Could you give me a drink sweetheart? -Callie-

S: Gyderne i doomsville, ikke så langt væk fra Rivers lejlighed.
V: Stjerneklar himmel. En smule koldt.
P: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] + et par sorte cowboybukser med et brunt bælte..
O: En forladt gyde, ingen væsner i nærheden, udover en vampyr der står og læner sig op af en mur..
T: Nat.

Han ventede. Ventede blot på at et bytte skulle komme forbi, så han kunne få mættet sin sult. De mørke øjne var lukket helt i, hovedet var lænet bag ud mod den kolde mur. Følelsen af det kolde metal imod baghovedet føltes behageligt. Imens han ventede, lyttede han også til sine omgivelser omkring sig. Det var jo ikke til at vide om et bytte ville forsøge at liste sig forbi ham. Kvinderne ville nok forsøge det, i frygt for at han ville voldtage dem, det skulle han dog ikke nyde af, han ønskede blot det dejlige blod i deres åre. Den anden tilfredsstillelse skulle ikke nydes på den måde. Begge parter skulle nyde det i følge ham. Ved lyden af et par fodtrin imod jorden, fik ham til at slå øjnene op og rette opmærksomheden hen imod det kommende ofre. Af duften at dømme var det en varulv, ikke det bedste blod, men hvad pokker, han var sulten. Helt afslappet gik han hen imod hende, tog ikke øjnene fra hende og loggede hende med sine bevægelser. Det med at være en vampyr var at man havde nemmere ved at logge byttet. Til at starte med gik han forbi hende, testede om hun ville finde ham interessant og kigge efter ham. Hvis hun gjorde, vidste han at hun var bidt på og hvis ikke, så skulle der andre virkemidler til..

Callie så på ham da han gik forbi sig, men hun ville ha han kunne kempe for hendes opmærksomhed og så ned i jorden, og gik afsted og slappede af og satte sig ned i jorden og smilede for sig selv og tænkte på hende meget og slapper af og ser ned i jorden og sukkede og så på jorden og ned i jorden... *hvem var han, han var da lidt nuttede* tænkte hun for sig selv...

Hun kiggede kort efter ham. Interessen for ham havde afsløret sig selv. Dog var hun klog at gå videre, hun nærmest krævede at han skulle gøre mere for den såkaldte opmærksomhed. Det fik ham bare til at smile lumsk. Han tog imod udfordringen. Man sagde altid det var forbudt at lege med maden, men hvad pokker, når maden selv blev bedt om at lege med, så kunne man da ikke rigtig gøre andet.
Han fulgte med hende længere ned af gyden. Mørket havde lagt sig, omringet hver en krog og skabt en dyster stemning. River så mørket som det perfekte sted at jage. I mørket var de fleste væsner forsvarsløse, nemmere at slå ned og finde.. Han kunne se i mørket. Derfor var han ikke bange for det, men hvorfor skulle et mørkevæsen også være bange for mørket? Det ville være det samme hvis en fisk var bange for vand. Komplet ondsvag.
Da hun satte sig ned, lænede han sig på af væggen overfor hende og skabte en øjenkontakt med hende. Måske var hun ikke det nemmeste bytte, men det gjorde det bare mere interessant. Han smilte uskyldigt til hende, foldede armene på kors. Han ventede på en reaktion fra hende..

Callie tog en bog op af taske hun smilede igen og så på sin bog og begyndte at læse og smielde han skulle klare det, hvis han skulle klare det skulle han kæmpe for hendes blod hun var ikke en god ide, hun smilede for sig selv og slapper af og ser på ham og tænker på hende, og ser ned og bed sammen..hun havde problemer med sin med en lille forbandelse...

Pludselig tog hun en bog op af sin taske, et direkte signal på at han måtte bruge de hårde skyts for at få hendes blod. Egentlig havde han heller ikke tænkt sig at hun skulle give ham det frivilligt, River var typen der tog det og lod ikke andre sige ham imod. Men, han sagde da ikke nej når folk endelig tilbød at give ham det. Han gik hen ved siden af hende, lænede sig op af væggen ved hendes side og kiggede hende nærmest over nakken, for at se hvad det var hun var i færd med at læse. Det fangede ham egentlig ikke. Han stoppede med at læse og kiggede foran sig. Som et lyn sad han pludselig foran hende, lagde hovedet på skrå og sendte hende et uskyldigt og samt charmerende smil.
*hvad læser du?* hvis hun lyttede godt efter, ville hun kunne høre spørgsmålet inde i sit hoved og hans varme stemme..

hun så overraskede å¨ham og smilede for sig selv, ''jeg læser bare omkring de forskællige racer'' sagde hun blidt, og så på ham, ''kan jeg hjælpe dig med noget'' spurte hun men opdaget det var i hans hovede hun havde hørte det hun blev en smule skræmt..

*jah, det kunne du, du kunne give mig lidt blod også er vi kvit,* denne tanke sendte han dog ikke igennem hendes hoved. Det ville være det samme som at sige til haren lige før at man skød den, jeg vil meget gerne skyde dig så jeg kan få mad, det er i orden ikke? Det kunne ikke gå og derfor sendte han ikke denne tanke igennem hende. Han rejste sig op igen, foldede armene på kors og satte hovedet en anelse på skrå. *Være ikke bange over at det er i mit hoved du kan høre min tanke, det er blot min evne,* Han startede langsomt med at gå ud af gyden. *jeg kunne vel ikke få dig til at hjælpe mig med noget herover?* Han så uskyldigt hen på hende.. Hun skulle jo nødig opdage planen om at bide hende..

hun så op på ham og vidste ikke helt om hun tur stole på ham, men gik med ham ''hvad kan jeg hjælpe med?'' spurte hun nervøst og bed sammen og tænkte på en masse, og tænkte på sin familie håber alle er okay og de ikke kommer noget, især hendes bror og hans kæreste som sådan set kun er dem hun har tilbage..

