En sirene, en shapeshifter og en dæmon. Hvordan vil det ende? - BigBaloo & Abaddon.

Kuuma trampede igennem gå gaden, flankeret af en kamp deling på 40 mand af sine lejesoldater våben brødre, de var ikke veteran soldater som dem fra han's gamle regiment, men de var hårde mænd, og han var stolte af dem han havde taget med, nogle vampyre, varulve, enkelte dæmoner, og nogle shapeshifters, Kuuma og han's våbenbrødre bar alle sammen sorte militær støvler, sort kamp jakke med en hvid Tshirt inde under, sorte militær bukser, en sort elefant hue med en åbning ved øjnene så de stadig kunne se, sorte fingerløse læderhandsker, og en skud sikker vest udover deres kamp jakke, forude en hjelm spændt fast, alle sammen var bevæbnet med tunge kamp riffler som Ak47 gevære, M16 enkelte, nogle med Mk14 riffler, og enkelte osse med enfield Em-2 der i blandt Kuuma og osse han's trofaste Strike One 357Sig silver bullet ved han's talje og han's tunge silver combat daggert i et hylster ved brystet som de alle sammen bar, og deres våben direkte lugtede af sølv patroner, hvor da er ingraveret et kors på hver patron, lang tid's arbejde, men meget godt til deres våben, og han trampede rundt om hjørnet for og se opdage en ukendt kvinde i læderjakke, og hun gik nok og tænkte på noget, da hun lige pludselig vendte sig om og sagde vis dig, Kuuma vidste ikke om det var til ham eller hvad det var, men han sagde lige ud, høfligt, dog neutralt.
''vi har ikke gemt os, og hvis du mener vores masker, så glem det, men er du nervøs, siden du så brat vender dig om?''
han lød stadig høflig, neutral, imens han stille og roligt holdt om sin Enfield Em-2, imens han's våben brødre disiplineret stod ret bag ham, som proffesionelle soldater, med deres geværer i ret stillig, dog så de årvågne ud, klar til og skyde på alt da så meget som opførte sig fjendeligt.

Ding.. ding.. ding .. De små glass kugler fløj en for en ned i den skraldet og tomme mad dåse, og med et munter og barnligt smil sad en lille pige på ikke mere end ni, og lod sine spinkle og svagt udsende ben slå blidt mod husmuren mens hun sad med sin numse på hustaget og benene hængende udover.
En lille melodi bliv nønnet af hendes sommer-egn søde og bløde stemme, og intet omkring hende eller nede på gaden under hende intraseret hende, for hun sad i sin egen lille verden mens hun kastet med glass kugler, og hendes øjne afspejlet et glans af fantasi, som var hun i drømmeland men på samme tid lys vågen.
Pluselig fik folkene på gaden den lille pige på hustaget´s opmærksomhed, og hun kigget ned fra siden for at se 42 personer der stod stille i et øjeblik for at føre en samtale. Pigen hoppet livligt op af sin stilling, og løb med sine små ben mod sin reb stie, og da hun endelig efter nogen tunge anstrænget vejrtrækninger, som dog virket falske og ikke som om hun var oprigtig forpustet, kom hun ned på gaden ved hjælp af stien.
Pigen så de store og skræmmende mænd, men med hvad der virket som en barnlig ufortåelse på sin omverden, anderkendte hun ikke de var farlige, og tog en indkøbspose af plastik over hoved, og med et glad hop på stedet mens hun prikket to huller til sine øjne i posen, løb hun hen til manden der snakket (Kuuma) og trak ham i buksebenet, og fordi alle mændene havde en elefant hue på, og den barnlige og uskyldige måde hun spurgte på, skulle man tror hun troet det var en kostume/hovedbeklædnings fest, og med en lille piges charme af nuttethed, og intet mente ondt, sagde hun "Må jeg være med?" sagde den lille niårige pige med en plastik pose over hoved mens hun peget på en af Kuumas mænds elefant huer, som et barn der spurgte et andet om hun måtte være med til at lege. Hun stod spændt, og nysgerrigt på mandens svar.

