just my luck (Duncan)

Tid: 14.00
Sted: markedet
Omgivelser: handlende væsner
Vejr: sol
Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Det var en varm dag og lillith var ikke sikker på hvad hun skulle lave, intet var sket i flere timer, ingen i den lille by havde haft brug for hjælp, og som det var nu havde hun intet at lave.
Hun sparkede til en sten som lå midt på gaden. Det blev hurtigt hendes egen lille leg, at sparke stenen et kort stykke for så at sparke til den igen, hvis denne handling ikke viste den kedsomhed hun følte, så vidste hun ikke hvad ville.
”Flyt dem frøken” hun kiggede op på den stemme der talte, en gammel mand sad på en kærre som blev trukket af en okse, hun havde ondt af det stakkels dyr som måtte slæbe på denne mand og alle hans ting, men som det væsen hun var, gik hun ind til siden og efterlod sin sten på vejen.
Som hun kom tilbage til virkeligheden og ikke længere gik i sin egen verden, så hun hvor hun var endt hende, markedet af alle steder. Væsner gik rundt imellem boderne og købte hvad end de skulle have, en gadekunstner eller to stod og prøvede at fange folks opmærksomhed ved at jonglere. *Måske jeg skal gøre lige som dem* hun overvejde det et sekund, en hver mønt talte, selv hvis hun skulle tjene den ved at optræde. Hun stillede sig lidt ind til siden inden hun begyndte at synge med en ren klar stemme
”And she danced through the wood
Like a gypsy girl should,
And she laughed in the face of the fire
Under the black velvet skies
With the moon in her eyes,
Head held high, tambourine held higher.

And she laughed at the fools
Who played by the rules
And she wondered just what would have been,
If she set them all free
Into her fantasy.
Free to dance through the woods again.

A dangerous game
To know her name,
She was wild, she was free
She was calling to me,
Sister Gypsy we're one and the same.”

Enkelte væsner lagde en mønt eller to foran hende, men ikke nok til at hun kunne bruge det til det store, måske et måltid mad, men ikke andet.

på: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Duncan gik roligt gennem markedet han ledte efter nogle specielle cigarer, nogle man kun kunne finde på dette marked, men det var ikke ofte boden havde dem, og hvis de havde dem, ville ingen vide det medmindre de kendte en, eller den person der havde givet tippet om det.
Roligt gik han søgende rundt mellem boderne for at finde boden. endelig fandt han den og det tog kun et øjeblik da han bad om at få den afleveret hjemme hos sig når mørket var faldet på. Roligt gik han videre, bare for at bruge lidt tid, måske finde et par kvinder.
Han gik roligt forbi en gadesanger men tog så et par skridt tilbage og kastede en håndfuld mønter ned til hende" En ung smuk kvinde som Dem burde ikke stå her og synge for penge"han sagde det roligt med en dyb stemme, mange ville kalde mystisk og med et roligt ansigt, der var tiltrækkende og charmerende uden smil, i hvert fald ikke om læberne, men hans øjne kunne smile lige så meget som hans læber, især et kækt charmerende smil. nogle ville bare kalde det et glimt i øjet, men så ville de være forkert på den"Deres stemme er yderst køn, hvorfor bliver De ikke til noget mere end dette?"hans dybe ru stemme var charmerende.

Hun smillede til den fremmede mand, toppede sin sang da manden begyndte at tale. ”Jeg har intet andet at lave sir” hun kunne lige så godt fortælle sandheden. Hun flyttede lidt på sig, så hendes ben stod lettere spredte og den højre håns kom til a ligge imod hendes venstre albue, stillingen fik hende til at se uskyldig ud. ”Jeg er slet ikke sanger, så det her er udelukkende ekstra lommepenge” en mild tone var i hendes stemme, selvom det havde været en dag uden det store at lave, var hun stadig glad. En lille latter kom over hendes læber da hun indså hvor meget hendes ord ville kunne blive misforstået.
Hun lod hovedet falde lidt på skrå inden hun sendte ham et kækt smil der afslørede en smule af hendes hvide tænder. ”Giver du altid komplimenter til piger som står og synger?” hun satte sig på hug for at samle de penge op, som både ham og andre havde kastet, ikke mange, men mere end hun ville have fået ved ikke at lave noget ”Tak skal de have sir” han var den som havde kastet mest til hende igennem det lille stykke tid hun havde stået og sunget