It's a beautiful night //Luke//

S: Parken i Doomsville
T: Tæt på midnat
V: Stjerneklar himmel
O: Træer, bænke, en sø

Rafaela havde taget en tyk sort trøje på og et par sorte bukser. Det var køligt udenfor. Det var ikke så slemt som hun havde troet. Det var faktisk dejligt køligt efter hendes mening. Hendes hår sad i en flettet hestehale.
Hun havde sneget dig ud denne aften for og kunne få sig lidt frisk luft og få styr på sine tanker. Der kørte så meget rundt i hovedet på hende for tiden og hun kunne dårligt nok selv finde rundt i det hele. Hun gik rundt i parken og nød stilheden der var der. Der var ikke et eneste menneske eller levende væsen at se i flere miles omkreds. De fleste lå vel i deres senge og sov trygt og godt. Det burde hun nok også, men hun var ikke træt og hun havde ikke den store løst til, at tage på kroen som hun plejede, at gøre. Hun gik hen til en lille sø og satte sig på bredden og kiggede ned i vandet, hvor man tydeligt kunne se den klare måne og de store stjerner der lyste den mørke aften op. Hun lagde sig ned på det fugtige græs og kiggede op på den smukke himmel og smilede let for sig selv.

p [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Luke spændt sit bælte, hvor efter han træk hans rifle som han smed om på ryggen.  Luke kigge ned af gaden, mens han ledte efter den rigtig bygning. Luke kravlet op på et af tagende, mens han holde øje med parken han sætte sig ned og lagde Rifflen klar.  Luke kigge ned og fik så øje på hende, Rafaela or something like that. Han viste bare hun udgjorde en trussel, eller også var det hendes race nogen ville kalde det Racistisk men efter Lukes mening var de blive for mange lige som dæmoner og Vampyrer. Selv Engle, Luke sank en klump hvor efter han, kigge gennem hans sigte. Der var hun lige ned i parken Bingo, Luke fulgt hendes bevægelser hvor efter han prøve og sigte omkring halsen. Halsen og skulderen, han ville ramme når han skød hun forvente det jo ikke. Luke sigte på hendes hals, hvor efter han skudt mod hende. Luke var som altid hurtige til og komme væk, fra stedet skudet var komme fra. Han begynde og gå ned, mod parken. Luke sank en klump, hvor efter han gik hen og ledt efter hende med pistolen klar. Træerene skjulet dog ham, som altid med deres skygge og alle de andre små skygge som var omkring. Luke bevæget sig lydløst i natten, mens han gjorde sig klar til og skyde hende når han så hende igen. Luke havde dog noget og komme længe væk, fra det sted hun tror han ville være så det var kun godt.

Rafaela lå bare og stirrede op på himlens stjerner og lyttede til træernes grene der slog imod hinanden når vinden lige fik fat. Hun kiggede hen imod nogle buske ikke så langt væk fra hende da hun kunne høre nogle lyde komme fra buskene. Hun satte sig op og kiggede nysgerrigt hen imod buskene. Hun rejste sig roligt op og begyndte og gå hen imod buskene, men stoppede op da hun mærkede noget ramme hende hårdt på armen. Smerten bredte sig hurtigt rundt. Hun mærkede noget varmt løbe ned af hendes underarm, hvor skudet havde ramt hende. Hun kiggede ned på sin arm og stivnede kort. Hvad havde folk imod hende? Havde så mange noget imod hendes far, at det skulle gå udover hende? Hun følte sig direkte som en målskive. Som om nogen havde sat en dusør i hovedet på hende for, at få hende dræbt. Hun fik revet et stykke stof af fra hendes trøje og fik det bundet så stramt som hun nu kunne omkring såret så det ikke blødte nær så voldsomt. Hun kiggede usikkert rundt og og se om hun kunne se nogen, men der var ingen. Hun brummede lavt og gik hen til et træ, hvor der var et lille hulrum i. Hun satte sig ind i hulrummet. Hun følte sig ikke tryg overhoved.