Og så lige pludselig var der 41 mænd foran hende. *Øøøhhh... Hvordan i alverden..?* Tydeligvis var sirenen forvirret, hvorfor havde de sådan nogle huer på? De var tungt bevæbnet... Hun trådte et skridt væk fra dem, hun følte sig langtfra tryg lige nu. Hendes øjne søgte efter en der havde sit ansigt fremme.. ingen? Øv. Hun sank en klump, rankede sig og ville ønske hun var en der selv havde våben. "Jeg er ikke nervøs, men at 41 mænd render rundt med elefanthuer og har våben, er ikke specielt betryggende." SAgde hun og lagde armene over kors.
Så kom der en lille pige med en plastikpose på over hovedet med to huller ved øjnene. Hun rynkede på panden. Mange ville mene det var var mega nuttet! Rebecca mente bare det var sært og undrede sig over hvorfor en lille pige var alene i gaderne om natten? Hun ventede på fyrens reaktion..

//Kreasvigt, sorry! D:

Kuuma stod roligt og så på kvinden foran sig, han hørte hende så vel som hørte forvirringen i hende's stemme, og han svarede roligt, som om det var et spørgsmål.
''det er farlige tider, og så må man gøre hvad man kan for at forsvare sig selv imod alle former for fare, zombier, eller kriminelle da byen jo er overfyldt, og så må man være klar til og dræbe, hvis nogen vil dræbe en først, det gammel logistik, dræb eller blev dræbt, hehe''
da han grinte, begyndte alle han's folk at grine, som om tanken om at dræbe eller blive dræbt, enten glædet dem eller morrede dem, men i deres tilfælde, begge dele, og han sænkede sit våben så det peget imod jorden, for og virke mindre truende, dog hørte han hende og trak på skulderne og svarede roligt.
''det er kun en lille deling af mine folk, vi er mange flere, men det er jo altid cool nok, masser af plads, når man skaber plads, hvis du forstår? og tja nok er det ikke betryggende, men det er vel lige så betryggende som zombierne der ude? hahaha''
han klappede sit våben da han sagde det med og skabe mere plads, og han klukkede muntert, imens han så på hende, og han lød helt rolig, som om zombierne ikke raget ham to potter pis, og han grinte bare men stoppede med og grine da der pludselig stod en lille pige, og en af han's folk så ud til og skulle springe på hende, da han trodet det var en mulig angriber men stoppede i næsten samme sekund, da han så det var en lille pige og han trådte tilbage i geledet, han's folk så vagtsomt på kvinden og den lille pige, selv om Kuuma selv så rolig ud, dog svarede han pigen høfligt.
''beklager, Misha, men det kan du ikke, har du ikke en mor og far?''
han lød ikke uforskammet eller flabet, bare som en høflig fyr da ville være flink over for en lille pige, og han rejste sig op igen, så på kvinden og den lille pige, han hævede sit øjenbryn bag masken og rystede så let på hovedet, han sagde noget til sine folk på et ukendt tungemål, og de svarede med klukken og små grineri og de så afslappet ud, selv om deres øjne stadig var vagtsomme, med et skær i deres øjne, som kamp erfarne hunde da var parat til kamp, altid parat til kamp.

Den lille pige begyndte at vippe frem og tilbage på sine tær, og undret sig lidt hvorfor han kaldte hende misha, men hun tog bare opgivende og trist med bevægende underlæbe, og hundehvalpe øjne kigget hun nuttet og undskyldende på Kuuma, som en lille pige der lige havde fået at vide hun ikke måtte få fredags slik på en torsdag, og nu sagde mens hun rodet nede i jorden med sin spinkle fod, og tog sin pose af hoved, og holdt den tæt indtil kroppen som var det en bamse hun havde sovet med hele sit liv, som hun var blevet bedt om at ligge fra sig "Men.. vil lege"
Hun gav sin pose til Kuuma, og sagde med et lille snøft men stadig et sukkersødt smil "Du rar, her, du må gerne lege med den" hun smilte kort inden hun så krammet sin om hans ene ben, hvorefter hun så stoppet, og gik et skridt tilbage, og som nogen havde tændt for en stikkontakt, hoppet hun kort på stedet, og reageret så endelig på hans spørgsmål "Nej Hr. Men har en store bror, men han sidst jeg så ham var derude" hun peget på den store og tygge borgmur, for at vise at han udenfor byens mure sidst hun hørte fra ham.
Pigen trak i Rebecas bukseben, og sagde sødt og nysgerrigt "Ved i hvornår han er hjemme?" hun drejet sig over mod Kuuma igen, og så på hans våben, ... som om hun først havde tænkt over det nu.. også sprugte hun endnu mere nysgerrig "Er du ond?" hun lød ikke bange eller fornærmende, bare barndomlig nysgerrighed og nuttethed.

