind, og begyndte og røve folk, dog lidt nervøse for Luce, da de gik forbi, de tog så meget af værdi de kunne finde af ædelstene, penge, smykker, alt de kunne finde, og kom tilbage med det gode udbytte, Kuuma havde set på Luce imens, blodet på hende's skæl, så vel som på hende generalt, og spurgte venligt, mest for og være høflig.
''vil du have en jakke, hvis du skifter tilbage, så du ikke er nøgen, eller hvad, eller skal vi bare tørre blodet af?, vil du forresten havde noget af bytte, udover din belønning for kampen?''
Kuuma lød rolig og venlig, imens han's våben brødre lagde alle værdi genstandene i en sæk, ikke ret stor, men da var meget værdi, imens de så på Luce.

Hun kiggede blot ned på dem. De var meget lille i forhold til hende. Hun lagde sig ned med et brag så jorden rystede under hende. Hun lå ovenpå sine ben så man næsten ikke kunne se dem og hendes vinger lå stadig imod hendes krop. Hun kunne godt mærke de skræmte blikke der var fanget på hende rundt omkring. Hun nikkede til Kuuma da han spurgte om de skulle hente hendes bellønning. Hun kunne ikke ligefrem selv gå derind nu, hvor hun var i sin drageform og hun nægtede fuldt ud og skifte tilbage i sin menneskelige skikkelse da hun ikke ville være nøgen foran alle disse folk. Hun rystede lidt på sin krop da Kuumas våbenbrødre gik forbi hende. De fik lidt blod udover sig, men ikke så meget. Hun lå lidt og tænkte over det "Bare tør blodet af for først og jo tak vil jeg da gerne hvis det er. Forresten hvor skal i egentlig hen nu?" hun talte til Kuuma gennem sine tanker. Det var kun Kuuma som kunne høre hende eftersom hendes stemme var inde i hendes hoved. Hun var heldig, at hun kunne kommunikere på den måde naturligt når hun var i sin drageform for ellers skulle hun til og lære, hvordan man kommunikerede blot med sin krop og det var lidt svært eftersom hun var så stor og klodset i sin drageform.

Kuuma stod roligt og smilede til Luce da hun så på dem, og han klukkede muntert da hun lagde sig ned med et brag, med benene inde under sig, og vingerne tæt inde til kroppen, Kuuma vidste dog hun ikke ville skifte form, fordi hun ville være nøgen og det kunne han godt se, han vidste hun heller ikke selv kunne hente belønningen og mere til, han havde osse set de skræmte blikke på Luce, men det generede ham ikke, han kaldte på en af sine våben brødre som nikkede efter at have fået nogle info og han løb i hurtig fart imod et hus længere væk.
Han vidste osse hun ikke kunne gå der ind, men han havde osse set hende ikke til ham, og han havde sendt sine våben brødre ind udover en, og han så hende ryste blod af, som ramte han's våben brødre, det så dog ikke ud til og genere dem, Kuuma hørte hende i sine tanker og svarede roligt.
''helt iorden, det begynder jeg på, og bare iorden, vi fordeler det lige ud til alle, du får dog lidt mere da det din kamp, og vi skal ud med nogle af delingerne fra lejesoldater gruppen, og vise nogle folk at det en dum ide og genere mig og mine våben brødre''
han trak på skulderne, gik ind i den ødelagte bar ting, hentede nogle håndklæder som han delte ud blandt sine våben brødre som begyndte og tørre Luce for blod, imens en anden begyndte og dele bunkerne op, selv om det var tydeligt at der var en bunke da var større end de andres, som var til Luce.
manden Kuuma havde sendt afsted kom tilbage med lidt over 70 stykker, alle sammen i kamp udstyr i medium størrelse og med lette våben som SMG våben og nogle enkelte med kam riffler, og de stod roligt og ventede imens Kuuma tørrede Luce færdig for blod og så roligt på sit arbejde og nikkede tilfreds for at gå over og tage den mindste bunke, og de andre tage deres bunker, de gik så roligt ud blandt folkene og delte ud så alle fik en lille smule, og Luce's bunke var blevet tilbage, som så rimelig værdifuld ud, da der lå en halvkæde i sølv, nogle guld ringe, enkelte med sten i, nogle ædelsetene, forude en del sedler og nogle få mønter, nogle enkelte diamanter og rubiner.

Hun lå bare stille på jorden og undrede sig over, hvor fyren skulle hen som var løbet med fuld fart hen imod et hus der var lidt væk fra dem. Hun lagde dog sit hoved på jorden og kiggede op på Kuuma der bare kommanderede rundt med sine våbenbrødre. Hun forstod ikke helt meningen med det de gjorde, men hun havde heller ikke i tankerne og spørge for der ragede sådanset ikke hende. Hun nikkede kort til det han fortalte da hun ikke ville til og bruge sin tanke kommunikation som ellers var en gd ting hun havde opdaget. Hun kiggede på Kuuma der var gået ind efter nogle håndklæder til og tørre blodet af hende med. Hun spredte sine vinger ud så hele hendes krop kunne blive ren for blod. Hun ramte nogle enkelte af våbenbrødrene med sine vinger så de faldt omkuld. Hun kiggede om på dem og vendte øjne af dem. De burde vide det kunne være farligt og være for tæt på en drage det sagde sig selv. Hun lagde sit hoved på jorden igen og kiggede på bunken der var tilbage på jorden. Hun undrede sig dog en del over, hvordan hun skulle få sin del med sig da hun ikke lige havde chancen for og bære det eller noget.

Han kunne se hun undrede sig over hvor han skulle hen, men kommenterede intet, han bad sine folk begynde og sprede sig og de forsvandt igen, han så osse da hun nikkede til ham da han var færdig med og snakke, efter han havde hentet håndklæder, tørrede Luce's vinger rene for blod, og tørrede hende's mund og kæbe rent for blod, og han havde osse set da hun havde skubbet sine vinger ud og ramt han's våben brødre, men de kendte risikoen, og det så ikke ud til og genere dem, han klukkede muntert og de grinte muntert med, imens de tørrede hende's vinger, meget forsigtigt, og da han tjekkede om da var mere blod, nikkede han tilfreds, og han bad dem gå om bag ham, og han så hende kigge undrende på bunken og han svarede venligt.
''da værdi i kamp som du kan se hehe''
han så munter og glad ud, imens han tilfreds betragtede sin tørre kunst med et venligt ansigt.