Bloody - Sajro.

Sted: Ashen Wood Forest.
Omgivelser: Mørkt, men lyst nok til at se hvad der sker.
Vejr: Varmere end det ser ud.
Tid: 8:24

Destiny lå i skovbunden. Hun var smurt ind i blod, hendes tøj var flænset og hun var så godt som nøgen på nær få stykker af tøj. Hun anede ikke hvad der skete. Der skete en masse ting i hendes liv, det var som om hun sov og så skete der ting der ikke var noget hun huskede når hun vågnede. Destiny begyndte at vågne. Men da det gik op for hende hun ikke lå i sin seng, lukkede hun øjnene i igen. Hun havde ikke lyst til at vide hvad der var sket. Hun havde ikke lyst til at vide hvad hun nu havde gjort. Destiny var bange for hun var psykisk syg, at hun blev en morder om natten. At noget slog klik for hende og at hun så bare dræbte det første hun mødte på hendes vej. Hun løftede en arm for at slå den ned i skovbunden. Hun var vred på sig selv. Fordi hun var så umulig. Lige pludselig kunne man ikke være i nærheden af hende uden hun gjorde skade på andre lige pludselig. Hun var en morder. Det var hun sikker på. Men hvorfor? Det var det store spørgsmål. Hvorfor var hun en morder? Hvad var hendes begrundelse for at dræbe andre?

Sajro kom gående hen imod en himmelsk duft og senere hen blev dette til et himmelsk syn, en smuk ung kvinde halvnøgen og smurt ind i blod. Hvad mere kunne han bede om. Han smilede stille men slog hans dyriske instinkter og lyster væk da hun ikke virkede tilfreds... han hev hans skjorte af, og gik tættere på...

''her.''

Han kastede sin skjorte over til hende, han satte sig lidt fra hende og så ganske stille og smilende på hende. Han havde ikke rigtigt mere han skulle sige, men hans blik sad naglet på hendes krop men mest der hvor der var meget blod...

''jeg kender en sø, hvis du vil vaskes?''

Han smilede stadig venligt og varmt til hende.

Destiny hørte skridt nærme sig. Ikke ligefrem noget hun ønskede, folk skulle ikke se hende sådan. Hun tog skjorten han kastede over mod hende og dækkede hendes overkrop med den. Hun sendte ham et teknemmeligt smil da hun kunne se ham. Hun så undrende på ham da han nævnte noget med at blive vasket. Det fik hende til at se ned af sig selv og opdage blodet. Hun mærkede efter på sin krop for sår, men havde kun de bidemærker på hendes arm der var betændelse i. Det kunne ikke skabe sådan et blodbad. Destiny så meget forskrækket ud. Hun anede ikke hvad der var sket. Men så gik det op for hende at hun ikke var alene. "Det kunne jeg godt trænge til." Hun prøvede bestemt at få blodet af hende, men meget af det var allerede indtørret. Hun vidste ikke hvad der var sket. Men hun håbede det havde været noget med et dyr. Destiny så nærmere på ham, mere på hans krop for at sikre sig det ikke var ham hun havde angrebet. Men hans tøj var ikke revet i stykker og der var ingen tegn på han havde blødt. Det fik hende til at ånde lettet ud. Hun rejste sig og skjorten dækkede mere end rigeligt at hendes krop. Så hun ikke blev krænket. Destiny så sig omkring. Men der var intet genkendeligt i nærheden.

Han smilede bare venligt til hende, og gik så hen imod hende hvor han stille snusede ind for at finde ud af hvad blodet kunne komme fra. Det var ikke så skidt at være varulv, hvilket han skød på hun var også men sagde ikke noget...

''Kom med denne vej...''

Han førte hende hen til en lille sø hvor hun kunne komme til at vaske sig. Han smilede stille til hende og havde så en kommentar til hendes blod på hendes krop. Han var jo nød til at sige noget for at det ikke blev for stille...

''Du har nok nydt et vildsvin og en då?''