I Rebeccas hoved var de fyre dér sindssyge. Hun rynkede på panden, og havde lyst til at slå dem i hovedet med noget virkeligt tungt! En ildtang, måske? Eller en hammer lige på tuden? Hvordan kunne de bare stå og snakke om at dræbe som om det var en sjov leg de glædede sig til at lege?! Hun rankede sig yderligere. "I kan være lige så skræmmende - hvorfor render i rundt med våben?" 
Åh, hun blev så forvirret. Måske skulle hun bare gå? Det var da en god ide! Hun så ned på den lille pige da hun trak i Rebeccas bukseben. "Nej, desværre, søde." 
Igen ventede hun bare på fyrens svar og reaktion.

//Kreasvigt stadig D:

Kuuma så den lille pige vippe med tæerne dog så han det opgivende og trist så vel som det med hende's læber, og han blev forvirrede over hundehvalpe øjnene, og han smilede dog blidt til hende for og berolige hende, at hun ikke har gjort noget galt, han så roligt på den lille pige, imens hun rodet rundt i jorden med sin lille fod og osse havde taget posen af, og holdt den ind til sig som et stykke legetøj, og han hørte hende, og svarede så blidt.
''ja det skal da osse være plads til, men det er en farlig tid lige nu, og da skulle nødig ske dig noget, så ville nogen sikkert blive kede af det, okay, Misha?''
han lød blid og venlig, for og berolige barnet og forsikre hende at hun intet havde gjort galt, blev han gjort opmærksom på kvinden da hun rynkede panden og en af han's våben brødre prikkede ham på skulderen og han skævede op til sin våben broder, som nikkede imod kvinden og han bemærkede hende's rynkede pande så vel som han så hende ranke sig og spørge dem hvorfor de gik med våben og han svarede først pigen da hun sagde han godt måtte få hende's pose, og han tog roligt imod den og foldeden den pænt sammen og lagde den i en af sine lommer i sin kamp vest og han sagde blidt til hende.
''tak Misha, jeg skal nok lege pænt med den, og du er osse rar''
han lød blid og venlig, imens han strøg hende kort i håret, dog så han op på kvinden og tog sig lidt tid til at svare for og tænke over sit svar før han svarede ærligt.
''at være skræmmende er ikke altid udslaget for en kamp selv om det sænker moralen, så fjenden begår fejl, og at være skræmmende går ikke altid ud på et, og for lettere at kunne dræbe vores modstandere, eller fjender, kommer an på hvordan man ser på det, og våben er måske svagt i nogen's øjne, men den rigtige svaghed består osse i at vide man let kan blive dræbt af en med våben hvis man selv er uden våben, hvis situationen tillader det, selv om at dræbe bare er en stille ting i forhold til hvad våben kan bruges til, og hvis det ikke besvarede dit spørgsmål korrekt, så er det for at kunne forsvare os selv så vel som angribe for at dræbe hurtigere, så man spare tid på en lang kamp, hmm?''
han så på den lille pige igen da hun sagde hun havde en store bror og han svarede hende blidt.
''ville han så ikke blive ked af det, hvis du kom til skade, Misha?''
han lød blid og venlig, beroligende, håbet han da, og han havde osse set pigen pege ved muren, og han nikkede bare blidt den lille pige, dog så han at pigen kiggede på han's våben og han hørte hende spørge om han var ond, han svarede hende blidt.
''det kommer an på hvordan man ser som ond og ikke, om det kan måles på dem man dræber, eller dem man gør fortræd, alt kan ikke måles om godt og ondt, det kommer osse an på hvad man ser som ondt og ikke ser som ondt, men alt i alt, kan man ikke sige om man er ond eller god, det kommer an på en's eget perspektiv''
han lød blid og venlig, så på hende om hun forstod, eller hvordan hun tog det, han skævede op til kvinden osse om hvordan hun havde taget han's ord, og han rettede sig op og så roligt ned på både pigen og kvinden med et venligt glimt i øjnene.

Pigen nikkede underdanig til det lange fordrag Kuuma lavet omkring ondskab, og mest af bid hun sig bare i underlæben som en anden klasse elev der fik et fordrag af sin lære om udvidet universitet matematik, og astrofysisk. - med andre ord - hun så ud som om hun forstod tæt på intet af det.
Da han var færdig, nikkede hun roligt, småforvirret til ham, hvorefter hun sagde med en jordbær sød stemme sagde "Sååååå.. Nej?" hun kigget meget intenst på ham mens hun smilet og så ud som hun håbet på et svar kun forstod.
Den lille piges blik bliv fanget af noget et stykke væk fra Kuuma, Becca, og hans folk, da en mand i noget meget dyrt silketøj som kun en adelig ville gå i, kom gående mod dem alle sammen med sine øjne målrettet mod Kuuma, og benene i et fast tempo.
Den lille pige sagde ingenting, men tog en af sine glass kugler fra før frem fra ærmet, og meget diskret rullede den hen af jorden.

