Lets go lets go I need some help... (Tristan)

Sted: Hospitalets venteværelse
Tid: Middag
Omgivelser: Nogle enkelte mennesker i værelset
Vejr: Vind og blæst.
Påklædning: Sit normale tøj(Skjorte og posebukser af hør lappet sammen, rustningen på og økse og kniv i bæltet.)

Sajro kom gående emd tunge skridt ned af gangen til venteværelset, han havde fået nogle planer om at skulle besøge sit dødsted han ville besøge kultens tilholdsteed for at se om der var noget der af værdi, og så for at få stedet forsejlet en gang for alle, sådan at ingen kom til at snuble over hvordan man gjorde det de havde gjort mod ham, og derved ikke var nogen der kunne fortsætte deres arbejde...

Han var taget på hospitalet fordi han lige skulle have nogle bandager og nogle andre små ting... Stedet var ret vant til at han dukkede op og enten fik eller købte nogle af deres vare. Det var lidt forskelligt om de krævede penge af ham eller ej, det kom an på hvad han skulle have og hvordan det stod til hos dem når han kom forbi og bad om tingene...

han gik stille hen til en af plejerne der gik i venteværelset, og stille spurgte han efter de ting han skulle bruge...

"I har vel ikke en rejsetaske, nogle bandager og lidt sprit at undvære?"

Det var nok ikke svært for folk at regne ud udfra hans tøj og spørgsmål at han skulle ud på en eller anden form for rejse...

Tristan gabte idet han trådte ud af en indelukket hopsitalsstue. Han kløede sig i håret og lukkede døren bag sig. Det var ikke hver dag man fandt sårede børn i skoven, om de så bare havde forstuvet foden og han måtte bære dem til hospitalet, men den lille sov nu godt på sine stue, og det var tid for Tristan at begive sig hjemad.

Han var iført et par slidte blå cowboy bukser, en grå t-shirt og en tynd sort stofjakke.
Han spadserede roligt hen af en hospitals gang og begravede sine hænder i sine bukselommer. Gik og dagdrømte lidt - lukkede verden ude.

Det var nok derfor at han alt for sent opdagede et velkendt ansigt foran ham. Han stoppede op og fik lige det sidste af varulvens ord med.
"Hvad dælen Sargonis? Hvad skal du dog bruge sprit til ? " SMilede han drillende og stoppede op ved siden af den lægehjælper han lige havde spurgt.

Af alle var det nok ikke lige frem Tristan han havde forventet at se der, på hospitalet... Han vidste sgu heller ikke helt hvad han skulle sige til ham når han nu engang spurgte ind til hvad han skulle med spritten men han havde også en lille ide om at han ikke var bare sådan at slippe af med og at han nok blev nød til at fortælle ham det...

"Ja hvad plejer man at bruge sprit til? Udover at drikke..."

Han kiggede ned på den lille dreng, som han i sit hovede omtalte ham sam, selvom han ikke regnede med at han var meget ældre en ham... Men han virkede bare så lille og så med det hår, ja hvad pokker skulle man dog tænke om drengen...

"Mød mig udenfor og De kan få forklaringen..."

Han smilede venligt til ham, og gik så med plejeren hen og fik udleveret tingene han havde bedt om... han betalte nogle småpenge og gik så udenfor igen hvor han regnede med at han ville se Tristan...

Tristan prikkede en finger imod sin hage i en tænkene grimasse.
"Udover at drikke... Tja... Rense våben, eller sår.. Har du tænkt dig at komme til skade ? For det var da en dum ting at planægge?" smilede Tristan til varulven. Han så fyren som en ven. Faktisk en af de eneste han havde her i underworld.

"Øhh okay.." Svarede han og satte retning af udenfor. Hans nysgerrighed var vagt nu. Han lugtede eventyr.

Han havde pladseret sig udenfor hospitalets hovedindgang hvor han stod ænet op ad muren da Sajro kom udenfor.
"Fortæl mig så hvad du går og laver med sprit" Sagde han ivrigt med det samme manden var ude ved ham.