Destiny fulgte efter ham. Hun var ikke specielt kendt i det område, hun holdte sig mest til stedet hvor der ikke kom så mange mennesker, færre mennesker end der. Hun stoppede op da han også gjorde. Hans kommentar kom bag på hende. Hun var ikke selv klar over hvad der var sket. Men hun blev alligevel lettet. "Ja.. Det har jeg vel? Jeg kan slet ikke huske noget fra i nat. Så jeg er ikke sikker." Destiny tog hans skjorte af og lagde den i en bunke på jorden, hun gik ud i vandet og mærkede hvordan blodet skyldede af hende. Hun følte sig ren, meget ren. Mere end hun længe havde gjort. Hun tog en dukkert og fik en masse skidt ud af hendes hår også. Men blodet var helt forsvundet fra hende nu. Destiny svømmede op igen og svømmede ind mod kanten. Hun sendte ham et smil da det gik op for hende hun ikke havde takket ham. "Tak fordi jeg må låne din skjorte, og fordi du førte mig herhen." Hun holdte blikket rettet mod ham. Han virkede til at være klar over hvad hun var, eller hvad der var sket med hende. Hun var vel stadig et menneske? Måske var det bare en sygdom eller noget. Hvad man nu kunne kalde det. "Må jeg spørge dig om noget?"

Han smilede bare stille og venligt til hende han kiggede på hende som hun gik ud i vandet og betragtede hende også da hun kom op igen hvordan han nu kunne se hele hendes nøgne krop, og han smilede stille til hende snakkede til ham igen... Selvom han ahvde betragtede hendes krop stirrede han ikke...

''Det var da så lidt... Men hvad med at tage den på igen?''

Han smilede venligt til hende. Han kiggede stille rundt til hun stillede ham et spørgsmål og han vendte sig bare om mod hende igen. Hvis hun stadig var nøgen ville hans blik nok glide over hende endnu engang...

''Ja du spørger bare løs.''

Han smilede venligt igen.

Destiny tog skjorten på igen. Hun havde ikke lige tænkt over det. Det var ikke hver dag hun gik rundt uden tøj på, faktisk skete det aldrig. Bortset fra de gange hvor hun vågnede uden af vide hvad der skete. Hun sendte ham et smil for at vise hendes taknemmelighed endnu en gang. "Ved du hvad der er med mig? Hun begyndte at gå rundt. "Jeg vågner uden jeg ved hvor jeg er eller hvad jeg har lavet. Jeg får nogle fornemmelser af at jeg er anderledes. Jeg har det som om jeg har et mørke i mig jeg ikke kan kontrollere. Og så har jeg et sår. Et bid." Destiny rullede skjorten op til hendes sår og så nærmere på det. Det så bedre ud, efter hun havde fået det renset. Men det var stadig stort og det havde ikke helet meget. Men det var ikke så betændt længere. Hun stoppede op og så afventende på ham. Hun håbede han vidste det, hun havde brug for at blive afklaret med hvad der skete med hende og hvad det var der var sket. Hun sukkede blidt.

Han nikkede stille til det hun sagde, han vidste hvad det var og han kiggede på hendes sår da hun rullede op. Han gik hen til hende og sank på knæ og lagde sin nakke til siden så hans eget ar blev helt synligt... Et stort bidemærke der dækkede den ene side af hans hals plus hans skulder...

''Du min kære tøs... Er blevet bidt af en varulv... og så kan du nok gætte dig til resten?''

Han smilede venligt og rejste sig så stille op igen. han var en høj mand ja meget høj endda så nogle gange sank han lidt i knæ når han talte til hende da han havde det bedre med øjenhøjde når det kom til stykkket.

''Men hvor lang tid siden er det du blev bidt?''