Kuglen forlod hendes spinkle hånd, og efter et par sekunders rullen, ramte den under benet på en stige, hvor der stod en maler på som var på vej ned for at flytte stigen, men da han bøjet sig lidt tilbage for at begynde sin nedgang af stigen, så bliv det forud lænet ben på stigen balanceret på kuglen, og fik hele malerens stige til at tippe bagover, som maleren ivrigt prøvet at genvinde balancen på, og i forsøget på at sørger for den ikke faldt ned på jorden, så ramte toppen af stigen over i den anden side af gaden, og der ramte det øverste trin på stigen en spand som stod i en vindueskam hvor vinduet var åben, hvilket fik spanden til at vælte ud af vinduet, og med dens tunge indhold, og fordi den var lavet af jern, hvor indholdet sat fast i bunden, og derfor ikke fløj ud da den var på vej ned i frit fald fra vinduet, og da den ramte med sin tunge vægt nede ved stålsmedens åbne butik, og da spandens vægt ramte et sværd som lå på blokken til at blive slået med smedens hammer for at blive til et rigtig sværd, fløj sværdet op og hen i luften fordi den ene side var ramt af spanden, og begyndte at bevæge sig som slog man til en blyant der lå med spidsen udover et bord, og man slog den side uden underlag, og derefter så den flyve i en halvbue. sværdet fløj rigtig hurtig, og før den skravet og ukampdygtige politiker kunne nå at flytte sig, så bliv ham ramt af sværdet lige på hans adams æble, og slog ham ihjel på stedet.
Den lille pige kigget bare stadig sødt, og syntes det var underligt Becca ikke snakket så meget.

Åh, hun blev så forvirret. Der var så megen snakken, alt for meget, der var for mange folk, til at hun kunne klare det.  Hun sagde intet, ikke engang da manden snakkede til hende. For hun kunne simpelthen ikke forstå noget som helst af det han sagde - det var kludret sammen, gav ingen mening, det var ikke engang et grundigt svar!
 Og så skete der lige pludselig en hel del andet. En mand der gik mod dem, en stige der væltede, et sværd der fløj, og manden der døde på stedet. Hun var chokeret. Hvordan pokker var det gået til? Hun så skiftevis på de 40 mænd, deres leder og den lille pige. Måske skulle hun bare gå? Det var en fin ide, bortset fra... Så gav hun op. Så var hun en lille pige.
"Hvem gjorde det?" For alt det, kunne ikke ske ved et uheld... kunne det?

//So sorry! Kreasvigt, håber der er noget i kan svare på!

Kuuma så den lille pige nikke imens han havde snakket, og han kiggede roligt på hende da hun osse så ud til ikke og forstå en brik af hvad han sagde og han klødet sig undrende i hovedet og skævede over til kvinden som så lige så forvirrede ud, så trak han på skulderne og sagde noget til sine folk og de brummede bare til svar og han så der efter på den lille pige igen da hun snakkede så vel som han bemærkede hun nikkede roligt og med en underlig sød stemme sagde nej, og han trak bare på skulderne og svarede roligt.
''det okay Misha, du finder ud af det en eller anden dag''
han så igen på kvinden som så ud til og være totalt vild ledt og han så undskylende på hende, han bemærkede så manden der gik målrettet imod ham, i fint tøj lige frem og Kuuma knækkede sine knoer efter at have hægtet sin Riffel over ryggen og vendte sig imod manden og sagde til ham.
''vil du noget, dengse?''
Kuuma's folk havde vendt sig imod manden, så de bemærkede ikke kuglen, de mærkede først da sværdet fløj ned og dræbte manden og de glodet tomt et sekund's tid eller to før de hylede af grin, som burde for en psygolog, være et tegn på de var komplet binde gale, og de stod bare og skreg af grin så tårene fløj fra deres øjne, og nogle af Kuuma's mænd lavede grimasser af den døde's ansigt som bare fik dem til og hyle højere af grin, og de så der efter på kvinden og de peget i alle mulige retninger på hinanden, da de mistænkte en af dem for og gøre det, og de så der efter sig omkring og klødet sig lidt forskelige steder, de trak så på skulderne og skreg af grin igen, og som enhver anden psygolog ville sige, at de er komplet gale.

/håber mit svar var cool nok ^^