the music makes us beautiful, different, but what happens when the music is gone? //Dominic//

Blandt musikkens bløde toner, de mange dansende teenagere, dansede en ung pige rundt. Hendes bevaegelser var modsat alle de andre unges hoppende og store bevaegelser. Hendes var derimod synkront til musikkens toner, hver enkel lille hoftevrik, bevægelse eller sving, gjorde hende blot mere forførene, da det machede ind i det hele.
Natten var stadig ung, eller faktisk var den på sit midterste, derved også på sit højeste, alle unge var ude på dette tidspunkt. De var sikkert alle ude og have det sjovt, ligesom de unge her, som dansede tær op af hinanden, drak sig fulde og lærte ny mennesker at kende...eller hvad de troede var mennesker.
Som alle sagde, døm aldrig en bog for sit omslag, det kunne gå hen og vise sig modsat, som en man slet ikke troede de var. Mange her af menneskerne, dansede sikkert tæt med et væsen, måske en dæmon, vampyr eller varulv, hvem vidste. En ting var sikkert det gjorde de ikke, for ellers var de nok stukket af, da de kunne ende op som aftensmad.
Dog var hun ikke selv på jagt, hun var blot ude for at have det sjovt, danse, møde nye folk, danse med dem og måske ende med endnu mere sjov...hvem vidste, det ville aften vise.

//håber dette er godt nok ^^

Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Dominic rettede på den mørkebå jakkes krave, og smilede skævt til sig selv i spejlet. Hans meget sorte hår sad som altid perfekt... Eller han mente det var perfekt. Hans brune øjne havde som altid et charmerende glimt i sig. Hans skæve smil så mange som charmerende. Denne nat skulle han more sig. Ikke noget med at have eks kærester på nakken, eller være forvirret over sine følelser for Triana. Han kunne ikke sige han elskede Triana, men han kunne heller ikke sige han hadede hende. Han var ikke forelsket i hende, men han følte noget for hende. Hun var den eneste pige der faktisk havde betødet noget for ham, af dem han havde været sammen med. Ingen andre havde betødet så meget for ham som hun havde. Dengang hun var forsvundet, efter de havde haft et voldsomt skænderi, og hun var endt som slave, hvilket han ikke havde vidst fra starten... Græd han de første dage fordi hun ikke kom tilbage. Han havde troet hun hadede ham, og ikke kom tilbage med vilje. Men nu vidste han hvorfor hun ikke var kommet tilbage. Og nu havde han også en grund til at være beskyttende omkring hende. Men nu ville han bare more sig. Være fri.
Dominic gik roligt hen imod Firestep Diskotek. Det tog dog sin tid, men det var rart med noget frisk luft. Han åbnede døren til diskoteket, og smilede over alle væsnerne derinde. Deres følelser strømmede ind i ham, og han kunne fornemme enhver. Begær, sorg, jalousi, og så videre. Hans blik gled over hele befolkningen, og han gik hen imod baren. Han satte sig ved bardisken, og bestilte en stærk vodka. Lidt efter kom servitricen med den, og han havde hurtigt drukket den. Nu var valget bare om han skulle drikke sig fuld, eller finde en pæn pige og danse med... Hans blik søgte efter en mulig kandidat, men det var svært. Der var så mange på dansegulvet. Han rejste sig op, og gik derud. Hans blik landede på en pige(Clary) der dansede mere forførende end de andre. Han smilede skævt, og gik hen imod hende. Hans højre arm lagde sig om hende, og han stod bag hende.
"Er det ikke lidt trist at danse alene?" Spurgte han hviskende, og forførende ved hendes øre.