Destiny ventede på et svar fra ham. Hun så på hans nakke der var dækket af ar der mindede utrolig meget om de sår hun havde. Destiny blev kort utilpas over hans svar. Så hun var en varulv? Ja.. Det vidste hun ikke hvad hun skulle syntes om. Hun prøvede at få styr på hendes tanker der fløj frem og tilbage og forvirrede hende mere end højst nødvendigt var. "Men.. Så det.. Men jeg kan jo ikke styre mig selv. Det må du kunne, ellers ville du jo have såret mig endnu mere nu, eller dræbt mig nu. Blodet må vel tiltrække varulve?" Hun vidste næsten intet om varulve, udover det man havde hørt om dem fra myter. Men halvdelen af det var sikkert bare løgn. Destiny flakkede med øjenen mens hun prøvede at finde ud af hvor lang tid det var siden hun blev bidt. "Det må være.. Et par dage.. En uge måske. Jeg ved det ikke." Hun lod blikket falde på ham igen.

''Tro mig jeg kan styre mig selv... Men tror mig også at blod er tiltrækkende specielt når det er på en smuk kvindekrop... Men bare rolig det med kontrol det kommer igennem tiden.''

han smilede stille og venligt til hende. Han vidste ikke lige hvad han mere skulle sige eller gøre, men han kiggede bare stille på hende og betragtede hendes krop. da hun egentligt så meget godt ud i kun en skjorte... Det måtte han indrømme...

''Ja så er det helt sikkert det... Du er en varulv... du kan altid spørge om hjælp med noget hvis det er...''

Han valgte ikke at sige noget om at han var Nightcan da hun ikke behøvedes at blive mere forvirret allerede.

Destiny sendte et smil i hans retning. "Det håber jeg.. Allerede nu føler jeg mig ud af stand til at styre mig selv." Hun pillede en smule ved en kant af skjorten og begyndte at rulle om hendes ene finger. Hun begyndte samtidig at gumle på hendes læbe mens hun prøvede at forstå det. "Det vil jeg nok komme til. Jeg har mange spørgsmål. Men jeg er så forvirret lige nu. Så jeg kan slet ikke håndtere mine tanker lige nu." Hun så sig omkring for at studere stedet nærmere. Hun havde aldrig været i den del af Underworld. Så det var meget spændende at være der. Hun begyndte at gå rundt omkring dem mens hun kiggede nærmere på naturen.

Han smilede stille og nikkede til hende. Han var sikker på at hun nok skulle lære det han havde også nogle metoder der kunne bruges til at træne det med, da meditation hjalp, men ellers at blive udsat for disse ting som blod og fare og så skulle holde sig fra at forvandle sig hjalp også.

''Må jeg prøve noget?''

han slog ud efter hende sådan at hans hånd ville passere forbi hendes hoved blot et par millimeter ved siden af hendes hoved hvis ikke hun flyttede sig eller stoppede hans hånd... Hun kunne jo altid forsøge...

Han smilede bare til hende... Forventede en reaktion da hun jo var varulv...

Destiny så kort på et træ, men vendte sig om imod ham da han sagde noget igen. Hun så hans hånd der var på vej imod hende. Hun forsøgte at gribe hans hånd, men flyttede stadig hendes hovede så hun sikrede sig hun ikke blev ramt. Hun så irriteret og en smule undrende på ham. Hvad skulle det til før? Hvorfor slog han pludselig ud efter hende. Hun stod der jo bare. "Hvad er meningen? Hvorfor slår du ud efter mig?" Hun prøvede at slappe mere af, fordi det ikke var helt let at holde hendes temperament nede. Hun så stadig på ham med, hendes ene øjenbryn var skudt i vejret fordi hun undrende sig meget over hans ændring af personlighed. Først var han hjælpsom og pludselig slog han ud efter hende. Det gav overhovedet ingen mening.

''For at se hvor agressiv du er... Hvis det havde været mig da jeg lige var blevet forvandlet havde den hånd manglet, og nok også hovedet...''

Han så ganske stille på hende. Han lagde forsigtigt en hånd på hende skulder, det var et godt tegn at hun ikke var helt vildt agressiv så havde hun faktisk slet ikke så lang vej igen. Han smilede stille...

''Det er rigtigt godt... Du lærer nok at styre det hele ret hurtigt så.''

