af sunni day ~ Cameron

S: Parken
T: 15:35
O: der er nogle mennesker i parken
V: der er solskind med få skyer

En pige gik stille gennem parken med den ene hånd i lomme og den anden hang bare ned af siden mens hun gik og så på de andre der var i parken, hun fik øje på en familie og blive lidt trist til mode over det, men det lykkedes hende og ryste den tanke væk der fik hende til og være trist. Pigen hvis navn var Alinea stoppede op ved en bæk og satte sig ned på den mens hun tænkte, hun var nok der hvor man kalde det sin egen verden, hvor hun ikke så eller hørt ting omkring sig. Hun sad længe og stirrede ud for sig men rystede så let på hoved og så sig om der var kommet flere ind i parken mens hun bare have siddet i sin egen verden, det kunne være hun skulle se og lave noget i sted for og side der, og blive kold. Alinea rejste sig og gik lidt rundt igen, hun viste ikke helt hvorfor hun var gået i parken eller hvad hun skulle give sig til, mens hun gik kiggede hun ned, dog nåede hun at kigge op før hun gik ind i en der stod med rygge til, hun kom og til at strejfe persons arm "Undskyld," sagde hun og forsatte vider ud at se sig tilbage, det var bare et uheldig, fordi hun ikke så sig for, lidt tid efter stoppede hun og så rundt mens hun kørte en hånd gennem sit hår og tænkte over hvor hun nu skulle gør hen og kigge.

Cameron var normalt ikke den type som ville være i parken, men denne her dag gav han den en chance og ville endeligt nu også godt se hvad det sådan var for noget, men det lod endeligt bare til og være en ting som var lidt træer i og den slags der.
Roligt som han stod der og ja ikke havde andet og give sig til så ville han stå og kigge på et træ som så sådan nogenlunde fint ud på denne tid af året, men det var jo også forståeligt nok efter hans mening af, han stod roligt der og mærkede en som strejfede hans arm og så på personen "det okay"sagde han roligt og så hende gå vider fra ham af.
Han stod lidt der *hun er i det mindste høflig*tænkte han roligt og så efter hende "hej du undskyld jeg forstyrre men det her er godt nok det man kalder en park ikke"spurgte han roligt og så på hende, godt nok lød han dum som det spørgsmål han kom med og alt det, men når man ikke var sikker så måtte man jo spørge sig frem ikke.
Han stod der lidt og smilte roligt og havde det som om det var lidt pinligt men han kunne jo ikke gøre andet eller kunne han, han så på hende med et smil og anede ikke om han skulle sige mere, men han ville heller ikke stå her og være i noget andet sted når det var parken han gerne ville besøge og den slags der.
Roligt tog han sig til nakke og kløede sig roligt og ventede bare på at hun ville svare for hun skulle nok bare ha tid til at tænke over hvad hun skulle svare på det der dumme spørgsmål, for man kunne jo ikke kalde det andet, men han var nu den han var og havde endeligt ikke tænkt sig og gøre noget ved det.

Alinea have godt hørt at ham hun var gået ind i have sagt noget til hende men det var ikke noget hun lå meget mærke til, da hun gik og tænkte på noget andet, der var meget i hendes hoved for tiden, men da han så spurgte hende om noget andet vente hun sig mod ham igen. Hun så lidt på ham som kunne det passe at han ikke viste hvad en park var og at han var i en lige nu,hun skubbede tanken om det væk, det var jo heller ikke noget hun viste noget om, men han så ud til at vente på et svar, "Jo det er en park du befinder dig i hr. og du forstyrrede ikke." Sagde hun med et usikkert og genert smile, Alinea var ikke god til og snakke med fremmede det have hun aldrig kunne. Alinea var lidt usikker på hvad hun sådan skulle spørge ham om da hun følget det ikke var pænt og gå nu hvor hun snakkede med ham, hun puttede den ene hånd i lommen og kørt den anden gennem sit hår før hun spurgt, "Hvad bringer dig til parken på en dag som denne?" Hun viste ikke helt om det var noget han ville fortælle hende, men man kunne altid prøve da man skulle have venner for ikke at være alle det var der alligevel ikke nogen der kunne holde til i længden. Alinea så lidt på ham, hun syntes det var pinligt at være gået ind i ham og nu stod de og sagde ikke rigtigt noget til hinanden, men Alinea var heller ikke god til det med andre mennesker det have have hun kunne været da hun var lille men det stoppede hurtigt igen.

