Long time since last time..//Matic.

Alane havde siddet på kroen det sidste stykke tid, hun havde ventet, ventet specifikt på at en person ville dukke op, det var længe siden hun havde set Matic men havde følt sig så ensom her det sidste stykke tid, Sajro var ikke til at finde og Sean var stort set aldrig hjemme. Hun kunne jo næsten lige så godt været blevet boende i skoven men nok om det. Det nyttede ikke noget at sidde og have ondt af sig selv, hun havde trods alt selv valgt det. Let kørte hun en hånd gennem det lange hvide hår der gik hende til midten af ryggen, det indrammede hendes ansigt og fik hendes ellers let bleglige hud og dybe mørke grønne øjne til at træde i karakter. Hun var iklædt en mørkegrå tank top, et skørt der gik til gulvet bagtil men foran gik det hende kun til midten af låret, det en sort farve. På fødderne bar hun et par feminine sorte læder støvler der gik hende til midten af læggen. Let billede hun ved det brød der lå tilbage på tallerkenen foran hende. Siden Matic havde set hende sidst var hun blevet sundere at kigge på, ikke nær så tynd eller forfrossen at kigge på. Alane løftede stille blikket og kiggede sig omkring, hun tog sin the og drak forsigtigt en tår af den skoldhede kop, den smagte dejligt og en anelse sød, lige som hun kunne lide den. Der var sket mange ting i hendes liv siden de sidst havde mødtes og håbede da virkelig også der var sket noget for ham. Hendes øjne gled over mod døren og håbede på han snart ville træde ind af den.

Efter noget tid kom Matic gående stille ind af døren, han kiggede rundt en smule nervøst og spottede hende så. Han gik med rolige skridt over imod hende. Han satte sig ned over for hende, og smilede ganske roligt og vidste ikke hvad han lige skulle sige, det var jo længe siden de sidst havde mødtes. Han sad derfor i et godt stykke tid og bare kiggede på hende, men efter lidt tid fik han endeligt taget sig sammen og fik noget sagt.

''Hej Alane, hvordan går det?''

Han smilede venligt. Han virkede nervøs og nok også en smule urolig. Men han blev siddende og kiggede på hende med et stille smil. Hans smil var på ingen måde som hun nok kunne huske det. Det var ikke lige så varmt eller levende som sidst de havde set hinanden, det virkede mere tomt og fraværende. Han sad bare og sparkede lidt til jorden.

''Sket noget spændende i dit liv?''

Han forsøgte at holde samtalen på hende, at den skulle handle om hende, han ville helst ikke snakke om sig selv på nogen måde.

Hun var faldet lidt i staver men da hun hørte døren gå fik hun sit fokus igen og et stille men dejligt og varmt smil brød ud på hendes læber. Hun betragtede ham, lod sine øjne glide over ham men ikke på en vulgær måde, hun prøvede bare at tage ham til sig, se om han havde ændret sig eller ej men alt i alt lignede han nu meget godt sig selv. Let slikkede hun sine læber og satte koppen fra sig på bordet atter engang. Da han satte sig kunne hun nærmest mærke nervøsiteten rulle af ham, hvad var der dog sket? Hun huskede ham slet ikke så nervøs eller afvigende kunne man dog kalde det.

"Matic.. Tja det går da kan man sige.. Ej det går okay. Hvad med dig?"

Hendes stemme var varm og rolig som hun betragtede ham. Let bed hun sig i læben og kunne ikke lade være med at være bekymret for ham, hun var jo stadig glad for ham som en ven bare fordi deres forhold til hinanden havde været kompliceret så ønskede hun virkelig stadig at være venner og være tæt med ham. Her for tiden havde hun følt sig så alene. Let rakte hun over og greb hans hånd som hun gav et klem.

"Matic er du okay?"

Let slap hun hans hånd igen men lod den ligge på bordet hvis han havde brug for endnu et klem. Det havde ikke været kærligt men bare varmt og beroligende ment men hun vidste ikke helt hvordan han ville reagere på hans berøring.

