Uh oh.. Hey big brother.. Such a suprise huh?.. -Jacob-

S: Ashen Wood Forest.
O: En masse træer, en lille træhytte som står i en lysning, hvor solens stråler rammer ned på taget, imellem de smukke grønne blade.
V: Solskin.
T: Middag.

Det var meget risikabelt, der var jo trods alt en stor risiko for at Jacob så ham.. Men, Josh blev altså nød til at se hvordan hytten så ud i denne tid, samt hvordan han så ud i denne tid.. Og hvad han egentlig lavede.. Tiden i skoven, havde været den bedste tid for ham hele vejen igennem. Han huskede Mystic, søen og specielt bare det at være ude når solen skinnede. Men, det bedste af det hele var nok Jacob.. Storebroren som han kunne være skør sammen med, uden nogen skulle kigge mærkeligt efter ham. Josh fik et smil på læben ved tanken, så han næsten havde lyst til at løbe ind i hytten, bare for at se Jacob og snakke med ham.. Han kunne trænge til at snakke med nogen, så mon ikke han kunne tage en snak med Jacob, uden nogen form for akavethed over at han var ældre og kom fra fremtiden? Nej, det var nok lidt for godt til at være sandt. Jacob ville sikkert have en masse spørgsmål, samt samligne ham med lille Josh bare for at finde ligeheder. Der var en grund til at Josh ikke fortalte det til Jacob.. Pga. de mange spørgsmål og frygten for at han ville blive for overbeskyttende. Trods alt passede han på en yngre ham og kunne sagtens ende med at føle trang til at beskytte begge, selvom Josh ikke behøvede nogen form for beskyttelse. Han klarede sig, også selvom politiet var efter ham en gang imellem.. Men, det behøvede Jacob ikke at vide..
Josh gik forsigtigt tættere på hytten, med lydløse bevægelse, men var nær hoppet tre meter op i luften, da en hund pludselig gøede af ham og viste sine tænder..
"Shh," sagde Josh irriteret. "Du afslører mig Mystic!"
Mystic blev bare ved med at gø, trods alt var Josh jo en fremmede for den stakkels hund..

Lille Josh luntede igennem skoven med bare fødder, nyvaskede hår og en duft af brændnæller og blomster over sig. Det var hvad der skete når en 8 årig knægt besluttede sig for at bade i en sø, hvor han derefter løb igennem skoven, så både dyr og insekter fandt ham interessant. Jacob himlede med øjnene over sin lillebrors fjollede måde at nyde livet på, selvom det på en måde mindede ham så meget om ham selv, uden at han skulle indrømme det overfor Josh selvfølgelig. Pludselig blev den fredelig dag afbrudt af et bjæfen, så Jacob ville råbe til Mystic, men blev afbrudt da han allerede var løbet hen til huset og stod nu og gøede af en dreng.. Jacob løftede forvirret på sine øjenbryn, en smule mistroisk overfor drengen, men han valgte at skubbe det væk og sende ham et venligt smil, bare for at teste ham.
"Kan jeg hjælpe med noget?" spurgte han.
Han måtte holde en forbløffelse nede, da drengen foran ham virkede så bekendt, men så alligevel ikke.. Lille Josh luntede også tættere på drengen, alt imens han klappede Mystic med sine små hænder. "Hvem er du?" Han kiggede op på drengen med sine store øjne, for at afslører at han lignede et stort spørgsmålstegn..

Josh måtte holde sin maske, for ikke at plabre løs eller smile broderligt til jacob så snart han så ham.. Jacob så en smule anderledes ud i denne tid, det var som om at han så mere.. Frisk ud.. ikke så mange ar og hans øjne virkede også til at være mere lyse i det, som havde han altid haft en gnist af lykke i dem. Josh rystede blidt på sit hoved, imens han kløede sig nervøst i nakken. En lille drenge stemme fik ham til at kigge ned og opdage noget, som fik hans hjerte til at hoppe. Det var ham selv! Han stod rent faktisk og så på ham selv. Til at starte med hørte han slet ikke hvad den unge Josh sagde, men lignede bare et stort spørgsmål, som den unge Josh også gjorde. Til sidst kom han dog til fornuft og reagerede på spørgsmålet.
"Bare en som er ude at gå en tur," sagde han muntert og bed sig en anelse i underlæben. Han måtte bevarer roen, han skulle ikke afslører sig selv.. Det hele ville bare ende galt så.. Han kiggede hen på Jacob med et venligt smil. "Det var ikke min mening at snage,"

Den lille Josh bemærkede godt hvordan drengen stirrede på ham, hvilket bare fik ham til at stirre tilbage. Så snart deres øjne mødte hinandens, var det som om at se to raketer støder sammen og eksplodere til et stort fyrværkeri. Noget var der over denne dreng, og han skulle nok finde ud af hvad, om det så ville koste ham lidt tid og lidt ballade. Jacob bemærkede godt deres lille øjenkontakt, men valgte at ignorer det, eftersom den unge Josh kunne finde på alt muligt. Ligefra at kaste æbler efter forbi passerende folk, til at bade i søen og teste hvor lang tid han kunne holde vejret. Normalt ville Jacob have sat spørgsmålstegn ved drengen, men han virkede til at have et eller andet oprigtigt over sig, noget som han ikke kunne beskrive.
"ude at gå en tur?" Jacob kom ud af sine tanker, da lyden af Josh kække stemme summede rundt omkring dem, som en lille sulten bi. "Hvorfor gå en tur op ad et hus? Det er da kedeligt,"
Jacob grinte af sin lillebror, men overvejede at afbryde ham, da der aldrig kom noget fornuftigt ud af den mund. "Det min lillebror prøver at sige er.. At vi bare er nysgerrig for hvad du laver nær hytten," Jacobs stemme lød mindre mistorisk end den unge Josh.

Josh kunne stadig ikke fatte at det faktisk var ham selv, som stod og mistroede ham for et eller andet. Hvis han kendte ham selv ret, så mistroede han ham sikkert for at være nær huset og forsøge at stjæle noget, det skulle ikke undre ham hvis det var det som kørte rundt i hovedet på hans yngre udgave. Han prøvede så godt han kunne at skube lysten til at fortælle alt væk, Jacob skulle ikke vide det, ikke nu, der skulle lige gå lidt længere tid! Han smilte skævt, løftede på sine skuldre og kiggede på Jacob, med et venligt smil.. "Jeg.. fandt bare hytten interessant og tænkte at jeg ville tjekke hvad den var lavet af," Dårlig undskyldning, men han gik i panik og vidste ikke hvad han ellers skulle forsøge at bilde dem ind. Nu kunne han kun håbe på at de troede på det.

// OUT //

// out? Dropper du mig bare!? Ej, skal nok stoppe :b. Out //