hun slog sit opsatte hår ud, lod de smukke krøller, glide ned af hendes ryg, mens hun dansede imellem alle de andre, der allerede på dette tidspunkt, efterlod sig en stank af deres sved. Måske var det der kom ud af at danse så tæt op af hinanden, gnide krop mod krop, dog bar Clary ikke en eneste dråbe sved på sig, hun havde ikke den eneste lugt på sig der kunne minde om sved, kun den smukke lugt af roser, blandet op med sommer og varme, som kunne man føle, sommerens glæde af hendes hud og endda lugte den.
Efter lidt tid kunne hun mærke en arm rundt om sig og en hvisken i hendes øre. Hun vendte sig om, lagde armene om hans hals, lod foden glide op af hans baglår "som du kan se, danser jeg ikke alene" hviskede hun i hans øre, lod sin forførende dans fortsætte, mens de drillende brune, grønne øjne betragtede ham

Dominic kunne fornemme at denne pige var anderledes end de andre inde i diskoteket. Den måde hun bevægede sig på mens hun dansede, var forførende. Denne pige kunne være glimrende underholdning... Og han kunne lugte færten var en dæmon. Pigen var en dæmon. Men hvilken slags mon? Han var bloddæmon, men han kunne ligeså godt være incubus. Han drak blod under samleje, men det kom dog meget an på hvilken race han havde samleje med var.
Han smilede lettere forførende til pigen da hun vendte sig om mod ham og lagde armene om hans hals. Han grinede lidt over at hun lod foden glide op af hans baglår. Han lagde armene om hende, og smilede skævt. "Nej ikke nu." Hviskede han lavt. Han betragtede hende, men tog så hendes hånd, og og drejede hende rundt som når man nærmest dansede ballet. Han trak hende tæt ind til sig igen, og lagde den ene arm om hende igen, mens hans anden hånd stadig holdte hendes. "Hvad hedder du?" Han spurgte hviskende. Et lettere forførende glimt var tilstede i hans øjne. DEtte var præcis hvad han havde brug for.

Endelig kom morskaben præcis, som hun havde ventet, på et eller andet tidspunkkt, ville en eller anden kom hen også kom morskaben bagefter. Hans lille trin, med at holde hende i hånden også dreje hende rundt, fik hende blot til at grine klokkeklart. Hun lod sig selv dreje rundt, så hun igen havde ryggen mod hans bryst, mens hendes hofter bevægede sig rundt i cirkler og med ansigtet vendt mod ham, havde hun et drillende smil og et par legesyge øjne "mh der er så mange, hvilket et ønsker du" spurte hun, tog hans hænder, lod dem ligge mod de bare hofter, så der var hud mod hud, mens hun lod sig fortsætte i den forførene dans.
Ham her kunne meget vel, gå hen og blive sjov, som hende selv var han dæmon, dette var ike svært at regne ud, spørgsmålet var bare hvilken dæmon, for dem var der jo forskellige slags af. Ham her lignede også en alle pigerne ville falde for, hvorefter han knuste deres hjerte, men hendes plan var nu ikke at blive forelsket, hellere finde en hun kunne have det sjovt med også lade følelserne være et andet sted

Dominic smilede over hendes klokkeklare latter over hans lille trin med at svinge hende rundt. Hun overraskede ham faktisk lidt. Normalt var han den der var forførende og flirtende, og pigerne der var lidt generte... Men denne pige var straks med på den. Måske var der mulighed for en ven med fordele her? Man vidste aldrig. Dominic kunne ikke der der med faste forhold, han var kun i et forhold for at teste pigen, og når han var træt af hende, skred han. Sådan ville det nok altid være. Han mente ikke at han nogensinde havde været forelsket, den slags følelse havde han ikke oplevet endnu. Han smilede over hendes bevægelser og kyssede hende ned af halsen, forførende.
"Det du mest bliver kaldt." Svarede han med et skævt charmerende smil. Han grinede lavmælt, en charmerende latter. Hans højre hånds fingre strøg sig pirrende i en cirkel på hendes bare mave. Hans venstre hånd lå på hendes hofte, og holdte hende tættere ved hjælp af den. "Men mit navn er Dominic." Hans stemme var lav og lokkende.

