What a suprise- Razion

Tid: 21:30
Sted: Det Vilde Svin
Omgivelser: Fulde mennesker og væsner.
Vejr: Regn og tåge
Beklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] + [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

"Og hvis du så meget som rør mig igen, så skyder jeg knoppen af dig fister!" Kvindens vrede stemme nåede mandens øregang, lige inden hun fjernede den pil hun havde været ved at borer ned i panden på ham. Manden var for bleg og for mundlam til at kunne svare, men kvinden tog blot dette som et tegn på at han gav op. Roligt fjernede hun sig fra hans mave, som hun have siddet på, og rejste sig op. Nogle idioter måtte bare lærer lektionen på den hårde måde. De fleste stamgæster af kroen havde allerede lært, at Adalia Sorrow ikke var en kvinde man lavede gæk med. Og man klappede hende bestemt ikke i bagdelen. Ikke uden at have fået lov.
Men manden var ny her på steder, og han kendte jo selvfølelig ikke reglerne. Så igen, man måtte lære for at leve.

"Og så var det vist noget med en øl?" hun nikkede let til bartænderen, og satte sig så til rette ved sit selvvandelige vinduesbord. Her kunne hun sidde og holde øje med omverdenen uden for kroen, og så hvad folk fik tiden til at gå med. Hun var en kvinde af orden og skik, og hun holdte af at vide hvad der forgik alle steder omkring hende.

En mand sad for sig selv ved et bord i hjørnet af stedet og bare sad der for bare og kigge med en hætte over hovedet så man ikke kunne se hvem han var og den slags der, roligt kom den anden bartænder der var ned til ham med et glas fyldt op med øl og han betalte for den, roligt stod det glas foran ham og det hele.
Nogen ville mene at det var meget spænde og kommet tæt på ham, for at se om de kunne se hans ansigt, men han var dækket af med den hætte så det var umuligt for dem som prøvede og se ham, han kiggede dog kort på denne kvinde som havde truet en mand som var ny her inde og den salgs der.
Han så på hende og smilte bare for sig selv og alt det før han fik taget sig sammen til og tage en tår af denne her øl som han havde fået bestilt, eller det havde han ikke engang behøves da de bartændere som var på kroen snart viste hvad han ville have bare ved at han kiggede på dem og alt det, roligt så han på kvinden og ventede roligt på at hun skulle lægge mærke til at det var hende han kiggede på og den slags der, for hun var lidt af en spænde person efter hans mening.

//sorry havde lidt krea svigt//

Der var nogen, som overvågede hende. Adalia kunne tydeligt føle øjnene i nakken på hende. Hun havde siddet, og kigget ud af vinduet i lidt tid. Kigget på regnen der elegant gled ned af vinduet, og formede lange tynde striber af vand efter sig. Det var smukt. Som guirlander af skinnede væske. Langsomt trak hun sit blik væk fra vinduet, og over imod baren. Ingen der over kiggede på hende. Hun kiggede langsomt rundt, og først da hun nåede et bord hinsidigs de andre fik hun øje på personen der holdte øje med hende. Det var en mand. En hun ikke mindes at have set før, men så igen der kom tit mange nye ansigter her på kroen. Og de fleste af dem kendte hun langt fra.
Roligt kom hun op at stå, og bevægede sig med lange og langsomme skridt over gulvet og over imod manden. Uden at spørger slog hun sig ned ved hans bord, og sad der i lidt tid blot med øjnene fæsnet på hans.

Han sad stille og roligt og fulde hende med sine øjne under sin hætte og anede ikke om hun havde opdaget at han kiggede på hende eller noget, men der gik da ikke længe før hans tanke om det var blevet rigtig for hun sad ved hans bord nu.
Han kiggede roligt på hende og smilte roligt "når du lagde mærke til at du blev kigget på"sagde han roligt og drak roligt noget af sin øl og satte den fra sig og trak så sin hætte ned så hun kunne se hans ansigt, han så roligt på hende og smilte bare til hende og anede ikke hvem hun var lige nu og her, men det kom han sikkert til hvis de nu begynde og snakke og den slags der, eller det kan man jo kunne håbe på at det ville ske.
Han kiggede på hende med sine øjne som alle andre ville ha gjort og ventede bare på at hun ville sige noget til ham, for hun havde vel et eller andet hun gerne ville spørge ham om siden hun var kommet her, Han kiggede på hende "mit navn er Razion og hvem er du så"spurgte han roligt og viste ikke hvad han lige skulle sige ellers end hans navn også bede om hende, for det var vist det meste venlige og høflige han lige kunne komme i tanke om på dette øjeblik her.

