The Pretty Girl, Must Die!

af Gæst Man 4 Nov 2013 - 12:37

Tid: Omkring 21 tiden
Vejr: Mørkt og overskyet
Sted: Doomsville Rotten Root District

Klokken var begyndt at blive mange denne kolde dag, mørket havde opslugt gaderne og kun lyset fra lygterne som stod ned af gaderne gjorde at gaderne ikke helt forsvandt. En ældre gammel mand, gik rundt på gaderne for at tænde disse magiske lygter. Nede i den fattige del af Doomsville, var de omrejsende butikker lige ved at lukke mens andre prøvede at skaffe de sidste kunder for den dag. Den beskidte mudret dal af Doomsville, som dem som kom fra toppen af bjerget aldrig ville tage ned til. Det kom dog an på hvad man havde af forretning nede i den del af byen, som nok skulle være ret så store før man satte sine pæne rene sko der nede. Sådan havde Damon det, en ældre vampyr som bestemt ikke nød at være nede i den del af byen. Han havde dog noget han skulle få klaret, finde en yngre dæmon kvinde og slå hende ihjel. Han havde altid været en mand med et koldt hjerte, ligeglad med hvordan hans opgaver lød. Mænd, kvinder, børn var han ligeglad med hvad det end var, så længe han fik nok penge for at klare de opgaver. Han lod jo for det meste sine ansatte klare det beskidte arbejde, mest når det kom til det med børn at gøre. Der var bare noget ved denne opgave, som gjorde at han ikke havde lyst til at lade nogen anden klare det for ham. Han havde taget noget tøj fra en af sine slaver, som han havde taget på før han begav sig ned af bjerget. Beskidt tøj med huller flere steder, og som lugtede af noget som han ikke havde lyst til at beskrive. En lille bagtanke af hans, savnede ligefrem det dyre tøj som lå og ventede på ham der hjemme. Hans isblå blik søgte rundt på de mange folk som gik forbi ham, uden at vide hvem han var og hvad han kunne gøre. Han havde blot en tanke i sit hoved, og det var at finde hende så hurtigt som muligt og få gjort arbejdet færdigt "unge mand.. noget jeg kan byde på" sagde end ældre kvinde, som mest lignede en som burde være død. Hun stod bag en bod med en masse hjemmelavet smykker, liggende foran sig. Han stirrede bare kort på hende, med et så koldt blik som burde dræbe. Han stoppede dog alligevel op, og kiggede ned på de mange smukke smykker. Han brummede let i det, før han vende blikket op mod kvinden igen og rystede kort på hovedet.

af Gæst Man 4 Nov 2013 - 12:55

larmen var over det hele, baby gråd, råben og skrigen, vulgære gisp og støn, og en lille ensom nynnen. Det var hvad man blev budt på i en snusket, lurvet opgang, hvor underklassen boede. I en af lejelighederne sad en kvinde på knæ hen over et lavt, slidt bord, det var hende der forårsagede den ensomme nynnen. Hun bar en hvis kjole der var gulv lang og med slæb, den var smuk og af yderst god kvalitet, dog var den beskidt for neden, men det ville være svært at komme udenom i dette efterårs triste vejr når man boede i denne del af byen. Kvinden havde langt maghoni sort hår og en hud så hvid som sne, hendes læber var rosa farvede, og hvis man kunne sine børne historier godt nok ville hun minde folk om Snehvide, dog var hun ingen Snehvide. hun var ingen prinsesse og hun var ikke god som dagen var lang. Denne kvinde, hvis navn på dørskiltet hed Madelaine Riddle, var en dæmon.
Stilheden var ved at falde over bygningen, babygråden var holdt inde og det sammen med skrigene, dog forblev den vulgære stønnen der, endda en smule højere end før. Madelaine syede roligt videre, dybt koncentreret over en midnat blå korset kjole.

// undskyld længden det bliver bedre næste gang Surprised

^^ //

af Gæst Man 4 Nov 2013 - 14:39

De fleste ville nok beskrive Damon som en kold skid, manden fra helvedet uden en eneste følelse i sit kolde hjerte. Det passede bare overhovedet ikke, han valgte bare ikke at lade sine følelse påvirke ham. De fleste blev jo holdt tilbage fra deres drømme, for den ene eller anden følelse som gjorde at de ikke kunne opnå hvad de ville. Han var ikke en af dem, som ville lade noget som helst få ham til at droppe hvad han end ønskede i sit liv. Sådan havde han altid været, siden han var en lille elver dreng som ønskede sig alt hvad alle andre havde. Han nikkede kort til den gamle kvinde, som så helt ulykkelig ud i ansigtet "jeg tager denne" sagde han og samlede bare en eller anden halskæde op, som fik smilet frem på den gamle kone. Hun pakkede den pænt ind i noget gammelt avispapir, før hun gav den hen til ham og fik nogle kobber mønter. Han lag den bare ned i den beskidte frakke, hvor der var et lille hul i som avispapiret kiggede ud af. Han havde ligefrem blevet slået ud af sin mission kort tid, men kom lige så hurtigt tilbage til den igen. Kvinden! som han næsten ligefrem hungrede efter at dræbe, også selv om han ikke kendte det mindste til hende. Der måtte jo bare være en grund til at nogen ønskede hende død, og det var skam nok for ham. Han forsatte bare sin fært mellem de mange mennesker, som skubbede ham rundt som om han ikke var bedre end dem selv. Han viste udmærket godt hvor han skulle hen, og det var det eneste som betød noget for ham. Han sparkede ligefrem den knirkende dør op til opgangen, som ramte væggen med en høj lyd og fik støv til at falde ned fra loftet. Han børstede let noget af fra sin ene skulder, før han forsatte op af de mange trapper som manglede enten noget af et trin eller der var store huller ned i. Han forsatte bare højere op, til at nået til den rigtige dør "Madelaine Riddle" gentog han med sin dybe som var hæs i det, som om støvet havde sat sig fast i halsen på ham. Han tjekkede kort efter sin sløve kniv, som han bestemt havde tænkt sig at nyde hendes skrig med. Han bankede derefter let på døren, mens et svagt smil kom frem på hans læber.

