hope you like my music //Elena//

omgivelser: måsser af folk butikker der er oppene og masser af larm
vejre: dejlig solskrind med en dejlig lille brise man dårlig ligger mærke til
tid: eftermiddags tid ca 14:00
tøj: et par fine sorte bukser en hvid tank top også et par sorte læder sko.

han stilte sig lidt væk fra menneske mængden med hans guitar han smilte lidt "det her kommer til at blive sjovt sagde han og tog guitaren op så han var klar til at spille lidt musik nok fordi han gerne ville møde et par nye piger, så han begyndte at spille nogen melodier for at opvarme det var et stykke tid siden han havde spillet han strækte lidt fingrene engang imellem han skulle lige vænne sig til det igen. han så bare ud på menneske mængden og nogen stoppede helt op og lyttede på hans musik, han begyndte så småt at være vænnet sig til det og spillet det flydende han begyndte at nynne lidt til det. mens han gik gennem mænneske mængden og bare smilte og hilste syngende til folk, han nydt freden så han havde besluttede da han kom til en bænk og havde sat sig på den at synge en sang så han begyndte at stemme sin guitar efter lige prasis den sang han havde lyst til at syng og begyndte at synge. //synger [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] med en lidt lyser stemme//

Elena var taget ud med sin lille søn i sin ende hånd, flk kiggede på hende fordi hun gik rundt med halv engel og halv dæmon, Elena viste ikke havd fanden folk havde imod denne race, der var jo andre ligesom ham, men hvorfor ville de ikke bare tage imod ham som han er, hvad hanvde folk imod ham, han var jo bare et lille barn på 6 år, han viste jo ikke hvad der var rigtig og hvad der var forkert i denne verden, hvorfo måtte han ikke få en chance for at vokse op og få sig et narmal liv ligesom alle andre? Elena synes at hedes søn skulle være lige som de andre, men selvfølelig bestemmte hun ikke dte, hun kunne jo ikke bare sige til folk at han var noget andet, at han ikke var ligesom de andre incubuser som går rundt og knlader med piger og drenge for at få mad, hendes søn kunne spise normal mad ligesom sin mor, og han spiser ikke sjæle som incubuser normal gør, han var unik, men alligevel ikke, eller det var han ikke i andre folks øjne.

Elena gik vider med sit blik ned i jorden, imens hendes søn prøvede at lave sin egen sang, "Her er jeg, jeg er ikke som andre" Det var mmåske ikke meget som han havde fundet frem til, men det beskrev virkelig hvem han i virkeligheden er, Elena smilede lidt for at se om det ville gøre hendes søn bare lidt mere glad, men det mislykkes som det altid gør, han så væk igen for ikke at se de tårer som kom frem på drengens kind, hun mærkedehvordan hans hånd kom frem fra hendes, og hun så op og råbe til ham, "Jonas kom tilbage!" Hun sådan folk kiggede på ham og var begyndt at gå efter ham, Elena smår løb fo at komm hen til hendes søn som var alt for langt fremme, "Jonas kom tilbage" Selvfølelig hørte drenge det ikke og forsatte med at løbe, han var kommet så langt at han var løbet forbi en mand som sad og spillede, han stoppede op og satte sig ved mandens side og lyttede til hans snag.

han så en lille dreng sætte sig ved siden af ham ca efter han lige var blevet færdig med at synge denne sang, han smilte til ham og kom i tanke om en sang som han kunne synge for drengen eftersom han så lidt ked af det ud, så han stemte sin guitar ca efter denne sang og spilte lidt mens han bare nynnede til at starte med. han kigget lidt efter drengens mor men kunne ikke helt se hende men hun ledte vel efter ham så han skulle vel bare lige passe på ham så han begyndte at synge //synger denne her [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] mens han rejste sig og prøvede at få knægten til at komme ind i sangen nogen folk begyndte at følge hans rythme mens han bare sang og smilte til barnet, efter noget tid var sangen slut og han rakte sin hånd til knægten "dav knægt mit navn er James hvad er dit" sagde han med et smil mens han kiggede lidt efter hans mor men kunne stadig ikke helt få øje på hende, "hvor din mor eller er du sammen med din far knægt" sagde han mens han satte sig ned lige ved siden af ham, og bare smilte lidt. *underlig duft han har* tænkte han lidt han havde aldrig før duftet sådan en det var en særlig blandning men han vidste ikke helt hvad måske kunne hans mor fortælle ham det ellers var det nok lige meget "skal jeg lære dig lidt om at spille guitar" sagde han mens han lagde sin guitar på sit skød.

Elena så stadig rundt efter sin søn, hvordan kunne hun også miste synet af hende egen søn, hvor er hun en dårlig mor, hvad var der gået galt med hende, hun havde ham jo lige før men fordi han nok havde hørt var han løbet og hun havde ikke holdt godt nok fast i ham, hun gik rundt om sig selv fordi hun var gået i panik, og viste ikke hvad hun skulle gøre.