Adalia bed sig langsomt i læben, alt imens hun lod sit blik hvile imod hans. Nu hvor han havde trukket hætten ned, kunne hun bedre få et indtryk af hvilken fyr han var. Og på en eller anden måde var der noget bekendt over ham. Dog mindes hun aldrig at have set ham før. Måske var det noget med øjnene? Hun var ikke sikker.
"Jeg lægger mærke til alle der kigger på mig" lød hendes rolige svar, alt imens hun tog imod den øl hun havde bestilt. Hun trak et par guld mønter op, og lagde dem i hånden på tjeneren der pænt takkede for drikke pengene og så forsvandt hen til baren igen.
"Jeg er... Sjiva Dundragon. Må jeg spørger dig om, hvorfor du kiggede så intimiderende på mig Razion?"
Hun gik altid under det falske dæknavn Sjiva. Man kunne aldrig vide med fremmede mennsker. Og at udleverer sit navn til en komplet fremmede var ikke noget der lå i Adalias natur.

Han kiggede på hende og slappede roligt af og lyttede til det hun sagde til ham om hvad hun hed og den slags der, men roligt tog han sin øl op til munden og drak lidt af den igen, dog var der ikke så meget tilbage der var nok en kvart tilbage eller noget, han så på hende "du liner ikke en der hedder sjiva det lyder som et meget underligt navn og give en kvinde for tror ikke helt en normalt mor og far vil give deres datter det navn"sagde han roligt og så på hende, han havde en sans for løgn så han kunne høre på folk når de løg overfor ham, men den kunne jo ikke være lige god være gang, men dog dette her navn hun havde lød meget underligt i hans øre men det var nok bare ham der syns det.
Han så roligt på hende "hvad bringer så dig på kroen her"spurgte han roligt og slappede bare af og viste ikke hvad hun lavede han for han opholde sig på kroen det meste af sin dag og det var jo bare sådan han var jo, men han syns ikke at ha set hende her inde før så hun måtte da vist være ny her eller noget, men han var dog ikke sikker lige nu.
Han kunne jo også godt tage fejl her og der men sådan var det ved alle folk, alle kunne jo tage fejl engang imellem og den slags der.

"Og du ligner ikke en Razion, men jeg bedømmer da heller ikke dig på dit navn" kom det rolige svar, alt imens hun ligegyldigt så ud af vinduet. Det var en fejl at hun havde sat sig. Hun havde troet...Måske bare håbet på, at denne fyr havde lidt potientiale i sig. Men nej. Tydeligvis ikke. Han var nok are endnu en fremmede, som hun bare havde overset i mængeden alt for mange gange. Overset ham. Og hvor vigtige var folk, som hun overså? Ikke ret vigtige.
"Det som drager enhver anden her til. Mangel på husly og øl" Hun så igen over imod ham, og løftede let på det ene øjenbryn. Måske havde været den store interesse for at finde ud af, hvem det var denne mand mindede hende om. Hans øjne...Der var noget nok så genkendeligt over dem. "Men hvad med dig?"

Han smilte roligt til hende "nej det gør jeg sikkert ikke men det er skam det jeg hedder når men hvad hedder du og vær ærlig tak"sagde han roligt og kiggede på hende, og han var ikke sur eller noget men han troede ikke på at hun hed det hun havde sagt og han viste ikke hvorfor, men det gjorde han bare ikke.
Han slappede roligt af og bestilte sig noget mere øl, da han vil mene denne samtale ville komme til at være længe nu håbede han da på, for han ville nu gerne finde ud af hvem hun var og den salgs der.
Han så på hende da hun spurgte om hvad han lavede her "har været her siden jeg kom til byen jeg har ikke rigtig fået taget mig sammen til at få fat i et ordenligt hjem"sagde han roligt og fik så det øl han havde bestilte og betalt så for det, og roligt så han på hende "men du er nu en meget nydelig udseende kvinde"sagde han roligt, og mente det nu også når han sagde det, for han var meget ærlig når det kom til sagen selvom han var en dæmon som man ikke ville regne med var sådan overfor folk, men det var han altså så kunne man tro det eller lade være det var jo op til den person som han snakkede med jo, han sagde bare det han vil og mente også kan man diskutere eller noget bagefter jo.
Roligt tog han en slurk af sin øl og så på hende og smilte bare roligt til hende og viste ikke hvad hun ville sige nu men det ville nok blive spænde og høre nu her, for hun måtte jo sige noget når han ikke troede på at det navn hun sagde var hendes lige nu for han havde været udefor at der var en anden som løg overfor ham omkring deres navn og det bryder han sig ikke meget om eller noget.