You make a great mistake, If you think that you can kill me. ~Kat~

Klik for at se påklædningen.

Bloodrage Village, fyldt med en masse babarer.. Caroline gik stille rundt i byens mørke gader, der var stille. Næsten alt for stille, næsten trist. Kun lyden af hæle som klingede ned i asfaltens fortov.. Den kolde vind som fløj hen over luften, med en let brise. Mørket var faldet på for længe siden, og de fleste væsner sov i dyb søvn nu. Dog galdte det ikke alle væsner, vampyrerne var nattevæsner. Det forklarede hvorfor den unge vampyros Caroline var ude ligenu, natten var næsten lige begyndt at blomstre. Så nu måtte hun udenfor og nyde den friske luft. Hendes hæle klingede ned i asfalten når hun gik frem ad de smalle gader, og lyden reflektede som ekko i gadernes kroge. Der var næsten alt for stille, derfor vidste Caroline at der var noget galt.. Det var som om at der var nogle der overvågede hende. Hun følte sig straks som et byttedyr, hendes instinkter og sanser var skarpe. Der var en kvindelig dæmon i nærheden.. Men ikke en hun havde mødt før, derfor blev hun straks meget opmærksom..Hun stoppede op, det var faktisk en klam følelse, at hun havde det som om nogle havde sine øjne på hende.. Caroline sank en klump, men hun var ikke bange.. Ikke det mindste! Hun kunne sagtens slå fra sig! Ingen tvivl omkring det! Caroline vendede hovedet lidt til siden, imod en lille stille gyde som blot ville fører blindt. Men hvor lang den var inden man ville nå til den blinde ende, det var ikke til at se. Selvom Caroline havde et nattesyn, så lignede det at mørket fortsatte i uendeligheder.. Nattens skygger kunne gemme på en masse hemmeligheder..

Langsomt gik Kat ned af gaden, mørket var faldet på, og de mørke
væsner ville komme ud. Gaden var ret tom, og det var tydeligt kun
hendes egne fortrin hun kunne høre.
Hun valgte at gå længere frem, langsomt kunne høre fodtrin fra en anden
men hvem?

There is another here.. But where..

Hende tanker lod hende rive med, langsomt rykkede hun sig helt hen
til muren, hvor hun nærmest rykkede sig hen af muren som en spion,
da Caroline kom længede hen imod hende, valgte Kat selvfølgelig at springe
frem, som den person hun var og råbte højt ''Bøøøh''.
Hun lod let sin hånd føre op til hendes mund, hvor hun fnisede halvt lydløst.

Da hun var færdig med at fnise, lod hun hende hånd køre ud i luften og hen imod
Caroline..

''I'm Katherina, but call me Kat.''
''I'm sorry, if i scaret you.. ''

Duften af dæmon blev stærkere og stærkere jo flere skridt hun tog.. Hun stoppede dog op da en sprang ind foran hende, Caroline rystede lidt på hovedet af den halvfnisende pige. Til at pigen sagde hendes navn, Caroline overvejede at sige sit eget navn eller om hun skulle lade hver. Caroline tog pigens hånd og gav et fast håndtryg.
"Navnet er Caroline, og du gjorde mig ikke bange. Men hyggeligt at møde dig Kat."
Caroline så lidt mistroisk på pigen, havde hun noget i bagtankerne? Caroline vidste at hun skulle være på vagt, hun havde mistet tilliden til dæmoner den sidste langetid.

Katherine, kiggede igen på Caroline, da hun rykkede
sig lidt tættere ind på hende og lod hendes næse
snuse let til hende, uden man rigtigt bemærket det.
Den duftede underligt, ikke noget hun havde været
sammen med før, underligt nok..

''Hvorfor er der ikke ret mange ude? Der plejer altid at være så mange!''

Katherine lød lettere som om, hun tydeligt gerne ville
have en fest igang. Der var alt for stille på gaden, som
om, der om lidt ville komme nogle og overfalde dem?
Dum tanke, hun grinede lavt for sig selv, og rettede
blikket tilbage til Caroline.

Caroline var flot, hot og forførene med hendes krop.
Katherine lavede det hurtige elevator blik på hende, hvor
hun derefter smilede til Caroline.

Caroline holdt nøje øje med denne kvinde, hun stolede ikke på Kat. Der var noget over hende, som virkede som om hun havde en bagtanke. Caroline kunne ikke sætte sin finger på om hun blot var alt for mistroisk eller om hun faktisk skulle stole på de her instinkter.
"Jeg normalt ikke i Bloodrage Village, så det kan jeg ikke sige dig." Svarede Caroline og lagde hovedet en tak på skrå. Kat ville tydeligvis have gang i en fest eller bare fyrer den maks af. Caroline var dog lidt rolig her til aften, hun havde mistet meget blod forleden og var ikke særlig stærk. Så hun ville være svag i kamp, men havde en meget stærk sjæl.