Han smilede venligt til hende og gik hen og satte sig op af et træ. Han havde ikke så meget mere at sige eller gøre så han sad egentligt bare og kiggede på hende uden rigtigt at have nogen grund til at gøre det, udover hun så godt ud.

Destiny slap ham og kom op i en mere almindelig position, hun stod i en mere akavet stilling før. [b}"Nå.. Jamen.. Jeg har aldrig rigtig været agressiv eller vred, det har vel også noget at sige?"[/b] Destiny gik over mod ham igen mens hun sendte ham et smil. Det var faktisk godt at han testede hende. Det var bare ikke lige noget hun havde regnet med. Hun stiilte sig op af et træ nær ham og rystede blidt hendes hoved i et forsøg på at få hendes hår til at tørre noget mere. men det gik ikke så godt. Hun lod hendes hår falde ned over hendes hoved, for så at trække det op med hendes ene hånd der udredte de værreste knuder undervejs. "Det håber jeg virkeligt. Jeg føler mig som en bombe der bare venter på at blive aktiveret. Som om jeg hvert et øjeblik kan eksplodere og gå amok." Det var ikke en rar fornemmelse. Det var utrolig provokerende at hun ikke kunne styre sig selv faktisk.

''Jo selvfølgelig betyder det noget... Du har fået nye evner ikke en helt ny personlighed... Derfor hvis du f.eks. var stor modstander af at skade andre er der stor sandsynlighed for at du enten bar flygter som varulv eller lader det gå udover dyr...''

han kiggede stille på hende og forstod godt at hun havde det som hun havde det, med at hun følte sig som en bombe, men der var ikke så meget han kunne gøre lige nu og her. Han kunne kun give hende nogle fif og råd...

''Ja jeg ved hvordan det er... Men jeg kan sige dig at meditation kan hjælpe dig med hurtigere at få kontrol.''

Han smilede venligt til hende, og rejste sig op igen, og så roligt på hende.

Destiny rejste sig helt op igen og så på ham. Hun havde det heller ikke godt med at gøre skade på mennesker. Men måske var det sket. Måske havde hun dræbt et menneske uden overhovedet at kunne huske det. "Det er godt. For sådan er jeg. Jeg kan ikke dræbe et menneske. Det kan jeg bare ikke." Destiny lyttede til hvad han sagde om meditation. Hun kunne ikke forstille sig selv meditere, men hun ville gøre alt for at kontrollere sig selv. "Vil du lære mig det?" Destiny ville bare ikke være et monster. Hun havde fået af vide hun var et monster og så også sig selv som et monster. Men det gjorde ikke at hun ikke ville give op. Hun gumlede blidt på hendes læbe mens hun så på ham. Hun håbede han kunne hjælpe hende og at han gad det. Han behøvede det ikke, hun kunne sikkert godt klare det selv. Men så stod andres liv på spil og hun ville meget vel tigge og be ham om hjælp hvis han ikke gjorde det.

Han kiggede stille på hende og nikkede smilende til hende om at det var godt at hun ikke kunne slå ihjel. Det var faktisk rigtigt godt, soecielt for hende fordi så slap hun nok for at det skete medmindre hun forvandlede sig fordi hun blev virkelig vred og arrig på nogen, så kunne det jo stadig ske...

''Lære dig at meditere?''

Han så lidt på hende og nikkede så... Han kendte kun to metoder... En siddende og en liggende... Begge gik ud på at slappe af og tømme hovedet...

''Jo det kan jeg godt, hvad vil du lære for en metode? en liggende meditering eller en siddende?''

Han smilede sagte til hende.

Destiny tænkte kort over hvad hun helst ville lære. Hun ville måske helst lære den siddende. Så var det lettere at komme væk hvis det var nødvendigt. Hun gik en smule væk fra træet og stilte sig i stedet over for ham. "Jeg tror gerne jeg vil lære den siddende. Den er mest praktisk for mig." Hun sendte ham et smil, mens hun forstillede sig hvordan det foregik. Når hun forstillede sig at meditere, forstillede hun sig kutteklædte mænd der prøvede at svæve. Hun vidste godt det ikke var sådan, men det var hendes indtryk af det. Hun stod stadig med et smil plantet på hendes læber, for ikke at virke for sur eller utilpas. For det var hun ikke, eller måske en smule utilpas fordi hun ikke havde nok tøj på. Men det var også det eneste.