Jonas havde lide sad sig ved siden af denne mand som sad og spillede imens han sang en meget gå sang, Jonas viste ikke hvad der var over denne mand, men han stolede på ham selv om han ikke kendte ham, Jonas havde jo denne dejlige evne at han kan se hvad folk føler og om de taler sandt eller om de lyver, og Jonas har brugt sin evne meget tit før tiden, Jonas så op på manden og smilede venligt selv om der stadig var kommet tårer ned af hans øjne, Jonas hørte den dejlige sang manden begynde at synge og prøvede selv at synge med selv om det ikke gik særlig godt, han var bange for at han havde kommet til at ødelægge hans spil, så han holdte bare mund i slutningen af sangen og svarede først manden ad Jonas kunne hører at han ikke lyd særlig sur, ”Mit navn er.. mit navn er Jonas Ryan, men bare kald mig Jos eller Ryan” Jonas smilede til manden som havde smilt til ham, Jonas begynde igen at græde, denne gang var det fordi denne mand havde snakket om hans far, eller om han var sammen med ham, ”Jeg er løbet fra min mor, og jeg har ingen far, eller jeg kender ikke min far” han så væk fra manden som så lidt rundt for nok at finde hans mor, men kunne ikke finde hende, selvfølelig havde Jonas holdt øje med hende så han viste godt hvor hun var henne, Jonas så på manden igen og Jonas synes at han så på ham med en underligt blik som han havde fået før, Jonas så manden ind i øjne og  sagde med en svag stemme, ”Jeg ved hvad du tænker, og min mor kan give dig svart på hvorfor jeg” mere fik han ikke sagt for Jonas kunne dufte at hans mor var på vej hen til dem, Jonas gemte sig i sine hænder og ventede på at hans mor ville komme og tage ham med.

Elena så stadig rundt for at finde sin søn og efter noget tid hvor fol havde set på hende og bare havde gået vider, fik hun øjne på sin søn, sidde på en bænk med en mand som Elena ikke kendte til, Elena blev hele hvid i hovedet fordi hun var bange for at denne mand Jonas sad ved ville slå ham ihjel, men det så ikke sådan ud, hun smilede lidt men stoppede ikke med at se med halv onde øjne på sin søn som nok viste hvor hun stod henne, hun kunne også se at manden så efter noget, måske skulle han se om nogen ville kigge når han nok ville slå hendes søn ihjel, Elena rystede på hovedet og gik meget hurtig hen til sin søn og tog ham i armen og så på manden, ”Hvad har han fortalt dig!” hun havde næsten råbt det, for hun var både sur og trist, tænk at hun var begge dele.

han smilte bare til knægten han var enlig ret ligeglad med hvad han var, han nydt faktisk bare knægtens selvskab det kunne man også godt se på ham men han var lidt bekymret over hvad hans forældre ville sige til at knægten snakkede med en helt fremmed de nok ikke kendte. "hyggelig at møde dig knægt" sagde han mens han bare kigget lidt rundt efter hans mor, "er jeg sgu ked af knægt" sagde han mens han bare lagde stille sin guitar fra sig" han kendte nogen lunde hvad han følte han havde jo heller aldrig kendt sin mor så det var ret trist men man må bare kæmpe igennem det. han nået ikke at høre det sidste knægten sagde men han kunne godt regne det ud. og da knægten havde sagt det sidste var det først der han så han fik tåre i øjnene han måtte nok heller passe på med hvad han sagde det var nok heller ikke smart gjordt. han så en ung kvinde komme hen mod dem med et par vilde øjne "er hun bange for mig" sagde han lidt hviskende han var lidt forvirret hvorfor hun så på ham med de øjne. men han kigget bare stille på denne halv sure kvinde "hyggelig at møde dig mit navn er James" sagde han og ragte stille og måske lidt forsigtig hånden frem eftersom hun nok var lidt sur. han så lidt og studerede hende lidt hun så ikke særlig farlig ud men han skulle nok ikke være dømmene.

Jonas så stadig på manden, men kunne godt føle at hans mor var på vej, men han var ligegald, Jonas stolede på manden så det måtte hans mor også gøre, ellers var det noget galt med hende, "I lige måde" Det var ikke så tit at Jonas han snakkede til folk han ikke rigtig kendte til, men det var noget over denne mand som Jonas godt kune lige hvad det lige var viste han ikke, og han fik heller ikke fudet ud af det for hans mor var kommet, og havde taget ham i armen, Jonas så vredt på sin mor og kom fri, efter en halv hård kamp med hendes arm, han stillede sig ind foran hende og manden og sagde med en rolig stemmen, "Mor stop jeg stoler på ham"

Elena var kommet hen til dejlige søn som hun havde troet at hun havde mistede på kort tid, hun mærkede hvordan han prøvede at komme fri fra hendes hånd men hun brugte alle sine kræfter påat holde ham i ro, til sidst lykkes det ham at kome fri og hun så hvorda han havde stille sig ind foran hene og den mand han havde løbet hen til, Elena så med vrede øjne på sin søn og sagde roligt, "Jonas kom så her, du kender ham ikke" Elena så tdig på sin dreng og ventede på at han ville gå med hende hjem.