// Det er da helt fint ^^ //

af Gæst Man 4 Nov 2013 - 14:53

Lejeligheden var utrolig sparsom, man kom ind af hoveddøren til en lille gang hvor toilettet var til højre og køkkenet til venstre, ligeud ville man komme ind til et værelse der både fungerede som soveværelse og stue. Sengen var af solid maghoni træ og kunne kun have været dyr. resten af hendes ting var dog gamle slidte ting, udover en kamfretræskiste ovre i det ene hjørne. i denne kiste gemte hun sine våben fra sin lejemorder tid, og de kjoler hun holdt allermest af, samt forskellige giftflasker.
Madelaines nynnen stoppede brat da opgangs døren blev sparket op, hendes hoved gled langsomt op så hun lignede en der stirrede ind i væggen foran sig i stedet for at koncentrere sig om kjolen under hende. Hun lyttede til trinene og hørte hvordan de stoppede foran hendes dør, hendes vejrtrækning var rolig, hun havde intet at frygte, men da hun jo aldrig vidste om hun en dag ville møde en der ikke ville blive ramt af hendes evne, fandt hun den lille skarpe dolk frem og gemte den under kjolen. Hun bøjede sig roligt ned over sit syprojekt og hendes læber formede blidt nogle ord inden hendes tunge skød dem af sted."Døren er åben"den rolige stemme var svag, men alligevel stærk nok til at hvem end der var derude ville kunne høre hende. Dolken lå roligt i hendes hånd under den midnat blå kjole. Hun kunne godt lide at skræmme folk inden de blev overbeskyttende over for hende.

af Gæst Man 4 Nov 2013 - 15:49

Han havde den samme følelse inde i sig som et lille barn som fik en gave, eller en skoledreng som skulle på sin første date. Glæden inde i hans krop, som han bare ikke kunne beskrive. Den følelse som gjorde at man fik lyst til at stikke af, og samtidigt bare blive der og se hvad der skete. Han plejede ikke at være en af dem som tog sig af opgaver, fik en af sine ansatte til at gøre det. Når han stod der udenfor hendes dør, kunne han ligefrem mærke hvor meget han endelig savnede at gøre opgaverne selv. Den svage lyd af hendes stemme, fik ham til at åbne hendes døren uden at tøve en eneste gang. Han havde en opgave inde i sit hoved, og det var at slå hende ihjel lige så langsomt. Han ville nyde hvert et sekund, og det gjorde man bedst når det blev gjort langsomt. Han lukkede bare roligt døren bag sig, mens han kiggede lidt rundt i den lille gang. Han gik bare lige så langsomt ind mod stuen "godaften" sagde han med sin dybe stemme, mens hans isblå lå lige så roligt på hende. Han knyttede sin hånd omkring kniven som han holde tæt ind til sig. Han viste godt at han var en vampyr, og bestemt kunne dræbe hende uden en kniv. Der var bare en tilfredsstillelse at dræbe en anden person med en kniv, ligefrem se livet forsvinde ud af deres øjne. Han havde altid brugt det ene eller andet værktøj til at dræbe nogen, og det havde han bestemt ikke tænkt sig at stoppe med "er de Madelaine Riddle?" spurgte han om mens han stoppede op lidt fra hende, og holde sit blik på hende. Der var ikke en eneste følelse at finde på hans ansigt, som om der ikke havde været nogle følelser på ansigtet i meget langtid.

af Gæst Man 4 Nov 2013 - 16:08

Hendes øre observerede hver en lyd han foretog hun regnede roligt ud hvor i rummet han var, hun ville jo ikke dræbe ham, ikke endnu. Sådan at komme anmassende på dette tidspunkt, man skulle tro han var ude efter hendes liv. Roligt rejste hun sig op og drejede elegant rundt så den hvide kjole snoede sig om hendes krop. Kniven havde allerede forladt hendes hånd og var kastet mod hans hoved, men ikke for at ramme ham. og hvis det gik som det skulle ville kniven ramme dørkarmen et stykke bag ham. Det burde gå som hun havde regnet med, hun var godt nok ikke lejemorder mere, men hun havde aldrig stoppet sin træning i det, hendes færdigheder holdt hun altid så højt oppe hun kunne, pressede lidt for at få dem endnu bedre.
Hendes lysende blå øjne lagde sig i hans uden at vige fra dem"Godaften, hvad kan jeg hjælpe Dem med?"spurgte hun roligt og lagde hovedet let på skrå inden hun trådte elegant og smidigt tættere på ham.
Hun ventede tålmodigt, lod evnen virke ordentligt, lod hendes væsen påvirke ham mentalt, afvæbne ham fra at gøre hende noget. Et lille smil gled over hendes læber.

af Gæst Man 4 Nov 2013 - 17:01

Det kilde hele vejen ud til hans fingrespidse, glæder som overvælde ham og den lyst som fik den til at komme frem. Han havde ventet hele dagen på at det ville ske, at han ville stå der foran hende og der blot ville være minutter fra før han ville se hendes blod i sine hænder. Få hendes hele lejlighed til at dufte som hans hus af den skønne jernduft som blod havde, lade hendes lig ligge på gulvet i dage eller uge til nogen fandt hende. Det var ikke bare det at slå nogen ihjel som gav ham den glæde i sin krop, men også at vente og vente til nogen fandt liget og hvide at de aldrig ville kunne finde ud af hvem det var eller turde at finde ud af det. Han rette sig bare op når hun rejste sig op, han havde bestemt ikke regnet med at hun ville kaste en kniv mod ham. Han nået dog at rykke sig væk og lod sit blik følge kniven "hmm" brummede han lidt for sig selv, ikke overrasket en eneste lille smugle over hvad hun havde gjort. Han vende dog hurtigt blikket mod hende igen, og skulle lige til at sige noget når hun kom tættere på. Der var som om noget prøvede at overtage hans krop, fik ham til at slippe kniven som røg ned på gulvet og satte sig fast med spidsen. Han vende kort blikket mod kniven, før han vende blikket mod hende igen. Følelsen forsvandt ligefrem fra hans krop, som om havde den aldrig været der før. En rolig fornemmelse der kom frem i hans krop, fortalte ham at han ikke havde lyst til at gøre henden noget. Han havde kun prøvet at have den følelse inde i sin krop før, for meget langtid siden. Han plejede jo at være ligeglad med folk, tænkte kun på sig selv og de behov som han nu havde. Det lignede ham derfor ikke, at ikke havde lyst til at gøre hende fortræd ligemeget hvor mange penge det stod på spil. Han stirrede bare på hende, ikke et eneste ord kom ud mellem hans læber. Hvis man kiggede godt efter, kunne man ligefrem se den forvirring som lå i hans øjne. Hvad skete der med ham? hvad gjorde hun ved ham?