Hun lagde armene om hans hals, blottede halsen for ham da de små kys gled ned af hendes hals, fik hende til at grine endnu en gang. Hun var ikke den som forelskede sig, aldrig hurtigt og i sit liv havde hun ikke så meget som tænkt på at gøre det, men venner med fordelle, kunne gå hen og være en sjov ting, hun skam var åben for. Mest fordi så kunne hun komme af med sine egne lyster og derfor ikke være tvunget ind i et forhold til nogle...for med forhold kom der forpligtelser og hun gad seriøst ikke en eller anden idiot der skulle fortælle hende hvad hun måtte eller ikke måtte. Hun levede sit liv og med en ven som denne, kunne hun gøre hvad hun ville, samtidig med at hun kunne få stillet lysterne.
Hun lod fingrene glide ned af hans arme "Clary" hviskede hun i hans øre, lod ham trække hende tætteere på, samtidig med at hun bevægede hofterne op af ham. Hun klukkede kort "Dominic" hun spandt hans navn, gav det næsten en ny form

Dominic nappede drillende i hendes hals. Mon hun kunne lide smerte? Det var et forsøg værd. Lidt hårdt bed han i hendes skulder, dog ikke sådan der kom hul eller sår af det, men nok til det ville gøre ondt. Han elskede smerte. Han tændte på det. Det bedste ved det var når hans 'partner' også var med på smerte.
"Mhm.. Clary.. Et fortryllende navn til en fortryllende pige." Hans stemme var lav og forførende. Han vidste godt det var et gammelt trick, men han benyttede sig af både gamle og nye. Han smilede over hendes måde at udtale hans navn på.
Han nød hendes bevægelser. Han brummede nydende. "Hvilken slags dæmon er De?" Spurgte han høfligt med en lokkende undertone. Han kiggede diskret på hendes læber, og så på hendes ansigt med et drillende glimt i øjnene.

Hun kradsede ham op af armene som han bed hende i halsen, hvilket fik hende til at gispe svagt, hun kunne skam godt klarer smerte, hvilket man ikke skulle tro blot ud fra at se på hende, da hun godt kunne minde om en engel med de brun, grønne øjne og det smukke ansigt.
Hun kunne ikke holde grinet tilbage over hans forsøg på en score replik, men der var også noget charmerende over det, næsten sødt "det må jeg da nok sige, den har jeg ikke høret før" grinede hun, kradsede ham ned mod haenderne, hvor hun lagde dem over hans. Hans spørgsmål fik hende til at vende sig mod ham "mhh godt spørgsmål, hvad får dig til at tro jeg vil svarer" spurte hun drillende, lod sin tunge glide hen over sin underlaebe

Man skulle ikke fortælle Dominic at man syntes han var sød, medmindre man gerne ville dø. Han bed hende ekstra hårdt i halsen. Han kunne mærke der kom hul, men drak ikke. Han smilede ved synet af blodet der løb en lige linje ned af hendes hals. Hun ville ikke få et ar, det havde kun lige været et lille bitte hul. Han elskede synet af blod, det tilfredsstillede ham sådan. Da hun kradsede ham ned af armene brummede han mere nydende.
"Men det har du nu." Sagde han med et halvt forførende, halvt charmerende smil. At kradse ham var overhovedet ikke i nærheden af at tilfredsstille ham. Der var noget med piskeslag eller bid meget bedre. Kradsen nød han lidt.
Han smilede uskyldigt til hende da hun vendte sig mod ham. "Mhm.. Fordi jeg ved du vil vide hvilken slags dæmon jeg er." Svarede han. Hans blik landede kort begærligt på hendes læber men han kiggede så uskyldigt ind i hendes øjne.

