You remind me of her. - Adalyn.

Det var eftermiddag og solen stod højt på himlen. Det var en dejlig dag. Patch gik langs en af stierne i The Forest. Han havde sorte bukser på, så han havde bar overkrop og bare fødder. Han havde slået sine vinger ud. Han huskede tilbage til mindet om sidst han havde været i The Forest. Det havde været en rolig aften og han havde været sammen med en gruppe faldne engle. Han havde overbevist dem om at han skulle være deres races leder. Et svagt smil foldede sig om Patchs læber ved tanken om det. Hans smil forsvandt dog, da han kom i tanke om Selena han havde mødt i denne skov. Han fik ondt i sit hjerte. Han savnede Selena. Han var blevet forelsket i hende i kort tid, men så havde hendes far taget hende langt væk. Han kunne huske deres første møde som var det i går. Han prøvede dog at lade være med at tænke på hende, for det gjorde altid så ondt at tænke på hende.
Patch hørte en gren knække lidt væk fra ham. Han stoppede med at gå. "Er der nogen?" Spurgte han og begyndte at gå hen imod det sted, hvor han havde hørt lyden komme fra. Mens han nærmede sig, kunne han skimte en skikkelse. Solen skinnede dog ind i hans øjne, så han kunne ikke se skikkelsen ordentligt. Da han var nået lidt nærmere skikkelsen og kunne se nogenlunde lidt bedre hvem det var, stivnede han brat. Var det... Selena? Det lignede hende! "S-Selena?"

Hun havde i længere tid været på flugt fra en ung gruppe mænd. Spørgsmålet var, om de nu var forsvundet eller om de havde delt sig.
En ung mand stod pludselig lidt fra hende, og kaldte hende et underligt navn.
Hun trak hurtigt en pil og spændte for den bue hun havde med sig.
Hun holdte sigtet mod ham, mens hun på elvisk advarede ham;
''er vano ner ar' lle ier ba.''
Hun var iført en skindvest der kun dækkede det nødvendige, og et par bukser i mørkt stof. Bare fødder og løst hår.

// ''et skridt mere, og du er død.'' oversat.//

Solstrålen der havde lyst ind i hans øjne forsvandt samtidig med at pigen sagde noget. Han opdagede at det faktisk ikke var Selena, men en anden elver pige. Han mærkede skuffelsen tydeligt. Han kneb øjnene lidt sammen, da han opdagede at hun sigtede på ham med en pil. Han foldede sine vinger helt ud og knyttede sine hænder. Han følte sig tydeligvis truet.
"Hør, jeg kan ikke forstå dit sprog, okay?" Han rystede lidt på hovedet over hende. "Har du tænkt dig at skyde mig i hovedet? Prøv endelig hvis du tør." Hans sorte vinger rørte svagt på sig.

Hun vidste godt at han ikke forstod hende. Men det var ingen grund til selv at udvise truende adfærd. Men okay, hun var ikke selv helt mild.
''Er du sammen med dem?'' spurgte hun hurtigt, med en tyk elvisk accent.
Hun var frygtelig at formulere sig.
Pilen blev rettet mod jorden, men buen var stadig spændt, klar til at affyre. Hun tog ingen chancer længere.
Hun havde en flænge i overarmen, men tog sig ikke synderligt af det lige nu.
hun afventede bare svar.

Patch hævede et øjnebryn. Dem? Hvem i alverden var 'dem'? Han forstod lige nøjagtigt hvad hun sagde. Han foldede sine vinger sammen ved ryggen for ikke at virke truende. Han lagde armene over kors. Han holdte skarpt øje med elverens bevægelser.
"Hvis du forklarer mig hvem 'dem' er, kan jeg måske besvare dit spørgsmål." Sagde han. Han bukkede høfligt for elveren efter nogle få sekunder. "Mit navn er Patch." Han rettede sig op. "Hvem er du?" Selvom hun lige havde sigtet på ham med en pil, ville han alligevel være høflig og præsentere sig.

