Just another night...or maybe not

I stilheden af den sorte nat, kunne kun lyden af et par høje hæle spores. De monotone skridt, gav et ekko gennem alle de tomme gader af London. Regnen dryppede fra de mange mørke skyer, der kræsede over tagende af husende, hvorfor det endnu kun var smådryppede, vidste ingen, men de skyer der hang tungt over gaderne, varslede om en snart mulig regn. I en ensom gader, der kun lige knap blev oplyst af de beskidte lygter, gik en smuk ung kvinde, sin sædvanlige tur hjem. Hvem hun var og hvorfor hun lige netop tog så sent hjem fra arbejde var irrelevant. Det lange blonde hår, der normalt ville hænge smukt ned af hendes skuldre, dækkede godt vel en tredje del af den slanke ryg, var idag sat op, så det eneste man så var den lange fletning. Hendes holdning var af perfektion og de høje hæle, gav hende kun mere klasse, dette var kun beviser på at hun næppe var fra den nedre region af byen.
En hvisken i baggrunden fik hende til at stoppe op og med et par unaturlig øjne, betragtede hun baggrunden, men intet var som forventet at se. Hvorfor skulle der lige netop også være noget ved denne gade, en ganske uskyldig gade, der dog bar mere i sig end man skulle tro, for alt var tit mere end man skulle tro. Hendes øjne ville hurtigt fange vedkommende, hvis der var nogen, men efter to minutter vendte hun igen om og gik videre op af gaden. På trods af at hun var menneske, var hun vant til lige netop at gå steder hvor tingene ikke altid var som de så ud til at være. En gade som denne, så vel ganske uskyldig ud, men på grund af hvilken bydel det var i, kunne man aldrig vide sig sikker på hvad der gemte sig i mørket.

[håber dette er godt nok]

Nathan havde en sort kappe på, som han trak tættere om sig, mens han gik langs fortovet. Udover kappen, havde han en hvid skjorte på, sorte bukser og sorte sko. Han stoppede med at gå og så op i himlen. Skyerne viste at det muligvis snart ville regne. Han håbede at det ikke ville regne, fordi så endte han måske med at blive forkølet, medmindre han fandt et sted at stå i læ for regnen. Han havde overvejet i en del tid, at skaffe sit et job, men han vidste ikke hvor han kunne arbejde. Måske ved kroen det vilde svin, men det var ikke sikkert at de ville have at en hjemløs fyr som ham, arbejdede der. Han havde aldrig spurgt dem, så det var jo selvfølgelig ikke sikkert.
Han begyndte at gå igen, og trak kappens hætte over hovedet. Han holdte ikke øje med hvor han gik, fordi han holdte øje med om, der var nogle i nærheden, så han væltede over en skraldespand, der lå på fortovet. Han slog hovedet ned i fortovet. "Av!" Snerrede han. Han satte sig lidt op og gned hans hånd imod hans baghoved, hvor han havde slået hovedet ned i fortovet. Han ville nok få en bule nu. Han så igen rundt, og fik øje på en anden skikkelse. Han rejste sig hurtigt op. Han havde ikke længere kappens hætte til at dække hans ansigt, da den var røget af i faldet, så man kunne tydeligt se hans ansigt. Han holdte øje med skikkelsen.

Hun stivnede da lyden af en andens snerren nåede hende, hvem end det var så var det nok en der havde slået sig. Hun rynkede brynet, vendte sig om og gik stille mod lyden. Englelig ville hun næppe havde fulgt lyden hvis hun blot havde været i sine fulde fem, men i dette sekund vidste hun ikke hvad der foregik og det var næppe en der ville slå hende ihjel, hvis vedkommende var kommet til at gå ind i noget også slået sig. Hendes blå øjne fulgte nysgerrigt i hvad der var omkring hende, som hun stille fumlede sig frem til skikkelsen i mørket.
Hun hævede øjenbrynet, da hun stod ansigt til ansigt med en ung mand, hendes arme var foldet som et kors hen over hendes bryst "er de okay" spurgte hun blidt, lagde samtidig hoved på skrå mens hun betragtede ham. Han var køn, det kunne hun ikke løbe fra, men det ville enhver nok også mene om ham. Hun rynkede brynet, hun skulle ikke tænke på hans udseende nu. Hendes smil var blidt, næsten venligt, som hun betragtede ham.

[undskylder den korte længde]

Nathan børstede noget skidt af hans kappe, mens hans øjne fulgte hver en bevægelse, som skikkelsen lavede. Da han kunne se skikkelsen bedre, betragtede han kvinden nysgerrigt. Han blev mere rolig. Han havde først troet at det var en person, der kunne finde på at gøre ham fortræd, måske stjæle hans kappe, men det heldigvis en kvinde, der bare spurgte om han var okay. Han tog fat i hans kappes stof med sine hænder, og trak kappen tættere om sig, for at lukke kulden ude. Hans hænder var gemt i kappens stof. Han smilede venligt til kvinden. "Ja, jeg er okay." Sagde han med en høflig tone i stemmen. "Må jeg spørge om hvad, de laver herude så sent?" Han så spørgende på hende.