Katherine, Katie eller Kat som nogle folk også kaldte 
hende, undrede sig en smugle over Carolines måde 
at se på hende. Var der noget i vejen med Kat, siden
hun så sådan på hende?

'' Hmmm.. Det er jeg normalt heller ikke, men når jeg 
er her, plejer der at være godt gang i den. ''

Katherine smilede fornøjet til Caroline, og stile sig en
smugle tættere på Caroline. Hun havde det størreste
trang, til bare at charmere sig ind på hende. 
Men Caroline virkede temmelig flink, dog ikke helt. 
Det lignede hun så ned på Katherine.

'' Hør.. Caroline.. Det virker som om.. Du ikke helt, kan
lide mig? ''

Katherine var en smugle irriteret over Carolines måde, at
se ned på Katherine, og se på hende, som om der var 
et eller andet sindsygt galt med hende.

Caroline lagde hovedet lidt på skrå, og så på Kat. Hun smilede skævt da hun snakkede til hende, hun havde intet imod Kat. Caroline havde bare en mindre god dag, det var det eneste. Caroline lagde hovedet lidt på skrå, Kat var skam en meget smuk kvinde det måtte Caroline indrømme.
"Jeg har intet imod dig Kat, du virker flink og en anelse mystisk. Det bare positivt." Svarede hun med et venligt smil, og bemærkede hvor tæt Kat enlig stod på Caroline. Men Caroline tænkte ikke der var noget galt ved det, de kunne jo bare snakke. Caroline kørte en hånd igennem sit hår.
"Jeg har bare en af mine mindre gode dage, det er alt. Det var ikke meningen det skulle gå udover dig. Det er jeg ked af." Svarede Caroline og lod hænderne falde ned langs siden. Det havde ikke været Carolines mening at virke hård eller noget, hun var bare lidt trist.

Katherine smilede, det var ikke fordi det 
gjorde ondt på hende, at Caroline havde 
snakket sådan til hende, det var bare en
smule.. Underligt.

''Det helt okay søde.. Jeg tager ikke 
skade af det. Heldigvis ikke!''

Katherine begyndte småt at grine over 
hendes egen lamme kommentar. 
Hvem fanden ville dø af en enkel kommentar. 
Sikkert kun tåbelige mennesker.

''Fortæl endelig om det, jeg elsker at høre
''historier'' eller andre ting.''


Katherine smilede for sig selv, selvom hun var
en dæmon nu, et af nattens væsner, elskede
hun stadig at være gavmild, og hjælpe andre
mennesker med at have det godt igen. Hun
stilede sig roligt helt tæt på Caroline, og smilede
op til hende. Hun aede hende roligt på armen,
imens hun lyttede til hendes fortryllene stemme.

Caroline lagde hovedet lidt på skrå, hun tog heller ikke stødende ord til sig mere. Det var livet alt for kort til, eller for langt til hun levede trods alt forevigt. Hun fik et venligt smil frem på læben, og kom med et kærligt grin.
"Det var da altid noget." Svarede hun efter Kat's grin, og åndede stille ud af Kat gik tættere på hende og aede hende på armen. Caroline så Kat i øjnene, hvorfor ville hun vide noget om Caroline? Måske var Caroline enlig bare ret mistroisk, det var måske noget hun skulle vende sig af med at være. Derfor smilede hun bare over den måde Kat var på var på, hun virkede til at være en rigtig sød tøs.
"Bare venneproblemer, men jeg må virkelig bare tænke på noget andet end de ting som plager mig." Svarede hun ærligt og bed sig kort i læben, hvorefter hun trak hun lidt på skuldrene. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige, der var så meget der var galt.. Og ligenu ville hun bare gerne tænke på noget andet..

'' Hmm.. Sikker på du ikke vil snakke om det? 
Jeg er her Caroline, og jeg vil altid være her,
også selvom vi ikke helt kender hinanden endnu.
Det mindste man kan gøre ved folk, er at lytte
til deres historier, og i det mindste prøve at
hjælpe dem så godt man kan.
Jeg hader egoistiske mennesker, der kun 
hjælper dem selv.. Folk burde give noget
mere ud af dem selv, som mennesker.
Mennesker er altid så flinke, os væsner er bare..
Nogle djævlske tingester. ''

Katherine smilede smugle til Caroline, og begyndte
derefter at fnis en smugle over hendes egen ting.
Det hele lød fumlet, men det lød ret sandt.
Selvom hun selv var dæmon, savnede hun at være
det hun engang var. Clara, jeg savner hende sådan.
Hun betyder så meget, men er så langt væk fra mig.
Bare hun var her lige nu. Katherine brugte det meste
af sin tid, på at tænke på den familie hun før havde haft.