Hun gispede svagt, lod fingrene glide ned af hans ryg, hvor hun rev ham hårdt "mhh det har jeg jo" med gjorde hun og lod sig danse videre, som var intet sket. Hans lille uskyldige smil fangede hende ikke, eftersom ingen dæmon var uskyldig, så var ham her nok heller ikke. Hans blik mod hendes læber fik hende tilat trykke sig mod ham, så tæt at der var få cm mellem deres læber "hvem har sagt jeg vil vide hvilken race du er" spurte hun og drillende lod hun.
Hun trak sig dog det stykke væk, så på ham med et drillende smil og de legesyge øjne, det var sjovt som han troede han kunne forføre hende, men hun var ikke det mindste smule forført. Den eneste grund til at hun ikke var gået, var at han muligvis kunne bringe sjov

Dominic troede ikke han kunne forføre hende. For at forføre nogen skulle den anden være villig til det. Det kom dog også an på nogle sager, men det betød ikke noget nu. Selv var han ikke blevet forført af hende, og det ville han nok heller ikke blive. Det var svært at få ham til at blive forført, meget svært. Hvis ikke den pige han havde i sigte virkede som om hun ville, gik han. Han gad ikke og stå og blive gjort til grin. Eller værre, få pigen til at tro han virkelig var interesserert. Da hun kradsede ham ned af ryggen grinede han blot. Stadig den charmerende latter. Han spillede uskyldig. Samtidig med han kunne lade som om han var forført, selvom han ikke var. Det at hun dansede videre som om ingenting var sket var det første der gav ham mistanke om hun ikke ville. Hendes læber var så næsten mod hans, men han havde kun kigget på hendes læber for at virke interesseret. Han grinede lavt. "Det gør jeg. Du ville vel nødig være taget i at hænge ud med en skyggedæmon?" Han var ikke skyggedæmon. Men skyggedæmoner var det sorte får i familien. "Noget siger mig du er succubus, korrekt?" Han smilede skævt. Da hun trak sig væk fra ham fik det gjort mistanken om hun ikke ville stærkere. Han trådte selv væk, og bukkede galant for hende med et drillende smil. "Tak for dansen, Clary." Hans stemme var lokkende og forførende. Dog var han ikke ude på noget lige nu. Han rettede sig op, og kiggede på hende. "For jeg gætter da på den er slut nu." Han smilede skævt. Det smil som mange mente var charmerende. Hans stemme var som altid varm og charmerende. Han kørte en hånd igennem det fuldkommen sorte hår.

hun lagde hoved på skrå, klukkede "jeg bor sammen med et skyggevæsen, så mon ikke det er ligegyldigt" spurte hun og hævede øjenbrynet. Det var nu sandt, hun havde boet sammen med et skyggevæsen, fra da hun var helt lille også frem til nu, en mand hun faktisk havde kaldt far hele sit liv. Om han så var det eller ej, kunne hun i bund og grund være ligeglad med, i hendes øjne var han hendes far og det kunne han ikke slippe med.
Hun grinede klokkeklart og blidt "hvad får dig til at tro jeg er?" spurte hun og kørte hånden igennem håret.
Hun nejede for ham, da han bukkede "mig en fornøjelse Dominic" hun klappede ham på skulderen, gik forbi ham op til baren, hvor hun bestilte rødvin "mhh det var den skam" klukkede hun. Hun lagde armene mod disken og nynnede med på den næste sang