Han kunne tydeligt høre at der var noget galt, men hvad det var havde han svært ved at kunne gennemskue. Han sad derfor bare ganske roligt og håbede på at hun ville fortælle hvad det var der var galt. Han lod hende tage hans hånd men reagerede ikke rigtigt på det.

''Ja ja selvfølgelig, men hvad er det der gør at det ikke går dig helt okay?''

Han smilede igen til hende. Han forsøgte stadig at holde emnet på at snakke om hende, hans liv var ikke noget han gad snakke om, det var lidt for kedeligt, og trist efter hans egen mening måtte han ærligt indrømme overfor sig selv. Han så hende roligt i øjnene.

''Men du svarede ikke på hvad der skete af spændende ting i dit liv? Der sker vel en helt masse?''

Han slap et enkelt simpelt grin, hvor ægte det var, var en anden sag. Hans sind var meget fraværende, især lige nu hvor han bare sad her og ikke havde noget at tage sig til. Han betragtede hende med et stille smil igen.

Hun kiggede på ham og bed sig lidt i læben, så slemt var hendes problem jo egentlig heller ikke men alligevel gik det hende på. Alane følte sig simpelthen så alene for tiden, Sean havde så travlt hele tiden og hun følte sig efterhånden som en fange i det store hus, det var så stort og tomt. Desuden brød han sig vist ikke rigtig om at folk var omkring hans nevø som var den eneste anden der befandt sig i huset. Let kiggede hun op på ham og sendte ham et lille smil, smilet nåede ikke rigtigt hendes øjne men alligevel så føltes det virkelig som om det var en så dum grund til at være i det humør hun var.

"Jeg føler mig bare så alene for tiden. Sean er aldrig hjemme og ja... Det er dumt jeg ved det godt så spænding er der ikke ret meget af hvilket jeg savner rigtig meget.."

Et stille suk kom fra hende og hun kiggede på ham med et dejligt smil. Nå men nu ville hun gerne høre hvordan det gik ham. Forhåbentlig kunne han fortælle nogle glædelige nyheder, det eneste spændende der var sket i hendes liv på det sidste var at hun var blevet hjemsøg, kidnappet og det var vist ikke ligefrem en form for god spænding. Let tog hun hans hånd og klemte den igen mens hun så ham i øjnene.

"Matic.. Hvad er der galt?"

Alane bekymrede sig for ham.

''Sean det er så din kæreste gætter jeg på?''

Han smilede bare ganske venligt til hende, han syntes dog for at være ærligt at det lød underligt, og som et ret ubehageligt forhold hvis man knap nok så hinanden, så lød det mere som om der var nogen der udnyttede hende. Eller han skjulte noget for hende, men han kunne ikke få sig selv til at sige det, eller næsten ikke. Han kunne sige det på en lidt anden måde. Han smilede roligt igen.

''Kan du virkeligt stole på ham? når du aldrig ser ham? Altså er du aldrig bange for at han er dig utro?''

Han forsøgte at burge det til at undvige hendes spørgsmål. Det var ikke noget han gad snakke om, så var det mere interessant og behageligt at snakke om hendes liv måtte han helt ærligt indrømme. Han betragtede hende med et stille smil imens. Ikke helt så fraværende som før, men stadig en lille smule.

"Ja det er det".

Det bragte et lille smil på hendes læber at sige det og hun følte sig stadig varm indeni når hun tænkte på ham men lige nu var der nok mere savn end noget andet, hun savnede nærværet fra ham og hun kiggede lidt ned i hendes the før hun så tog den og løftede den op til hendes læber og drak noget af det. Hun kørte en hånd gennem hendes lange hvide hår og kiggede så hen på Matic atter engang og et stille smil gled over hendes læber. Han undgik med vilje alle hendes spørgsmål men med tiden skulle hun vel nok få dem ud af ham, hun var i hvert fald bekymret for ham. Nu havde han ikke fået gået hen og gjort sig selv til slave igen vel? Da han nævnte det med utro og Sean falmede hendes smil og hun kiggede ned i koppen. Det var stadig et ømt punkt og ville altid være det.