af Gæst Man 4 Nov 2013 - 17:30

Hun betragtede roligt, det lille smil hang stadig hen over de rosa farvede amor buer der prægtigt prydede hendes mund."Hvad var dit navn igen?"hendes tunge svang ordene ud og man kunne høre at hun følte hun havde styr på situationen, hvilket hun nok også havde. den borende lyd af kniven der ramte gulvet og satte sig fast fik hende til at kigge ned på den med et hævet øjnbryn. Hun gik ned i knæ for at samle den op, og uden problemer fik hun lirket den ud af træpladen"Det er vidst din, ikke sandt?"sagde hun med en blid stemme og lagde hovedet lidt på skrå endnu engang og rakte ham kniven tilbage hvorefter hun vendte sig væk fra ham og gik ind i lejeligheden. hun var ikke færdig med ham endnu så hun satte sig på senge kanten da der ikke rigtig var andre steder at sidde. Hun betragtede ham roligt"hvem sendte dig herhen?"hendes tone var lettere bestemt og meget krævende.

af Gæst Man 4 Nov 2013 - 17:43

Inderst inde hadet han det smil på hendes læber, det forpestede smil som udmærket godt viste var der forgik. Han havde slået hende ihjel på stedet, hvis hendes evne ikke var over ham som en kappe som tvang ham til at få den venlighed som lå dybt inde i ham, og som han havde kæmpet flere år for at skubbe væk. Som hun fik frem i ham uden nogen problemer overhovedet, og det irriterede ham bestemt så meget som noget kunne. Hans blik fulgte hende roligt da hun gik ned i knæ, for at samle kniven om "Damon... Damon Barnes" sagde han også selv om han faktisk ikke havde lyst til at sige sit navn til hende, så kom de ud af hans mund som om hele hans krop var blevet overtaget af en djævel som prikkede til de rigtige knapper. Han nikkede bare lige så roligt "ja det er min" sagde han uden at tøve en eneste gang, som hun holde hans kniv i hånden. Hun viste jo åbenbart godt hvad der forgik, og at han faktisk ikke havde lyst til at gøre hende fortræd længere. Han fulgte bare roligt med hende over til sengen, men blev dog stående omkring en meter fra hende. Han havde bestemt ikke lyst til at afsløre hvem der havde sendt ham, og han prøvede ligefrem at kæmpe imod det. Der var bare en stemme som sagde at han skulle passe på hende, og det var den eneste mulighed ved at fortælle hende hvem det var "Jack.." sagde han uden at tænke over det, at han faktisk dummede sig ved at fortælle det "Jack Johnson" sagde han kort tid efter og havde mest af alt bare lyst til at give sig selv en på hovedet, hvad havde han dog gang i "hvad gør du ved mig?" spurgte han om lidt efter. Han havde ikke lyst til at blive der længere, lade hende bruge sin hekse magi på ham. Det var bare forsent, da han heller ikke kunne få sig selv til at gå fra hende.

af Gæst Man 4 Nov 2013 - 18:28

hun kiggede roligt på ham. Nikkede lidt over hans oplysninger. Hvem fanden var Jack Johnson, og hvad havde han af udestående med Madelaine!? måske hun havde dræbt nogen som var ham nær, men det var ikke muligt hun havde altid været eksemplarisk med at komme af med vidner og eventuelle beviser der kunne bruges mod at det var hende der havde været morderen. Hun rystede svagt på hovedet"ved du hvorfor han ville have mig likvideret?"hendes spørgsmål var roligt, lidt for roligt, hun havde lige "afvæbnet" en lejemorder i sin lejelighed og nu sad hun lige så roligt på sin seng og udspurgte ham.
Et lille smil gled over hendes læber"Hvad jeg gør ved dig er ude af min kontrol, jeg kan intet gøre for at forhindre det eller tage det tilbage, det er en passiv evne.. Du har en stor trang til at beskytte mig, det ligger i mit væsen, min aura, min udstråling, det er min evne som jeg er blevet født med."hendes ord var rolige og klokke klare som et lille klokkespil."nogle kalder den for Madelaines forbandelse, men jeg ser det nu ikke som en forbandelse"hun sagde dette med et skævt smil, endnu en gang havde hun rejst sig op, hun havde stillet sig helt tæt på ham"Du behøver ikke beskytte mig, ingen kan gøre mig fortræd"hendes ord var lave, hun vidste godt at han kun blev hængende på grund af hans uimodståelige trang til at beskytte hende.

