Alene med de begravede lig - Kayleb.

Sted: Corpsewind Cemetery.
Tid: Sen aften
Vejr: Lunt og mørkt
Omgivelser: Selvom solen er gået ned, ligger der stadig en lun luft over dem.

Blair vidste egentlig ikke hvad hun lavede på en kirkegård så sent en aften. Men der var bare noget over stedet da gav hende ro, hvor mange kom på en kirkegård efter mørkets frembrud? Ikke mange i hvert fald. Blair sad op af en mur der var kappellet, Blair havde sine ben strakt ud og sad der bare. Hun var fjern i blikket, hvilket bare viste at hun tænkte. Hendes hår var løst, hun havde et tørklæde om halsen der skjulte et langt ar over halsen og et bid, fra et par tænder der ikke var menneske tænder. Mærkerne fra bidet var dog godt på vej til at hele. Blairs overkrop var dækket af en stram top der fremhævede hendes tynde, meget tynde, krop og de få kvindelige former hun havde. På hendes ben var der et par støvler der gik til midt på skinnebennet, som sædvanligt indeholdte den ene støvle en kniv til beskyttelse. Blair vidste godt hun ikke havde en jordisk chance for mange af væsenerne derude.

Kayleb var lige gået ind på kirkegården.
Han var her for at besøge nogen. Nogen han havde mistet for lang tid siden men som han aldrig havde glemt.
Langsomt gik han ned af en af de smallere stier til han kom om bag kirken.
Der stod en stor gravsten, større end de andre og også dyrere så det ud til. På gravstenen var der indgraveret:

"Ayasha Briggs, elskede datter,
Datter af Criss og Sarin Brigg"

Stille satte han sig på knæ foran den og lukkede sine øjne.
Han forestillede sig at hun var i live endnu engang, han så hendes smukke ansigt for sig, deres første kys.
Et stille suk forlod hans læber, han åbnede sine øjne igen og lagde en enkelt sort rose foran graven før han igen rejste sig op.

Blair lagde ikke mærke til sine omgivelser før nogle larmede så meget det ville distrahere hende, men hun tvang sig selv væk fra tankerne. Hun havde ikke brug for at nogle overfaldte hende, uden hun kunne kæmpe imod. Blair trak det ene knæ op til hendes hoved, hun hvilede sit hoved på det. På den måde kunne hun også nemt få fat i kniven i hendes støvle. Blair var kun på kirkegården for at få fred, hun havde ikke mistet nogle hun holdte af. Måske var hendes forældre døde, eller hendes tidligere bedste veninde, eller hendes ekskæreste. Men dem holdte hun ikke af. Hun var fuldstændig ligeglad med dem. Blair fandt hurtigt ud af hun sad utrolig dårlig med knæet sådan, så hun lagde det ned igen.

Kayleb så sig kort om.
Han var ikke rigtigt i humør til noget, dog mente han at han skyldte at sige undskyld til Ayasha.
Roligt gik han over mod kirken, det var første gang han havde været her siden hendes død. Men hun var jo også den eneste af dem som han ikke selv havde dræbt. Nej hun havdet taget sit eget liv hende her.
Han spottede en sidde oppe ved indgangen, fra hans synspunkt lignede hun enten en prostitueret, hjemløs eller en som havde drukket sig meget fuld. Dog var det ikke lige det hans tanker var sat på. Nej hans tanker var sat på Ayasha. Han var kommet over hende for længe siden men havde aldrig rigtig sagt farvel eller undskyld og det var på høje tide syntes han.
Kayleb betragtede pigen inden han gik ind i kirken og op til alteret.
Han satte sig på knæ og begyndte så stille at bede, han bedte ikke til gud men ti Ayasha. Han bedte om tilgivelse og om at hun havde det godt hvor end hun var.

Blair så op og lagde mærke til fyren, der så ud til at være 2-4 år ældre end Blair, hun havde tænkt sig at snakke med ham. Hvis det ikke var fordi han gik ind i kirken, hun havde svoret sig selv ikke at træde ind i en kirke igen. Hun var alt andet end kristen. Men måske skulle hun gøre det igen, det var måske på rette tide at glemme fortiden, og gøre det hun havde lyst til. Blair havde brug for at bede ind i mellem, ellers ville hun aldrig kunne klare sig igennem sit liv. Hun havde vidst også noget at takke gud for, hvis han fandtes, hun havde overlevet meget de sidste par år. Blair rejste sig, og børstede sig af, hun kunne da ikke gå ind i guds hus, og så være beskidt. Blair åbnede forsigtigt dørene, og gik op mod den forreste række. Blairs hæle klikkede mod fliserne, det gav genlyd i kirken. Hun satte sig ned og foldede sine hænder.

//Jeg bliver nødt til at smutte nu, vi skrives //