"Det er lidt for sent, han har allerede været mig utro med en anden og fået et barn med hende. Vi gik fra hinanden da jeg simpelthen ikke kunne klare det... Men jeg er sammen med ham nu igen"

Mens hun snakkede kiggede hun egentlig ikke på ham, hendes hænder holdt bare om koppen som hun kiggede ned på. Alane vidste ikke helt om hun skulle være bange for han gjorde det igen eller ej men kvinden han havde været sammen med og ham kunne vidst slet ikke rigtig med hinanden mere men hun vidste han stadig så hende hvilket gjorde ondt på hende et eller andet sted. Let sukkede hun og kiggede så op på ham. Til gengæld havde Sean gjort andre ting så hun vidste hun kunne stole på ham eller i hvert fald til en hvis længde men hvis det skete endnu engang var han ude af hendes liv eller... Man sagde jo så meget og når man så stod i situationen var alting anderledes. Et smil gled over hendes læber da hun valgte at skubbe det hele væk som hun efterhånden var så god til. Lige nu havde hun desperat brug for at tænke på noget andet end hendes liv.

"Men Matic.. Fortæl mig nu, hvordan går det for dig og nu ikke noget med at skifte emne".

''Se der må jeg være ærlig og sige at det forstår jeg godt nok ikke Alane... Hvis han har været dig utro, hvorfor så være sammen med dig igen? Du kunne med garanti finder en bedre mand end ham at dele dit liv med?''

Han så på hende roligt, han syntes det lød lidt som om hun havde valgt at finde sammen med ham igen mest fordi hun ikke ville være alene, og så var han måske den nemmeste at finde sammen med? Han kunne dog ikke sige det med sikkerhed jo, det kunne jo sagtens være hun virkeligt elskede ham, men han var bange for at han endte med at såre hende i sidste ende.

''Det går fint det har jeg jo sagt, der sker intet i mit liv derfor skifter jeg emne.''

Han smilede kort, han gad ikke snakke om hans liv. Og slet ikke når han følte en træng til at hjælpe hende, fordi han var meget bange for at hendes kærlighedsliv var mere rodet end det burde være, men han ville heller ikke være alt for påtrængende nemlig. Han kiggede hende roligt i øjnene.

''Er du sikker på du ikke en dag vågner op og indser at du har været med den forkerte person?''

Hun lagde let hovedet i hendes hænder og sukkede lidt, det var ikke det her hun havde håbet på der ville komme ud af deres møde at de skulle snakke om hendes meget underlige kærlighedsliv.

"Det er svært er være forelsket... Man siger jo at kærlighed gør blind og tja jeg er faldet ret så meget for denne dæmon må jeg indrømme".

Let sendte hun ham et smil og kørte en hånd gennem hendes hår, alle par havde jo deres problemer men deres var nok lidt mere alvorlige end som så mange andre par, det gik hende et eller andet sted på men hun kunne simpelthen ikke glemme det og i sær ikke nu hvor han var så meget væk fra hende, hvad nu hvis han virkelig havde fundet en anden, var blevet træt af hende? Nej det kunne simpelthen ikke være rigtig, han ville ikke gøre det samme mod hende atter engang. Lige nu orkede hun ikke at drage Sajro ind i det her også, han var hendes bror men hans øjne ville han jo gerne mere og i en periode hvor hende og Sean havde haft det så svært havde hun udviklet følelser for ham men nu havde de ikke set hinanden længe så mon ikke de var væk nu? Det var hun ret sikker på de var, efter han var blevet raceleder havde han været så fraværende i hendes liv. Hun savnede ham virkelig. Stille nikkede hun til det han sagde og sendte ham et smil, hun måtte jo bare vælge at stole på ham. Let løftede hun et øjenbryn og betragtede ham, hvad mente han med det?