Han kiggede på hende og smilte roligt "har ikke rigtig været i en park som sådan så nu er jeg her og ville endeligt bare se hvad det var og ja det lyder underligt nok at jeg måske ikke har været i en park før"sagde han roligt og så på hende med et smil "men hvis jeg ikke havde været her nu havde jeg jo ikke stået og snakket med smukke dig"sagde han bare lige ud af det hele, han var ikke den person der altid holde det han mente tilbage, så ville han hellere sige det som det var og det hele, da det var meget nemmere og det for man kom mange gange længere med at være ligeud end at holde det hele tilbage og sådan noget der.
Han kiggede på hende med et stille smil på sine læber og havde ikke det vilde at sige ellers lige nu så han stod bare der og kiggede på hende og smilte på den der rolige måde og havde ikke noget han skulle nå og alt det, så han havde tiden til at vente på at hun ville svare ham på det han havde sagt og den slags der, roligt så han hende ind i øjne og smilte bare til hende, hun virkede som en meget genert kvinde og alt det men han kunne nu ikke se en grund til at være det.

Hun så tilbage på ham og smilet lidt men ja hun var stadig usikker, "Der kan man bare se, hvad syntes du så om parken ind til videre?"Spurgte hun og så lidt ned det var underligt at hun var genert og usikker og ikke bare kunne lægge det bage sig men hun ville ikke skade nogen. Hun blev noget overrasket over det næste han sagde, hun have ikke forvente han var så ærlig når de ikke kendte hinanden i nu, " du har ret i at jeg ikke ville være gået ind i dig og så at vi faldt i snak, men det ord der tro jeg ikke helt passer." sagde hun, det ville ikke over hendes læber, da ordet fik hende til både at smile men også at blive en smule mere usikker på hvad der skete hun var ikke god til det her, hun var tæt på at flippe ud gå i panik inden i sig selv, han var sød mod hende og det var der ikke noget galt i, men Alina kunne ikke finde ud af hvad hun skulle gøre så hun sagde, "Jeg hedder forresten Alina," det lød dumt i hendes hoved men hun ville ikke stikke af den har gang det gjorde hun så tit, hun ville blive venner med ham som hun nu snakkede med så måtte han tro hvad han ville om hende, hun skulle bevise overfor sig selv at det her var bedre ind at løbe væk fra alt og alle. Alina lå sine hænder ind i lommerne og begynde at vippe lidt frem og tilbage, men hun smilet et lille men dog venligt smil til ham.

Han kiggede på hende med et stille smil på sine læber "hvad jeg syns tja den er nu fin nok vil jeg tro"sagde ham og kiggede bare på hende da hun snakkede om at det sidste ord ikke passede eller noget i den still der, men han syns nu det passede meget godt på hende for hun var da meget køn og det hele.
Han kiggede på hende med et smil "Cameron"sagde han bare og så på hende, lige der var det hans måde og sige sit navn på til hende og alt det, roligt kørte han en hånd gennem sit hår "altså det med smukke dig det passer altså du er altså en meget køn kvinde"sagde han til hende og kiggede på hende for at se om hun ville tro ham på hvad han sagde, og mange gange kiggede han bare ind i øjne på den person som han snakkede til om det, og det var jo hende lige nu og her så han måtte jo kigge hende i øjne og det hele for at se om det var sådan at hun troede på det eller ej. Han kiggede på hende med et smil på sine læber *Alina*tænkte han bare for sig selv for sådan og kunne huske det når han skulle bruge det til noget, for nogen gange kunne det godt gå hen og smutte for ham, da navne ikke var det han var bedst til at huske.