Hun boede med et skyggevæsen? Han hævede et øjnebryn. "Hvorfor bor du med et skyggevæsen?" Spurgte han nysgerrigt. Hans stemme viste ingen tegn på foragt, for der var intet. Hun kunne bo med hvem hun ville, det kom jo ikke ham ved. Dominics forældre... Han vidste ikke om de var døde eller levede. De havde bare... Været væk en morgen.
"Den måde du er på." Svarede han med et lidt charmerende smil. Han lagde hovedet lidt på skrå.
Han smilede lidt over hende og fulgte hende med øjnene. Han gik selv hen til baren. Ja, hvilken skam, men han havde følt hun ikke havde villet. Og han gad ikke at savle efter en pige, uanset hvor lækker hun var. Han satte sig i et hjørne, lidt et mørkt hjørne, og foldede armene ved nakken. Han lukkede øjnene.
Lyden af et krus der blev ødelagt kunne høres. Dominic åbnede øjnene, og mærkede en mand der følte stærk vrede. Hans øjne landede på en mand der var rød i ansigtet af vrede. Manden stod lidt væk fra Clary... og manden var varulv. Foran ham stod der en skræmt ung pige, og krympede sig sammen. Manden havde hævet hånden til at slå hende. Dominic så rundt. Var der ingen der ville hjælpe?...

Hun trak på skulderne "mine hemmeligheder" hun holdte en fingre over sine læber, det var nu ikke fordi hun ikke kunne fortælle ham at det var en hun så som sin far, men hvad så, han kunne tro hvad han ville. Han havde gættet hvilken slags hun var ud fra hvordan hun var "også gætter jeg at du min kære Dominic er bloddæmon er ikke skyggedæmon, dit lille bid...selvom mange andre kan gøre det, afslørede dig" hun trak på skulderne og klukkede svagt.
Lyden af krusset der blev ødelagt, fik vagt hende og hun vendte sig straks om og sukkede. Enten var denne mand en idiot eller også var han godt fuld...sikkert begge dele. Hurtigt hamrede hun sit vindglas i hoved på ham "kan man nu ikke nyde et glas vin" spurte hun og så på ham, hendes ene hånd som bar en underlig tatovering på håndfladen, lyste op. Hvilket var et tegn på at hun ladede op til at bruge sine evner

Hendes hemmeligheder? Jamen, så skulle hun da have lov til at beholde dem. Han nikkede blot til det. Han rynkede på panden over hendes ord. Han greb hende hårdt om hagen, og så truende ind i hendes øjne. "Aldrig, og jeg mener aldrig, kald mig for din kære Dominic. Jeg er ikke kær, og jeg er specielt ikke din. For hvis du gør det igen beder du selv om konsekvenserne." Hviskede han lavt og truende. Han slap hende, og smilede så skævt igen. Som om han slet ikke lige havde truet hende. "Sandt, jeg er bloddæmon." Han lagde armene over kors.
Han lagde hovedet lidt på skrå over det Clary gjorde. Han grinede lavt, hvilket ville afsløre hvor han var. Han kiggede på den hånd der havde en tatovering. Den lyste... Han havde også en tatovering, den var bare ganske normal. Han rejste sig op og stod lidt efter bagved Clary. Han lænede sig lidt forover, og hviskede ved hendes øre; "Slap af." Han smilede skævt.

Hun hævede øjenbrynet over hans lille udbrud "mhh skulle jeg bliver bange for dig" hviskede hun og trak på skulderne, hans lille trussel skræmte hende ikke, hvorfor skulle den. "det er en tale måde, at man kalde folk det, men tro mig som skulle jeg rent faktisk mene det" hun lagde armene over kors.
Hun rynkede brynet, så tilbage på ham da han snakkede til hende, normalt ville hun lade sin indre vrede ryge ud, når hun brugte sin evne, men denne gang ikke, hun knyttede hånden og sænkede den kort efter. Vendte sig mod ham "jeg slapper skam af" hviskede hun og trak på skulderne.

Hans greb om hendes hage blev hårdere. "Det burde du være. Jeg kan fornemme hver følelse du har inde i dig." Han slap igen hendes hage. Lysten til at give hende en lussing var stor. Han himlede med øjnene.
"Du skal bare ikke kalde mig for din, for sjov eller ej." Hans stemme var stadig en smule truende, men havde stadig den varme og charmerende tone over sig.
Han kiggede på hendes nakke, ventede på hvad hun gjorde. Da hun vendte sig om mod ham smilede han skævt, uskyldigt. "Nej, kom med mig hjem. Så kan du forklare hvad det er." Han pegede på hendes tatovering.