''Den siddende er det så.''

Han smilede stille til hende og satte sig så i skrædderstilling med rank ryg, men slappede så af i hele kroppen inden han kiggede over på hende. Han skulle lige sige nogle ting til hende inden de gik i gang...

''Husk meditation er noget du skal gå langsomt ud af, ellers kan varulven få overtaget...''

Han smilede venligt... Og gjorde tegn til at hun skulle sætte sig ned.

''Sæt dig i en stilling du kan holde ud at sidde i, ihvertfald en halv time.''

Destiny så på ham mens han satte sig ned. Hun satte sig ned ved siden af ham og prøvede forskellige stillinger, indtil hun fandt en god stilling hvor hun sad med hendes ben krydset og hendes arme hængende ned langs hendes krop. Hun sad stort set som ham. Men med en mindre rank ryg, det var ikke noget hun var så god til. Hun så over på ham mens han talte. "Ja. Det vil jeg huske. Det var ikke godt hvis varulven overtog. Så vidste man ikke hvad der skete, det ville ikke gå godt. Hun nikkede til ham og så lige ud. Hun gumlede på hendes læbe mens hun ventede på at han sagde hvad hun så skulle gøre.

''OKay nu skal vi så tømme hovedet... Og hvis du kommer til at tænke så bare tænk på tanken som en sky der driver forbi ikke bliv irriteret over at den var der.''

Han smilede stille kiggede på hende og nikkede så inden han begyndte at pege på sit hoved forskellige steder...

''Prøv mentalt at slå en streg fra mellem dine øjne til dit baghoved og så fokuser på det punkt der er midt på den streg...''

Han smilede og lukkede stille øjnene, inden han bare selv gjorde det han havde bedt hende om. Det var faktisk alt hun skulle gøre, nu skulle hun bare gøre dette en gang imellem gerne dagligt.

Destiny nikkede forstående til hans ord. Hun lukkede øjnene og forsøgte at tømme hendes hoved. Bare lade hendes tanker forsvinde. Hver gang der kom en ind, fik hun den til at forsvinde ved at forstille det som en sky der passerede himlen, som han havde sagt. Hun strakte den streg igennem hendes hoved. Hun fokuserede kun på stregen og kun stregen. Eller punktet i midten. Hun troede det ville være svært at glemme alt og kun fokusere på en ting. Men det var lettere end hun forventende.

Han rejste sig stille op, og satte sig hen med ryggen op af et træ og lod sig langsomt falde i søvn, mens han bare ventede på at hun ville vågne fra hendes mditation. Han vidste ikke om hun ville vække ham eller om hun havde planer om bare at skride og lade ham sidde der alene, men han var egentligt ligeglad med det...

Han sad og så meget frdfyld ud som han sad der med blottet overkrop, og armene ned langs siden og var egentligt meget åben og lignede også et meget nemt offer, der var bare det at han aldrig sov ret tungt...

Destiny fortsatte med at sidde der og se meget fredsfyldt ud. Helt fri for bekymringer og et afslappet ansigtisudtryk.

Efter en halv times tid, begyndte Destiny langsomt at glide tilbage til virkeligheden. Hun forsøgte at gøre det langsomt og holde dyret inde så det var hende der havde overhånden og ikke dyret. Hun åbnede forsigtigt øjnene og så ned af sig selv. Hun var stadig i menneskeform. Heldigvis. Destiny så sig omkring for at finde hendes 'lærer' hun fandt ham sovende. Hun ville ikke vække ham, men heller ikke bare gå. Hun havde en smule maner. Destiny rejste sig og satte sig for enden af hans fødder mens hun ventede på han ville vågne.