"Hvad mener du med det?".

Alane så ham i øjnene som hun spurgte om det, nysgerrigheden gnavede atter engang i hende og hun bed sig let i læben.

Han sukkede, han lyttede til hun havde talt færdigt inden han sagde noget, fordi det var vigtigt det han ville sige, og han var også bange for at det ikke ville falde i særligt god jord, fordi han kunne jo mærke hun følte sig ensom nu, og hun havde selv sagt det, så det kunne vel nemt være det der gjorde at hun have fundet sammen med denne Sean igen? Kunne det ikke?

''Det jeg mener er. At du har jo selv sagt du er ensom nu, så jeg tænker at der kunne være en chance for, at da i ikke var sammen følte du dig ensom, og det er grunden til at du gik tilbage til ham og bliver hos ham? Du er bange for at være ensom? Men måske findes der en der ville være bedre til at fjene den følelse af ensomhed? En der gjorde at du ikke følte dig ensom selv om personen var væk?''

Han smilede roligt, han vidste godt det nok lød lidt voldsomt, men han mente at alle skulle have det bedste, og man ikke burde holde nogen for nar, og slet ikke selv.

Hun var ikke kravlet tilbage til Sean fordi hun følte sig ensom men fordi hun ikke kunne glemme de følelser hun havde for ham, den varme han havde tændt i hende men selvfølgelig savnede hun ham når han var væk så lang tid af gangen og så når han endelig var hjemme havde han så travlt med klanen og det hele men det var noget hun ikke kunne fortælle ham. Let tog hun hans hånd og gav den et klem, lige nu var det vidst hende der havde brug for det og egentlig aller mest et kram men hun sagde ikke noget.

"Jeg ved ikke om der findes en der er bedre for mig men det er irrelevant lige nu, jeg vil gerne være sammen med ham jeg er sammen med, jeg tog ham ikke tilbage fordi jeg følte mig ensom men fordi jeg elsker ham og mine følelser trods det han gjorde stadig var der for ham. Men hvis det nogensinde sker igen så får ham mig ikke tilbage, så har han tabt noget ret godt"

Alane grinede lidt over det sidste og kiggede på ham med et smil, hun havde brug for at opleve noget spændende snart, hun havde et fiks der skulle plejes og der var ved at være lang tid siden hun sidst havde oplevet noget, det var så livsbekræftende. Let slap hun hans hånd og sendte ham et dejligt smil.

"Men hvordan går kærligheds livet så for dig?"

''Okay. Håber det er sandt.''

Han følte ikke der var så meget mere at sige, ingen spørgsmål at besvare så derfor svarede han bare kort. Han lod hende tage hans hånd, men han trak den til sig igen så snart hun slaå den. Han trak på skuldrende da hun spurgte ind til hans eget kærlighedsliv, det var sgu lige så tomt og kedeligt som det altid havde været så det fik ham egentligt bare til at grine en lille smule.

''Lige så tomt som altid, men jeg er trilfreds med det, jeg har ikke behov for nogen i mit liv.''

Han smilede roligt til hende, denne gang var hans smil faktisk ganske oprigtigt og venligt. Han satte sig roligt tilbage i stolen og betragtede hende. Han troede ikke helt på det med denne Sean måtte han ærligt indrømme, men han gad ikke diskutere det med hende. Han kunne ikke andet end håbe det var sandt.

Hun kiggede på ham med et dejligt smil, lige nu havde hun ikke brug for en mere der skulle dømme hende og Seans forhold, det gjorde Sajro i forvejen men hun vidste jo også godt det var fordi han gerne ville passe på hende og ikke ønskede at hun skulle såres. Let rejste hun sig op og betragtede Matic. Hun gik hen og stillede sig ved hans side hvor hun så bukkede sig ned og lagde armene om hans nakke. Let lukkede hun øjnene og krammede ham egentlig bar hvorefter hun hviskede mod hans hals.