af Gæst Man 4 Nov 2013 - 19:34

Damon havde altid holdt sine klienter hemmelige, hvis der var nogen der fandt ud af noget så var det ham det skulle gå udover. Det var derfor første gang han havde sagt en af sine klienters navne til en anden person, ikke engang hans ansatte fik lov at få det at vide. Klienterne skulle jo bare betale, også skulle de ikke blive blandt mere inde i sagerne. Det var derfor heller ikke til at forstå inde i hans hoved, at han sådan udgav en af sine klienter. Han viste dog bare at det var bedst for hende at vide det, kun sådan ville han kunne beskytte hende helt. Han rystede kort på hovedet "jeg spørger ikke ind til ting" sagde han og gad bestemt ikke blande sig i sådan nogle ting, så længe han blev betalt for det så var han glad. Han troet bestemt ikke på hvad hun sagde, en heks var bestemt noget hun var. Hun var jo så utrolig rolig omkring ham, så hun kunne jo næsten ikke være noget andet. Han fulgte hende bare med sine øjne, mens hun kom helt tæt ind til ham. Han kunne ligefrem dufte den søde duft af kvinde, og som gemte på blodet som lå i hendes blodåre. Han havde dog alligevel ikke lyst til at lade hende bestemme noget som helst, en del af ham som havde sådan et ego at han ville bestemme alt "jeg bestemmer selv, om jeg vil beskytte dig eller ej" brummede han mens han trykkede sin næse mod hendes, for at vise at hun ikke skulle bestemme over ham. Han beskyttede hvem han da selv ville, også selv om han ikke havde stor valg når det kom til at beskytte hende. Hendes evne havde jo magten over ham, og han kunne ikke gøre noget ved det.

af Gæst Man 4 Nov 2013 - 20:00

et lille drillende smil gled over hendes læber. han var sjov, så ivrig efter ikke at ville beskytte hende, men ikke kunne gøre andet. hun smilede drilsk til ham, så han troede han selv bestemt hvem han beskyttede. hun kiggede ham direkte ind i øjnene da han pressede sin næse mod hendes, hun smilede og skubbede ham væk ved at ligge kroppen helt ind mod hans og tage endnu et skridt, som om hun prøvede at gå ind i ham og skubbede ham derved væk på den måde.
Roligt bevægede hun sig ud mod køkkenet og lidt efter kom hun tilbage ind i stuen med en stor kniv i hånden. Demonstrativ lagde hun den mod pulsåren ved håndledet for at skære i sig selv. Hun fortrak ikke den mindste mine, hun vidste han ville stoppe hende inden da, hvis ikke, så var han anderledes end alle de andre, men det var han ikke for så ville han have prøvet at slå hende ihjel lige nu. langsomt prikkede spidsen ned i håndled og langsomt begyndte hun at skære sig, kun med spidsen og hun havde endnu ikke nået pulsårens placering. hun havde hovedet let på skrå, og smerten skar i hende så hun lavede en grimasse, hun var ikke vant til smerte.

af Gæst Man 4 Nov 2013 - 21:46

Hvad der end skete med ham og om hun gjorde med vilje eller ej, så irriterede det ham så utrolig meget. Det kunne man også se i hans øjnene, og de rynker som kom blidt hen over næsen mellem hans øjne. Han gik bare få skridt tilbage da hun ligefrem skubbede ham, og han ikke kunne få sig selv til at rive fast i hende og gøre sit arbejde. Man kunne ligefrem se på ham hvor meget han hadet det, at hun havde den magt over ham som han bare ikke ønskede. Han var jo en af dem som havde det fint med kun at tænke på sig selv, og brød sig endelig ikke om at have nogen alt for tæt på som man skulle passe på. Han havde aldrig været særlig god til sådan noget, det kun man selv se tilbage i hans liv. Den gang han var elver og lykkelig forlovet, hvis han ikke havde haft den kærlighed i sit liv som gjorde ham blid. Så havde han nok aldrig blevet overrasket over en vampyr, som valgte at forvandle ham kort tid før han skulle giftes. Derfra besluttede han sig for aldrig at lade nogen komme for tæt på, det kunne bare ende med at koste ham døden. Han kunne jo godt mærke på sig selv, at han bestemt gerne ville beskytte denne dæmon og det kunne koste ham livet hvis han ikke passede på.
Han kiggede efter hende når hun gik ud i køkkenet, og skulle lige til at gå ud til hende når hun kom tilbage. Han kiggede kort på kniven "hvad skal du med den?" sagde han også selv om han hurtigt fik svar på det, duften af blod kom lige mod hans næse. Han kiggede kort op mod hendes ansigt, før han gik over til hende og greb fat i hendes hænder "hvad har du gang i?" sagde han og havde nok aldrig oplevet en mere skør kvinde, hvem gjorde sådan noget uden at have et eller andet galt i hovedet. Han træk hendes hånd væk med kniven i, mens han løftede den anden hånd op til sit ansigt "det var mig som skulle gøre det ved dig" sagde han og slikkede forsigtigt blodet af hendes håndled. Han kunne ikke stoppe sig selv i det, han var for gudskyld vampyr og havde da håbet på at få så meget blod fra hende så han fik stillet sin hunger.

af Gæst Tirs 5 Nov 2013 - 0:07

Hun betragtede ham roligt, med et lille smil om læberne"Jeg kan ikke selv styre evnen, den er ikke mulig at styre"hun sagde det roligt da hun så hans irritation."det kan være meget irreterende at alle vil beskytte en når de ser på dig, og de vil dø for dig hvis du er i fare. Men på den anden side er jeg altid i sikkerhed, jeg skal aldrig frygte for mig liv."hun sagde det roligt.
hun betragtede ham roligt, hans reaktion var som forventet."Jeg beviser at du ikke selv kan bestemme om du vil beskytte mig eller ej."hendes stemme var blid og fattet, hun tog sig ikke af at han drak hendes blod, hun vidste han ville stoppe hvis han gik overgevind, selv hans blodtørst ville kunne holde sig fra tømme hende lige meget hvor tørstig han nogensinde ville være. hans ord summede stadig i hendes øre og hun svarede lidt efter"skal jeg fuldføre dit job for dig?"hendes stemme var alvorlig, hun vidste han ville stoppe hende hvis hun prøvede at tage sit eget liv, men dette havde hun ikke hørt før, så hun var nysgerrig efter om evnen også rådede over folks ord, eller om han stadig ville kunne sige at hun gerne måtte fuldføre hans arbejde, selvom han dog ikke ville tillade det."nogle likvideringer skal bare gå hurtigt, men man opdager det oftest først forsent"hendes stemme var igen drillende."tørstig?" hun kiggede roligt på ham med et hævet øjnbryn, hun havde som sådan ikke noget i mod det, tværtimod hun kunne godt lide følelsen.