Hun så kort på ham, en smule mistroisk.
''Mit navn er Ryder..'' fornavnet fik han ikke endnu.
''Jeg troede bare at du var en af de bøller der har jagtet mig hele dagen.'' sagde hun bare, med et skuldertræk.
Hun så en smule opgivende på sin bue.

//havde skrevet et laaaaaangt svar, men min pc mistede netforbindelsen, lige som jeg sendte det! -.-'//

Patch smilede høfligt, men en smule falsk. "En fornøjelse at møde dig, Ryder." Sagde han. Hans lysende blå øjne havde et skær af afvisning over sig. Han holdte stadig skarpt øje med hver bevægelse hun lavede. Han foldede sine vinger om sin krop da en svag vind strøg forbi, så man ikke kunne se hans overkrop.
"Jeg er ikke en bølle." Han fnøs lavt. "Hvorfor er der bøller efter en køn elver som dig?" Han så spørgende på hende.

//Det kender jeg godt.. Det er nederen. D:

hun bed sammen.
''de fleste der jager her i skoven, bliver lettere vrede når en tøs afbryder deres jagt og hjælper deres bytte.'' sagde hun bare, inden hun sukkede.
Hun vidste godt at det virkede latterligt, men hun hadede jagt. Hun afskyede det virkelig.
''Hvad laver du så herude?''

Patch lagde hovedet lidt på skrå, mens hun snakkede. Forsigtigt trådte han et skridt tættere på hende, men han viste ingen tegn på at være en trussel. "Hvorfor tager du så ikke bare hjem, så de ikke kan røre dig?" Spurgte han undrende.
"Jeg går en tur. Det er vel ikke ulovligt, er det?" Et svagt drillende smil foldede sig om hans læber. Han så rundt. "Hvor så du sidst de bøller?" Han så hen imod hende. "Jeg hjælper dig gerne med at komme væk fra dem."

Da han tog et skridt nærmere, gjorde hun en mine til at løfte pilen igen.
''Jeg har ikke brug for hjælp, ellers tak.'' Hun havde brug for hjælp, men hun ville ikke bede fremmede om hjælp. Ikke endnu. Sådanne tillid havde hun ikke til fremmede.
''for to eller tre kilometer siden tror jeg.'' sagde hun bare med et skuldertræk inden hun lod pilen glide tilbage i kokkeret.
''Nej, det er ikke ulovligt, at du går en tur. Undskyld min mistillid.'' sagde hun kort og kontant.

Patch smilede svagt, da elveren gjorde mine til at sigte på ham med pilen igen. "Er du sikker? Jeg vil ellers meget gerne hjælpe." Han havde en svag glød af charme over sine blå øjne.
Så kunne bøllerne ikke være særlig langt væk. "Så må de ikke være særlig langt væk." Han havde lagt mærke til at hun havde ikke svaret på hans spørgsmål om hvorfor hun ikke bare tog hjem.
"Du svarede ikke på mit spørgsmål. Hvorfor tager du ikke bare hjem, så du er i sikkerhed?" Han lagde hovedet lidt på skrå.

"jeg går ikke hjem fordi, min kære ven, jeg ikke vil!" svarede hun inden hun kort så rundt.
"som om sådanne kødhoveder, der går på jagt, kan finde rundt i skoven?" fnøs hun inden hun så mod den sti hun var kommet af.
"jeg... Må videre." hans charme var spildt. Hun ville aldrig falde for en fremmet, og specielt ikke når hun havde Jenia hjemme i Silvanesti.

Patch trak på sin ene skulder, da hun svarede på hans spørgsmål. Hvis hun ikke ville tage hjem, så var det fint nok. Han havde ikke lyst til at tvinge hende. Hun måtte selvom det. "Fair." Han smilede skævt. "Selv hvis de ikke kan finde rundt i skoven, kan de måske stadig finde dig." Sagde han.
Han nikkede kort til det hun sagde. "I orden." Han vendte hende ryggen og begyndte at gå sin vej. Han gad ikke at følge efter hende eller overtale hende til at snakke mere med ham. Patch foldede sine vinger sammen og kort efter forsvandt de.