"Jeg har savnet dig Matic".

Nu hvor hun var så tæt på ham ville han nok kunne se de ar hun havde hist og her på halsen der tydeligt var efterladt af vampyre, endnu en af hendes svagheder som hun ikke havde fortalt nogen og hvis hun ikke passede på ville det sikkert blive hendes undergang. Stille slap hun ham og satte sig så på kanten af bordet og betragtede ham stille nu hvor hun var tættere på ham og bedre kunne se ham, han lignede virkelig sig selv ja. Et meget karakteristisk ar prydede hendes ene skulder der hvor den mødte halsen, det lignede mest af alt et menneskebid men tænderne var dog alt for spidse og en smule større end et menneskes tænder til at kunne være et menneske alligevel.

"Så længe du selv er glad for det er det jo det vigtigste"

Let kiggede hun sig omkring i kroen og kiggede så tilbage på ham, hun vidste ikke helt hvordan Matic havde det med vampyre mere eller hvordan hans liv egentlig fungerede, hvilke drifter han havde og hvilke fejl der var i hans lak. Sandt at sige havde hun aldrig noget at lære ham særlig godt at kende men det var heldigvis ikke for sent endnu.

''Øhm... I lige måde.''

Han vidste virkeligt ikke hvordan han skulle reagere på det hun sagde. Han undgik at kigge ned af hende for meget, men han så da det ret kraftige ar, gad vide hvad der var sket, hvem kunne have lavet sådan et ar? Han undlod dog og spørge i første omgang, det kunne jo have været sean mens de havde... ja sex det havde de vel en del af, nu hvor han var dæmon. Men nysgerrigheden blev for stor.

''Sean? Under... ja du ved?''

Han prikkede til arret, da det jo var det han talte om. Han havde ubevidst drejet uden om samtalen omkring hans kærlihedesliv, mest fordi det ikke interesserede ham ret meget og dels fordi spørgsmålet het fangede hans interesse en del mere.

Hun bed sig i lidt i læben og kunne godt høre at han måske havde fundet det en smule akavet men det var der ikke noget at gøre ved nu, hvad der var gjort var nu atter engang gjort. Hun tog tallerkenen og den tomme thekop og stillede den oppe på bardisken og sendte krofatter et dejligt smil hvorefter hun gik ned og satte sig på stolen overfor Matic igen. Et smil blev sendt hans retning også, det havde da virket, de snakkede nu ikke længere omkring hendes meget forvirrende og underlige kærlighedsliv hvilket gjorde hende glad. Let gled hende egne fingre over det som han havde kørt fingerne over hendes ar. Hun skubbede håret over skulderen så det var helt blottet.

"Nej, sådan er han slet ikke..Det kommer fra en meget bestemt udød person jeg havde en opgave med på et tidspunkt, hvis han drak blod fra et levende væsen blev han det selv i en periode og vi var i en lidt presset situation så jeg gav ham lov til at tage mit blod da han ellers ville dø eller noget i den stil er jeg ret sikker på"

Alane kiggede på ham og smilede stille. Let gled hendes øjne over hans krop, stadig ikke på en vulgær måde men man kunne vel sige at hun ledte efter hans ar. Alane havde den overbevisning om at ikke alle ar var dårlige, mange af dem var med til at definere hvem man var og fortælle ens historie. Ar var ja... Smukke i hendes øjne hvilket måske virkede meget underligt for andre personer men for hende gav det perfekt mening.

''Det overrasket mig lidt, han er jo dæmon... Og wow det lyder lidt som en dårlig undskyldning fra en vampyr for at være ærlig.''

