My friend the demon (Razion)

Sted: kroen det vilde svin
tid: midt på aftnen
omgivelser: folk der sidder og spiser og snakker i kroen
vejr: øsregnvejr
påklædning:profilbillede og en mørkeblå kappe med hætte der lægger ansigtet i skygge.

Celestia skyndte sig ned af de regnvåde gader tæt fulgt af sin ulvetvilling Ametyst. Ofte gav det en plaskende lyd, når hun var uopmærksom nok til at træde i en vandpyt. Hun følte sig kold helt ind til knoglerne og forstod på søsterens tanker, at hun ikke havde det meget bedre. De skulle i læ hurtigt, det kunne snart være lige meget hvor. Celestia begyndte nemlig gradvist at blive bange for, at hun ville blive syg og dø i en eller anden gyde. Det var få mennesker, der ville tænke over det, hvis et ubetydeligt gadebarn som hende døde.
Heldigvis stødte søstrene ved et tilfælde på kroen. Det var langt bedre end alternativet, der lige nu hed at sove i en gyde og dø af kulde.
Så uden at betænke sig skubbede Celestia døren op og trådte ind i den tørre og varme krostue. Hun åndede lettet op og satte sig uden et ord ved en af bordene i kroens fjerneste afkrog.

Razion havde været der i noget tid nu og havde besluttet sig for at opholde sig der i noget tid før han måske finder sig et sted og være, roligt som han sad der på en stol for sig selv og slappede bare roligt og kiggede så lige hen på den eller dem som kom ind og alt det.
Han kiggede på dem og slappede roligt af og viste ikke hvad han skulle gøre eller sige lige nu, men roligt tog han sin drink og rejste sig så op og gik hen til det bord hvor de nyankommen var og alt det, han kiggede på hende og hvem der nu ellers var der og satte sig roligt hvor der var plads "hejsa"sagde han roligt og slappede bare af, og han var jo bare venlig mod hende og viste ikke om hun ville komme til at få et chok eller hvad hun ville men han viste ikke hvad han ellers lige skulle sige.
Han kiggede på hende og smilte til hende og havde det godt med at snakke til folk som hende og alt det halløj der, og nu hvor han var der ved hende bestilte han en drink til hende af noget af det bedste de havde. og roligt blev den sat ved hende.

"Jeg drikker ikke," proklamerede Celestia uden at se på sit glas. Ved hendes fødder rejste hendes tvillinge børster og stirrede på manden, som ønskede hun at brænde hul i ham. *Dæmon," lød det advarende gennem den telepatiske forbindelse. Celestia nikkede kort som tak for informationen, men var egentlig ikke bange. Hun vidste, at de fleste dæmoner var løgnagtige og ubehagelige, men ham her virkede ikke sådan. Hun så granskende på ham inde fra hættens mørke...nej han var så afgjort ikke som andre dæmoner. Han havde ikke den samme kolde og kyniske aura omkring sig, som mange af dem havde. Hun hævede hænderne og lod med en hurtig bevægelse hætten falde tilbage fra sit ansigt. Hun smilede skævt. "Hvem er du?"

Han kiggede på hende med et stille smil og viste ikke hvorfor hun nikkede, men det var jo nok bare en ting hun gjorde og til at hun ikke drak var okay så beholde han den da bare, roligt så han på hende da hun trak hætten af og smilte roligt til hende "hvem jeg er navnet er Razion"sagde han roligt og kiggede på hende, roligt så han op og ned af hende og tjekkede hende ud med sin evne prøvede og finde ud af ting om hende, men han var ikke ubehøvlet eller noget for han skulle bare kigge på hende og alt det for bruge evnen, han så på hende med et smil og ventede på at hun sagde noget til han "men hvem er du så"spurgte han roligt og slappede bare af.
Han smilte til hende og slappede af for han kunne jo ikke bare sige til hende at han kunne se noget om hende og den slags der for hun ville nok undre sig over det, og det skulle hun jo helst ikke.