The meeting. - Josh.

Solen var på vej ned, så nogle få solstråler lyste på Patchs hud. Han stod lænet op af en mur, mens han ventede. Han havde et svagt, selvsikkert smil om læberne. Hele hans holdning var afslappet og selvsikkert. Han havde et kækt glimt i sine blå øjne. Han havde en sort skjorte på, sorte bukser og sorte sko. Han havde smøget skjorte ærmerne lidt op over hans albuer. Han havde sendt Josh, englenes leder, et brev om at de skulle mødes og at det var vigtigt. Han havde skrevet at hans navn var Patch, men han havde ikke skrevet sit efternavn. Han håbede at Josh havde modet til at møde op, men han håbede også lidt at han ikke havde. For hvis Josh ikke havde modet til at møde op kunne Patch bruge det imod ham. Patch havde intet våben på sig, da han ikke mente at det ville være nødvendigt. Han var bedst til at slås med sine næver og han havde også sin evne.
Et svagt suk forlod Patchs læber. Han så rundt i gyderne, men han kunne endnu ikke se nogen. Der gik nogle minutter før der endelig ankom en person. Patchs skæve, selvsikre smil blev en smule bredere. Han trådte væk fra muren og vendte sig hen imod skikkelsen. Han regnede med at det var Josh, så han begynde roligt at snakke. "Jeg går ud fra at du er Josh." Patch lagde armene over kors. "Mit navn er Patch, som du nok allerede ved, og jeg er de faldne engles leder og dermed også din leder." Han lagde hovedet lidt på skrå. "For selvom du er på vej til at blive en archangel, så er du og vil altid være, en falden engel, men du er også en forræder. Så selvfølgelig skal du have en straf." Patch havde fundet ud af at Josh var glad for en vampyrinde ved navn Allyson. Han havde en masse kilder, derfor vidste han det. "Men du kan undgå din straf ved at rejse dig fra din trone og opføre dig som den faldne engel du er. For hvis du ikke gør skader jeg Allyson." En varm og blid brise strøg forbi dem. Patchs smil forsvandt samtidig med at det kække glimt i hans øjne gjorde. "Jeg har hende fanget og hun lider. Hun er låst inde og hun har ikke fået blod i et par dage." Patch kendte desværre ikke alt til Allyson, men han havde mødt hende efter at han havde fået af vide at Josh godt kunne lide hende.

Et brev blev sendt til ham og før rådgiveren overhovedet nåede at sige noget til ham, forlod han palæet og bad Caleeb om at holde øje med det hele, imens han skulle snakke med denne Patch. Navnet sagde ham noget, men han var ikke helt sikker, eftersom vedkommende ikke havde besluttet sig for at skrive sit efternavn i brevet. Patch, hvis det var den Patch, var ledere af de faldne engle og havde helt sikkert ikke noget godt at fortælle ham. Eller byde ham for den sags skyld. Med lidt halv irriteret bevægelser gik han igennem gaderne i Doomsville. Den mørkeblå skjorte blæste blidt i den svage vind.. Ved siden af ham luntede Ghost, trofast og på vagt. Han havde selv valgt at tage med denne gang. Sikkert pga. han kunne mærke Josh anspændthed.
Da han endelig nåede frem til gyderne, søgte han efter den form for mørke, som det kun kunne komme fra en falden engel. Et mørke der både var sødt og surt på samme tid. Hvis man kunne sige det sådan. Han havde selv været der. En stemme så hæs og ukendt, fik ham til at rette opmærksomheden imod den person han havde ønsket ikke at se. Ingen ringere end den faldne leder. Patch. Det selvsikre smil på hans læber, fik Josh til at løfte på et øjenbryn og det han sagde om, at han var hans leder fik en svag latter til at spille på hans læber. "rettelse, jeg er ikke på vej til at blive en archangel. Jeg ER en archangel, så du er langt fra min leder,"
Han tog ikke rigtig Patch trussel alvorligt, før han indblandede Allyson i den. Heldigvis kunne man ikke se det på ham. Hans ansigt var udtryksløs. En maske han havde lært at tage på i situationer som disse. Ghost knurrede lavt og for at berolige det enorme væsen, lagde Josh blidt en hånd på hans hoved. "Hvordan kan jeg vide med sikkerhed at du har hende?" Han så Patch ind i øjnene. "Jeg kender Ally og hun ville ikke lade sig fange så nemt,"