Han grinede bare lidt af det, og trak på skuldrende han lod hende bare betragte ham, og de eneste synlige ar var bidemærker efter vampyre på hans hals, og der var rigeligt af dem, de sad nærmest som perler på en snor rundt omkring på hans hals, der var dog kun en af dem der så voldsom ud, fordi der var de to huller, og så var der ar som om vampyren var blevet hevet væk fordi arret strakte sig fra toppen af halsen til hans kraveben.

''Det ville ikke overraske mig hvis det var en løgn for at få dit blod for at være ærlig.''

Han smilede roligt til hende.

"Havde jeg et eller andet sted heller ikke regnet med hvis jeg skal være ærlig, det kom bag på mig men hjertet vil jo hvad hjertet nu engang vil".

"Nej jeg er ret sikker på det ikke var en vampyr, en vampyrs hjerte slår ikke eller rådner for den sags skyld væk i ansigtet som et lig der er blevet gravet op"

Hun kørte fingerne over hendes ar, det var hun ret så sikker på, hun havde mødt nogle ret gamle vampyre og magtfulde og ingen af dem havde ærlig talt været ved at rådne væk nogen steder på kroppen. Let gled hendes øjne over arret og stoppede så ved det for at betragte det, gad hvad der dog var sket med ham? Havde det været frivilligt, for at være ærlig så det ikke særlig frivilligt ud efter hendes mening. Let strakte hun sig hen og lod sine fingre nærmest kærtegne hans ar og kiggede så op på ham med et skævt smil.

"Så du tror altså at mit blod smager så godt? Hvad er der sket her Matic?"

Som hun sagde det sidste gled hendes ene finger op langs arret og mærkede det mod hendes hud. Alane kiggede op på ham med et dejligt smil.

''Nej men hvem ved om denne vampyr havde en evne der gjorde det muligt?''

Han smilede roligt til hende, mens han ganske stille og roligt bare sad og betragtede hende. Han grinede lidt af hendes spørgsmål, det var jo ikke ligefrem noget han kunne svare på da han jo aldrig havde smagt hendes blod, men udfra mængden af vampyr bid på hendes hals, var det nok en mulighed.

''Når man ser på din hals, så kunne det godt tænkes... Øhm...''

Han rødmede da hun spurgte om hvad det var der var sket ved det ret store ar. Det var en ret pinlig historie, som han ikke rigtigt havde lyst til at fortælle, og da slet ikke hende, men han vidste hun godt kunne få ham til det hvis hun ville. Han var ikke altid så god til at modstå spørgsmål.

"Tja det kunne vel altid være en mulighed...".

Hun virkede et øjeblik meget eftertænksom som om hun sad og vendte noget inde i hendes hoved, dog uanset hvordan hun vendte kunne hun ikke få ham til at passe ind som vampyr og hun havde heller ikke på fornemmelsen at Sakref ville lyve overfor hende om hvem denne mand var, hun havde trods alt reddet hans ene søn for ham. Men hvem kunne egentlig vide hvordan denne mand var, han var trods alt aldrig rigtig fremme i billedet og ingen vidste rigtig noget om ham. Alane rystede hurtigt de mange overvejelser af sig og rettede sin opmærksomhed mod Matic atter engang. En let men varm latter kom fra hende, den var ikke hånene men hun havde fundet hans svar en smule morsomt, han kunne jo et eller andet sted kun have ret udfra det han sagde i hvert fald.

"Det kan du nok have ret i"

Let bed hun sig i læben. Han ville da heller ikke svare på nogen af hendes spørgsmål hvilket gik hende på, hvorfor skulle det kun handle om hende? Var han slet ikke interesseret i at hun spurgte ind og hvis ikke hvorfor var han så ikke bare tydelig om det og bad hende holde næsen for sig selv. Let lænede hun sig en smule tilbage og betragtede ham. Pokker tage hendes nysgerrighed, hvorfor skulle den også være så markant?

"Jeg ville nu rigtig gerne vide det... Jeg bekymre mig jo om dig Matic.."