af Gæst Tirs 5 Nov 2013 - 0:29

Hvor havde han bare en stor lyst til at sige at hun skulle tage sit liv, men det ville da også være synd et eller andet sted at lade det blod gå til spilde som om det ikke betød noget. Nok kunne han lide at dræbe folk sådan utroligt meget, men! han lod aldrig kroppen gå helt til spilde, ventede ofte med at dræbe folk til han sådan var rigtig sulten også kunne han altid dele personen hvis nødvendigt med sin bedsteven. Han havde heller aldrig forstået de personer som skar i sig selv, spilde blodet på sådan en unødvendig ting som følelser. Han slikkede derfor også grundigt det sår som hun havde lavet på sig selv, for ikke at lade en eneste dråbe falde ned på gulvet. Han holde sit blå blik på hendes samtidigt, ventede vel på at blive slået som en hver anden kvinde nok ville gøre hvis der kom en fremmede mand og slikkede på dem. Han viste udmærket godt at han ikke ville kunne sige at hun skulle tage sit eget liv, med gud hvor han dog havde lyst til det. Han valgte bare ikke at svare på det, og strammede svagt grebene omkring hendes hænder. Det var som om hans krop blev delt op i to inde i ham, den ene ville så gerne bare sætte tænderne i hende og suge hende tom for blod, den anden ville bare helst sørge for at hun var i sikkerhed "så kan jeg bedre forstå hvorfor Jack ønskede dig død" sagde han og kunne bestemt godt forstå det, en kvinde med sådan en evne kunne være farlig hvis hun brugte det rigtigt. Han træk langsomt og bestemt modvilligt ansigtet væk fra såret på hendes arm "både det.. og det ville være en skam at spilde blod" sagde han og gav et svagt nik fra sig, som bevis på at han virkelig synes det var en skam. Han blottede svagt sine tænder, mens han stirrede ind i hendes øjne "din evne er farlig.. både for dig og dem som bliver påvirket af den" sagde han og havde bestemt ikke lyst til at ende med at dø, pågrund af en eller anden kvinde med en evne. Han ville heller dø på grund af ham selv, og ikke nogen anden.

af Gæst Tirs 5 Nov 2013 - 0:45

Hun betragtede ham roligt, granskede hans ord. hun tog hånden til sig og i det hun gjorde det piblede blodet endnu engang frem og en enkelt dråbe landede på gulvet inden hun fik tørret såret og bundet det ind"tænk der skulle så meget til for at bevise for dig at du ikke selv bestemte om du ville beskytte mig eller ej.."hun sagde det let bebrejdende og rullede let med øjnene af ham inden hun tog sin kniv og lagde den tilbage til alle de andre våben som hun opholdte i den store kamfretræs kiste. Hun kiggede uforstående på ham."min evne er ikke farlig som sådan, medmindre jeg opfører mig dumt, så kan det gå ud over andre, men det har jeg ikke tænkt mig at gøre. Der er ingen grund til at slå mig ihjel, og denne Jack.. vil få et lille besøg snart."hendes stemme var isende kold som var hun isdronningen selv. Ja hun vidste da godt hendes evne var irreterende, hvis hun i det mindste bare kunne kontrollere hvem der skulle være under den ville hun have det bedre, men det kunne hun ikke. det eneste hun kunne var at blive hjemme, men det ville ikke være et liv så kunne hun lige så godt tage sit eget liv." Jeg misbruger ikke min evne, den er hverken farlig for mig eller andre, kun en er død på grund af den."hun sagde det roligt."og selv hvis jeg ikke havde haft den evne havde personen ofret sit liv for mig alligevel"hun svarede det spidst. Hun havde sagt for meget."Du må gerne gå nu, der sker mig intet her, og hvis der skulle komme en trussel..ja så skal jeg nok håndtere det selv"hun sagde det afvisende, hun var en ret lukket person, ikke så vant til at andres tilstedeværelse."Hvem er din chef? hvis du altså arbejder for et lejemorder Firma."hun lød nysgerrig, hun ville gerne ind i leje morder karrieren igen, hun savnede det faktisk.

af Gæst Tirs 5 Nov 2013 - 1:05

Hans blik røg hurtigt ned mod gulvet hvor dråben havde ramt, han stirrede på den som om han var en ørn på udgik efter et offer. Han var bestemt ikke glad for at hun havde spild en dråbe, men nu ville der jo også gå lidt blod til spilde når hun pakkede sin arm til. Han brummede helt nede fra halsen af "skære i dig selv beviser intet.. var bare dumt at gøre sådan noget" sagde han og var bestemt ikke glad for at hun havde gjort det, det eneste han kunne sige om det var at det var spild af blod. Han viste dog godt at han faktisk ikke havde lyst til at gøre hende fortred, ellers havde han allerede siddet i halsen på hende for at smage mere. Han fulgte hende bare roligt og rystede kort på hovedet "og du synes ikke du opføre dig dumt?" sagde han og pegede på hendes arm, og fortrød lidt at han havde taget den opgave. Hvorfor skulle han møde en eller anden skør kvinde, som åbenbart skære i sig selv for at bevise noget. Han gik hurtigt hen og greb fat i hendes arm "hold dig væk fra ham" snerrede han som en advarsel, og ville bestemt ikke have at hun overhovedet gik i nærheden af ham. Hvis man kan betale nogen for at dræbe en, så var der bestemt noget galt oppe i ens hoved.
Han troet bestemt ikke på at hendes evne ikke var farlig, folk ønskede hende jo åbenbart død og andre ville åbenbart dø for hende. Han gav langsomt slip i hendes arm igen, før han gik hen og satte sig på sengen og rystede svagt på hovedet "jeg går ingen steder.." sagde han og havde ikke tænkt sig at gå nogen steder, han stolede vel ikke på at hun ikke ville komme til at gøre noget dumt, også kunne han lige så godt være der for at redde hende. Han kiggede roligt på hende og gav et lille grin fra sig "min Chef?" gentog han og hævede det ene øjebryn "du kigger på ham" sagde han kort tid efter, og var bestemt stolt over at eje sit egen lille firma. Selv om han havde arbejdet for andre igennem sit liv, så var det bare ikke noget for ham at gøre det længere. Han havde sine egne regler som folk bare ikke forstod, og derfor kunne han lige så godt arbejde for sig selv.