Patch havde kort set på den store ulv som Josh havde taget med. Patch følte sig ikke spor truet af ulven, men han var vagtsom. Han var irriteret over at Josh legede hellig som englenes leder og troede at han var bedre end de faldne. Ifølge Patch blev de faldne behandlet uretfærdigt og det måtte der gøres noget ved. Det var på tide at man begyndte at få respekt for faldne engle. Patchs smil forsvandt og hans ansigt blev blottet for følelser. "Archangels har normalt vinger og det har du ikke. Du er en falden. Du kan ikke benægte det. Du gemmer dig bag din titel som archangel og leder. Du tror at du er bedre end faldne engle, men det er du ikke. Jeg er træt af at se på almindelige engle der behandler os faldne engle som skidt." Sagde han mens hadet glødede i hans blå øjne.
En lav latter forlod Patchs læber. "Hvordan kan du være sikker på at jeg ikke har hende?" Han smilede kækt. "Jeg må give dig ret i at hun ikke lader sig fange så nemt. Det havde næsten ikke lykkedes mig, men min evne til at kontrollere andres sind, eller krop, kom mig virkelig til hjælp." Han så ud i luften mens han snakkede. Han var ikke sikker på om han kontrollerede folks sind eller krop når han brugte sin evne. Det havde han aldrig tænkt over, han vidste bare at det virkede. "Hun er meget smuk. Det undrer mig ikke at du er interesseret i hende." Han så på Josh igen med et svagt drillende glimt i øjnene.

Ghost spændte hver en muskel i sin massive krop. Hvem denne person foran ham end var, så brød han sig ikke om ham og havde bidt hovedet af ham, hvis han altså havde fået lov til det. Det samme galt Josh. Allerede nu brød han sig ikke om Patch. Fyren kendte ham ikke og han startede allerede ud, ved at sige han ikke brød sig om at han troede han var bedre end faldne engle, hvilket Josh ikke gjorde. Han mente ikke at han var bedre end nogen.
Spørgende løftede Josh på et øjenbryn.
"Jeg gemmer mig ikke bag noget og hvad angår mine vinger, så blev de rykket af. Jeg har intet 'ondt' gjort for at miste dem, vinger eller ej, jeg er blevet en archangel," Han trådte et skridt frem imod patch. "Og hvis det er en kamp du ønsker, så kom endelig an," Josh var ikke bange for at slås, specielt ikke når det angik hans folk og Allyson.
Da han fortalte det om Allyson, tændt han vreden inde i ham og fik ham til at knytte knoerne til de blev helt hvide. "Hvad får du ud af jeg fjerner mig fra tronen? Tror du det vil ændre noget som helst?" Han gik endnu engang truende imod ham. "At jeg fjerner mig fra tronen, ændre ikke det faktum at den tidligere leder, valgte en falden engel til at overtage den,"

Patch morede sig over Joshs vrede, hvilket tydeligt kunne ses på ham, da han havde et kækt smil om læberne. Han lagde hovedet lidt på skrå. "Men du har gjort noget ondt imens du har været falden engel, har du ikke, lille ven?" Patch klappede Josh lidt på håret. Han vidste at han var ældre end Josh, blandt andet fordi at Josh så yngre ud end ham. "Jeg vil ikke kæmpe en mindreårig. Det ville være dårlig stil." Sagde han med et drillende glimt i øjnene.
"Hvad jeg får ud af det har jeg ikke tænkt mig at fortælle. Det er min lille hemmelighed." Han var ligeglad med at Josh virkede truende. Han var ikke bange for Josh. "Og har englene ikke stillet spørgsmålstegn ved den tidligere leders valg? Hvis du, en falden engel, kan lede englene, så kan en anden falden engel også. Det giver englene lidt et dårligt ry."

Så snart Patch hånd snittede ham på toppen på hovedet, slog han den omgående væk med den største styrke han besad, alt imens han kæmpede for at holde en vrissen. At Patch ikke ville bekæmpe ham, fik bare ham til at smile en anelse drilsk. Med armene lagt på kors over brystet, trådte han nogen skridt tilbage og var endda klar til at vende ryggen til ham. Dette her var spild af tid. Patch kunne umuligt have fanget Ally. Det nægtede han at tro på.
"Med andre ord, du tør ikke bekæmpe mig," Han smilede lumsk. "Og hvad jeg har lavet som falden, rager ikke dig på nogen måder. Hvad med bare at være leder overfor dit folk, i stedet for at genere mig? Det vil klæde dig bedre," Han så ned på Ghost og strøg en hånd henover den bløde pels. "Nok betvivlede de mig til at starte med, men de respektere mig nu, hvilket tydeligvis genere dig ikke sandt?" Ønskede Patch egentlig mere af ham? Hvad fik han ud af at Josh skred fra 'tronen'. Englene vil stadig eksistere selvom det ikke længere ville være ham til at lede dem, så hvad kunne denne faldne engel få ud af at han skred fra 'tronen'?