Hun grinede "aha du kan fornemme hvad jeg føler, uhh jeg bliver så bange" sagde hun sarkastisk og rullede med øjnene af ham. Hun trak sig væk fra hans greb, hun brød sig ikke om at blive rørt på den måde, ikke det gjorde ondt, men det var ikke ligefrem hendes ynglings ting.
Hun hævede øjenbrynet "og hvorfor skulle jeg det, jeg går ikke ligefrem bare hjem med folk, så hvorfor skulle jeg gøre det med dig" spurte hun og kørte hånden igennem håret. Hun trak en handske over hånden efter han pegede mod tatoveringen.

Dominic hævede et øjnebryn over hende. "Drop det der." Sagde han blot. Han fornemmede hun ikke brød sig om at blive holdt sådan. Han smilede skævt.
Han lagde armene over kors. "Fordi jeg kræver at få at vide hvad din evne er... Du kan stille mig hvilket som helst spørgsmål, hvis du tager med. Jeg skal nok svare helt ærligt på det." Han smilede skævt, og lagde hovedet lidt på skrå.

Hun så længe på ham, troede han at han kunne kræve noget af hende, troet han at han var højere end hende? men på den anden hånd hun kede sig og det kunne vel ikke skade at fortælle ham noget, hvad kunne han bruge den viden til, for ligegyldig hvad hun sagde, ville der altid være mere han ikke vidste om hende "mhh okay, men hvad for dig til at tro det at fortælle sandheden om dig selv interessere mig" spurte hun kort

Okay? Så hun ville godt tage med ham hjem? Han så mod udgangen, og kiggede så på hende igen. Han smilede skævt. "Lidt nysgerrig må du vel være." Svarede han bare. Han begyndte at gå mod udgangen. hun måtte selv om hun fulgte med eller ej, han var faktisk ret ligeglad. Han begravede hænderne i den mørkeblå jakkes lommer, og fløjtede muntert for sig selv. Han gik ud af diskoteket. Han så sig over skulderen. Var hun fulgt med?...

Hun fulgte stille med ham, sagde englelig ikke noget "mhh, måske, men hvad skulle grunden våre bag denne nysgerrighed du siger jeg har overfor dig" spurte hun, så direkte frem. Hun havde armene omme bag ryggen, gik med en perfekt holdning, en blød gang, næsten dyrisk kunne man endda sige. Hun vendte øjnene mod ham "hvorfor kræver du i det hele taget at vide hvad dette er" hun fjernede sin handske, men begyndte også at fjerne noget omkring armene, samt sin mave og i takt med hun fjernede det, kom der runer frem, meget lig hendes tatovering på håndfladen (se profil, linkene viser hvordan to af dem ser ud)

Hun fulgte med ham. Godt nok. Han smilede kækt. Han kiggede på hende over skulderen. "Mystikken ved hvem jeg er." Svarede han med et drillende smil og et forførende glimt i øjnene. Han lagde armene over kors.
Han kiggede på hende, stoppede lidt op så hun kunne gå ved siden af ham, og betragtede hende. Han kiggede på hendes tatoveringer.
"Fordi jeg er nysgerrig omkring det." Svarede han blot. Han smilede flabet. "Er det da en forbrydelse?"

//korte svar, sorry//

Hun hævede øjenbrynet og grinede tørt "så du siger du er mystisk, så mystisk jeg næsten burde skrige bare for at vide noget om dig" spurte hun med himlende øjne. Troede han virkelig han skulle være mere interessant end så meget andet? Hun vidste godt hun ikke selv var skide interessant, hvorfor skulle han så være?
Hun trak på skulderne "ja ja du bestemmer selv hvem du finder nysgerrighed i" hun så på sin hånd

//gør intet, mit er skisme heller ikke for langt