af Gæst Tirs 5 Nov 2013 - 1:45

hun kiggede på ham med et himlende blik"du kom her for at dræbe mig, hvis ikke dette beviste at du vil beskytte mig, hvorfor i helved lod du mig så ikke skære mig selv op så du kunne dræne mig og få din opgave fuldført?"hun spurgte tørt. hun rystede på hovedet"nej jeg opfører mig ikke dumt, det var et lille snit sår, det kan ingen dø af, og hvis jeg opførte mig dumt, hvorfor lever jeg så stadig?"spurgte hun roligt. Hun kiggede på ham da han greb fat i hende og kiggede trodsigt op på ham, nærmest som et barn men alligevel ikke. Hun fnøs over ham"fint du kan stille dig over i hjørnet og holde øje med at jeg ikke dræber mig selv i søvne"hun sagde det sarkastisk og en smule irreteret. hun kneb øjnene lidt sammen da han svarede på hendes spørgsmål, men et lille charmerende smil gled over hendes læber"har du brug for en lejemorder mere? jeg har stor ekspertise i faget"sagde hun roligt og med en villig stemme. hun gik roligt over mod kamfretræskisten og fandt en lille silkekjole frem. Roligt begav hun sig ud af rummet og ud på toilettet hvor hun blev i ganske få minutter inden hun kom tilbage i ført den røde natkjole. Hendes lange sorte hår var nyredt og bølgede ned over hendes skuldre, bryst og ryg. det var langt og tykt. hun var ikke så genert af sig og hun havde vel forhåbentlig ikke noget han ikke havde set før hvis det skulle være. hun puffede ham væk fra senge kanten og begyndte at pakke sengetæppet og pyntepuderne væk så hendes cremehvide dyne kom frem."har du stadig tænkt dig at blive og kigge på mig hele natten?"hun spurgte drillende."for så tror jeg det bliver umådelig kedeligt for dig, jeg sover som en sten"

af Gæst Tirs 5 Nov 2013 - 2:04

Han var stadig fast besluttet på at dræbe hende, han skulle bare finde den rigtige måde at komme udenom hendes evne så han kan komme til det. Det var det problem som det var når folk ikke kunne finde ud af at styre deres evner, det meste gik i kaos og denne evne gjorde det bare kaos i hans liv. Hun sad jo fast i hans hoved, som en eller anden irriterende flue som fløj rundt om hovedet på en "synes du ikke det er dumt at skære i sig selv? spilde blod på den måde? risikere at tage sit eget liv også bare gå til spilde, som et eller andet affald" snerrede han og tænkte nok mere på hendes blod end hende, eller det var det han prøvede at tænke på. Han var da overbevist om at hun fejlede et eller andet sted, for at prøve at overbevise ham noget ved at skære i sig selv. Nok havde folk prøvet på at overbevise ham om det ene og det andet, men aldrig har han oplevet at nogen har skåret i sig selv for at få ham til at indse noget. Han gav et kort grin fra sig og rystede på hovedet af hende, prøvede hun virkelig på at søge job hos ham? "dig lejermorder?" sagde han og hævede det ene øjebryn, da han aldrig havde været stor fan af kvindelige lejermorder. Måske fordi han var en mand, og kunne selv risikere at blive udsat for en kvindelige lejermorder. Han vende blikket kort væk fra hende, når hun kom tilbage ind til ham. De fleste ville nok prøve på et eller andet med hende, men ikke ham! han havde bestemt tænkt sig at holde sine fingre for sig selv. Han rejste sig bare let op og fulgte hver enkel af hendes bevægelser "tror du at jeg laver sjov?" spurgte han om og havde bestemt ikke tænkt sig at gå nogen steder, hvis han skulle sidde og glo på at hun sov så måtte han jo bare leve med det. Han satte en hånd mod hendes skulder, og skubbede hende let ned i sengen "bare sov" sagde han og satte sig atter ned på kanten af sengen. Han viste ikke hvorfor han gjorde det, da han bestemt havde så meget andet at bruge sit liv på end at sidde og glo på en eller anden kvinde lå og sov. Det at gå fra hende, det var bare det som gjorde det så svært. Det irriterede ham så forvandet meget, men han viste at kæmpe imod ville bare mislykkes.

af Gæst Tirs 5 Nov 2013 - 13:29

Hun kiggede på ham og rullede med øjnene, det var et snitsår, slap nu af." hun sukkede opgivende over ham, som var han et dumt barn der intet forstod, hun kunne godt høre han mere snakkede om blodet end hende men hun var ligeglad, hun ville helst ønske at dette var en evne der kunne styres, men det var det ikke, den lå i hendes aura, og hendes Aura havde hun ingen kontrol over, det havde ingen.
Hun kiggede på ham med et lille smil"jeg er den perfekte lejemorder"svarede hun bare med et lille smil. uden videre fik hun slynget sig omkring ham med en sådan hurtighed og perfektion at de fleste ville blive overraskede. Hun havde en ukendt styrke i sig, den kom og gik i perioder, men hun havde en periode hvor den var der, konstant, og uden problemer klemte hun ham med sine lår. Styrken var noget hun havde arvet fra sin far, dette faktum vidste hun dog ikke, hun vidste end ikke hvem hendes far var. hun sad på hans ryg og havde en kniv mod hans strube og prikkede et lille uskyldigt hul under hans hage."død"sagde hun bare inden hun kravlede ned fra ham og kastede kniven ind i væggen hvor den vibrerende lyd begyndte at synge fra skaftet.
"jeg havde håbet på at du lavede sjov, jeg er ikke så meget for mænd der kigger på mig om natten..og hvis du prøver på noget, vil det være sidste gang du nogensinde kommer til at gøre noget" hendes trussel var alvor og hendes blik alvorligt, hun ville uden problemer kunne dræbe ham, hendes knive var gemt over alt, selv i hendes seng.
Hun kiggede irreteret på ham da han skubbede hende"hvad fanden skulle det til for?"hun kiggede irreteret på ham og skubbede ham hårdt væk fra sengen."hvis du bliver træt kan du ligge dig til at sove på gulvet som en anden hund, men du rør ikke min seng"sagde hun koldt og lagde sig ned under dynen og vendte ham ryggen. hun skulle have dræbt ham, men hun havde ondt af dem der var ramt af hendes evne..Den irreterede hende, hun var sikker på at den havde afholdt hende fra mange ting, kærlighed,venner,fjender..hun kunne ikke have et venskab til nogen uden de hele tiden opførte sig som hendes mor og det gruede hun over, hvis hun da bare kunne, ja i det mindste kontrollere den.

