The Bloody Way

Sted: The Path Of The Gods
Omgivelser: buske og træer
Tid: 13:45
Påklædning: en frakke, et par læder handsker,(Rafaels) militær bukser og (Rafaels)militær støvler.
Vejr: over skyet og tæt på regnvejr.

Viel bevægede sig langsomt hen af en øde vej. Han sukkede og lod en hånd køre igen håret. Han sukkede og kiggede på hans læder handsker. Han sukkede endnu en gang og prøvede på og glemme fakta. Han sukkede og ville have grædt hvis hans krop havde været fuld af væske. Han lod et lille smil glide hen over hans læber. Han kiggede op mod himlen og hviskede” mor din lille dreng er vidst ved og lærer livets spille regler” han grinte. Han kiggede sig omkring og hev et brev frem fra hans jakke. Han knugede det indtil sig, han hviskede lavt” jeg savner dig ” han sukkede. Han lavede noget ild og brændte brevet…

Fra himlen højt oppe så man noget svæve.
Eller retter sagt falde ned imod jorden.
Det landte med en stor fart ned i græsset og lå bevidstløst.
Dog kom han til sig selv igen.
Akuma tog sig til hovedet.
"Hvordan kan det lade sig gøre at falde i søvn mens man flyver!?" nærmest råbte han af sig selv.
Alle de knogler som nok ville være brækket havde healet nu så han rejste sig op og børstede snavset af sine ben.
"Ja se Akuma det er hvad du får ud af at være ude hele natten!" sagde han til ham selv.

Han kiggede på denne skabning der faldt fra himlen* han må vel flyve fyld* grinte han i sig selv. Han rakte hånden frem og smilte ondt. Han holdte sit hoved koldt og grinte” når hvem har vi så her” han trak sin hånden til sig hurtigt uden og virke specielt glad for noget. Han smilte lumsk endnu en gang og kiggede lidt på skabningen. Han rakte hånden ud, med et spinkelt smil på læben” hvordan er du havnet her ude i intet heden?” han kiggede ondskabs fuldt på fyren. Han kunne ikke undgå og ligge mærke til fyrens meget speciel øjne. han grinte lidt igen og bevægede sig lidt væk fra stedet…

Akuma kikkede hurtigt op da der blev talt til ham.
"Hva? Hvem? Hvad?" sagde han og ledte efter stemmens ejerman.
Han så noget undrende på den unge dreng der spurgte om hvordan han var havnet her?
Var han dum?
Han havde jo lige set Akuma falde ned fra himlen.
"Hvem jeg er kan være ligemeget. Og hvordan jeg er havnet her aner jeg ikke" sagde han roligt.