Da han kom ud gik han over til Tristan som stod udenfor og blev med det samme ramt af hans spørgsmål, knægten var til syneladende meget ivrig efter at finde ud af hvad det var Sajro havde gang i...

"Spritten er til at rense sår med hvis jeg nu skulle gå hen og komme tilskade..."

Han begyndte bare at gå videre ned igennem gaderne. Han havde lidt en ide om at Tristan nok skulle følge efter ham... Han ville ikke selv fortælle mere om det, men han skulle nok svare hvis Tristan spurgte ind til det...

"Men hvad laver du selv på hospitalet?"

Tristan fulgte bare med. Begravede hænderne i lommerne og fulgte efter, han havde ikke i sinde at stoppe der.
"Hvorfor skulle du komme til skade, store planer for fremtiden?" Spurgte han roligt og kiggede foran dem på vejen.

"Jeg fandt en dreng der havde forstuvet en ankel i skoven, og bar ham til hospitalet" Smilede han kækt. Han kørte en hånd igennem sit hår og fortsatte:

"Playing hero du ved" Han grinede ved sine ord, for at understrege at det var noget han mente for sjov med at lege helt.

Han kiggede bare på det unge menneske, som rendte rundt der i hælene på ham, eller det gjorde han vel ikke men han fulgte da efter ham, det var der ingen tvivl om at han gjorde... Han smilede lidt ved tanken...

"Nå såmen ikke ret meget andet end en skov der sandsynligvis er fyldt med varulve og lignende, så nej ikke det store..."

Han smilede lidt over det, og hans smil blev en smule større over det Tristan fortalte han blev altid i godt humør når andre hjalp folk, det var en vare der var mangel på i den verden desværre...

"Det er godt at høre at der er nogen der tager sig af den rolle..."

Tristan nikkede ivrigt, og havde han bare æret lidt yngre og mere naiv , havde han nok hoppet op og ned af begejstring - som en lille dreng, på vej til at åbne sin julegave.
En skov fyldt med varulve.. Lød som barnemad efter hvad han før havde prøvet.

"Lyder som et eventyr for mig!" Smilede Tristan og blinkede kækt til sin varulve ven. Manden virkede meget højere end ham selv, og endda ældre - selvom han var ret sikker på de var tæt på lige gamle.
Det var nok personligheden der gjorde det. Hvor Tristan var ivrig og dristig, så var Sajro mere gennemtænkt og fattet.

"Der er virkelig for lidt gode folk tilbage i denne verden" - og min verden - ville han have tilføjet, men ville ikke til at forklare det hele til Sajro .

Han kiggede på ham og det var tydeligt at se hans iver og hans begejstring som blomstrede som en sindsyg i hovedet på knægten da han snakkede om hvad det var han skulle og hvad han havde planer om...

"Hey rolig nu knægt... Det er farligt i den skov..."

Han så nu på ham med alvorlige øjne fordi han ville godt have ham med men han skulle være helt sikker på at knægten var med på hvilken fare de kunne støde på undervejs...

Han kunne dog ikke vlre andet end enig i det han sagde med gode folk... Han forsøgte selv at være en men det gik ikke altid så godt...

"ja..."

Tristan kiggede med et løftet øjenbryn på fyren. Hvor gammel troede han at han var? Så lille så han heller ikke ud.

"Oh please... Du har ingen ide om hvem du taler til.." Smilede han flabet.
"Jeg er overbevidst om at jeg har oplevet værre..." Afsluttede han roligt og fløjtede en glad melodi.

"Lad mig bare samle en taske sammen, så er jeg med" Sagde han igen i en glad tone og satte farten op til udkanten af byen, hvor han vidste Asmodeus hytte ville være.

Han kunne godt fornnem at knægten måske var en kende for selvsikker, næsten arrogant, og det kunne være meget farlig når det kom til at skulle slås mod det de kunne risikere at møde...

"har du da prøvet at stå ansigt til ansigt med 6 varulve, og et par nightcans?"

han vidste ikke engang om han vidste hvad en Nightcan var... Det var ikke mange i den verden der faktisk vidste hvilken type af monstre de var...

Han fulgte efter ham...