''Men du virker ikke til at være flov eller ked af de ar?''

Han kiggede på hende roligt havde håbet hun ikke ville spørge mere ind til hans eget ar, fordi det var egentligt lidt af en pinlig historie for ham, men han kunne ikke lade være med at ville fortælle hende den, fordi det lige netop var hende, han smilede roligt til hende, og vinkede hende tæt på ham, og lænede sig hen mod hende så, og trak hende tæt på så han kunne hviske det til hende.

''Du må ikke grine eller noget, eller blive sur eller skælde mig ud...''

Han fortsatte så med at fortælle hvad det var der var sket siden han havde det ar, og gid det havde været en kamp men det var det jo ikke engang.

''Det stammer fra en vampyr som jeg havde givet lov til at sove hos mig, hun overfaldt mig mens jeg sov, og bed mig, men ja øhm... jeg kan egentligt lide det, så jeg du ved 'forkælte' hende så hun reagerede voldsomt og lavede det ar.''

Hun kiggede lige nu alle steder end ham da hun ikke ønskede at erkende at hun i virkeligheden havde et problem. Let bed hun sig i læben og kiggede så på ham mens hun betragtede ham stille, kunne hun fortælle Matic det? Nej hun havde ikke et problem så der var ikke noget at fortælle! Eller jo, hun var jo ikke stolt over dem men skammede sig for den sags skylde heller ikke over det. Let løftede hun en hånd og begyndte at sno hendes hår omkring hendes ene finger, det var noget hun gjorde hvis hun fandt sig i en lettere presset situationen, dog skete det sjældent.

"Jeg kan ikke se hvorfor jeg skulle skamme mig over dem?"

Alane kiggede på ham med et dejligt smil men hvis man virkelig kiggede efter kunne man se at der måske var lidt mere til historien end hun egentlig tilkendegav overfor ham i dette øjeblik. Hendes dybe grønne øjne betragtede ham, nysgerrigheden skinnede i hendes øjne. Alane havde altid været nysgerrig og stædig og det vidste Matic udemærket.

"Det lover jeg"

Hun lod ham trække hende tættere på så han kunne hviske hende i øret. Hun havde virkelig ment det da hun sagde at hun ikke ville grine eller dømme ham på nogen måde. Det han sagde fik et drillende men frækt smil til at bryde frem på hendes læber. Tydeligvis var hun ikke den eneste der kunne lide den slags. Hun så ham i øjnene med et skævt smil på hendes læber.

"Jeg vidste ikke du var til sådan noget"

Der var ingen hånen i hendes stemme men blot nysgerrighed.

''Det kunne godt være du skammede dig eller var ked af dem, du har jo ret mange, nogle folk kunne jo tænke at det ikke ligefrem var modvilligt du havde dem?''

Han smilede blidt til hende, han vidste jo egentligt ikke noget om det når det kom til stykket, han havde jo ikke fået sine modvilligt kunne han ærligt indrømme. Selvom han ikke hadede dem eller var flov, så var han en smule skamfuld og flov når folk dømte ham pågrund af dem og det vidste han jo godt de gjorde.

''Øhm...''

Han trak sig en smule væk fra hende da hun sagde som hun gjorde især fordi han lagde mærke til hendes smil, og på en eller anden måde gjorde det ham en smule utilpas men som altid dragede det ham også. Hvis det ikke havde været fordi de lige havde snakket om hendes kæreste havde han nok reageret anderledes.

''Nej der er vel en del du ikke ved om mig.''

Han fik det sagt med et stille og skævt smil.

"Jeg skammer mig ikke over den.. I sidste ende har jeg jo selv bedt om fem, jeg kunne vel bare i bund og grund lade være med at udfordre og være flabet over for vampyre. Samt holde op med at være skidnwalker men den bliver svær at opfylde så skulle jeg enten lade mig forvandle til vampyr eller varulv".