af Gæst Tirs 5 Nov 2013 - 14:32

Hvor fortrød han virkelig at han havde taget denne opgave selv, eller overhovedet taget imod den. Hun var jo så forvandet irriterende, og det gav jo bare grund til at nogen ønskede hende død. Selv han ønskede at hun kunne lægge sig til at dø, men det kunne han bare ikke få sig selv til at sige. De ord ønskede bare ikke at komme ud mellem hans læber, som om de sad fast i halsen på ham. Han blottede bare halsen mere når han mærkede kniven mod den, rørte ikke det mindste på sig "død? tag det ikke tungt, men du slog mig ikke ihjel" sagde han og hævede bare det ene øjebryn, da han vel ikke var bange for at miste sit liv. Det overraskede ham ikke at hun fjernede sig fra ham igen, som om hun ikke turde tage livet på ham eller måske havde hun ikke lyst? Han havde ikke lyst til at vide grunden, og var faktisk ligeglad med hvad den end var "så du ønsker at være en lejermorder? dræbe for den mand som skulle dræbe dig?" spurgte han om og kunne ikke lade være med at smile af det, da han aldrig havde oplevet sådan noget før. Han havde jo allerede prøvet det en gang, så forsvinde helt fra verden ville ikke gøre ham det store. Han kunne ikke lade være med at grine af hende "bare rolig.. så ulækker er jeg ikke" sagde han og havde bestemt ikke nogen tanker om at røre ved hende, hun var alt for irriterende til at han overhovedet gad tænke på hende den vej. Han snerrede helt ned fra lungerne af, når hun skubbede ham væk fra sengen "du ville sove.. så sov" sagde han og rystede let på hovedet af hende, han havde nok aldrig mødt en kvinde som hende. Så irriterende at man overhovedet kunne blive, og hun nød det åbenbart at være sådan. Han satte sig bare roligt ned på gulvet, og kiggede sig lidt omkring "hvordan kan du holde ud at bo sådan et sted?" spurgte han om også selv om han ikke ønskede svar på det, da han nok alligevel ikke ville kunne forstå det. Han nød jo sit liv som det var, flot hjem og dyrt tøj at gå i. Folk der ville gøre alt for en, som han ikke kunne gøre andet end at elske.

af Gæst Tirs 5 Nov 2013 - 21:32

Hun rullede med øjnene af ham, hvilken tør kiks han dog var. han var endda så irreterende en beskytter at hun aldrig havde oplevet det før. hun sukkede over ham og rystede bare på hovedet, alle hans ord skød igennem det ene øre og ud af det andet. Hendes lyst efter søvn var væk og erstattet efter adrealinens søde rus. Byens vildhed, kaldte lavt og lokkende i hendes øre, og hun vidste hvor hun ville hen, men han skulle ikke med, så ville hun jo ikke få indsamlet nogle sjæle i aften.
hun kiggede på ham med et ansigts udtryk der var ligeglad og fraværende. hun kunne da ikke gå i byen i denne natkjole, det var for vulgært! og dog..det ville faktisk være sjovt, men nej det var ikke lige hendes smag. Hun satte sig op i sengen igen, hun havde da før sprunget ud af vinduet om natten, faktisk ret ofte, hun følte sig som en kat når hun gjorde, elegant og smidig, ingen mand skulle tro de kunne holde på hende, selvom mange troede det.*Satans til evne*tanken var vrissende inde i hendes hoved. roligt gik hun hen i kisten og tog noget tøj op fra den og derefter begav hun sig ud på toilettet. Der gik ikke lang tid før hun kom tilbage i klædt sorte stramme bukser, sort korset og en stram langærmet trøje udover der havde silkesnore bag på hvor den var strammet ind, men stadig viste noget af den hvide hud. korsettet var ikke strammet særlig meget og man kunne faktisk ikke se det sad på hende. hun bar nogle sorte pumps og håret hang langt og krøllet. hun ignorerede ham fuldstændig, som om han ikke sad på hendes gulv. Elegant sprang hun op i sengen og satte sig i vindueskarmen"Farvel Hr. Barnes"sagde hun på en flabet irreterende måde inden hun kastede sig ud af vinduet mod venstre, og fik fat i vandrøret.
Uden problemer klatrerede hun ned på nabo husets tag som var lavere end hendes vindues afsats, og derfra løb hun fra hus tag til hus tag. Præcis som altid, hun håbede på at hun havde fået et godt forspring, han ville jo følge efter hende.*Satans til evne*vrissede hendes indre igen.

