You make a great mistake If you think that you can kill me. -Ethan-

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]//


Det var mørkt, Caroline havde fundet ud af at Elona'dals blod var kommet ud af hendes system da hun var menneske. Så hun var blevet mere sårbar, dog havde hun stadigvæk styrke og fart. Endelig manglede hun ikke rigtig noget sådan set, hun havde lige fundet ud af at hendes datter var i live. Det var jo et mirakel så stort at det næsten var naivt at tro på det, men Josh havde overbevist hende.
En stank af varulv kom flyvende hen over næsen på hende og gjorde hun stoppede sin gang. Så kom blodårene under hendes øjne frem da, dog forsvandt de hurtigt igen.
"Med mindre du er en kvindelig varulv med mørkt hår, så ser jeg at du burde holde dig væk." Så vendte Caroline sig om for at finde varulven som afslørede sig selv ved dens stank. Caroline lagde armene overkors og hævede på et bryn da hun endelig fik øje på den unge varulv. Så fnøs hun, ikke hånligt men stadigvæk.
Caroline trådte et skridt tættere på ham, der skulle meget mere end en alm. træpæl i hendes hjerte til at dræbe hende. Så selv hvis han gjorde det ville hun overleve. Men det var jo ikke sikkert at han vidste det. Der var ikke mange skridt før hun var oppe foran ham, og så ham lige i øjnene.

Han stod presset op af muren, smeltede nærmest sammen med den i denne kolde nat. I halsen sad hans hjerte og gjorde et forsøg på at presse sig ud af munden. Han var van til at dræbe vampyrer, men, aldrig havde han været så tæt på en vampyros, og ikke nok med det, det var også vampyrernes leder, deres dronning. Kunne han ramme hende, kunne han måske ramme hele vampyr racen? De fleste gik jo i panik hvis lederen faldt. Han lod et kort øjeblik sin pistol hvile på kinden. Det kolde metal føltes beroligende imod hans hud. Lyden af en smuk stemme, fik ham til at fryse til is af forskrækkelse. Han var opdaget. Pistolen lod han glide lydløst ned fra kinden, til midten af maven hvor han ladede den. Først der kom han frem for sit skjul. Han havde ikke regnet med at vampyrenes leder ville se så fredelig ud. Ikke at han havde forventet en stor, muskuløs kvinde med djævlehorn, han havde bare ikke regnet med at se ung kvinde, med lange lyse lokker, skinnende øjne og røde læber. Da hun kom hen imod ham, tøvede han ikke, han sigtede pistolen imod hende og affyrede et skud, et skud der ville ramme hende i benet. Pistolen var designet til vampyrer, den affyrede intet ringere en trækugler smurt ind i vievand. Han affyrede et nyt i hendes arm og gik et par skridt væk fra hende. "Du skal ikke tage det personligt," Hans stemme var hæs og mørk. Han rettede pistolen imod hende igen.