Hun kiggede på ham med et dejligt smil men da hun mærkede han ubehag ved at have hende tæt på træk hun sig hurtigt væk og satte sig tilbage i sin stol. Et eller andet sted av? Var hun sp frastødendeeller havde det været hendes forestilling. Hans ansigt udtryk havde ellers holdt noget hun ikke helt kunne sætte fingeren på. Let lod hun en enkelt slank og elegant finger tegne usynlige mønstre mod den mørke og blanke bord overflade men løftede så sit blik da han talte til hende atter engang.

"Jeg ville nu ellers gerne være en af dem der vidste ting om dig Matic, vi fik aldrig rigtig muligheden eller tiden til det sidst"

Alane kiggede på ham med et dejligt smil, hendes ene hånd lå forsat bare mød bordpladen mens den anden lå i hendes skød samt benene var strikket let frem under bordet, det ene over det andet. Let strøg hun pandehåret ud af hendes dybe grønne øjne mens de stadig bare hvilede på ham.

''Og jeg forestiller mig at det ikke er noget du ønsker, trods muligheden for det første vel ikke er så svært? Det sidste ved jeg dog ikke om overhovedet er muligt, jeg er endnu ikke stødt i en eneste varulv, i dette område, eksisterer de overhovedet stadig?''

Han var en smule nysgerrig omkring det sidste, fordi han som sagt aldrig havde mødt nogle og efter hvad han havde hørt skulle de ikke være så svære at genkende. Han talte så videre for at svare på lidt mere af det hun havde sagt.

''Men omkring at være flabet og udfordre dem, så ja det ville nok være en god ide, jeg er ret sikker på at nogen derude ville ende med at gå for langt overfor dig til sidst?''

Han rystede kort på hovedet af hendes kommentar, hun ville ikke lære ham at kende, der var mange ting omkring ham som hun ikke ville vide, og især ting som han ikke ville have hun vidste, eller nogen vidste for den sags skyld.

''Nej Alane det ønsker du ikke, du tror måske du gør fordi du kun kender den del af mig du gør, men der er meget mere til mig, og det er ting som jeg med sikkerhed kan fortælle dig du ikke ønsker at vide.''

"Det er sådan jeg er, det er en del af mig jeg altid har holdt fast i og det ønsker jeg ikke ændre, hellere ikke for andres skyld. Varulve, ork ja, jeg har da mødt en del"

Hun kiggede på ham med et dejligt smil og lænede sig tilbage i stolen. Hendes tanker strg straks over til Sajro, den varulve der nok var en af de personer der kendte hende bedst, bedre end hendes egen kæreste men han var måske også lidt nemmere at komme ind på livet af og derved havde lettere ved at komme ind på livet af hende. Sean var ikke ligefrem nem på den måde men det generede hende ikke. Efter hendes tanker havde strejfet ham gled et lettere trist blik over hendes ansigt, gad vide hvordan han havde det? De var virkelig begyndt at glide fra hinanden... Hun ville ønske det ikke skete, han var jo hendes bror af ånd og hun holdt så meget af ham. Da det gik op for hende at man sikkert ville kunne læse hende som en åben bog rystede hun det hurtigt af sig.

"Det skal du ikke bekymre dig om, jeg har nogle kort oppe i ærmet hvis det endelig skulle komme så langt"

Alane lod blikket falde og bed sig i læben, jo hun ville. Hun var ligeglad med hvor snusket et liv han havde haft eller hvilke slemme ting han havde gjort. Egentlig ønskede hun bare nogen i sit liv der virkede så tomt for tiden, de folk der havde været der var efterhånden væk, havde sikkert taget benene på nakken og efterladt hende. Men hvis han ikke ønskede hende tæt på ville hun ikke mase sig ind.

"Okay, hvis du ikke ønsker mig tæt på skal jeg nok lade være men bare vid jeg er ligeglad med hvor snusket dit liv er og hvilke dumme ting du måske har gjort".