af Gæst Tirs 5 Nov 2013 - 22:05

Hvor havde han bare ikke lyst til at sidde der i hendes lejlighed, det var jo ligefrem latterligt at han skulle bruge sin aften og nat på at være der. Som om han ikke havde andre ting at tænke på, han havde jo en hel folk mænd og slaver som ventede på ham der hjemme. Så var han som fanget i sin egen krop, som var lænket fast til hende. Han hadet hende ligefrem for det, eller måske mere den evne som hun havde. Den som tvang ham til at blive der sammen med den kvinde, som virkelig gik ham på nerverne. Han vende hurtigt blikket mod hende når hun gik hen og fandt noget tøj frem og forsvandt ud på badeværelset *hvad har hun nu gang i?* tænkte han for sig selv også selv om han ikke behøvede tænke længe over det, før hun kom ud igen i ikke ligefrem noget grimt tøj som han havde regnet fra en som boet så langt ned i underklassen. Han fulgte hende bare med øjnene som hun kravlede op i vindueskarmen og sagde farvel til ham, og forsvandt ud af vinduet i det han rejste sig op "hej" råbte han og mærkede en smerte inde i sit bryst, som når man mistede en som betød alt "dumme dæmon" snerrede han for sig selv, og fik jo bare fastslået hvorfor hun var så irriterende som hun var. Han løb så hurtigt han kunne hen og greb fat i en af hendes trøjer og sin kniv, før han næsten fløj ud af hendes døren og ned af opgangen. Han havde bestemt ikke lyst til at jagte nogen overhoved denne aften, men hun havde ikke givet ham noget andet valg. Han piftede så højt som hans lunger kunne klare, som fik en ældre kvinde til at åbne sit vindue og råbe ned til ham "hej! vi er nogen som prøver på at sove" han svarede hende ikke og blev bare stående i kort tid, før der kom en sort stor ulv løbende hen mod ham "find hende" sagde han og rakte hendes trøje hen til ulven, som kort snusede til den før den satte i løb og Damon løb efter.

af Gæst Tirs 5 Nov 2013 - 22:20

Hun smilede og kom til huset med skuret som hun hoppede ned på inden hun landede på jorden. Roligt spankulerede hun ud på gaden, men stadig med lettere hurtige skridt, hun havde ikke tænkt sig at lade ham finde hende, han var al for emsig. Hun stod kort efter foran en natklub, den natklub hun oftest startede på, fik de nemme sjæle på. hun blev lukket ind uden videre da dørvagterne kendte hende og ville beskytte hende. Hun sukkede tilfreds, lugten af røg, alkohol og sved var tung. Der var proppet med mennesker som altid, det perfekte sted at blive væk. hun smilede skævt, et charmerende og selvsikkert smil lå over hende. Det tøj hun bar var noget af det eneste hun havde taget med sig fra sine eksklusive dage, det hele var skræddersyet til hende, skoene specielt lavet efter hendes ønske.
Drinksene fløj hen til hende, hun fik knap nok sat sig ned og nogle af dem hun plejede at hænge ud med kom hen til hende. Musikken fyldte hende op, gav hende en rus, en rus der gjorde hende vild. hun smilede og hendes øjne var som kattes på jagt, jagt efter en sjæl. Hun var allerede ombejlet og en af mændene bød hende på dans, hun smilede skævt*tja hvorfor ikke..*hun fulgte med ham ud på dansegulvet og en hed dans blev hurtigt indledt, hun tænkte på Damon der sikkert rendte forvildet rundt efter hende. Tanken fik hende til at fnise inden hun fik presset den unge mands læber mod sine egne. Han sjæl var snart hendes.

af Gæst Tirs 5 Nov 2013 - 22:51

Det tog ikke særlig længe før han stod udenfor natklubben som han bestemt ikke havde lyst til at gå ind i, han havde aldrig været en af dem som nød den høje musik og de fulde og alt for unge personer. Han var jo en ældre herre, og den gang han blev født fandtes der ikke sådan noget musik. Som fik de unge til at danse op af hinanden på en klam måde, som han næsten kunne brække sig over "hold dig ind til mig" sagde han mens han kiggede kort ned på ulven, før han tog sig sammen og gik ind af døren og knyttede hendes trøje i sin hånd *dumme tøs* tænkte han for sig selv, mens han maste sig igennem mængden efterfulgt af den sorte ulv som snerrede højt. Det gik ikke længe før han fik øje på hende, stå der ude på gulvet og opføre sig som en eller anden billig tøs. Det var derfor han ikke kunne holde sådan nogle steder ud, billige piger overalt som bare vil have fingre i det første og det bedste. Han havde det næsten som når en teenager datter ikke lyttede efter, og gik i seng med den forkerte dreng som alligevel ville knuse hjertet på hende. Han fik ikke set sig om før den sorte ulv gik ud på dansegulvet og knurrede af manden som hun dansede med, så der kom rynker hen over dens snude "Bla...!" han fik ikke råbt mere før den unge mand brugte alt sin kraft for at sparke ulven væk, som gjorde at den landede på siden med et overrasket piv. Det var som om der kom en sort tåge foran Damon's øjne, mens han ligefrem kastede folk til siderne "jeg slår dig ihjel" snerrede han helt nede fra maven af, rasende som aldrig før over hvad den unge mand havde gjort. Selv om den sorte ulv hurtigt var oppe på sine ben igen som intet var sket, så var der stadig ingen der skulle røre hans bedsteven på den måde. Han overfaldt ligefrem den unge mand, så de landede på gulvet og stak sin sløve kniv lige ned i skulderen på ham.

af Sponsoreret inhold

The Pretty Girl, Must Die!

The Pretty Girl, Must Die!

Sv: The Pretty Girl, Must Die!

Sv: The Pretty Girl, Must Die!

Sv: The Pretty Girl, Must Die!

Sv: The Pretty Girl, Must Die!

Sv: The Pretty Girl, Must Die!

Sv: The Pretty Girl, Must Die!

Sv: The Pretty Girl, Must Die!

Sv: The Pretty Girl, Must Die!

Sv: The Pretty Girl, Must Die!

Sv: The Pretty Girl, Must Die!

Sv: The Pretty Girl, Must Die!

Sv: The Pretty Girl, Must Die!

Sv: The Pretty Girl, Must Die!

Sv: The Pretty Girl, Must Die!

Sv: The Pretty Girl, Must Die!

Sv: The Pretty Girl, Must Die!

Sv: The Pretty Girl, Must Die!

Sv: The Pretty Girl, Must Die!

Sv: The Pretty Girl, Must Die!

Sv: The Pretty Girl, Must Die!

Sv: The Pretty Girl, Must Die!

Sv: The Pretty Girl, Must Die!

Sv: The Pretty Girl, Must Die!

Sv: The Pretty Girl, Must Die!

Sv: The Pretty Girl, Must Die!