I det øjeblik hun kom hen imod ham, var han med et om bag hende og havde viklet en hånd ind i det lyse hår. Lige nu stod halsen åben for ham og han var klar til at sætte tænderne i den, medmindre hun gjorde noget for at stoppe ham. De mørke øjne blev forvandlet om til at være lige så hvide som det reneste is, et par blodåre kom frem under øjnene og sidst men ikke mindst kom de 3 centimeter lange tænder frem, som var klar til at sætte sig i Callies hud for at få noget blod. Varulve blod var ikke det bedste, det vidste han udmærket godt, men han var sulten og orkede ikke at tage ud at jage efter en engel eller shapeshifter. Det havde været uheldigt for Callie at komme forbi ham lige på dette tidspunkt.

Callie gispede hun var lammet af overraskelse det var som om han havde lammet hende på en måde hun var stiv i hele kroppen, hun vidste ikke hvad der skete det var som om hendes krop ville ha hun fik sugede blodet id af hende og slapper af og tænker på shaden hendes blod tilhørte ham.. hun var stiv i kroppen..

Hun strittede ikke imod men lod ham heller ikke direkte få det. Tvært imod stivnede hun bare som havde nogen frosset hendes krop fast til jorden. Han fortsatte med at drikke af hende, tog det han behøvede, men måtte til sidst skubbe hende væk og lade hende leve. Som sagt var varulve blod ikke det bedste. Han tørrede sig om munden med sin håndryg hvor han derefter så hen på hende med et lumsk smil. *tak for mad,* Han blinkede kækt til hende.

Callie mærkede blodet blive drukket hun greb fat i hans hals da han skubbede hende væk ''dit lille møgblodsuger'' skreg hun og kastede ham ind i væggen. hun var godt vred, ingen fik lov at drikke uden vidre det var sådan set kun shaden der måtte det..

Inden hun nåede at kaste ham ind i væggen, undveg han hendes greb ved at løbe om bag hende og bare smile lumsk udover hele hovedet. Han fandt det ret så sjovt at hun blev så vred. Det var han van til ved kvinderne, hvis han altså ikke dræbte dem i forsøget. I det mindste overlevede hun hans angreb, det kunne hun da godt være taknemmelig for ikke sandt? tanken fik ham til at smile kækt.
*rolig nu vovse, du døde jo ikke vel?* drillende satte han hovedet på skrå.

hun blev vred og vente sig om og skubbede ham mod væggen ''din lille møg blodsuger'' sagde hun vredt og hvæssede af ham ''jeg hader dem som tror de kan tage hvad de vil'' knurrede hun..-

Det at hun hvæste af ham fik ham bare til at himle med øjnene. Stadig med hendes blod i hende hans åre, brugte han den styrke han havde samlet til at skubbe hende fra sig og vende ryggen til hende. Kort kiggede han sig over skulderen. *du har ret, næste gang skal jeg nok spørge dig først,* han sendte hende et sarkastisk smil, gjorde et vink med hånden til et farvel og fortsatte ellers igennem den mørke gyde. Møg blodsuger.. hæ, det var længe siden han havde hørt den.

callie blev til sin ulv og angreb ham og bed efter ham og knurrede vredt af ham og ville faktisk gerne sårre ham..

Pludselig kunne han lugte stanken af ulv tæt på sig, det lykkedes ham dog ikke at undvige den, før den allerede var henne ved ham og snappede ud efter ham med sine massive tænder. Det lykkedes ham at skubbe kæppen væk fra sin hals, ved at have hænderne på snuden. *fjern dig fra mig!* vrissede han vredt, blottede sine egne tænder. Til sidst lykkedes det ham at skubbe hende væk, snige sig ud af grebet og rejse sig op. Han lagde an til at springe op på ryggen af hende.

hun sprang væk så han ikke kunne komme op på ryggen af hende, hun var vredt og ville ikke være nære et svin som ham.. hun så på ham, ''hvorfor er du et svin som alle andre vampyre er!'' skreg hun knurrende..

Et svin, sikke en masse grimme ord denne pige kunne formode at presse ud imellem sine læber. Ikke at det sårede ham overhovedet. Hun kunne skrige så mange forfærdelige ord som hun ville. Det rørte ham som sagt ikke. Med en robots kolde bevægelser gik han bag ud, mens de mørke, nærmest sorte øjne stirrede på hende. Uskyldigt lagde han hovedet på skrå, en af de brune lokker placerede imellem hans øjenbryn og øjne. *Er vi svin fordi vi skal have mad? Ja, jeg snød dig, men havde du måske givet mig lov til at tage dit blod? Svin, det er vores måde at æde på og jeg dræbte dig ikke, så du skulle måske lukke munden i så du ikke kaster flere ord op,* Hans sind var koldt, stolt og ingen sjæl var til at se. Hvorfor skulle han vise medfølelse, skulle han være svag og undskylde for hvad han var? Glem det!

Callie så på ham og sukkede ''alle vampyre er ens i tænker ikke på andre end jer selv'' sagde hun alvorligt og så på ham og præssede ham mod væggen hovede lidt tumpen besvimede eller noget i den stil... hun sukkede hun mente det ikke med alle ikke med Eliza eller Caroline som var elizas søster...